Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour des Alpes Maritimes et du Var

Optakt: 3. etape af Tour des Alpes Maritimes et du Var

20. februar 2022 15:18Foto: Groupama FDJ

Tim Wellens fik med en kombination af styrke og klogskab neutraliseret Nairo Quintanas store angreb, og dermed overlevede belgieren den største forhindring i jagten på den samlede sejr. Han kan dog regne med at få colombianerens klatreben at føle igen søndag, hvor det gælder en kort og eksplosiv bjergetape på de veje, hvor Michael Woods sidste år måtte sande, at et svagt hold kostede ham den samlede sejr.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

 

Ruten

Det har altid været traditionen, at løbet slutter med sin kongeetape, og sådan bliver det også i år. Efter to år med en dramatisk og selektiv afslutning på Mont Faron vendte løbet imidlertid i 2021 tilbage til tidligere tiders tradition med en afslutning i en faldende finale, og det gav en taktisk afslutning på løbet, hvor et svagt hold kostede Michael Woods den samlede sejr. Et lignende scenarium kan gentage sig i år, hvor man bruger samme afslutning i Blausasc, men denne gang har man designet en lettere etape med hele 1000 færre højdemeter og med en 7 km længere afstande fra etapens nye nøglestigning, Col de Saint Roch, til mål. Der er utvivlsomt fortsat lagt op til et sidste opgør mellem klatrerne, og som vi så sidste år, kan taktik sagtens vende op og ned på det hele, men et stærkere hold vil have en god chance for at forsvare førertrøjen på den korte, intense etape.

 

Med en distance på 112,6 km er der tale om en selv for dette løb usædvanligt kort etape, der fører feltet fra Villefranche-sur-Mer til Blausasc. Startbyen er en forstad til Nice helt ude ved kysten, og derfor er det en hård start. Man lægger ud med at køre fladt mod sydøst og nordøst hen langs kysten, inden det går mod nordøst op ad Col d’Eze igen, denne gang i alt væsentligt fra den side, vi kender fra Paris-Nice. Her er den i kategori 3 og stiger med 4,8% over 9,8 km, men den er ujævn. De første 3 km er lettere med kun op til 6% og et plateau, men derfra stiger den jævnt med ca. 7% over 5 km, inden den er næsten helt flad over de sidste 1800 m frem til toppen, som rundes efter 12,5 km.

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

Efter bjergspurten følger man samme let faldende vej, som blev benyttet i finalen på 2. etape, mod øst og nordøst ind til Le Turbie, som nås efter 18,5 km. Herfra stiger det let mod nord op til byen Peille, der nås efter 28 km, inden en urimeligt teknisk nedkørsel leder mod sydvest ned til La Grave de Peille, der passeres efter 35 km. Nu kører man igennem let faldende terræn mod syd, sydvest og nord ind til målbyen, hvor man krydser stregen i forbindelse med dagens eneste spurt efter 43,1 km.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 69,5 km lang rundstrækning i området nord for byen. Fra start stiger det let, når man kører mod nordøst, inden det går mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Cote de Berre (5,9 km, 6,4%), der er en ganske jævn stigning med top efter 52,7 km. En teknisk nedkørsel leder mod sydvest og syd ned til Contes, som passeres efter 58,5 km, hvorefter det går mod nord op til byen Coaraze via en stigning (5,8 km, 5,9%), der ikke er kategoriseret. Toppen rundes efter 67,5 km, hvorefter man fortsætter mod nord på et småkuperet plateau med en lille bakke (1,0 km, 6,2%) efter 71,5 km.

 

Nu når etapen sin vanskeligste udfordring, når man kører mod øst og nordøst op ad kategori 2-stigningen Col de Saint Roch (6,5 km, 6,3%), hvis data snyder. De første 5 km stiger nemlig med 7-9%, inden de sidste 1500 m stiger med bare 1-3% frem mod toppen, der rundes efter 80,2 km i det nordligste punkt. Herfra resterer 32,4 km, der indledes med en meget teknisk nedkørsel, som fører mod sydøst ned til Laceram, hvorefter det går mod syd, sydøst og igen syd ad en næsten helt lige og let faldende vej, der leder tilbage til Peille, hvor man var tidligere på etapen.

