Optakt: 1. etape af UAE Tour

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL UAE TOUR - INDEN SØNDAG KL. 11.00
 

Ruten

Tidskørsler har som regel ikke spillet en prominent rolle i de arabiske etapeløb, da det har været forbundet med nogen vanskelighed at slæbe specialudstyr med til Mellemøsten. Alligevel har RCS i både 2018 og 2019 trodset trenden ved at åbne først Abu Dhabi Tour med en enkeltstart og siden efter fusionen det nye UAE Tour med et holdløb. Efter et års fravær vendte tidskørslen tilbage sidste år, som den også gør i år, men det er slut for tempospecialisterne med at drømme om den første førertrøje. Det domæne har sprinterne overtaget, når løbet for tredje år i træk åbnes med en helt flad etape. Ligesom de foregående år lægges der dog ud med en af de frygtede ørkenetaper, hvor der denne gang skal køres frem og tilbage på en af årets mest monotone ruter, og som vi så sidste år, kan den slags føre til et herligt drama allerede fra start. Hvis til gengæld ikke vinden står rigtigt, kan rytterne se frem til en rolig åbning og sprinterne til en nem og enkel sprinteretape.

I alt skal der tilbagelægges 184,0 km, der både har start og mål i Madinat Zayed, og det var ikke just opfindsomheden, der var i højsædet, da ruten blev lagt. Således består etapen i alt væsentlig af en tur frem og tilbage ad en alenlang og næsten helt flad og lige ørkenvej. Sådan er det i hvert fald fra start, når man med det samme kører mod sydsydøst ad den helt flade og lige vej, der fører ned til udkanten af byen Liwa. Efter 53,0 km ekstremt ensformige kilometer forlader man hovedvejen, når man drejer mod sydvest for at køre op ad en lille bakke til Liwa Palace, inden man kører mod nordøst tilbage ad nedkørslen tilbage til hovedvejen. Her kører man efter 62,0 km atter mod sydsydøst ned til selve byen Liwa.

Nu bliver det igen lidt mere varieret, når man drejer mod sydvest og mod syd for at følge en meget snoet og småkuperet vej, som leder ned til Moreen Dune. Her kører man en omgang på en ganske lille rundstrækning, der byder på den første spurt efter 95,1 km. Herefter vender man rundt for at følge den samme snoede og småkuperede vej mod nord for siden at køre ad samme hovedvej som tidligere mod nordøst tilbage til Liwa, hvor dagens anden spurt kommer efter 124,3 km. Herfra bliver det igen meget, meget enkelt, når man atter kører ad den helt lige og flade hovedvej mod nordnordøst over 59,7 km tilbage til Madinat Zayed, idet man denne gang dropper turen op til slottet. Også i målbyen er det helt enkelt, da målstregen kommer midt på den helt flade hovedvej, hvilket betyder, at det sidste sving kommer med 60,6 km til mål!

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Etapen byder på i alt 1305 højdemeter.

Madinat Al Zayed er aldrig blevet besøgt af dette løb, men det var den faste målby for åbningsetapen i forgængeren Abu Dhabi Tour. I 2015 vandt Andrea Guardini den første etape i løbets historie, da han slog Tom Boonen og Daniele Bennati som de nærmeste rivaler i en massespurt. I 2016 var Giacomo Nizzolo hurtigst, da han fik ram på John Degenkolb og Mark Cavendish, og i 2017 gik sejren til Cavendish foran André Greipel og Niccolo Bonifazio. I den sidste udgave af løbet i 2018 vandt Alexander Kristoff lidt overraskende foran Guardini og Caleb Ewan.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Sidste år åbnede løbet med en meget blæsende ørkenetape, men det gør det bestemt ikke i år. Der venter en glohed dag med en skyfri himmel og temperaturer på 32 grader. Vinden vil fra start være jævn (19 km/t), men aftage gennem hele etapen og til slut blot være let (12-13 km/t). Den vil komme fra syd, hvilket giver stort set direkte modvind på hele etapens første halvdel frem til første spurt og siden stort set direkte medvind resten af vejen. Det gælder også på den næsten 60 km lange opløbsstrækning.

