Optakt: 3. etape af Adriatica Ionica Race

Ruten

Lige så meget som Dolomitterne er blevet en fast bestanddel af løbets i dets korte historie, lige så meget er de nordøstitalienske grusveje blevet det. De har splittet feltet i begge de to foregående udgaver og gav blandt andre en vis Remco Evenepoel problemer i 2019 på en dag, hvor hans Deceuninck-hold ellers ryddede podiet med sejr til Alvaro Hodeg foran Florian Senechal og Philippe Gilbert. Også i 2018 splittedes feltet på de ujævne veje, og derfor kan alt forandres helt til allersidst i den tredje udgave af det italienske løb, selvom grusvejene denne gang kommer så langt fra mål, at der kan være tid til at rette op på et eventuelt tidstab.

Med en distance på 157,5 km er der tale om endnu en kort etape, der fører feltet fra Ferrara til Comacchio, som er en kystby i det nordøstlige hjørne af Italien. Etapen finder sted på Po-sletten og helt ude ved kysten, hvor der er om muligt endnu fladere end på resten af sletten. Derfor er det helt fladt hele dagen, og i starten er det endda helt enkelt, når man kører mod sydøst ad en lige og let snoet vej frem til Argenta, der nås efter 33,5 km. Her slår man en lille sløjfe ved at køre mod syd, sydøst og nordøst, inden man drejer mod øst for at køre ud mod kysten.

Her rammer man efter 56,9 km den afgørende udfordring, der er en 33 km lang rundstrækning, som skal gennemkøres halvanden gang. Den indledes med, at man snor sig mod øst ud mod kysten ad en vej, der byder på hele tre grusveje, nemlig et første stykke (400 m) efter 65,5 km, et andet stykke (5,8 km) efter 69,5 km og et tredje stykke (1,3 km) efter 79,7 km. Herefter vender man rundt for at køre ad en lige og flad vej tilbage mod nordvest og sydvest, inden man igen kører hen over de tre grusstykker efter hhv. 99,0 km, 102,5 km og 112,7 km. Begge gange er der tillige en spurt mellem de to sidste grusstykker efter hhv. 77,0 og 111 km.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Herefter forlader man rundstrækningen ude ved kysten, når man kører mod nord op ad den helt flade kystvej, inden man snor sig mod nordøst ind gennem fladlandet frem til målbyen, hvor man krydser stregen efter 136,8 km i forbindelse med dagens tredje og sidste spurt. Her afsluttes etapen med to omgange på en 10,35 km lang rundstrækning, der er helt flad og mest består af lige veje. Man kører først mod sydøst ned langs den lige kystvej, inden man kører mod nordøst væk fra vandet og dernæst efter 6,2 km ad en lige vej mod nordvest i den modsatte retning. Med 2,1 km igen drejer man til venstre i en rundkørsel, hvorefter der venter et skarpt venstresving med 1,6 km igen, hvorefter man følger den flade, men stærkt bugtende kystvej, der byder på en rundkørsel med 500 m igen, inden en meget kraftig kurve kommer bare 250 m fra stregen.

Etapen byder på i alt bare 119 højdemeter.

Comacchio har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

Vejret

I dag undgik feltet bygerne, og det gør de helt sikkert igen på en knastør torsdag. Her vil himlen være helt skyfri, og temperaturen i mål vil nå 29 grader. Det vil være mere blæsende med en let til jævn vind (15-18 km/t) fra først øst og siden sydøst. Det giver sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor der vil være modvind på grusstykker og medvind på tilbagevejen. Slutteligt får man side- og sidemedvind op langs kysten, inden der på rundstrækningen er først direkte modvind, så direkte medvind og slutteligt direkte modvind, indtil man får sidevind på de sidste 500 m.

Favoritterne

Med dagens sejr fortsatte Lorenzo Fortunato sit kometagtige gennembrud, der nu har givet ham karrierens to første sejre på ganske kort tid, og hvis alt går vel, kan han tage nr. 3 i morgen. Han kan dog langt fra vide sig sikker, når rytterne for tredje år i træk kastes ud på de nordøstitalienske grusveje.

I de foregående år har grusvejene splittet feltet, og i 2019 var det bare 22 mand, der spurtede om sejren, mens det i 2018 var 43 mand, der overlevede splittet. Denne gang kommer gruset dog betydeligt længere fra mål, og derfor er det meget muligt, at det ikke vil spille helt samme rolle som de foregående år. Det er dog en etape, der på ingen måde tiltaler de klatrere, der dominerede på 2. etape, og derfor skal man ikke blive overrasket, hvis førertrøjen skifter ejermand til allersidst.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Astana bør i hvert fald kunne se en pointe i at gøre forsøget, men med tabet af Matteo Sobrero og Fabio Felline ser det meget sværere ud I Davide Martinelli har de stadig en god mand til at forsøge at splitte feltet, men med bare fire ryttere, hvoraf to er spinkle klatrere, kan det sagtens være, at de ender på bagkant i stedet.

Forinden regner jeg ikke med den store dramatik. Et udbrud vil slippe væk, og derefter må man formode, at det italienske landshold sammen med Vini og Eolo vil kontrollere etapen. For sidstnævnte vil det dog være fint, at bonussekunderne forsvandt, og de kan med god ret spare kræfter til positionskampen frem mod grusvejene. Udbruddet bør dog ikke have en chance, når de to store sprinterhold vil gå efter en spurt.

Dramaet kommer på grusvejene og muligvis også i sidevinden ved kysten, selvom jeg tvivler på, at vinden er kraftig nok. Det bør være givet, at vi frem mod rundstrækningen får et meget nervøst og hurtigt løb, hvor der vil være vild positionskamp både frem mod grusstykkerne og i vinden. Umiddelbart er det landsholdet, der har det stærkeste fladbanehold, og de kunne være en allieret for Astana. Spørgsmålet er bare, om de har brug for at være aggressive. Selvfølgelig skal de være opmærksomme, men for dem er en klassisk massespurt fin.

Samtidig er feltet ret svagt og lille, og Eolo har med folk som Luca Wackermann, Luca Pacioni og Vincenzo Albanese faktisk et godt hold til gruset. Derfor tror jeg, at Fortunato bliver svær at sætte, og da landsholdets interesse i et aggressivt løb er begrænset, tror jeg egentlig mest på, at det falder lidt til ro, og at vi får en klassisk massespurt, hvis ikke vinden er stærkere end antaget. Kraftigere vind og problemer for Eolo på gruset kan sagtens give et herligt forfølgelsesløb til sidst, men jeg tror mest på, at det ender i en klassisk spurt. Uanset hvad bør vi få en spurt, men det er ikke sikkert, at feltet bliver fuldt.

Modsat sidst er spurten denne gang kringlet med to relativt sene sving, en rundkørsel og en meget kraftig kurve til sidst. Det er utvivlsomt en spurt, hvor positionering betyder betydeligt mere end fart.

Uanset feltets størrelse er Elia Viviani favorit. Landsholdet har det bedste hold til sidevind og grus - to discipliner, Viviani selv mestrer - og han bør derfor med sikkerhed sidde med hjem. Det samme vil det meste af hans supertog med Alberto Dainese og brølstærke Davide Cimolai gøre, og det kan blive helt afgørende i denne tekniske finale. I forvejen synes det kun at være Jakub Mareczko, der på fart kan true Viviani, men med den store fordel i det stærke tog må sidstnævnte være etapens favorit.

Jeg vælger at pege på Jakub Mareczko som den værste rival, men faktisk er jeg langt fra sikker på, at han ender som nr. 2. Han er nemlig uhyre skrøbelig og usikker på grus og i vind, og det er derfor slet ikke sikkert, at han kommer med hjem. Selv hvis han gør, lider han utroligt meget under sin positionering i en finale, hvor hans styrke - farten - ikke rigtigt kommer til udtryk. Lidt håb er der i et stærkt tog med Liam Bertazzo og Riccardo Stacchiotti, men det var ikke nok på 1. etape og er det formentlig heller ikke her. Som den eneste mand, der på fart kan matche Viviani, er han dog nødt til at være nr. 2 som den måske eneste reelle trussel mod ny favoritsejr. Skulle Mareczko falde fra undervejs, er Stacchiotti formentlig stadig hurtig nok til selv at spurte med om sejren, hvis han skulle komme med hele vejen.

Dernæst må jeg pege på Luca Pacioni, der vel er feltets tredjebedste sprinter. Også han har i Vincenzo Albanese og Luca Wackermann et af de bedste tog, hvilket er vigtigt i denne finale, men de kan ikke matche landsholdet. Dertil kommer, at holdets primære opgave er at fragte Fortunato sikkert til mål på en dag, hvor klassementet er tæt, og det kan svække Pacionis støtte og dermed også chancerne i kampen mod de to hurtigere ryttere.

Allerede i optakten til 1. etape pegede jeg på Davide Persico som en spændende ung italiener. Med sin 2. plads forleden og en 5. plads i Coppi e Bartali har han allerede to topresultater på dette niveau. Det er klart, at han kan komme til kort i positionskampen i denne tekniske finale, hvor hans hold er svagt, men han er umiddelbart ikke den mindst holdbare sprinter til grus og sidevind. På ren fart synes han at komme langt.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Hvis løbet splitter, står Marco Canola stærkt. Han er i hvert fald en af de robuste typer, der ikke kan få løbet hårdt nok. I en klassisk massespurt vil han være overmatchet af hurtigere folk med bedre støtte, men får vi et lille blodbad, kan en klassikeragtig fyr som Canola komme i spil.

Det var godt at se Enrico Zanoncello endelig levere et resultat for Bardiani i går. Det bør fylde ham med selvtillid inden denne etape, hvor hans hold af klatrere dog ikke kan yde ham megen støtte, heller ikke i vinden eller på gruset. Han kommer formentlig til at være lidt for alene til sidst, men han står dog bedre end de mange unge kontinentalsprintere.

Det hårde løb må også være godt for Davide Martinelli, der jo slet ikke er sprinter. Desværre er hans opgave at beskytte sine to Astana-kaptajner, der i lyset af de små forskelle skal være meget opmærksomme for ikke at tabe podiet. Hvis han får chancen, bør han stå stærkere end mange andre i positionskampen, men han mangler fart og skal formentlig satse på et selektivt løb.

Forleden lykkedes det slet ikke Stefano Gandin at blande sig i spurten, men han burde altså fortsat være en af mest lovende kontinentalsprintere. Han har en serie ret stabile topresultater i mindre løb, men det er ret uklart, hvor robust han er. Dertil kommer, at han i hvert fald havde problemer med positioneringen forleden.

Heller ikke Cristian Rocchetta lykkedes med at komme ordentligt frem forleden, men også han har en historik, der tilsiger, at han burde kunne gøre det bedre. Desværre synes han ikke at være den mest robuste type, og han skal nok satse på et lidt lettere løb.

Sidst pegede jeg også på Samuele Zambelli, der kun blev nr. 11. Også om ham der er mange spørgsmål, men han har en historik, der tilsiger, at han kan gøre det fornuftigt i dette felt. Hans chancer synes dog mindre end de ovenståendes. Sidst så vi også, at hans lead-out men, Andrea d’Amato og Matteo Furlan, endte overraskende langt fremme, og måske kan de gøre det samme igen. Uanset hvad viser det, at Iseo har lidt at skyde med som kollektiv.

Endelig er der Natnael Tesfatsion. Eritreeren spurtede ikke forleden, og det gør han sikkert heller ikke i morgen. En klassisk massespurt er nemlig ikke noget for ham, og det er sidevind og grus næppe heller. Som et af få professionelle hold bør Androni dog stadig stå bedre, hvis løbet bliver lidt mere selektivt, og i en mindre gruppe bør han stadig være en af de hurtigste.

Andre kandidater til en spurt kunne være Riccardo Carretta, Federico Burchio, Giacomo Garavaglia, Florian Gamper, Stefano di Benedetto og Filippo Dignani.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Jakub Mareczko, Luca Pacioni

Outsidere: Davide Persico, Marco Canola, Enrico Zanoncello

Jokers: Davide Martinelli, Stefano Gandin, Cristian Rocchetta, Samuele Zambelli, Natnael Tesfatsion, Andrea d’Amato, Matteo Furlan