 

Denne gang kører man dog ikke den nemme vej ind til målbyen. I stedet kører man mod nordvest op ad en bakke (1,2 km, 6,8%) med top 11 km fra mål. Efter et kort plateau går det op til toppen af Col de Nice (2,6 km, 4,8%), hvorefter der resterer bare 6,5 km. De går mod syd og sydvest ad en let faldende vej, der er helt uden sving og kun afbrydes af to rundkørsler med hhv. 2400 og 500 m til mål. Det falder hele vejen, dog blot med 1,4% over den sidste kilometer.

 

Etapen byder på i alt 2581 højdemeter mod 3575 højdemeter på sidste års etape med samme finale.

 

Blausasc har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, nemlig på sidste års udgave af denne etape. Her lykkedes det akkurat Gianluca Brambilla at holde hjem fra det tidlige udbrud med et forspring på 13 sekunder ned til en gruppe med Tao Geoghegan Hart, Ben O’Connor, Rudy Molard og Valentin Madouas, der i det taktiske kaos var kørt væk fra de øvrige fem i favoritgruppen, som nåede mål 18 sekunder efter Brambilla - 5 sekunder for sent til, at Michael Woods kunne forsvare sin trøje.

 

 

 

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

 

 

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

 

Vejret

Efter en skyet lørdag venter en smuk søndag. Der vil kun være ganske få skyer og en temperatur på 13 grader. Vinden vil være let (10-12 km/t) og komme fra sydvest. Det giver forskellige former for medvind på hovedparten af stykket frem til første målpassage. På rundstrækningen vil der være sidemedvind frem til Saint Roch, hvor der vil være medvind, men herefter vil der hovedsageligt være sidemodvind, indtil man får sidevind på de sidste stigninger. Slutteligt vil der være sidemod- og modvind i den faldende finale.

 

Favoritterne

Arrangørerne kunne næppe have ønsket sig et meget bedre scenarium for afslutningsetapen. I forvejen så vi sidste år, at den kan vende op og ned på det hele. Nok er det denne gang en lidt anderledes etape, men konceptet og de sidste ca. 12,5 km er også præcis de samme som sidste år. Vi ved derfor, at det kan være et mareridt at kontrollere, som vi så i sidste års højdramatiske udgave. Nu slikker arrangørerne sig om munden ved udsigten til, at Nairo Quintana er nødt til at blæse til den helt store offensiv fra distancen og enten køre alene hjem eller isolere Tim. Wellens

 

I 2021 kørte man en anden lang stigning inden selve finalen, og den havde top med kun 25 km til mål. Alligevel var det umuligt for de bedste at gøre forskelle, og når alle favoritterne ikke nåede mål sammen, skyldes det en uhyre taktisk afslutning, hvor en isoleret Michael Woods både måtte sande, at han aldrig fik hentet Gianluca Brambilla fra det tidlige udbrud, og at han ikke kunne styre de mange angreb. Saint Roch er svær nok til, at det kan blive mere selektivt, selvom etapen har 1000 færre højdemeter, men til gengæld er distancen fra toppen længere, end vi så det sidste år. Meget taler for, at vi vil se en afslutning som sidste år, hvor et stærkt hold enten kan få styr på den lette afslutning, eller hvor et svagt hold kan tabe det hele på jorden til allersidst.

 

Den korte, intense etape lægger op til en uhyre aggressiv start, særligt når de starter med selveste Col d’Eze, og det vil utvivlsomt føre til dannelsen af et stærkt udbrud. Sidste år holdt de som sagt hjem, men det tvivler jeg på, at de vil gøre denne gang. Det vil ellers passe Lotto storartet, og da tidsforskellene er meget større end sidste år, kan de sagtens sende et ufarligt udbrud afsted.

 

Arkea har dog et stærkt hold, og de vil helt sikkert gå efter at vinde med Quintana. Jeg forventer, at de vil tage kontrol, og Cofidis og Trek kunne meget vel være oplagte allierede, i hvert fald hvis de misser udbruddet. Det vil FDJ sikkert gå efter at ramme, men hvis også de kikser, vil de sikkert give en hånd med. Uanset hvad er Arkea så stærke, at jeg tror, at det bliver svært at holde hjem, selvom det på en etape som denne i et løb med store forskelle aldrig kan udelukkes.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Jeg forventer, at Arkea vil lægge et hårdt pres, når vi rammer den svære midterfase. Ideelt set har de en forpost i udbruddet, men det bliver svært. Lotto er stærke, og de vil gøre alt for at sikre, at ingen Arkea-mand kommer afsted. Derfor må de nok leve med, at Quintana skal sikre sig et forspring, han kan holde hele vejen. Her kunne det være en fordel, hvis de ikke får hentet udbruddet inden toppen, for det vil kunne give ham noget hjælp. Det kan være chancen for et udbrud, men det er en taktik, der er svær at praktisere og time.

 

Quintana vil komme med sit store angreb på Saint-Roch, og den er endnu sværere end Col d’Eze. Med direkte medvind taler alt for, at han vil køre fra alt og alle én gang til, og så er der lagt op til forfølgelsesløb. Quintana skal håbe, at han kan få en mand med - og det skal nok være Guillaume Martin - men da han ikke har råd til at vente, vil jeg tro, at han når toppen alene.

 

Herefter skal han forsøge at holde sig fri, og det bliver formentlig svært. Der er modvind på det lange faldende stykke, og her har Wellens meget mere power end den lille colombianer. Mit bedste bud vil derfor være, at Quintana bliver hentet, men derefter er ballet helt åbent. Sidste år sad de knap ti mand i denne finale, og Woods kunne slet ikke styre det i sin isolerede tilstand. Derfor får Andreas Kron en nøglerolle. Sidder han ikke med efter Saint-Roch, bliver det meget svært for Wellens at kontrollere.

 

Heldigvis for Wellens er der en god chance for, at Kron vil sidde der, hvis der bliver tid til en eller anden regruppering, når Quintana er hentet. Sker det, vil Quintana komme med sine sidste angreb på de sidste bakker. Det er ikke umuligt, at han kan køre væk, da Wellens har tendens til at eksplodere og gå helt ned, men formentlig er de lidt for lette, og med modvind på powerstykket til sidst bliver det også meget svært at holde hjem. I den situation er der god chance for, at det vil ende i en spurt i en lille gruppe.

 

Det er dog langt fra sikkert. Hvis Wellens er isoleret, har vi Woods-scenariet, og så vil han kunne tillade sig at koncentrere sig med om Quintana. Det kan åbne døren for sidste års taktiske finale, hvor hvem som helst kan snige sig væk - hvis altså man klatrer godt nok til at køre finale. Den situation kan også opstå, hvis Wellens ikke bliver isoleret før de sidste bakker, for efter toppene er døren åben for nye angreb.

 

Jeg vælger at pege på Valentin Madouas. Franskmanden viste i dag, at han igen i år er i fremragende form, og sidste år klarede han stigningerne midtvejs. Man må tro, at han også denne gang kan sidde i finalen, og her har han gode kort på hånden. Blandt klassementsrytterne er han sammen med Wellens den hurtigste, men modsat belgieren skal han ikke føre. I en spurt vil han derfor være den klare favorit, men han vil også have muligheden for at snige sig væk i en taktisk finale. Får han selskab, vinder han spurten, og derfor tror jeg, at han tager en af sine alt for sjældne sejre. FDJ har dog også en anden option i Thibaut Pinot . I dag ofrede han sig for holdet, men i morgen kan det sagtens være, at han kører finale. Niveauet i Besseges var ikke helt ringe, og da han har tabt tid, vil han være et godt kort i en taktisk finale, ligesom han er hurtig. Efter i dag er det også muligt, at halvhurtige Kevin Geniets kan spille en rolle i en taktisk finale, for han ligner en mand i sit livs form. Til gengæld synes Michael Storer ikke på toppen.

 

Dernæst peger jeg på Bauke Mollema . Han er bestemt ikke flyvende, når han ikke kan følge Tim Wellens på Col d’Eze, men han er stadig en af de bedste i dette løb. Han er stabil og kører helt sikkert finale, og han har også en ganske fin spurt. Bliver etapen for hård for den hurtigere Madouas, står han stærkt, men først og fremmest er han en mester i at køre væk i taktiske finaler. Her kan Trek drage fordel af et sandsynligt overtal, hvor også den uhyre formstærke Amanuel Ghebreigzabhier ligner en ikke usandsynlig vinder, men han skal nok alene hjem. Holdet har faktisk også et tredje kort i Mattias Skjelmose. I dag afleverede han Mollema i bunden, inden han slog ud, men vi ved, at formen er god. Går han efter et resultat i morgen, kan han være det tredje kort, Trek kan bruge i en taktisk finale.

 

Et andet stærkt bud er Alexis Vuillermoz. Franskmanden var en af de stærkeste i dag, og han ligner en mand, der bør køre finale i morgen. Her passer de eksplosive bakker ham perfekt, og han er tillige en af de få, der kan true Madouas i en spurt. Tidstabet er også stort nok til, at han kan få frihed i en taktisk finale.

 

I dag bekræftede Guillaume Martin, at hans form er ganske god, selvom han nok betalte en pris for at gå med Quintana. Det vil han sikkert forsøge at gøre igen i morgen, og det vil være den ideelle alliance. Kan de to klatrere køre Wellens agterud, vil Martin få etapesejren og Quintana den samlede triumf. Det er formentlig hans bedste vej til sejr, men ellers er han også en rytter, der kan snige sig væk i den taktiske finale, hvor han vil være en af de stærkeste, men bestemt ikke hurtigste. Man kan også håbe, at Victor Lafay efterhånden er god nok måske at komme over stigningerne.

 

Læs også
Van Aert melder positivt nyt

 

En anden god kandidat er James Shaw. Briten bekræftede sidste års høje niveau i dag, og han ligner en af de ryttere, der kan overleve Saint-Roch. Som han viste flere gange sidste år og igen i går, er han en ganske god afslutter, der vil kunne tage kampen op med Madouas, Vuillermoz og Wellens i en spurt. Derudover har han tabt tid, og han er en offensiv rytter, der kan snige sig væk i finalen.

 

Selvfølgelig kan Tim Wellens også selv vinde igen. Han er i hvert fald sammen med Madouas, Vuillermoz og Shaw den hurtigste af klatrerne, men han kommer virkelig på arbejde. Hans primære opgave er at holde styr på rivalerne, og derfor vil han ikke kunne undgå at skulle føre meget. Hvis det ender i en spurt, er han dog så hurtig, at man aldrig kan udelukke ham. Hurtig er Andreas Kron naturligvis også, men det er helt utænkeligt, at han ikke kommer til at arbejde som en hest for Wellens.

 

Nairo Quintana får svært ved at vinde. Det kan næsten kun ske, hvis han kan køre alene væk, enten på Saint Roch eller i finalen og derefter holde hele vejen. Med den generelle modvind efter bakkerne anser jeg det som meget svært, og han har ikke skyggen af frihed. Han er dog også så stærk, at jeg ikke tør udelukke det, slet ikke på bakkerne til sidst. Jeg bringer også Maxime Bouet i spil. Han er uhyre formstærk og hurtig nok til at vinde en spurt. Kikser Quintanas angreb, er han med i kampen om sejren, hvis han skulle komme med hele vejen.

 

En anden rytter, der helt sikkert kan vinde en spurt, er Franck Bonnamour. Franskmanden er heldigvis ikke sat alt for langt tilbage af sit styrt, og han vil bestemt have chancen for at slå Madouas på stregen. Offensiv i en taktisk finale er han også, men det er tvivlsomt, om han allerede er formstærk nok til denne meget hårde etape.

 

Igen i dag så vi, at Aurelien Paret-Peintre ikke er på toppen, men han har bestemt en chance for at køre finale. Han er slet ikke så hurtig som de hurtigste, men han er hurtigere end de mest udprægede klatrere. Han vinder ikke en spurt mod Madouas, men han er god nok til at køre en taktisk finale. Efter i dag må vi også melde Larry Warbasse ind i den kamp, men han skal alene hjem for at vinde. Mere sandsynligt er det med halvhurtige Lilian Calmejane. Han var i udbrud i dag, men selvom han er langt fra fordums styrke, er det ikke umuligt, at han overlever. Jeg vil tro, at det bliver for hårdt for Damien Touzé, Andrea Vendrame og Dorian Godon , selvom de hurtige folk kom langt i dag.

 

En kandidat kunne også være halvhurtige Marco Tizza, der i dag bekræftede sin gode form, men etapen bliver nok en anelse for svær. DSM burde have en mulighed for at have Romain Combaud og Mark Donovan i en taktisk finale, men de er usandsynlige vindere. Det bliver også interessant at se, hvor langt Andrea Mifsud, Torstein Træen og Mathias Bregnhøj kommer efter den flotte kørsel i dag, men i dette selskab vinder de ikke.

 

Som kandidater til et udbrud vil jeg fremhæve folk, der har tabt lidt tid, men kan klatre. Det kunne være Thibaut Pinot, Mattias Skjelmose, Michael Storer, Victor Lafay, Chris Hamilton, Roger Adria, Jonas Rutsch, Jonathan Hivert, Cyril Barthe, Damien Touzé, Lilian Calmejane, Andrea Vendrame og Dorian Godon.

 

Feltet.dks vinderbud: Valentin Madouas

Øvrige vinderkandidater: Bauke Mollema, Amanuel Ghebreigzabhier

Outsidere: Alexis Vuillermoz, Guillaume Martin, James Shaw, Tim Wellens, Nairo Quintana

Jokers: Franck Bonnamour, Aurelien Paret-Peintre, Mattias Sjelmose, Kevin Geniets, Maxime Bouet, Thibaut Pinot, Michael Storer, Lilian Calmejane, Marco Tizza

 

Kandidater til et udbrud: Thibaut Pinot, Mattias Skjelmose, Michael Storer, Victor Lafay, Chris Hamilton, Roger Adria, Jonas Rutsch, Jonathan Hivert, Cyril Barthe, Damien Touzé, Lilian Calmejane, Andrea Vendrame, Dorian Godon

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Gianluca Brambillas sejr fra sidste år, hvor den sidste del af etapen var den samme.

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Valentin Madouas
Bauke Mollema, Amanuel Ghebreigzabhier
Alexis Vuillermoz, Guillaume Martin, James Shaw, Tim Wellens, Nairo Quintana
Franck Bonnamour, Aurelien Paret-Peintre, Mattias Sjelmose, Kevin Geniets, Maxime Bouet, Thibaut Pinot, Michael Storer, Lilian Calmejane, Marco Tizza
Mark Donovan, Larry Warbasse, Romain Combaud, Torstein Træen, Mathias Bregnhøj, Andrea Mifsud, Andreas Kron, Julien Simon, Roger Adria, Chris Hamilton, Jonas Rutsch, Victor Lafay, Jonathan Hivert, Cyril Barthe, Andrea Vendrame, Dorian Godon
DEL
INFO
Tour du Haut Var
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?