Favoritterne

I mange år blev disse ørkenetaper i de emiratiske løb altid talt op til noget stort. Vi var nemlig vant til de vildeste sidevindscykelløb fra Tour of Qatar, men det viste sig hurtigt, at sidevind slet ikke kom til at spille samme rolle i Dubai Tour, Abu Dhabi Tour og nu UAE Tour. Det er bestemt ikke uset, at vi har haft sidevindsræs, men det hører absolut til sjældenhederne.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Sidste år oplevede vi dog netop en af disse sjældenheder. Dengang åbnede man nemlig løbet med en ørkenetape, der kunne minde om denne, og her blev vi vidner til et herligt sidevindsræs, der endte med at eliminere langt de fleste af favoritterne. Årets åbningsetape er da også designet, så vi kunne have fået en vild etape. Ørkenvinden vil således rase både mandag og tirsdag, og selvom retningen ville have været forkert, viser det, at potentialet på disse etaper bestemt er til stede. Men med en nærmest konstant retning for etapen stiller det betydelige krav til vindretningen.

Desværre for alle, der ønsker samme vilde indledning som sidste år, står vinden denne gang helt forkert. Vejrudsigten giver eller mere vind end først udmeldt, og ved etapestart vil vi faktisk have en styrke, der måske kunne bruges til noget. Desværre skulle vi have haft vesten- eller østenvind, men det får vi ikke. Tværtimod bydes der på søndenvind, og det er vel kun nordenvind, der kunne have været mere dræbende.

Nu bliver det nemlig en etape med nærmest ren modvind på første del og siden næsten ren medvind på anden del. Samtidig aftager vinden, så hvis der alligevel skulle være lidt sidemedvind på hjemturen, vil den være så svag, at den ikke rigtigt kan bruges til noget. Mathieu van der Poel behøver derfor ikke græde over, at han ikke får mulighed for at gentage sidste års sejr på åbningsetapen. Sidevindsdramaet er nemlig aflyst denne gang!

Derfor frygter jeg en langgaber. Med modvind fra start er der næppe mange, der gider i udbrud, og vi vil formentlig fra km 0 se angreb fra en Bardiani- og en Gazprom-rytter. Grundet covid er der dog så mange hold, der kommer i svage og små formationer, at nogle af WorldTour-holdene måske vil blande sig. Det kunne sagtens tænkes, at Lotto sender en mand med, men da man meget helst undgår at komme til et ørkenløb uden sprinter, har de fleste en mand at køre for i finalen. Mit bud er, at det bliver de tre ovennævnte hold, der vil kunne tænkes at blande sig i udbruddet.

Derefter venter en dødssejler i modvinden, hvor jeg forventer, at BikeExchange, Quick-Step og Bora vil påtage sig ansvaret, selvom det er muligt, at sidstnævnte bruger Sam Bennetts lange pause som et alibi til at springe over. Det ændrer dog ikke på, at massespurten ikke er i fare. Bora skal nok hjælpe, hvis der bliver problemer, og ellers kommer FDJ og Alpecin, der er med næsten rene sprinterhold, helt sikkert også frem. I mellemtiden kan udbruddet så jagte de indlagte spurter, men består udbruddet kun af to mand, kan det blive interessant at se, om eksempelvis hurtige Tadej Pogacar, Joao Almeida eller Michal Kwiatkowski skal jagte den bonus, der er tilbage.

På hjemturen vil der være medvind, og det vil formentlig gøre det betydeligt mere nervøst, men med denne retning og styrke kan det umuligt blive til splittelse. Medvind er farligt, når et udbrud skal hentes, men her går det ikke galt. Al logik siger, at vi får vores massespurt.

Den kunne ikke være mere enkel. Jeg gransker min hukommelse, og jeg mindes ikke, at jeg tidligere har set en næsten 60 km lang opløbsstrækningen helt uden sving. Vejen er lige, bred og flad med god plads til alle, og med direkte medvind kan der åbnes en lang spurt. Selvfølgelig betyder et godt tog altid noget, ikke mindst i et felt med så mange sprintere til at slås om positionerne, men det bliver i vidt omfang et opgør på ren fart, hvor risikoen for at blive lukket inde ikke er alt for stor.

Som altid er sprinterfeltet her fremragende, og UAE Tour er meget ofte stedet, hvor vi får en fornemmelse af, hvem der lige nu er verdens hurtigste. Det får vi ikke helt i fraværet af Fabio Jakobsen, Tim Merlier og nu desværre også den for nyligt coronaramte Caleb Ewan, men med Dylan Groenewegen, Mark Cavendish og Sam Bennett har vi tre, der alle kan aspirere til titlen

Jeg vover pelsen ved at pege på Sam Bennett, men det er bestemt ikke med den store overbevisning. Ireren har grundet sin knæskade ikke kørt en massespurt siden sine to sejre i Algarve i begyndelsen af maj, og han har selv sagt, at han ikke vil være helt så flyvende fra start, som han plejer. Det vil dog ligne Bennett utroligt dårligt ikke at nedspille forventningerne, og han plejer at starte enormt stærkt og tage flere sejre i løbet af vintermånederne. Han har heller ikke lagt skjul på, at han er meget opsat på at bevise sit værd, og det vil undre mig, hvis han ikke kommer i formstærk tilstand efter en solid træningslejr i optakten.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Måske var Dylan Groenewegen lidt hurtigere i 2019, men de spurtede aldrig rigtigt mod hinanden, og det var uhyre tæt i den sæson, hvor Bennett måske var allerbedst. I de seneste to år, hvor Groenewegen har været sat tilbage, har Bennett imidlertid været den bedste, og man glemmer let, at han forud for sin knæskade var altdominerende i begyndelsen af 2021, hvor han vandt næsten alle sine spurter - blandt andet to gange over Caleb Ewan i dette løb. Efter pausen kan vi ikke vide, om farten er den samme, men det vil undre mig, hvis den skulle være markant mindre.

Den primære årsag til, at jeg rangerer ham øverst, er dog Boras tog. Ryan Mullen, Shane Archbold og Danny van Poppel, der gjorde det fremragende som lead-out man i Saudi Tour, er en af de stærkeste formationer i dette felt og formentlig bedre end de to øvrige topfavoritter. Da de er så jævnbyrdige på fart, kan et godt lead-out være altafgørende, og derfor tror jeg på en drømmestart hos Bora for Bennett.

Dernæst peger jeg på Dylan Groenewegen, men det er med nogen tøven. Jeg har ikke helt overbevist af hans fart i Saudi Tour. Nok slog han Ewan på 3. etape, men var australieren ikke placeret så katastrofalt, havde han formentlig vundet med en fart, der så betydeligt højere ud. Da han blev lukket inde på 1. etape, var det imidlertid også Groenewegens første rigtige spurt, og han vandt da også suverænt på 5. etape, hvor Ewan havde defekt. Sidste efterår virkede han også ganske overbevisende, når han en sjælden gang ikke blev lukket inde.

Desværre ved vi, at Groenewegen er positioneringssvag, men hans tog kom hurtigt op at køre i Saudi Tour. Her har han kun Luka Mezgec som genganger, og jeg er usikker på, hvordan det går med de unge drenge Kelland O’Brien, Campbell Stewart og Kaden Groves. De gjorde det fremragende i Oman, men der var antallet af tog begrænset. Her er konkurrencen betydeligt stærkere, og jeg frygter, at de kommer til kort grundet den manglende erfaring. Heldigvis er finalen ukompliceret, og da han sagtens kan vise sig at være hurtigst, er en sejr til Groenewegen bestemt mulig.

Det er den bestemt også for Mark Cavendish. Måske vandt han kun én etape i Oman, men det skyldtes alene hans svage tog. Han var ikke bare hurtigst. Nej, han var ganske enkelt i særklasse, da han vandt sin etape, men det var også i et felt, hvor den fallerede Fernando Gavira var hans eneste reelle rival. Her er modstanden i top, og faktisk har vi ikke rigtigt set ham spurte mod de allerbedste siden sit comeback. Har han farten til at slå Bennett og Groenewegen? Det er bestemt muligt, når man husker hans spurt på 5. etape i Belgium Tour og senest hans overlegenhed i Oman, hvor han lignede en mand i storform.

Jeg er dog mest bekymret for toget. I Michael Mørkøv har han løbets bedste lead-out man, men resten af toget består af Stijn Steels samt de unge Stan van Tricht og Ethan Vernon. De mangler al rutine, og vi har før set, at Mørkøv og hans sprinter er blevet fanget for langt tilbage. Det er klart, at Mørkøv kan redde meget på egen hånd, men jeg frygter, at det kan blive toget, der koster Cavendish sejren.

Sidste år gjorde Jasper Philipsen enorme fremskridt, men det var også tydeligt, at han var et niveau under Jakobsen i Vueltaen og under Cavendish i Touren. Til gengæld kunne han slå de fleste andre, og med sin rivende udvikling kan han være endnu bedre nu. Mest markant er det, at hans positionering er en af feltets allerbedste, og han synes at kunne klare sig næsten uden tog. Det bliver nok også nødvendigt, for selvom Jonas Rickaert er en god lead-out man, ser resten af toget med Robert Stannard, Gianni Vermeersch, Scott Thwaites og Kristian Sbaragli lidt usikkert ud, da de ikke har kørt specielt meget sammen. Alligevel vil det undre mig, hvis ikke Philipsen sidder næsten perfekt, men sidste år førte det i Touren og Vueltaen til for få sejre og for mange podiepladser. Til gengæld ved vi også, at han udvikler sig med rivende hast, og modsat de tre favoritter er han næppe blevet langsommere, siden han sluttede sæsonen med at vinde i nord, syd, øst og vest.

Dernæst peger jeg på Arnaud Demare, men det har altid stået klart, at han ikke har samme fart som de hurtigste, slet ikke i en boulevardspurt. Når jeg alligevel rangerer ham her, skyldes det, at han er til start med sit supertog med Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri. Det er det suverænt mest rutinerede tog, og de kan derfor meget vel vise sig at være de stærkeste. Deres lead-outs har før givet ham sejre mod hurtigere folk, også i lette boulevardspurter, som da han eksempelvis slog Ewan i Milano-Torino i august 2020, og det kan de gøre igen. Han er dog afhængig af et suverænt lead-out, og da der er så mange, der er hurtigere end ham, er han en usandsynlig vinder, også fordi han stadig manglede lidt form i Provence.

Olav Kooij beviste allerede som 18-årig, at han kan være den nye hollandske supersprinter, og de takter bekræftede han sidste år, hvor han blandt andet var uhyre tæt på at tage en WorldTour-sejr, inden han rundede de 20. Dette er hans sæsondebut, og derfor er hans form ukendt, men denne lette etape handler mest om fart. Den har han uhyre meget af, og han er helt sikkert kun blevet hurtigere siden sidst. Toget med Jos van Emden og Timo Roosen er dog ikke det stærkeste, men vi så sidste år, at han var ganske god i positionskampen. Finalen er ukompliceret, og lukkes han ikke inde, har han farten til at komme rigtigt, rigtigt langt.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Elia Viviani er kommet godt i gang hos Ineos, først med nogle solide spurter i Valencia og siden med sejren i sidevinden i Provence. Han blev kørt midt over af Jakobsen i Valencia, og dermed bekræftede han nok engang, at hans fart ikke rækker mod de allerbedste. Til gengæld bekræftede han sin eminente positioneringsevne. Desværre står han her endnu svagere, da hans tog vel kun tæller Filippo Ganna, urutinerede Luke Plapp og måske Michal Kwiatkowski. Alligevel sidder han formentlig fremragende, men det gjorde han også i Valencia, og alligevel rakte farten ikke hele vejen. Det burde den heller ikke gøre her, når han ikke har holdet til at sætte ham op fra spids.

Hvad gør DSM? De er til start med både Alberto Dainese og Cees Bol, og de har blot meldt ud, at de vil fokusere på deres lead-outs. Med fire sprinteretaper er der plads til, at de begge kan få deres chance, og det vil være mit gæt, at de får to muligheder hver. Et godt bud er, at Dainese får lov at starte, da han allerede har løbskilometer i benene, men det er ikke sikkert. Hvis de skal vinde etapen, skal det formentlig også være med italieneren. Bol manglede masser af fart sidste år, og selvom det delvist skyldtes helbredsproblemer, vinder han næppe en boulevardspurt i dette selskab. Det potentiale har Dainese til gengæld, da han sidste efterår endelig genfandt sine lovende takter. Desværre så vi i Saudi Tour, at hans tog ikke rigtigt fungerede, og da formationen med Niklas Märkl, Joris Nieuwenhuis og Bol er ret uprøvet, kan det gå galt igen. I denne ukomplicerede finale tror jeg dog på, at han får plads til at vise, hvor hurtig han virkelig er.

Pascal Ackermann kom ikke godt fra start hos UAE. På Mallorca tabte han et hjul i den eneste spurt, han skulle køre, inden han kørte lead-out for Sebastian Molano på sidstedagen. Siden styrtede han i Besseges, hvor der ingen sprinteretaper var, og slutteligt forsvandt han fra startlisten i Almeria. Det er ikke begrundet, men skyldes formentlig corona, der har ramt holdet hårdt, og her er han også kun en sen erstatning for Gaviria, der er covidramt for tredje gang. Man kan håbe, at han kan genfinde sin fart, men den har han ikke haft i de seneste to år. Toget består også kun af Maximiliano Richee, og selvom han rejste sig lidt i Oman, kommer han til kort i dette sprinterfelt, som han gjorde det i Saudi Tour. Heldigvis er Ackermann selv god i positionskampen, men da jeg tvivler på, at han pludselig igen er den hurtigste, ser jeg ham ikke vinde her.

Det bliver spændende at se Marijn van den Berg. Den unge hollænder var sidste år måske den mest lovende U23-sprinter, og han kom hæderligt fra start med sin top 10 i Almeria. Desværre er hans hold svagt, og han har kun Stefan Bissegger som lead-out man. Hans stabilitet tyder på gode positioneringsevner, men støtten var for lille til et absolut topresultat i Almeria. Heldigvis er finalen her meget enklere, og hans fart fører ham langt, men etapen er nok lidt for let til, at han kan matche mere klassiske sprintere med så svagt et hold.

Israel-PT kommer med Rudy Barbier, der plejer at starte stærkt. Han så også uhyre formstærk ud i Provence, selvom terrænet var for svært, og jeg tror, at han igen er ganske forrygende i februar. Desværre er det gået ned ad bakke siden den gode start i 2020, og han synes ikke helt at have samme fart som tidligere. Denne form for lette etaper passer ham dog, og hans tog med Alex Dowsett, Daryl Impey og Rick Zabel ligner faktisk et af de allerstærkeste. Derfor vil jeg tro, at han ender langt fremme, men det er svært at se ham vinde.

Movistar stiller med Max Kanter, der desværre slet ikke passer til et hold uden et tog. Han har vist fin fart, men hans positionering har altid været en enorm hæmsko. Han blev da heller ikke mere end nr. 10 i Almeria, men heldigvis er denne finale så enkel, at han formentlig kan komme til at bruge sin fart. Det vil dog nok være fra så dårligt et udgangspunkt, at det næppe bliver til et absolut topresultat, selvom han har Mathias Norsgaard og Albert Torres til finalen.

Siden styrtet i Polen i 2020 er Marc Sarreau aldrig blevet sig selv, men han har også været ramt af en endeløs serie af skader. Man kan håbe, at en god vinterpause med træning har bragt ham tilbage til det niveau, der tidligere gjorde ham til en sand sejrsmaskine i løb uden for WorldTouren. Desværre har han altid manglet lidt fart på højeste niveau, og det gør han helt sikkert stadig. Samtidig har han altid været positioneringssvag, og med kun Clement Venturini som støtte ser det trods den enkle finale svært ud. Sidder han rigtigt, håber jeg dog, at han endelig kan vise lidt af sin gamle fart.

Endelig er der Marc Brustenga. Trek skal køre for ham eller Emils Liepins, men jeg vil tro, at de giver deres unge talent chancen. Han har stort set kun kørt små løb i Spanien, og vi aner derfor ikke meget om hans reelle hurtighed på internationalt niveau. Jeg var dog ret imponeret over hans lead-out for Matteo Moschetti i Valencia, og det tyder på, at han har et potentiale. Med god støtte fra Liepins kan han komme et stykke.

Jeg tvivler på de øvrige hold. Hos Gazprom viste Matteo Malucelli lidt af sit gamle talent med sejren i Antalya, men niveauet her er et andet, og holdet er svagt. Jonathan Milan har formentlig en udmærket fart, men han kom slet ikke frem i Saudi Tour, og det gør han næppe heller her med et hold, der mest består af klatrere. Sacha Modolo viste lidt af den gamle fart i efteråret, men han har virket uhyre formsvag fra start. Tom Devriendt gjorde det fint i Oman, men han har hverken holdet eller farten til dette niveau. Hos Lotto Soudal har Michael Schwarzmann ikke farten eller holdet, og selv hvis han mod forventning blander sig i spurten, gælder det samme for Yevgeniy Gidich på Astana.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL UAE TOUR - INDEN SØNDAG KL. 11.00
 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Mark Cavendish

Outsidere: Jasper Philipsen, Arnaud Demare, Olav Kooij, Elia Viviani, Alberto Dainese

Jokers: Pascal Ackermann, Marijn van den Berg, Rudy Barbier, Cees Bol, Max Kanter, Marc Sarreau, Marc Brustenga

 Se UAE Tour til halv pris!

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alexander Kristoffs sejr fra 2018, Mark Cavendishs sejr fra 2017, Giacomo Nizzolos sejr fra 2016 og Andrea Guardinis sejr fra 2015, alle fra Abu Dhabi Tour.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)