Optakt: 2. etape af Tour de Suisse

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I de senere år har der været en tendens til, at arrangørerne laver en aftale med startbyen om, at de er vært for løbet de første to dage, hvor man dels kan afvikle en enkeltstart og dels en linjeløbsetape på en rundstrækning. Formentlig som følge af afkortningen af løbet, der kun giver en halv åbningsweekend, er den ide nu droppet, men i år kun delvist. Modsat sidste år er 2. etape nemlig igen en klassisk rundstrækningsetape i et snævert område, men denne gang tilbringer man ikke to dage i samme by. I stedet forlader man efter bare én dag Einsiedeln for i stedet at køre en etape omkring nabobyerne Beromünster og Nottwil, hvor der er lagt op til en klassisk Tour de Suisse-dag for de holdbare sprintere, der altid sætter pris på det schweiziske løb. Selvom der skal klatres små 2000 højdemeter, er der dog tale om en af de lettere etaper efter løbets standard, og i et løb, der er sjældent fattigt på sprintermuligheder, ligner det derfor en dag for de hurtige folk.

I alt skal der tilbagelægges 173,7 km, som fører feltet fra Beromünster til Nottwil. Der er som sagt tale om to nabobyer, der ligger ganske tæt på hinanden, og etapen består af kuperede rundstrækninger om hver af de to byer med et mellemliggende stykke, der er hovedsageligt fladt.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Etapen åbnes således med to forskellige rundstrækninger omkring Beromünster. Den første af disse er 23,1 km lang og indledes med et let stigende stykke, der fører mod sydøst ad en helt lige vej, inden en enkel nedkørsel fører mod sydvest ned til søen Sempachersee, der ligger helt op til målbyen, Nottwill. Denne gang kører man dog mod nordvest op langs den flade østlige bred, inden man forlader søen ved at dreje mod nordøst og køre op ad kategori 3-stigningen Chommle (3,0 km, 5,5%), der stiger med 7-9% over de første 1500 m frem mod 1000 m, der er let stigende eller let faldende, inden de sidste 500 m stiger med 6,6% frem mod toppen, som rundes efter 19,5 km, hvorfra det går ad et let kuperet plateau mod nordøst og øst ind til startområdet.

Her tager man hul på en omgang på en anden og 31,2 km lang rundstrækning. Starten er den samme, idet man lægger ud med at køre mod sydøst ad samme let stigende vej som tidligere, men denne gang drejer man herefter mod øst for at køre videre ad let stigende veje. Nu drejer man mod nord for at køre ad en lige og faldende vej ned til søen Baldeggersee, som man med det samme forlader for at køre mod nordvest ad en ganske let faldende vej. I rundstrækningens nordligste punkt drejer man mod vest for at køre op ad kategori 3-stigningen Schwarzenbach (3,0 km, 6,1%), der er helt jævn og har top efter 50,6 km, hvorefter det går ad let faldende og let stigende veje mod sydvest tilbage til Beromünster, hvor rundstrækingen afsluttes efter 54,3 km.

Nu forlader man definitivt startbyen for at køre mod nordvest ad en småkuperet vej frem til etapens nordligste punkt, hvor man drejer mod sydvest for at køre mod sydvest og sydøst op ad en stigning (2,0 km, 7,0%), der har top efter 66,6 km. Herfra går det mod sydvest og senere nordvest ad en først let kuperet og siden faldende vej, der leder ned i fladlandet.

Nu bliver det helt fladt, når man følger en lige vej mod nordvest, indtil man efter 75,5 km vender rundt for at køre kortvarigt mod vest og siden syd ned gennem fladlandet. Senere går det mod vest, inden man efter 89,5 km drejer mod sydvest og efter 91,5 km mod sydøst. Nu fortsætter man ad de lange, lige og flade veje ned til Buttizholz, der nås efter 103,3 km, og hvor man senere på etapen skal op ad en stigning. Det skal man imidlertid ikke denne gang, hvor man i stedet fortsætter mod sydøst ned gennem fladlandet, idet det begynder at stige let. Senere går det videre mod nord ad faldende veje, hvorefter man kører mod nordvest ad en flad vej op langs Sempachersee frem mod Nottwil. Her kører man dagens Tissot-kilometer, hvor der spurtes om bonussekunder efter hhv. 122,0 km og 123,0 km, inden stregen krydses for første gang efter 125,4 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 48,3 km lang rundstrækning. Man lægger ud med at køre ad den flade vej mod nordøst og nord op langs bredden på Sempachersee, inden man efter 129,0 km når frem til Sursee. Her drejer man mod vest og senere sydvest og sydøst for at køre ad lige og flade veje frem til Buttizholz, der nås for anden gang efter 146,7 km.

Denne gang kører man imidlertid ikke videre igennem fladlandet. I stedet drejer man mod øst for at køre op kategori 3-stigningen Oberarig (3,1 km, 5,3%), der stiger med ca. 6% over de første 1400 m, men derefter blot med 3-5% frem mod toppen, som rundes efter 150,8 km. Herfra indledes de sidste 22,9 km med en enkel nedkørsel, der leder mod sydøst og sydvest tilbage til fladlandet, hvor man kører mod sydøst ad samme let stigende vej som tidligere.

Her kommer dagens spurt efter 156,2 km, hvorefter det fortsætter med at stige let mod sydøst, inden faldende veje igen leder mod nord ned til Sempachersee, hvor man slutter med at køre mod nordvest op langs bredden frem til mål. Med 3 km igen stiger det let over 800 m, men derfra er det stort set helt fladt, idet de sidste 500 m dog stiger let med 0,4%. Det sidste sving kommer i en rundkørsel med 5,8 km igen, hvorefter det er en helt lige vej, der leder frem til stregen.

Etapen byder på i alt 1873 højdemeter.

Nottwil har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i det lidt mindre Grand Prix Tell i 2009, hvor Thomas Frei tog en solosejr foran Nicolas Schnyder og Mathias Frank.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Frygten for en uge med klassisk schweizisk regnvejr er i første omgang helt ubegrundet. Mandagen bliver helt perfekt med en skyfri himmel og en temperatur ved starten på 23 grader og i mål på 25 grader. Vinden vil bare være let (9-14 km/t) og komme fra nordøst. Det giver naturligvis vind fra tusind forskellige retninger på dette mylder af rundstrækninger. På finalerundstrækningen vil der først være sidevind, siden medvind og så igen sidevind frem til stigningen. Her vil der være sidemodvind hele vejen op, inden man får medvind på nedkørslen. Herefter er der kortvarigt først sidevind, siden modvind, inden man får direkte sidevind på den alenlange opløbsstrækning.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan den indledende enkeltstart udviklede sig til tempogiganternes - og danskernes - schweizershow.

Favoritterne

Tour de Suisse har aldrig været en sprinterfest. Bakker er der nemlig masse af, også i den fladere nordlige del af alpelandet, og arrangørerne har altid haft for vane at afslutte deres etaper med nogle ganske svære rundstrækninger. Da heller ikke Dauphiné er nogen gave for de hurtige folk, ser man som regel, at de rene sprintere forbereder sig til Touren i løb som ZLM Tour, Belgium Tour og Tour of Slovenia. Til gengæld har løbet været en gave for holdbare afslutter, der har kunnet overleve de omtalte bakker, og det er således ingen tilfældighed, at Peter Sagan er den rytter i løbets historie, der har fleste etapesejre.

I år er det imidlertid særligt grelt. Selv for de holdbare folk er der bare to chancer, hvilket naturligvis delvist hænger sammen med, at løbet jo for få år siden er forkortet til otte dage, men også med beslutningen om at have en puncheuretape i den nordlige del af landet i stedet for en etape med flad finale. Derfor handler det for de hurtige folk om at slå til, mens chancen byder sig, og det gælder i særlig grad i morgen. Den anden af de to potentielle sprinteretaper på lørdag vil nemlig formentlig være for hård for de fleste.

I lyset af den sprinterfjendtlige natur er det faktisk ret imponerende, at sprinterfeltet er så flot. De fleste hold har en sprinter til start, hvad der bestemt ikke var tilfældet i Dauphiné, og selvom de rene sprintere stadig vil flokkes i Belgien senere på ugen, har løbet bevaret sin status som det foretrukne sted at være for holdbare afsluttere. Mange af dem må have været deprimerede ved udsigten til denne rute, men så meget desto større vil motivationen forud for 2. etape være. Kikser den, bliver de næste seks dage i hvert fald lange.

De tungere af dem kan endda glæde sig over, at arrangørerne har kompenseret for fraværet af sprinteretaper ved at gøre denne etape særligt nem. Etapen er rutemæssigt meget kringlet, men terrænmæssigt er den til at overskue. Små 2000 højdemeter er ikke meget efter vanlig schweizisk standard, og de kommer primært tidligt på etapen. Den sidste stigning har en stejl nedre del, men bør grundet distancen til mål ikke volde de helt store problemer.

Det er derfor også svært at tro, at det ikke ender i en spurt. Starten er ganske vist hård, men når det er sprinternes måske eneste rigtige chance ved alle, at den vil blive lagt i et jerngreb. Derfor regner jeg også med, at udbruddet kører med det samme, og at de tidlige bakker slet ikke bliver udnyttet. Derefter vil FDJ tage kontrol, og jeg vil forvente, at de får hjælp af Soudal, Bora og Alpecin samt måske af Jumbo og Intermarché. I dag tager sprinterholdene meget få chancer på denne slags etaper, og derfor regner jeg med, at forspringet bliver ganske lille gennem det meste af en rolig og begivenhedsfattig dag, hvor vinden heller ikke er farlig. Undervejs kommer den første udgave af den nye Tissot-kilometer, hvor der er to spurter om bonussekunder med en kilometers mellemrum - en variant af Den Gyldne Kilometer, som vi kender fra Belgium Tour og Benelux Tour - men den kommer så tidligt, at den kun spiller en rolle, hvis udbruddet består af færre end tre mand.

Det spændende punkt er naturligvis stigningen. Den er som sagt ikke rasende svær, men trykker man til på den nedre del, kan de tungeste godt komme i problemer. Jeg vil ikke udelukke, at Jumbo eller Intermarché vil forsøge at gøre det hårdt, for Jumbo er her med et større fokus på Van Aert end vanligt. Det vil dog kun være de allertungeste, der falder fra, særligt med modvind, og det vil mere handle om at trætte folk end at skabe udskilning.

I sidste ende bør vi få en spurt i et stort felt, og her får de hurtige folk en rigtig boulevardspurt på den lange, lige vej op langs Sempachersee, hvor man virkelig kan lade farten tale. Der er ingen sving, men det kan godt blive kaotisk alligevel. Vejen synes ikke bred, og selvom sprinterfeltet er flot, er det klart, at massespurterne ikke ar fået stor prioritet. Der er således ingen meget stærke tog, og mange må klare sig med meget begrænset støtte. Det betyder, at positionering alligevel bliver ganske vigtig i det, der formentlig ender i kaos.

Det er derfor også med stor tøven, at jeg peger på Tim Merlier. Belgieren kommer til løbet efter en endeløs serie af uheld i de seneste endagsløb, men da han sidst kunne spurte nogenlunde frit i Pais-Nice og senest Dunkerque og Van Merksteijn Fences Classic, var han stadig voldsomt hurtig. Der bør ikke være tvivl om, at han er løbets hurtigste, men som vi har set det et hav af gange i år, er hans positionering ikke blevet bedre. Her hjælpes han imidlertid af den enkle finale, og den tendens, han har til at tabe hjulet på sit hold, vil være mindre udtalt i en finale uden sving. Samtidig ligner toget med Mattia Cattaneo, Mauro Schmid, Kasper Asgreen og ikke mindst Bert Van Lerberghe det stærkeste, og kan han bare holde fast i Van Lerberghes hjul, hvad finalen muliggør, burde det ikke gå galt i et felt uden mange stærke tog. Han er en smule sårbar på bakken, hvor han er tungere end de fleste, og det bekymrer mig, at han ikke klatrede godt i Bruxelles i sidste weekend. Bakken har dog en karakter, som Merlier i den første del af et etapeløb og i modvind bør kunne klare, og med sin fart og et stærkt tog tror jeg på, at han overvinder positioneringsproblemerne denne gang

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg går med Wout van Aert som nr. 2, men det er af helt andre grunde end for Merlier. Jumbo-stjernen mangler nemlig stadig en lille smule på farten i de helt rene massespurter, som vi så det i Touren, men det er i dag kun i forhold til de allerhurtigste i Merlier-klassen. Med andre ord er der ikke mange i dette felt, han ikke slår på sin fart, og samtidig er han en konge i positionskampen. Det er meget sjældent, at han kikser, og selvom Jumbo-toget ser tyndt ud, har han stærk støtte i Mick van Dijke, der normalt er Olav Kooijs faste lead-out man. Det bør være nok til at sikre, at han som altid sidder ganske perfekt, og gør han det, ved vi fra Touren, at der i dag ikke er mange i dette felt, der kan gå forbi.

En af dem, der måske kan det, er Jordi Meeus. Siden sidste sommer har belgieren taget det næste skridt mod den absolutte tempoelite, og han var eksempelvis meget tæt på at slå Van Aert i Dauphiné og Merlier ved de belgiske mesterskaber. Han viste også sin fart i Norge, selvom han grundet positionering kiksede på sidste etape, og han tog flot kampen op mod Olav Kooij i Heist. Han har vist, at han har farten til i hvert fald at true Van Aert. Merlier er måske en anelse hurtigere, men Meeus har den fordel er, at han generelt er meget stærk i positionskampen. I dette løb ligner toget med Marco Haller og Jonas Koch også et af de stærkeste, og dermed burde han være et ret sikkert kort. Han skal dog bruge lidt held for at slå den hurtigere Merlier, men det kan bakken måske hjælpe ham med. Som han klatrer nu, bør den nemlig være til hans fordel.

Jeg fik kaldt Soudals tog det bedste, men det er måske ikke rigtigt. Overlever Adrien Petit bakken - og det er ikke sikkert - kan Biniam Girmay prale af Adrien Petit og Mike Teunissen. Særligt sidstnævnte var i hvert fald indtil i år en sublim lead-out man, men han har svigtet voldsomt i år. Han viste dog sin gamle klasse på sidste etape i Norge, og på papiret ligner det er tog, der kan dominere finalen. Vi ved, at Girmay elsker disse lange powerspurter, og at han generelt er god i positionskampen. Vi ved også, at han i sæsonstarten så ud til at have en helt ny fart, ikke mindst da han slog Kooij i Valencia, men hans nederlag i Bruxelles var en smule bekymrende. Vi så nemlig også i fredags, at han efter sin lange skadespause ikke er helt på toppen. Det ændrer dog ikke på, at toget er stærkt, og spurter han som i sæsonstarten, kan ha helt sikkert vinde her.

Et stort spørgsmål er Kaden Groves . Vi aner ikke, hvor han står efter den sygdom, der tvang ham ud af Giroen, men der er ingen tvivl om, at han med den fart, han har haft i år, meget vel kan være løbets næsthurtigste. Han har utvivlsomt farten til at vinde, men hans store problem er som altid positioneringen. Her hjælpes han af den enkle finale, og hans tog med Søren Kragh, Kristian Sbaragli og Quinten Hermans ser på papiret også godt ud. Det ser bare ikke så godt ud som Intermarchés, Boras og Soudal, og det er tillige en helt ny kombination. Bakken taler til hans fordel, hvis han er i form igen, men den er ikke svær nok til for alvor at rydde ud i feltet. Jeg frygter endnu et positioneringsnederlag, men sidder han rigtigt, er han svær at slå.

Arnaud Demare bør også have farten til at vinde i dette felt - eller det burde han i hvert fald. Han har spurtet skuffende i år, senest da han blev slået klart af Arvid de Kleijn i Mayenne. Til gengæld var det en stor skalp at slå Meeus og Girmay i Bruxelles, men det var også i et hårdt, stigende opløb efter en hård dag. Her får vi en let dag, hvor det let stigende opløb næppe stiger nok til afgørende at hjælpe ham. Samtidig ved vi, at han har det meget svært i positionskampen. Hans tog med Stefan Küng, Sam Watson og ikke mindst Miles Scotson er ikke ringe, men ikke stærkt nok til at dominere. Jeg vil tro, at han ender for langt tilbage, og herfra tvivler jeg desværre på, at farten rækker - men sejren i søndags giver håb.

Den sprinter, der er mest sårbar på bakken, er utvivlsomt Dan McLay. Han kan bestemt ikke vide sig sikker på at overleve, men særligt i modvind har han med sin forbedrede holdbarhed bestemt en ret god chance. I dette felt er han også en af de hurtigste, og han har forbedret sin engang så svage positionering ganske voldsomt. Her hjælpes han endda af et tog, der med Luca Mozzato og Matis Louvel ser ganske stærkt ud, og derfor ser det lovende ud, hvis han klarer bakken. Mod de allerbedste rækker farten dog nok ikke hele vejen. Falder han fra, vil Mozzato kunne spurte, og han er god i positionskampen, men lider under manglende fart. Samtidig klatrede han ganske skidt i Romandiet, men skulle også han falde fra, kan Louvel få efter en top 10, selvom det bliver svært.

Trek kommer med Edward Theuns, der er begyndt at spurte meget selv igen i år. Det er også gået hæderligt, men det er tydeligt, at han ikke har den fart, han havde, da han var bedst. Til gengæld er han god i positionskampen, og han har er ganske hæderlig støtte af Quinn Simmons, Tony Gallopin, Jacopo Mosca og ikke mindst Filippo Baroncini. Kan Baroncini køre lead-out som i fredags, bør Theuns ende hæderligt, selvom farten ikke rækker til at vinde. Desværre har han klatret så skidt i sine seneste løb, at han kan falde fra på bakken, og Baroncini klarer næppe mere end en yderlig top 10, hvis han som plan B har lidt held.

Cofidis kommer med Bryan Coquard, men det her ligner en svær opgave. Franskmanden er svag i positionskampen og mangler også fart i en spurt, der som denne er næsten flad. Han har dog en ret god lead-out man i Piet Allegaert, ligesom også Alexis Renard har fart, og de har et vist potentiale i denne enkle finale. Coquard viste i de flade spurter i Catalonien også, at han i dette felt kommer relativt langt, men vinde kan han ikke, og sårbar i positionskampen er han i hvert fald

Som sagt er det Peter Sagan, der har rekorden for etapesejre, men selvom han overraskede ved at vinde igen sidste år, er det svært at se en gentagelse i år. Hans spurter er i 2023 nemlig blevet meget, meget ringere, og hvor han tidligere altid var garant for top 5, halter det i dag med både fart og positionering. Han er ellers kommet ret stærkt ud fra pausen, som vi så det i Dunkerques hårde finaler, men i de tre massespurter blev han i svage felter blot nr. 6, 10 og 11. Han har ret god støtte fra Daniel Oss og Lorrenzo Manzin, men sidstnævnte er sårbar på bakken. På baggrund af det, vi har set i år, er det svært at se Sagan helt fremme i denne boulevardspurt, men til gengæld viser formen fra Dunkerque, at bakken ikke er et problem, hvad den ellers havde været for den Sagan, vi har set i lange perioder på det seneste.

Læs også

Stortalent bliver ikke klar til Giro-debut

Movistar kommer med Ivan Garcia Cortina, der helt sikkert havde ønsket sig en hårdere etape. Denne er for let, men i dette felt fører hans fart relativt langt. Vigtigst af alt er det, at hans tog med Mathias Norsgaard, Alex Aranburu og Gonzalo Serrano ikke ser helt ringe ud, og spanieren plejer også selv at væe ret habil i positionskampen. Chancen for, at det ender fornuftigt, er god, men han vinder ikke i et felt med så mange hurtigere folk.

Marius Mayrhofer er den anden sprinter, der kommer fra Giroen, og det gør hans form usikker. Han kørte dog en god enkeltstart i dag, og han kommer til løbet efter en Giro, hvor han viste et sprinterpotentiale, vi ikke tidligere har set. Han har imidlertid også til gode at vise en fart, der gør det realistisk at vinde i dette felt, og han har heller ikke virket alt for stærk i positionskampen. Her har han støtte fra Kevin Vermaerke, Sean Flynn og Pavel Bittner, men det er en meget urutineret formation. Det er svært at tro, at han vil sidde specielt godt, og når farten heller ikke rækker hele vejen, bliver det nok lidt for svært. Det kan heller ikke helt udelukkes, at de kører for Bittner, for DSM har jo for vane at rotere. Med tanke på den store stjerne, der har givet Mayrhofer, vil jeg dog tro, at de går med tyskeren, og tjekken har helle ikke den store chance for at vinde i dette felt.

Deltager Alessandro Covi i spurten? Det er bestemt ikke sikkert, men da han gjorde det i Tour Down Under, er det vel en mulighed. Her viste han en overraskende fart på 1. etape, og det endda selvom formen var lige så skidt, som den er det lige nu. Han klarede også positionskampen fint, men det er en disciplin, hvor han mangler erfaring, og her skal han formentlig klare sig på egen hånd. UAE har også Marc Hirschi, men han plejer ikke at blande sig i denne slags spurter.

Lotto skal vel give chancen til Cedric Beullens, der er i god form og jo klarede det hæderligt i Vueltaens svage sprinterfelt sidste år. Vi så dog senest i Bruxelles, hvor han fik sin chance, at han endte bekymrende langt tilbage, og det viser, at hans fart ikke rækker specielt langt. Når jeg alligevel kan tro på et resultat, skyldes det den gode positionering, han viste i Vueltaen, samt ikke mindst, at hans tog med Andreas Kron, Pascal Enkhoorn og Michael Schwarzmann ikke ser helt tosset ud. Det kræver, at tyskeren kommer med over, men selv uden ham bør han med den støtte og sine positioneringsevner lave et resultat.

Bahrain spurter med Nikias Arndt , men vi har ofte set, at hans fart slet ikke rækker længere. Han udnyttede en god position til at få en 2. plads i et meget svagt felt i Romandiet, men når det har handlet om ren fart, har det knebet. Det har det generelt også med positioneringen, og derfor har jeg ikke den helt store optimisme her. Han har en vis støtte fra Fran Miholjevic, Johan Price og Filip Maciejuk, men det er et tog, der er helt uden fart, hvad der får opgaven til at se endnu vanskeligere ud.

Hvad gør Ineos? De har både Kim Heiduk og Tom Pidcock. Alt taler for, at de giver Heiduk chancen, men vi så jo i Algarve, at Pidcock fik lyst til at blande sig i massespurterne. Det er nok tvivlsomt, om han har mod på det inden Touren, men vi så - inden han blev deklasseret - at han med lidt held faktisk kunne placere sig godt også i en massespurt. Man må dog formode, at der satses på Heiduk, men de få gange, han har haft chancen, har han manglet noget på både fart og positionering. Til gengæld har vi set Michal Kwiatkowski og Jhonatan Narvaez køre nogle ret gode lead-outs, og det kan hjælpe ham ganske langt. Man kan heller ikke helt udelukke, at de lader Narvaez spurte, men jeg vil tro, at dette er Heiduks chance.

Ag2r kommer med Clement Venturini, men han har altid manglet farten i disse spurter. Hans våben var i stedet hans gode positionering, men den har været væk på det sidste. Han har også svag støtte med kun Stan Dewulf til hjælp, og derfor ligner det en svær opgave. Han klarede dog positioneringen bedre end længe i Mayenne og har vist hæderlig form i Bruxelles, hvor han også kørte en hæderlig spurt. Det var dog i et stigende opløb og i denne slags spurter, har han ikke farten.

Skal vi se Daryl Impey spurte igen? Det har han ikke rigtigt gjort, siden han overraskende vandt en etape i dette løb for et år siden. Hans niveau er dog aftaget ganske markant siden dengang, og i år har han været så tung, at han er en af de mest sårbare på bakkerne. Hvis han overlever, burde der dog være en god chance for, at han giver den et skud, og selvom støtten er svag, har han i hvert fald noget erfaring i positionskampen. Til gengæld har han aldrig kunnet vinde spurter som denne, og det kan han helt sikkert heller ikke den nuværende alder.

Jayco har både Felix Engelhardt og Matteo Sobrero. Ingen af dem er klassiske sprintere, men de har begge spurtet en del i år. Mit gæt vil være, at de går med Engelhardt, der senest blev nr. 8 i den stigende spurt i fredags, men der er grænser for, hvor langt han - og Sobrero - kan komme i et felt som dette. Dertil er etapen for let, go selvom de har hinanden, er støtten også for begrænset.

Jeg kunne godt forestille mig, at EF kører for Stefan Bissegger, der ikke har spurtet længe, men havde planer om at gøre det i Paris-Nice. I gamle dag kunne han gå i top 10, men mon ikke han er lidt rusten nu? Tudor har Alexander Kamp, der forsøgte sig lidt i en spurt i Romandiet, men uden det store held, og han synes ikke at være aggressiv nok i positionskampen i spurter, han alligevel ikke kan vinde. Q36.5 prøver måske med Walter Calzoni, men han mangler noget fart i denne slags spurter. Endelig vil Astana formentlig prøve med Simone Velasco eller Samuele Battistella ¸ men også de mangler noget fart. Fabio Felline synes helt at være stoppet med at spurte.

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Jordi Meeus

Outsidere: Biniam Girmay, Kaden Groves, Arnaud Demare, Dan McLay

Jokers: Edward Theuns, Peter Sagan, Bryan Coquard, Ivan Garcia Cortina, Marius Mayrhofer, Alessandro Covi, Luca Mozzato, Cedric Beullens, Nikias Arndt, Kim Heiduk, Tom Pidcock, Clement Venturini, Daryl Impey, Felix Engelhardt, Pavel Bittner

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE