Optakt: 2. etape af Tour de France

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Åbningen på løbet var mildt sagt usædvanlig, men hvis nogen havde regnet med, at normaliteten ville indfinde sig på andendagen, bliver de slemt skuffede. Her skal nemlig tilbringes endnu en dag i Baskerlandet, og det betyder masser af klatring og 3000 højdemeter, endda på løbets længste etape. Med en finale, der inkluderer en sen passage af ikoniske Alto de Jaizkibel efterfulgt af et fladt indløb til San Sebastian, er der lagt op til en miniudgave af Clasica San Sebastian med det gamle format fra tiden inden indførslen af de to nye mure, der i dag dominerer finalen af den spanske klassiker. Den slags ruter bør i grand tour-sammenhæng normalt lægge op til en stensikker udbrudssejr, men på dette tidlige tidspunkt i løbet taler meget for et mere kontrolleret løb. Den gule trøje vil stadig være i spil, og selvom man aldrig helt kan udelukke, at et udbrud vil kunne snyde feltet, hvis den førende rytter er villig til at udlåne trøjen, er det sandsynligt, at den intense kamp om den prestigiøse trikot vil sikre, at ryttere som Julian Alaphilippe, Wout van Aert og Mathieu van der Poel vil sørge for, at et reduceret felt skal spurte om sejren i den baskiske kystby.

Med en distance på 208,9 km er der tale om løbets længste etape, der fører fra den baskiske hovedby, Vitoria-Gasteiz, til San Sebastian. Startbyen ligger som bekendt på det helt flade plateau i den sydlige del af regionen, mens målbyen ligger helt op til den nordspanske kyst lige nord for et ganske kuperet område, og derfor starten etapen fladt, mens den slutter med en ganske svær sidste del. Fra start kører man mod først øst og siden nordvest ad det næsten flade plateau frem til Legutio, hvor dagens spurt, der kommer for enden af en lang, lige og relativt flad vej, køres efter 40,6 km. Her drejer man mod nordøst for at køre op ad først en lille bakke, inden en kortvarigt teknisk nedkørsel leder videre mod nordvest væk fra plateauet og ned til bakkerne syd for kysten.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Nedkørslen afsluttes i byen Arrasate, der nås efter 60,9 km, hvorefter det går ad en let stigende dalvej mod nordøst og sydøst frem til indledningen på etapens udfordringer. Den lette indledning slutter, når man kører mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Cote d’Udana (4,5 km, 5,1%), der er en helt jævn og relativt let stigning med top efter 81,3 km. En ultrakort nedkørsel leder mod nordøst, inden man med det samme drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 4-stigningen Cote d’Aztiria (2,7 km, 5,3%), der efter 500 m med 7,2% er ganske let frem mod de sidste 800 m, som stiger med 7-8%.

Toppen rundes efter 87,6 km, hvorefter det igen bliver nemmere. En lidt kringlet nedkørsel leder mod sydøst ned til Segura, der nås efter 95,9 km, hvorefter man kører mod nordøst ad let faldende veje frem til Zaldibia, der passeres efter 109,4 km. Her drejer man mod øst for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning, Larraitz-Txindoki (3,1 km, 5,4%), som har top efter 115,0 km, hvorefter en nedkørsel og en let faldende vej leder mod nord ned til Altzo, hvor man kører mod nordøst op ad endnu en stigning (2,1 km, 7,3%) med top efter 127,5 km. Endnu en nedkørsel leder nu mod nord, hvorefter man kører videre mod nord ad let faldende veje igennem udkanten af den store by Ibarra. Her melder næste udfordring sig hurtigt, når man drejer mod nordvest for at passere kategori 3-stigningen Cote d’Alkiza (4,2 km, 5,7%), der har en let tredje kilometer med 2,3%, men derudover stiger med 7-8% hele vejen.

Toppen rundes efter 140,9 km, og nu bliver det kortvarigt lidt lettere. En relativt enkel nedkørsel leder mod nordøst tilbage til dalen, og nu går det mod nordøst ad lige og ganske let faldende veje. Efter passagen af byen Hermani efter 158,7 km er man ganske tæt på San Sebastian, men i stedet for at køre mod nord ind til mål drejer man mod øst for at køre ad en let kuperet vej frem mod finalen.

Den indledes, når man kører mod øst og nordøst op ad kategori 4-stigningen Cote de Gurutze (2,6 km, 4,7%), der generelt stiger med 5-6%, men har et fladt stykke over 500 m midtvejs, og som slutter med 6,8% over de sidste 600 m frem mod toppen, som rundes efter 174,2 km. En let nedkørsel leder nu mod nordøst ned til den store kystby Irun, hvor man kører mod nordøst og nordvest ad flade veje ind gennem byens udkant.

Kort efter går det for alvor løs, når man kører mod vest og sydvest op ad den ikoniske kategori 2-stigning Jaizkibel (8,1 km, 5,3%). Den stiger med 5-6% over de første 3 km, inden der følger et 1 km langt plateau, derefter de tre sværeste kilometer med 6-8% og slutteligt 1200 m med 5,3%. Toppen, hvor der er en bonusspurt om bonussekunder, rundes efter 192,4 km, hvorfra der resterer 16,5 km, der indledes med en lang og ganske enkel nedkørsel, som fører mod sydvest, inden den slutter med en teknisk afslutning, der fører mod syd ned til kystbyen Errenteria.

Herfra kører man mod vest ad en lang, lige og flad vej ind mod centrum af San Sebastian. Med 3,5 km igen rammer man en lille bakke (900 m, 4,4%), hvorefter det falder let over den næste kilometer frem mod de sidste 1500 m, der er stort set helt flade, idet sidste kilometer stiger med 0,1%. Den lange, vej afbrydes af to rundkørsler med hhv. 4900 og 3600 m igen, hvorefter der er et blødt sving med 1300 m og slutteligt en relativt skarp kurve med 550 m igen, hvorefter en lige og 6 m bred vej leder frem til stregen.

Etapen byder på i alt 2949 højdemeter.

San Sebastian har i dette årtusinde kun været mål for Spaniens største endagsløb, Clasica San Sebastian, der med undtagelse af en aflysning i 2020 har været kørt hvert eneste år med Remco Evenepoel (2022 og 2019), Neilson Powless (2021), Julian Alaphilippe (2018), Michal Kwiatkowski (2017), Bauke Mollema (2016), Adam Yates (2015), Alejandro Valverde (2008 og 2014), Tony Gallopin (2013), Luis Leon Sanchez (2010 og 2012), Philippe Gilbert (2011), Carlos Barredo (2009), Leonardo Bertagnolli (2007), Xavier Florencio (2005), Miguel Angel Martin Perdiguero (2004), Paolo Bettini (2003), Laurent Jalabert (2001 og 2002) og Erik Dekker (2000) som vinderne siden årtusindeskiftet.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Vejret

I dag havde rytterne en flot åbning på løbet, men søndag er der en risiko for, at de vil skulle smage lidt på det baskiske regnvejr. Morgenens byger burde være slut, når de tager starten under mange skyer og med kun lidt sol samt en temperatur på 21 grader, men så snart de kommer ned fra plateauet vil der være en bygerisiko, der gennem eftermiddagen aftager fra i starten ca. 55% til blot 20-25% i finalen, hvor vi over den sidste gode times tid kan vente os en opklaring med sol, kun få skyer og en temperatur i målbyen på 23 grader. Vinden vil gennem det meste af etapen bare være let (9-11 km/t) og komme fra nord, men mod slutningen vil den ganske vist fortsat være let (10-12 km/t), men komme fra nordnordvest og nordvest. Efter et kortsidevindsstykke giver det mod- og sidemodvind ned fra plateauet, hvorefter der følger et kort stykke med forskellige former for sidevind omkring de to første stigninger. Kort efter får man mod- og sidemodvind hele vejen ud til kysten, indtil man får sidemedvind på Jaizkibel og nedkørslen. Slutteligt vil der være sidemodvind ind gennem San Sebastian. Med 1300 m igen får man næsten ren modvind, indtil man vil have sidevind over de sidste 550 m.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Yates-brødrene kuppede 1. etape efter mantraet "Som brødre vi dele".

Favoritterne

Sprinteretaper er bestemt ikke usete i Baskerlandet Rundt. Faktisk er der som regel mindst én etape, der ender i en spurt for de få hurtige folk, der drister sig til at drage ned til et af de WorldTour-løb, der tiltrækker allerfærrest sprintere. Derfor kunne man sagtens have givet årets Tour-åbning et lille præg af normalitet ved at gøre en af de to etaper til en sag for de hurtige folk.

Det ville bare også være helt forkert. Det er jo ikke massespurter, området er kendt for, men derimod dets stigninger og ikke mindst de stejle mure, feltet fik lov til at smage på i dag. Akkurat lige så forkert ville det være, hvis man skulle tilbringe to dage i regionen uden at besøge dens måske nok mest kendte stigning, Jaizkibel. Nok spiller den i dag en ret perifer rolle i løbet, men traditionelt har det jo altid været nøglepunktet i den gamle version af Clasica San Sebastian.

Derfor må sprinterne igen væbne sig med tålmodighed. Vi skal ud af Spanien, inden de mandag kan se frem til deres første mulighed, for også det baskiske andendagsgilde byder på et hav af højdemeter, denne gang lige knap 3000 af slagsen, og de er fordelt sådan, at dagens væsentligste og mest berømte udfordring kommer til allersidst.

I den forstand er der ligheder mellem de to baskiske etaper, men de er nu alligevel ganske forskellige. Dagens finale var med sine brutale procenter skabt til et første lille klassementsslag, men det er søndagens etape ikke. Der var en grund til, at man valgte at ændre finalen på Clasica San Sebastian, for det kneb ed at gøre forskelle på Jaizkibel, der tillige ligger for langt fra centrum af San Sebastian til at være helt velegnet som nøglepunkt i et løb, hvor man åbenbart gerne vil have selektive finaler.

Derfor vil klassementsrytterne holde sig i ro søndag. Nok angreb klatrerne hinanden på Jaizkibel i gamle dage, men det var jo i et endagsløb. Nu befinder vi os i en grand tour - endda meget tidligt - og her vil det være det rene spild af kræfter at gå i offensiven på en stigning, der er så ”let” og ligger så langt fra mål.

Hvad kan vi så forvente os? Havde etapen ligget senere i løbet, havde det været en næsten stensikker udbrudsetape, men logikken er anderledes i den første weekend. Faktisk var det ret oplagt, at etapen ville blive kontrolleret, hvis ikke dagens etape havde skabt de forskelle, den gjorde. Dagens tabere skulle jo fortsat have trøjen inden for rækkevidde, men det har kun Simon Yates. Og da han ikke vinder etapen, er den gule trøje altså ikke længere lokkemad.

Det øger chancen for en udbrudssejr, at ryttere som Julian Alaphilippe, Tom Pidcock og Mathieu van der Poel ikke længere kan drømme om gult, men alligevel burde de have en interesse i at gå efter etapesejren. Nok vil UAE gerne udlåne trøjen, men Jumbo viste jo i dag, at de igen i år er villige til at bruge kræfter på at jagte etapesejre med Van Aert, og med bonussekunder de kommende tre dage kan han også stadig nå at tage den gule trøje, han i dag var skuffet over ikke at få. Det virker derfor svært usandsynligt, at Jumbo ikke vil gå efter etapesejren, og derfor virker det også usandsynligt, at de vil lade så stærke ryttere køre væk. Hvis ikke Alaphilippe, Pidcock eller Van der Poel kan vinde via udbrud, er de vel nødt til at gå efter en spurtsejr. For dem alle er det nemlig en af de allerbedste chancer for at vinde en etape, og bare fordi de kiksede i dag, er den baskiske åbning fortsat noget af det terræn, der passer dem bedst. Og Alpecin kan jo også drømme om at få Jasper Philipsen med over.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Måske er der også andre, der vil jagte. Det gælder for Israel-PT, der i dag må have fået enorm selvtillid med Corbin Strong og jo alene er her for at jagte etaper. Det gælder måske også for Intermarché, for Biniam Girmay var i dag ikke alt for langt fra at klare Vivero, der er en sværere stigning end Jaizkibel. Og måske det endda gælder for de slagne Movistar-drenge, der nu skal jagte etaper og kan vinde med Alex Aranburu på dennes og deres egen hjemmebane. Jeg tør helle ikke udelukke, at Mads Pedersen og Trek vil gå efter denne etape, selvom danskeren blev sat tidligt i dag.

Alligevel bør vi få en kamp om at ramme udbruddet. Når det virker ret indlysende, at UAE gerne vil udlåne trøjen, kan man ikke helt udelukke en udbrudssejr, og derfor bør vi få en aggressiv start. Det kan sagtens tage lang tid at etablere udbruddet. Den flade start betyder bare, at Jumbo og de andre hold relativt let kan sikre, at gruppen ikke bliver for stor og stærk, og når elastikken kører, er det heller ikke sikkert, at der vil være specielt mange gode klatrere i gruppen.

Når udbruddet er kørt, vil UAE måske nok sætte sig frem for at føre, men de vil som sagt sikkert gerne lade udbruddet køre hjem. Jeg forventer imidlertid, at Jumbo tager ansvar, og at de igen vil tage meget små risici, hvorfor forspringet næppe bliver stort. Vi må se, hvem der hjælper, men jeg vil tro, at vi kan vente os hjælp fra særligt Alpecin og Soudal, men måske også Trek, Ineos, Israel-PT, Intermarché og Movistar, særligt hvis det bliver kritisk.

Dertil skal lægges, at vi i dag fik bekræftet, hvor rasende nervøst et Tour-felt er. Positionskampen vil koste tid for de forreste, særligt hvis vi får våde veje, hvilket vil øge nervøsiteten. Modvinden hjælper heller ikke udbruddet, og det gør heller ikke positionskampen frem mod Jaizkibel. Derfor regner jeg med, at det bliver samlet. Udbryderne kan dog få lov at slå om bjergpointene, selvom det skal flaske sig, hvis de skal tage Neilson Powless’ trøje - medmindre man hedder Pascal Eenkhoorn eller Jonas Gregaard, der dog nok af samme grund kan få svært ved at ramme udbruddet, i hvert fald uden Powless - men vi vil se sprinterne i aktion i den indlagte spurt. Denne gang vil der være nogle af de holdbare sprintere, der vil holde lidt igen, da de har en finale at køre, men de tunge drenge kan give den fuld gas.

Det store slag skal slås på Jaizkibel, men i forhold til i dag er rollerne byttet om. Nu er det Jumbo, der skal skabe det hårde løb, og derfor vil jeg forvente, at de lægger presset. Det er muligt, at de får hjælp af Ineos og Soudal, men næppe af Alpecin, hvis de stadig tror på Philipsen. Da der er medvind på stigningen, bør det derfor blive et ganske hårdt løb med ganske pæn udskilning. Angreb bliver svære, hvis Jumbo spiller med musklerne.

På toppen er der bonussekunder. Her vil Simon Yates formentlig forsøge at tage trøjen, men det kræver, at han vinder spurten, at hans bror ender uden for top 3, og at han placerer sig bedre end brormand til slut. Det virker usandsynligt, at det vil lykkes, for mon ikke det bliver Pogacar, der tager de 8 sekunder på toppen?

Derefter gælder det en potentielt regnvåd nedkørsel, selvom opklaringen nok sikrer, at den vil være tør. Her kunne man forestille sig et angreb fra lokale Pello Bilbao, måske sammen med holdkammeraten Matej Mohoric, men det er kun til allersidst, at den er svær. Derfor kan man næppe få et stort nok forspring, når der tillige er sidemodvind ind mod mål. Den sidste lille bakke er også svær at bruge. Den er for let, og Jumbo er for stærke.

Derfor vil jeg forvente en spurt. Finalen er ganske enkel, men man skal sidde godt ved den sidste kurve, der er ret skarp og kommer med bare 550 m igen. Vejen er også relativt smal, og man risikerer let at blive lukket inde. Et lille felt betyder til gengæld, at positionskampen bliver mindre hektisk, end den kunne have været.

Efter i dag er det svært ikke at have Wout van Aert som favorit. Som beskrevet i analysen fik han rejst sig ganske markant efter en skuffende optakt, og nu er billedet vendt helt på hovedet. Det er ham, der vil have det hårdest mulige løb, og det har han holdet til at skabe. Det er bestemt ikke umuligt, at nogle af de hurtigere folk overlever, men de sidste 3,7 km stiger trods alt med 7,1% i snit. Det er ganske alvorligt, og medvinden vil også hjælpe med at øge selektionen.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (kvinder)

Meget vil således tale for, at han kommer af med alle de ryttere, der på papiret kan slå ham i en spurt, og dermed vil han tårne sig op som den store favorit. Han vil formentlig være uden lead-out, men vi ved, at han er sublim i positionskampen, og han vil næsten med sikkerhed sidde ganske perfekt. Han spurtede måske lidt skuffende i Schweiz, men sidste år fandt han sprinterbenene mellem Dauphiné og Touren, og mon ikke det gentager sig i år? Han vil også være langt friskere efter stigningen, og det vil hjælpe ham yderligere med at få revanche efter dagens skuffelse.

Det er vel Mathieu van der Poel, der fremstår som den værste rival. I dag blev stigningen an anelse for svær, men morgendagens stigning burde han kunne klare. Til gengæld lider han under, at spurten er flad. I en stigende spurt kan han sagtens slå Van Aert, men på flad vej er styrkeforholdet anderledes. Alligevel har han en vis grund til optimisme. Han har trods alt før slået Van Aert i en flad spurt efter et hårdt løb, nemlig i Flandern Rundt, og det sker også med jævne mellemrum på crosscyklen. Han er hurtigere end som så, som han senest beviste, da han fik chancen på 2. etape i Belgien, hvor kun den allersidste del steg. Særligt hvis Van Aert kommer til at køre en lidt for lang spurt, som han før har gjort, vil der være en chance for at gå forbi, for heller ikke Van der Poel kikser ofte i positionskampen, slet ikke med Quinten Hermans eller måske Søren Kragh som lead-out man.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, har jeg Biniam Girmay som nr. 3. Eritreeren klatrer slet ikke så godt som de ovennævnte, hvad vi da også så i dag, men han overlevede næsten Vivero. Det er en stigning, der er vanskeligere end Jaizkibel, og selvom det forhold, at han i dag akkurat mistede kontakten, taler for, at det sker igen i morgen, har han i hvert fald en chance. Vi har før set ham lave flotte klatrepræstationer i blandt andet Laigueglia og Larciano, og han viste i dag, at han efter sit styrt i Flandern er fortsat sin formfremgang. Overlever han stigningen, vil han have en fremragende chance for at vinde. Ja, faktisk satte han Van Aert grundigt på plads i Schweiz, og som han har spurtet i år, vil han være min favorit. Han vil formentlig have Georg Zimmermann og Rui Costa som støtte, men han klarer sig også fint på egen hånd. Udfordringen bliver at komme så langt.

Dagens etape endte som en gigantisk nedtur for Tom Pidcock, men måske han kan tage sin revanche. Det er ikke tit, vi ser ham blande sig i flade spurter, men han har før overrasket. I den kontroversielle spurt i Amstel Gold Race i 2021 så det i hvert fald ud til, at han slog Van Aert, og han gjorde det i hvert fald i den kun let stigende spurt i Brabantse Pijl kort forinden. Tidligere i år gjorde han det også uventet godt på 1. etape i Algarve, hvor han dog blev deklasseret, og det vidner om, at han ikke er helt uden chance i spurter som denne. Bedre vil hans chance være, hvis han får den i dag skuffende Omar Fraile med hjem. Kører han lead-outs, som han gjorde, da han serverede Ethan Hayter på et sølvfad i Baskerlandet tidligere i år, kan han i hvert fald få det bedst mulige udgangspunkt.

Den rytter, jeg glæder mig allermest til at se, er Jasper Philipsen. Logikken tilsiger, at dette er for voldsomt, men han har godt nok forbedret sin robusthed på det sidste. Jeg var svært imponeret over, hvordan han klarede stigningerne i Longwy sidste år, og selvom det er noget andet, viser hans 2. plads i Roubaix, at han i hvert fald er mere end bare en sprinter. Det er klart, at dette er en betydeligt længere stigning end stigningerne i Longwy, men helt uden chance bør han ikke være. Overlever han, er han - hvis han er frisk endnu - utvivlsomt hurtigste mand, og med Van der Poel som lead-out man har han endda den allerbedste støtte af alle.

Endnu mindre sandsynligt er det, at Mads Pedersen overlever. I dag blev han sat meget tidligt, og det er ikke et godt tegn. Vi så også hans begrænsninger på Giroens 3. etape, hvor selv Kaden Groves var mere holdbar end ham, men det var altså også en stigning, der lagde ud med 6,5% over 6,3 km og sluttede med 7,6% over 2,65 km. Til gengæld var resten af etapen betydeligt lettere, og der manglede et stærkt Jumbo-hold til at gøre det hårdt. Skal han overleve, skal han i hvert fald i dag have sparet sig, for han blev sat bekymrende tidligt, men det er bestemt også muligt, at han har det. Vi så sidste år i Vueltaen, at han klatrede helt suverænt, og hvis han har genfundet de ben, har han en chance. Overlever han, har han al mulig grund til at tro, at han kan slå Van Aert, som han før har slået, for selvom han vil være mere mærket, er han en mester i at spurte efter et hårdt løb - og sidder Jasper Stuyven der, har han den bedste lead-out man.

Hvad så med den anden dansker? Magnus Cort har en meget varierende holdbarhed, som vi senest så på den nævnte 3. etape i Giroen, hvor han blev sat meget tidligt. Hvor han står nu, er svært at sige, men han plejer at være bedst i sin anden grand tour. En god Cort har en fin chance for at overleve denne stigning, men til gengæld spurter han i dag så sjældent, at vi ikke ved, hvordan han står i en spurt mod Van Aert. Denne gang vil feltet dog være ganske lille, og da han tillige vil have Alberto Bettiol som lead-out man, står han faktisk slet ikke så ringe. Med det kick, han havde, da han vandt 3. etape i Algarve, ligner han en mand, der stadig har så meget fart, at han kan blande sig, når han sidder rigtigt.

Kan Luka Mezgec komme med over? Det er vel ikke helt umuligt. Sloveneren var i hvert fald tidligere meget klatrestærk på sine gode dage, og det var uhyre opløftende at se ham følge Pogacar til dørs i søndags, hvor end ikke Mohoric kunne være med. Det vidner om, at benene er gode, men det er også klart, at denne stigning er meget længere. Det er lidt længe siden, vi har set, hvor godt han i dag klatrer i svært terræn, og derfor er han en stor ubekendt. Derudover rækker farten nok ikke helt til at slå Van Aert, men vi taler trods alt om en mand, der to gange er blevet nr. 2 i Touren og faktisk vandt en massespurt i Giroen som ung.

Kan Tadej Pogacar vinde denne etape? Hvis feltet bliver for stort, blander han sig næppe, men chancen for at få lidt bonus - udover de otte sekunder, han sikkert tager på stigningen - er værd at gå efter. Vi skal ikke glemme, at han ved OL i 2021 var centimeter fra at slå Van Aert. Det var dog også et betydeligt hårdere løb, og efter dette ”lette” løb bør de tungere folk stadig have en overhånd. Han var da også klart slået af både Van Aert og Van der Poel i deres tremandsspurt i E3. Det ændrer imidlertid ikke på, at han er pokkers hurtig og før har overrasket. Måske han kan gøre det igen, hvis rivalerne mistimer den lidt.

Læs også

Starttider: OL i enkeltstart (herrer)

Som beskrevet i analysen var det endnu en trist dag for Julian Alaphilippe, men i morgen bør han i det mindste kunne blande sig. Desværre er det en flad spurt, og her mangler han formentlig farten. Som vi så, da han spurtede om sejren i Liege i 2021, blev han i hvert fald slået af Pogacar, og så får han svært ved at slå Van Aert og co. Til gengæld har han måske et andet våben. Dries Devenyns og Kasper Asgreen viste i dag, at de har en fair chance for at overleve, og særligt danskeren vil være en fremragende lead-out man i dette reducerede felt. Det er dog næppe nok til, at han kan slå Van Aert.

I dag bekræftede Corbin Strong, hvad vi allerede så i GP Indurain og på sidste etape i Catalonien tidligere i år, nemlig at han klatrer ganske fremragende, når han er i form. Det er han ganske åbenlyst nu, men det er også en stor test af hans holdbarhed på længere stigninger, hvor han er en ubekendt. Han klarede imidlertid Vivero i dag, og derfor vil det undre mig, hvis han ikke overlever i morgen. Til gengæld tvivler jeg på, at han vinder. Han burde være ret sikker i top 10, hvis klatrebenene er intakte, men han har hidtil manglet lidt fart på flad vej. Hans spurter i det svage felt i Occitanie var opløftende, men selvom han pressede Davide Ballerini flot i Bernocchi sidste år, vinder han næppe over Van Aert, når han ikke kan slå Marijn van den Berg.

Som nævnt ovenfor skal Movistar finde nye mål, og de kan passende starte med at lave et godt resultat med Alex Aranburu på hjemmebanen. Problemet er, at han næppe har farten til at vinde. Det blev ganske klart udstillet, da han på 2. etape i Schweiz fra en god position spurtede mod Girmay og Van Aert, men blev kørt midt over. Til gengæld har han i år vist, at han har forbedret sin svage positionering ganske markant, senest altså i Schweiz. Et tog, der tæller Matteo Jorgenson, Gorka Izagirre og Ruben Guerreiro ser heller ikke helt værst ud. Det kunne ligne en placering som bedste basker. Desværre er der andet end baskere med i løbet.

En anden basker er Omar Fraile. Spanieren skuffede fælt i dag, og derfor er det usandsynligt, at vi skal tro på ham. Det er dog også svært at se, hvor meget usynligt arbejde han har gjort, og det kan bringe ham i spil. Logikken tilsiger, at de kører for Pidcock, for holdet har meldt ud, at de første dage handler om ham, men briten fik jo klø i dag. Overlever lokale Fraile, kan man vel ikke helt udelukke, at han får chancen. På flad vej er han ikke så hurtig, som da han vandt i let stigende spurter i Romandiet og Andalusien, men i et mindre felt kommer han langt med et godt lead-out fra Pidcock, Daniel Martinez og Michal Kwiatkowski.

Så er der Fred Wright. Han var langt efter i dag, men som han klatrede på 5. etape i Vueltaen, klarer han let denne stigning. Søndagens løb indikerede også fremragende form, men til gengæld har vi gang på gang set, at han manglet noget fart, når han har haft chancen. Faktisk ender han altid længere tilbage end ventet, og han synes at have ry for at have mere fart, end han har. Hans våben er et hårdt løb, der rydder ud i det hurtigste, samt at han i Mohoric har en af de allerbedste lead-out men.

Falder han fra, vil Matej Mohoric selv kunne spurte. Jeg er lidt bekymret for hans form efter mesterskaberne og Slovenien, men han klarede jo Vivero ganske fint i dag. Til gengæld mangler han noget fart, for når han placerer sig godt i massespurter, handler det som regel mest om hans gode positionering. Den vil selvfølgelig også hjælpe ham på denne etape, der har en sen kurve, men det er næppe nok til at give ham sejren.

Bahrains tredje kort er Pello Bilbao. Som udgangspunkt står han nederst på listen, men falder Wright fra, kan man vel ikke udelukke, at de i Baskerlandet kører for den lokale helt. Han genfandt sin gamle fart sidste år, hvor han særligt spurtede godt i Tyskland og Alperne, men i dette felt vil han stadig være oppe mod for hurtige folk. Til gengæld vil han i Mohoric have så god en lead-out man, at det vil kunne sikre ham et godt resultat.

Lad os så tage den sidste Bahrain-rytter. Overlever Nikias Arndt , kører de for ham. Med de bedste klatreben har tyskeren før overrasket, og jeg var meget imponeret over det, han viste i foråret. Problemet er, at han efter styrtet i Schweiz ikke har vist meget. Han var i hvert fald bekymrende langt efter ved de tyske mesterskaber, og hvis det er udtryk for formen, kommer han ikke med hjem her. Den bedste Arndt har dog en chance, og mens han ikke har farten til at vinde, kommer han altså ganske langt med et lead-out fra Wright og Mohoric.

Jeg har været ret imponeret over de spurter, Maxim Van Gils har kørt i år. Vi vidste godt, at han var hurtig, men det gik uventet godt i Oman og Catalonien tidligere i år. Også i dag kørte han en hæderlig spurt til sidst, og selvom den passede ham bedre, har han overrasket mig på flad vej. Farten rækker dog ikke til at vinde, og han vil tillige være meget alene til sidst. Skal han for alvor blande sig, skal vi i hvert fald have et ret hårdt løb.

Læs også

Remco ærgrer sig over ”lorteveje”: Det kan blive et problem

Falder Cort fra, har EF Alberto Bettiol. Han brugte Giroen som forberedelse til Touren efter et skuffende forår, og han viste i dag, at det har bragt ham ganske langt. Det er efterhånden sjældent, vi ser ham spurte, men han testede sprinterbenene lidt i Schweiz sidste år. Det gik faktisk uventet godt - blandt andet fik han jo fejret en sejr, der ikke rigtigt var hans - og det vidner om, at han er konkurrencedygtig. Farten rækker dog ikke til at vinde.

En af dagens overraskelser var Anthony Turgis. Franskmanden er bestemt ikke nogen stor klatrer, og derfor var han chokerende langt fremme. Det er klart, at den længere stigning svækker en fyr som ham ganske betydeligt, men når han klarede Vivero i dag, har han bestemt også en chance for at overleve i morgen. Det er efterhånden ganske sjældent, han spurter, men han har før imponeret mig med sin fart. Er lidt af den intakt, kommer han relativt lang, hvis altså han viser uventede evner på Jaizkibel også.

Bryan Coquard var engang så holdbar en sprinter, at han blev nr. 3 i Amstel. Det er dog længe siden, og i dag klatrer han slet ikke så godt. Særligt er det på de længere stigninger, han har problemer, som vi tydeligt så i Vueltaen sidste år, og derfor vil det overraske mig meget, hvis han overlever. Helt udelukkes kan det dog ikke, for han viste fornem form ved mesterskaber i søndags, hvor han arbejdede utrætteligt for sit hold. Problemet er bare, at han ikke vinder spurten, hvis han overlever, for så må man antage, at det samme gælder for en del folk, der er hurtigere end ham - og så vil han formentlig tabe positionskampen.

Vi skal vel også nævne Jasper Stuyven. Pedersen er plan A, men belgieren er en plan B. Desværre bekræftede klassikerne, at han er et stykke fra fordums styrke, og i forvejen er han ikke specielt holdbar på længere stigninger. Det er i hvert fald Pedersen, der på det seneste har klatret bedst af de to, men måske får han chancen, hvis hans kaptajn ikke er bedre, end han var det i dag. Problemet er, at han ikke har samme fart som tidligere, og hvis han overlever vil der være for mange, der er hurtigere end ham, selvom han vil komme et stykke på sin positionering.

Kommer Benoit Cosnefroy med hjem? Det tvivler jeg på. Han har bestemt ikke imponeret i år, og lange stigninger har aldrig været hans kop te. Når han er skidt kørende, er hans bundniveau meget lavt, og dagens præstation indikerer, at han er et stykke fra sit bedste. Vi så dog også, at han kørte ganske hæderligt ved de franske mesterskaber, og den gode form kan vel ikke være helt væk. Han har før imponeret i flade spurter, som da han slog Alaphilippe i Bretagne, men vi har aldrig for alvor set ham blande sig i et felt, der er så stort som det, vi kan vente os her.

Endelig er der Matis Louvel . Franskmanden viste storform i dag, hvor han kom langt længere end ventet. Også for ham gælder, at morgendagens længere stigning er en udfordring, men når han klarede Vivero, kan han også have en chance på Jaizkibel. I givet fald vil han formentlig blande sig i spurten, men som vi senest så i Bruxelles, hvor opløbet endda er stigende, er han ikke rasende hurtig.

Jeg vil forvente, at stigningen er for lang for Danny Van Poppel, Jenthe Biermans og Caleb Ewan . Edvald Boasson Hagen vil have en chance for at overleve, men efter de skuffende spurter i Dauphiné er det svært at tro på ham. Luca Mozzato har klatret skidt i år, og selvom han klatrede overraskende godt i Belgien, kan jeg ikke se Søren Wærenskjold eller for den sags skyld Rasmus Tiller overleve, mens Peter Sagan og John Degenkolb i dag slet ikke klatrer godt nok. Vi fik senest i Dauphiné bekræftet, at Axel Zingle ikke klatrer godt nok til denne etape, og det er svært at se, at vi kan få en situation, hvor Mike Teunissen, Ruben Guerreiro, Matteo Trentin, Mike Teunissen, Dion Smith eller Quinten Hermans selv kan spurte. Jeg tvivler på, at feltet bliver så lille, at Mattias Skjelmose, Romain Bardet, Patric Konrad, Georg Zimmermann, David Gaudu, Valentin Madouas, Pierre Latour, Rui Costa, Mathieu Bugaudeau elle Tobias Johannessen vil blande sig. Endelig vil jeg forvente, at Pascal Eenkhoorn og Florian Vermeersch vil køre for Van Gils, hvis de skulle overleve, mens jeg regner med, at Nils Politt, Quentin Pacher og Kevin Geniets er for meget hjælpere til at prøve.

Som sagt kan et udbrud ikke helt afvises. Det vil have den klart største chance, hvis Jumbo lader Mathieu van der Poel og Julian Alaphilippe køre, men det er usandsynligt, hvis de går efter etapen. I stedet kan man fremhæve folk som Matteo Jorgenson, Neilson Powless, Victor Lafay, Maxim Van Gils, Ruben Guerreiro, Alex Aranburu, Mathieu Burgaudeau, Ion Izagirre, Fred Wright, Matej Mohoric, Gorka Izagirre, Victor Campenaerts, Rui Costa, Clement Champoussin, Quinn Simmons, Esteban Chaves, Nans Peters, Alexey Lutsenko, Pascal Eenkhoorn og Magnus Cort, for selvom flere af dem kan tage trøjen, er det ikke folk, der frygtes på sigt.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at jeg rangerer efter vinderpotentiale. Som beskrevet ovenfor vil de fleste af de otte førstnævnte få svært ved at overleve, men til gengæld har de en god chance for at vinde, hvis det lykkes.

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Mathieu van der Poel, Biniam Girmay

Outsidere: Tom Pidcock, Jasper Philipsen, Mads Pedersen, Magnus Cort, Luka Mezgec

Jokers: Tadej Pogacar, Julian Alaphilippe, Corbin Strong, Alex Aranburu, Omar Fraile, Fred Wright, Matej Mohoric, Pello Bilbao, Nikias Arndt, Maxim Van Gils, Alberto Bettiol, Anthony Turgis, Bryan Coquard, Jasper Stuyven, Benoit Cosnefroy, Matis Louvel

Kandidat til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Matteo Jorgenson, Neilson Powless, Maxim Van Gils, Alexey Lutsenko, Ruben Guerreiro, Victor Lafay, Fred Wright, Matej Mohoric, Rui Costa, Mathieu Burgaudeau, Alex Aranburu, Quinn Simmons, Ion Izagirre, Nans Peters, Gorka Izagirre, Magnus Cort, Pascal Eenkhoorn

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE