Optakt: 2. etape af Volta ao Algarve

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I de sidste ni år har 2. etape signaleret starten på klassementskampen, og hver gang har etapen skabt tidsforskelle, der har vist sig at være udslagsgivende i kampen om den samlede sejr. De første to år skete det på en kuperet rundstrækning omkring byen Monchique, men i 2016 valgte man som noget nyt at inkludere en ekstra bjergafslutning på regionens højeste bjerg, Alto da Foia. Som ventet gjorde den nye etape betydeligt mere skade end forgængeren, og arrangørerne var tilsyneladende tilfredse med formatet, idet de har valgt en tilbagevenden siden da. Også i år vil Foia-stigningen være rammen om det første klassementsslag, og selvom man ikke genbruger modellen fra 2018, hvor man kørte den helt nede fra bunden, har man som i 2022 gjort finalen måske hårdere end nogensinde med et nyt indløb, der inkluderer en lang stigning umiddelbart inden selve målbjerget, der til gengæld er en relativt blød sag, hvor det meget ofte er en gruppe, der på toppen spurter om sejren.

Rytterne skal i alt tilbagelægge 186,3 km mellem Sagres og toppen af det berømte bjerg i 890 m højde. Startbyen ligger helt nede i Europas sydvestligste hjørne, hvorfra man kører op langs kysten mod nordøst igennem terræn, der skiftevis er let stigende og let faldende. Efter 31,1 km drejer man mod sydøst væk fra vandet for at fortsætte igennem terræn, der først stiger let og siden er let faldende, indtil man efter 44,9 km drejer mod øst, hvorefter det er næsten helt fladt. Efter 61 km drejer man mod nord med retning mod bjergene, hvorefter det stiger ganske let.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Man rammer bjergene, når man fortsætter mod nord op ad kategori 3-stigningen Casais (3,9 km, 4,9%), der stiger med 7-9% over de første 2 km, men derefter er meget let. Toppen rundes efter 80,3 km, hvorefter det går mod nordøst ad et plateau, inden man drejer mod syd for at følge en nedkørsel. Senere drejer man mod nordøst for at køre igennem fladt terræn frem til dagens næste udfordring, som nås, når man drejer mod nord for at køre op ad kategori 3-stigningen Alferce (5,8 km, 6,5%), der er en jævn stigning med top efter 112,3 km. Herfra kører man mod nordøst ad en kort nedkørsel, inden det går mod sydvest ad et let stigende plateau ind til Monchique, der ligger for foden af målbjerget, og hvor dagens spurt køres efter 123,6 km.

Man skal imidlertid ikke op til mål endnu. I stedet skal man en tur ud i terrænet nordøst for byen, og derfor går det nu mod nordøst videre ad plateauet frem til etapens nordligste punkt. Herfra kører man mod sydvest igennem faldende terræn, indtil man snor sig mod øst via først et kort, fladt stykke og siden to små bakker og nedkørsler, hvoraf den sidste med 7,9%over 2,7 km er den sværeste og har top efter 162 km. Den sidste nedkørsel leder direkte ned til bunden af kategori 2-stigningen Picota (6,4 km, 6,5%), som man rammer, når man drejer mod sydvest, og som er en helt jævn stignig

Toppens rundes efter 171,2 km, hvorefter de sidste 15,1 km indledes med en kort og let nedkørsel, der leder mod sydvest og nordvest tilbage til Monchique. Derfra drejer man mod vest for at køre op ad den afsluttende udfordring, kategori 1-stigningen Alto da Foia, der i alt er 7,7 km lang og stiger med 6,1% i gennemsnit. Efter en første kilometer med 8,6% ligger stigningsprocenten hovedsageligt på 5-6%, inden den bliver en anelse stejlere med 6-7% over de sidste 1700 m. Rytterne følger en snoet bjergvej med flere bløde sving, inden en blød U-kurve leder ind på den mindre end 100 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3391 højdemeter, hvilket er ca. 250 flere end i 2022, 250 flere and i 2021 og 50 flere end i 2020.

Da etapen gjorde debut i 2016, var det Luis Leon Sanchez, der med sin store power gjorde forskellen på den vindblæste sidste kilometer og tog sejren et sekund foran Geraint Thomas og tre sekunder foran Primoz Roglic og Ion Izagirre. Thibaut Pinot mistede fem sekunder, mens Fabio Aru var yderligere fire sekunder bagude. Hele 18 mand sluttede imidlertid inden for 20 sekunder af vindertiden, herunder kraftfulde folk som Tony Martin og Tiesj Benoot. Den store taber var Alberto Contador, der havde en sjælden dårlig dag og tabte 24 sekunder som nummer 21. I 2017 gjorde Dan Martin og Primoz Roglic en langt større forskel, inden ireren vandt spurten. Michal Kwiatkowski tabte 20 sekunder på 3. pladsen, og i alt 11 ryttere sluttede inden for et minut af vindertiden. I 2018 endte det trods mange angreb i en spurt i en relativt stor gruppe, hvor Michael Kwiatkowski var hurtigste mand foran Bauke Mollema og Geraint Thomas, mens medvinden i 2019 betød, at fem mand spurtede om sejren med Tadej Pogacar som den hurtigste foran Wout Poels og Enric Mas. I 2020 var det også en relativt stor gruppe, der spurtede, og her lykkedes det Remco Evenepoel med et overraskelsesangreb at vinde foran Maximilian Schachmann og Dan Martin. I den svagt besatte 2021-udgave kørte seks mand væk, og efter at Sebastian Henao og Ivan Ramiro Sosa havde gjort forarbejdet, kunne Ethan Hayter spurtsejre foran Joao Rodrigues og Jonathan Lastra. Sidste år endte det i en meget lidt selektiv udgave, hvor David Gaudu vandt en styrtpræget spurt foran Samuele Battistella og Ethan Hayter på en dag, hvor hele top 10 sluttede inden for et sekund af franskmanden og hele 19 mand var inden for 18 sekunder af vindertiden. Tidligere er bjerget blevet besøgt i 2002, hvor Alex Zülle tog en solosejr. Jose Azevedo vandt i både 2001 og 2000, mens en ung Andreas Klöden var hurtigste mand på stigningen i 1999.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret                                                                                                             

Efter den vejrmæssigt kedelige start på løbet tages der revanche torsdag. Her bliver det nemlig helt skyfrit med en temperatur ved starten på 17 grader og samme temperatur for foden af målbjerget. Der vil bare være en svag til let vind (6-12 km/t), i starten fra nordøst, men hovedsageligt fra øst. Det giver generelt mod-, sidemod- og slutteligt sidevind frem til toppen af første stigning. Herfra vil vinden komme fra alle retninger på den kringlede rute, men man får sidemedvind på Picota og det følgende stykke frem til målbjerget. Her vil der være direkte medvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 1700 m.

Favoritterne

Næsten hvert eneste år plages 1. etape i Algarve af et hav af styrt, men heldigvis er vores klassementskamp intakt efter den indledende sprinteretape. Denne gang var der kun ét styrt, og vi undgik heldigvis, at disse ærgerlige uheld eliminerede favoritter, som de før har gjort.

Dermed er alle klar til morgendagens opgør på Foia, der er lidt af en klassiker. På papiret kan det ligne en frygtindgydende udfordring, men man skal passe på med at overvurdere sværhedsgraden. Foia er ganske vist lang, men det er ikke en svær stigning. Det første besøg viste, at den passer mere til kraftfulde typer end de rene klatrere, ikke mindst fordi det dengang blæste voldsomt. I 2017 var udskilningen mere regulær, og det lykkedes de to bedste at gøre en ganske stor forskel, mens det omvendt i 2018 som følge af kraftig vind endte i en spurt i en relativt stor gruppe. I 2019 blev det igen mere selektivt som følge af medvind, mens vi i 2020 atter fik en spurt i en relativt stor gruppe, inden vi endelig i den svagt besatte 2021-udgave så en lille gruppe køre væk. Sidste år var der kraftig modvind igen, og her blev det en næsten uhørt stor gruppe, der skulle spurte til sidst.

Det viser, at det kan gå begge veje, men måske bliver det mere selektivt denne gang. Det nye indløb med en lang og periodevist ret svær stigning betyder i hvert fald, at der umiddelbart synes basis for større selektion, men sådan burde også have været sidste år. Her var modvinden dog så kraftig, at vi fik en meget let udgave, men denne gang betyder den fulde medvind på begge stigninger, at der kan lægges et pres allerede inden Foia. Det bør derfor være et mindre felt, der rammer bakken, end vi normalt har set det.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Netop vinden har altid været afgørende for etapens sværhedsgrad. Hård sidevind har gjort det til en kamp mere om positionering end reel klatrestyrke, mens det i modvind altid er en mindre - eller endda halvstor - gruppe, der spurter om sejren. Kun i medvindsår har vi set mere aggressive løb som i den flotte duel mellem Roglic og Martin, men det er også eneste gang, at det er blevet så selektivt. Selv i medvindsløb ender det som regel i en spurt, men så har vi set betydeligt færre deltagere til sidst, ofte under 10 mand.

Jeg vil forvente, at vi skal have et favoritopgør til sidst. De små kontinentalhold kan igen slås om at ramme udbruddet, men på denne type etape vil flere af de større hold sikkert også blande sig. Det har vi i hvert fald set i andre år, hvor udbruddet før har været både stort og stærkt. Det kan give noget kamp om at komme afsted, men det vil være en overraskelse, hvis udbruddet holder hjem. Uno-X har ganske vist kun trøjen til låns - i hvert fald med Alexander Kristoff - men mon ikke de vil vise trøjen ære og samtidig sætte Tobias Johannessen i scene? Der bør også være hjælp at hente fra, for jeg vil tro, at Bora, UAE og Ineos alle sandsynligvis vil bidrage til arbejdet og sikre, at et udbrud ikke holder hjem.

Picota er som sagt en ret svær stigning, hvor der som sagt vil kunne skabes en del udskilning, og hvor der vil være basis for angreb. Det kunne være sjovt, hvis Ineos med deres stærke hold forsøgte at åbne løbet allerede her, men jeg tror faktisk ikke, at det bliver specielt aggressivt. Briterne må lure lidt på at kunne vinde samlet med Filippo Ganna, og da deres våben også er enkeltstarten med Thymen Arensman, tror jeg faktisk, at de gerne vil have et let løb. Det samme gælder for FDJ med Stefan Küng. Jeg vil snarere forvente, at det er Bora, der skal lægge presset, men de har et ret tungt hold og kan ikke gøre det alt for hårdt. Det andet hold, der formentlig gerne vil have et hårdt løb er UAE, og de har lidt mere at skyde med. Måske kunne Intermarché prøve, men jeg tvivler. Jeg har svært ved at se den helt store interesse i et blodbad, og derfor bliver det næppe alt for selektivt trods den hårdere rute.

Det er det samme billede på Foia. Jeg har svært ved at se, at der er et hold, der virkelig kan og vil gøre det hårdt. Det er primært Bora, der kan bruge Frederik Wandahl, og det er UAE, der kan bruge Marc Hirschi, men det kan også være, at det ender med, at Ineos får lov at køre kontrollerende. Det taler derfor for en spurt, og selvom medvinden vil gøre det mere selektivt, bliver det næppe som i de år, hvor vi har set det mindste felt. Det er måske også tvivlsomt, om vi overhovedet vil se angreb, i hvert fald fra de store hold. De fleste hold satser så meget på enkeltstarten, at de bare vil have kontrol. Det er primært Bora, hvis klassementsryttere er temposvage, der måske kunne finde på at gå tidligt i offensiven. Det skal så være med Jai Hindley, da Sergio Higuita jo har en stor chance i en spurt, men det bliver ikke let. Stigningen er for nem, og så får man endda alligevel modvind på de sidste 1700 m, hvor den er sværest.

Jeg regner altså trods medvinden med, at det går, som det plejer, nemlig at vi får en spurt, og dermed skal vi se i retning af de mere eksplosive typer. Det er også derfor, at jeg peger på Tom Pidcock, men han er som altid et kæmpe spørgsmålstegn. Han var uhyre svingende i 2022, og i dette løb var han decideret formsvag. Denne gang er alt dog anderledes. Han har skippet cross-VM for at være klar fra start, og han har endda sagt, at han gerne vil være god i Algarve. At han deltager i dagens spurt, er en klar indikation på, at han har store ambitioner i denne uge og ikke bare skal træne. Han har ikke den store historik i denne slags spurter, men det skyldes, at han er så grøn og ikke rigtigt har kørt dem. Wout van Aert kan fortælle, hvor hurtig han er, og denne stigende spurt burde passe ham som fod i hose. Sidste år tabte han en del fart, fordi han efter eget udsagn grundet en vedvarende knæskade ikke kunne træne spurter. Den skade er han mig bekendt ikke kommet sig helt over, og spørgsmålet er, om han har kunnet arbejde på sin spurt i år. Det ved vi ikke, men dagens spurt indikerer, at han er på plads igen. Der er mange usikkerheder om ham, men særligt efter i dag tror jeg, at han er så meget på toppen, at han bør være svær at slå her - særligt med et godt lead-out fra Daniel Martinez

Ineos har også et alternativ i netop Martinez, der er ganske hurtig og vandt en stigende spurt i Baskerlandet sidste år. Jeg vil forvente, at de kører for Pidcock, men er han formsvag, kan Martinez tage over. Som jeg skriver i den store optakt, er hans form dog yderst tvivlsom efter meget svag kørsel i Argentina og ved enkeltstartsmesterskaberne, og selvom han fik medalje i linjeløbet, meldte han, at benene egentlig ikke rakte til en top 3. Derfor er jeg pessimistisk, men har han pludselig fundet formen, vil han være en af favoritterne i en spurt som denne.

Og så er der naturligvis Filippo Ganna. Med hans vilde kørsel i Argentina har han en god chance for at sidde med hele vejen trods medvinden. Denne er en anelse stejlere end i Argentina, men det er først, når de rammer modvinden, og vi taler stadig om en powerstigning, hvor han godt kan være med. Selvom han kan spurte, bør det dog handle om overlevelse, men efter Argentina tør jeg intet udelukke. Holdet har også den tidligere vinder af denne etape, Michal Kwiatkowski, men han er uhyre formsvag, og for Thymen Arensman, der er helt uden punch, må det handle om at holde sig til og undgå at smide dumme sekunder i den eksplosive finale. Laurens De Plus er i klar fremgang, men som formstærke Jonathan Castroviejo må han være hjælper.

Den værste rival er Sergio Higuita. Colombianeren lignede en mand, der havde vundet denne etape for et år siden, hvis ikke han og Tobias Foss var styrtet, og det er da også en spurt, der passer ham aldeles storartet. Jeg er ikke helt overbevist over hans form efter nederlaget til Filippo Ganna i Argentina, men denne stigning er så let, at han ikke bør få problemer - særligt ikke fordi han formentlig har forbedret sig. Vi så senest, hvor god en afslutter han er, da han vandt sine etaper i Polen og Romandiet, og han har endda Jai Hindley til at hjælpe med at sætte sig i scene. Derfor tror jeg, at han har en god chance for at sin revanche efter sidste års uheld. Vi så i Giroen, at Hindley, der er startet pænt, også har en god spurt, men jeg ser ham ikke vinde i dette felt, og han vil formentlig køre for Higuita. Endelig har holdet også den velkørende Frederik Wandahl, men han må være ren hjælper.

En anden meget skarp afslutter er Valentin Madouas. Det så vi i Murcia, hvor han med bedre timing måske kunne have vundet. Han har dog mest gjort sig gældende på kortere stigninger, og han havde derfor nok haft glæde af modvind. Til gengæld forbedrede han sig voldsomt i bjergene sidste år - han blev nr. 10 i Touren! - og med den generelle udvikling, han viste sidste år, og den form, vi så i lørdags, vil jeg forvente at se ham helt fremme. Særligt med modvinden til sidst bør han kunne true Pidcock og Higuita. Holdet har også Stefan Küng, der jo er blevet en sand bjergged og melder, at han er kommet perfekt igennem vinteren og vil køre klassement. Selvom stigningen passer ham, handler det imidlertid for ham bare om overlevelse.

Læs også

Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

En af de evner, Joao Almeida helt mistede i 2022, var hans gode spurt. Han vandt en spurt på toppen af et bjerg i Catalonien, men ellers så vi aldrig noget til hans gamle fart. Det gør det svært at have den helt store optimisme, også når vi på Mallorca så, at hans knæskade har sat ham lidt tilbage. Siden dengang har han dog helt sikkert forbedret sig så meget, at han er med helt fremme på denne lette stigning, og så må han bevise, at han har sin fart endnu. Har han det, kan han godt vinde i dette felt, men det skal bevises først. En bedre afslutter er Marc Hirschi, der mere oplagt har en fart, der kan måle sig med favoritternes. Selvom han ikke er dårligt kørende, beviste han dog ikke i mandags, at han er klar til at vinde denne spurt, når stigningen er til den lange side for ham.

Intermarché kommer med formstærke Rui Costa . På Malhao på lørdag kommer han formentlig til kort mod de bedste, men denne lettere stigning bør ikke give problemer. I gamle dage var han en storartet puncheur, og vi skal bare tilbage til 2020 for at finde en puncheursejr i Saudi Tour. Han er dog helt klart ikke så hurtig som i gamle dage, og jeg tvivler på, at han kan slå de mest eksplosive her, selvom formen er god, og han bør være med fremme. En anden god afslutter for holdet er Rune Herregodts, der viste sin fart og sin form med 2. pladsen i søndags. Jeg vil dog blive overrasket, hvis han spurter med om sejren her. Formstærke Kobe Goossens kan ikke rigtigt blande sig i en spurt som denne.

Jeg nævner Oscar Onley her, men det er klart med stor usikkerhed. Supertalentet floppede fælt i søndags, men det kunne altså godt ligne, at han var ramt af en sukkerkrise. Han havde meldt om god form i optakten, og jeg giver ham derfor en chance for at bevise det. Vi så sidste år i CRO Race, Britain og Tjekkiet, at han er en storartet puncheur, og Jonas Vingegaard kan bevidne, at han kan køre stærkt i en spurt som denne. Derfor er man nødt til at rangere ham højt, hvis han er i den form, han meldte inden i søndags. Hvis ikke har DSM den formstærke Kevin Vermaerke, der er ret eksplosiv, men ikke nok til at vinde her, og jeg kan også frygte, at medvindsløbet bliver lidt for hårdt.

Lidt af det samme kan siges om Tobias Johannessen, men her er chancen for, at han er i form nok mindre. Han har nemlig været skadet i optakten, og som jeg skrev i den store optakt, så han ikke godt ud i søndags. Nogen endelig bekræftelse på hans form har vi dog ikke, og man kan ikke udelukke, at han er godt kørende. Det var han i hvert på denne tid af året for et år siden, og vi så i Catalonien, hvor eksplosiv han er. Havde han været på toppen, havde han stået meget højt på denne liste, men nu ender han lidt længere nede. Heldigvis har Uno-X også et mere sikkert alternativ i Anthon Charmig . Han har lidt for vane at falde lidt sammen i etapeløb, som han gjorde i Valencia, men han plejer at starte stærkt. Han var godt kørende i Valencia, og hans sejr i Oman viser, hvor eksplosiv han er i denne slags finaler. Han vinder næppe i degtte felt, men han bør kunne køre en god spurt.

Jeg er ret spændt på Natnael Tesfatsion. Vi så i søndags, at han ikke er helt så hurtig, som man skulle tro, når han af og til blander sig i spurter, men han endte trods alt som nr. 8 i dagens massespurt. Vi har til gode for alvor at se ham på dette niveau i disse spurter, men det burde være noget, der passer ham. Formen er i hvert fald god. Trek har også Bauke Mollema¸ der tidligere er blevet nr. 2 i denne spurt, og den passer ham også ganske fint. Han synes dog ikke at have samme fart som dengang, og der er for mange, der er hurtigere end ham. Han manglede også lidt for meget på Mallorca til, at man for alvor kan tro på ham. I gamle dage havde det også været en god spurt for Tony Gallopin, men særligt i et medvindsløb kan han ikke være med helt fremme. Det samme gælder for store, men formstærke Mathias Vacek.

Jeg har ret store forventninger til Ilan Van Wilder, og med den form, han har vist i optakten, både på Mallorca og i søndags, vil han være med helt fremme. Vi så sidste år på 1. etape i Burgos, at han slet ikke er så ringe en puncheur, men der er lidt for mange, der er hurtigere end ham i dette felt. Det ligner en stensikker top 10 og et godt resultat, men skal han vinde, skal der formentlig ske noget uventet. Remi Cavagna klatrede som en drøm i søndags, men for ham handler det om at begrænse tabet.

EF kommer med Odd Christian Eiking, der efter det svage 2022 er kommet pænt fra start. Han var hæderlig i sit sidste løb på Mallorca, og han var god i søndags. Tidligere var han jo en god puncheur, som han har vist blandt andet på Sicilien og i Catalonien, og dette burde være en finale, der passer ham udmærket. Stigningen er dog til den lange side, og i medvinden frygter jeg, at han kan få det svært, når vi ikke har set den bedste Eiking siden Vueltaen i 2020. Merhawi Kudus fandt endelig noget form i søndags og er faktisk eksplosiv, men jeg ser ham ikke være med helt fremme her, og stigningen er for svær for en ellers velkørende Magnus Cot, der skal begrænse tabet.

Jumbo har Tobias Foss, der melder om storartet form i et løb, der endda er et af hans personlige mål for sæsonen. Han er ikke kendt for sin spurtstyrke, og sidste år betød hans styrt, at vi aldrig fik lov at se, hvad han kunne. Som U23 viste han dog et vist punch, og han er jo en kraftfuld herre med en del power. Er han i den gode form, han melder, forventer jeg et godt resultat, men vinde bør han ikke kunne. Jeg glæder mig også til at se den meget lovende og formstærke Milan Vader, der meldes at have et godt punch, men det vil trods alt overraske, hvis han vinder, selvom han kom så lovende fa start i Australien. Stigningen passer ikke den skuffende Sam Oomen.

Alpecin har Quinten Hermans, der jo burde være et godt bud på en vinder. Han har i hvert fald farten, men modsat Onley så han ud til slet og ret at mangle formen i søndags. Sådan var det også sidste år, og på så lang en stigning skal han virkelig flyve for at spurte om sejren med en medvindsfinale. Mere sandsynligt er det, at vi vil se Nicola Conci, der så godt ud i søndags, langt fremme. Han er en god puncheur, som han viste i Slovenien sidste år, men hurtig nok til at vinde er han ikke. Xandro Meurisse synes stadig at være en skygge af sig selv.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Endelig er der Warren Barguil. Egentlig burde han stå højt på denne liste, for han er en ganske hurtig og eksplosiv herre, der burde elske denne spurt. Han er dog altid ret langt fra formen i dette løb, og hans kørsel hidtil har ikke overbevist mig om det modsatte i år. Nok blev han nr. 9 i mandags, men der var lidt for mange, der kørte væk fra ham på sidste bakke. Finalen passer heller ikke helt dumt til Elie Gesbert , men efter katastrofestarten i Australien er det svært at tro meget på ham, mens det for Tiubault Guernalec handler om at begrænse tabet.

Tudor har Sebastien Reichenbach, men stigningen passer ham dårligt, og han har ikke virket flyvende. Det har Joel Suter, men stigningen her er for svær. Hos Caja Rural er det kun Sergio Martin, der synes at kunne komme langt, men ikke langt nok, og hos Huma Powered Health er den for svær for Kristian Aasvold. Så er der meget mere musik i Federico Figueiredo, der plejer at gøre det godt også i dette selskab, men i et medvindsløb får han i lyset af søndagens præstation svært ved at være med fremme. Han ledsages af Mauricio Moreira, der ligeledes er meget eksplosiv og hurtig, og hvis DNF i søndags skaber usikkerhed om hans form. Han har dog aldrig været flyvende på denne tid af året. Andre lokale kandidater er Luis Fernandes, Joaquim Silva, Artem Nych og Cesar Fonte, mens Tiago Antunes og Henrique Casimiro til gengæld faldt igennem i søndags.

Feltet.dks vinderbud: Tom Pidcock

Øvrige vinderkandidater: Sergio Higuita, Valentin Madouas

Outsidere: Joao Almeida, Rui Costa, Oscar Onley, Tobias Johannessen, Natnael Tesfatsion, Daniel Martinez

Jokers: Bauke Mollema, Marc Hirschi, Jai Hindley, Ilan Van Wilder, Anthon Charmig, Odd Christian Eiking, Tobias Foss, Milan Vader, Nicola Conci, Warren Barguil, Filippo Ganna, Kevin Vermaerke, Rune Herregodts

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense David Gaudus sejr fra 2022, Ethan Hayters sejr fra 2021, Remco Evenepoels sejr fra 2020, Tadej Pogacars sejr fra 2019, Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018, Dan Martins sejr fra 2017 og Luis Leon Sanchez’ sejr fra 2016.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE