Optakt: 3. etape af Vuelta a Burgos

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Ruten

Det er blevet en tradition, at løbet oftest er blevet afgjort på en kombination af kongeetapen til Lagunas de Neila, en kort tidskørsel, risikoen for sidevind samt huller opstået i puncheurfinalerne. I 2017 gjorde man imidlertid løbet ekstra bjergrigt, idet man udskiftede tidskørslen med en ekstra bjergetape. Således skulle rytterne allerede finde klatrebenene frem på løbets 3. etape, der havde mål på toppen af det helt nye HC-bjerg Picon Blanco, og det var åbenbart en stor succes. I hvert fald blev modellen gentaget i både 2018, 2019 og 2020, og også i 2021 vender det stejle bjerg tilbage. Denne gang sker det dog i et nyt format, hvor man som noget helt nyt slutter med en nedkørsel - måske fordi samme bjergfinale for første gang er på programmet i Vueltaens første uge - og dermed får det første afgørende bjergslag tilføjet en helt ny dynamik, der kan gøre det hele betydeligt mere kompliceret for feltets klatrere.

Med sine 173,0 er etapen en typisk relativt kort Burgos-etape, der fører feltet fra Busto de Bureba til Espinosa de los Monteros. Startbyen ligger på højsletten tæt på den baskiske storby Vitoria-Gasteiz, der som bekendt er placeret på et næsten fladt plateau. Derfor er det også helt fladt, når man lægger ud med at køre mod vest og nord, men når man herefter drejer mod øst, skal man over kategori 3-stigningen Alto de Barcina (7,4 km, 3,6%), der bare er en blød og let opkørsel med top efter 30,0 km. Derfra falder det let mod øst og nord, inden man kører igennem helt fladt terræn mod vest, sydvest og nordvest, inden man fortsætter mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Alto de Cereceda (3,3 km, 4,9%), der er en jævn stigning med top efter 71,0 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter en kort nedkørsel, der går mod nordvest, går det igen igennem fladlandet mod nordvest, nord og nordøst, idet man skal over en lille bakke undervejs. Efter 100,0 km drejer man mod vest, inden det senere går mod nordvest og nord igennem det flade terræn, inden man drejer mod nordøst for at passere kategori 3-stigningen Alto Retuerta (3,9 km, 4,5%), der er en todelt stigning med to kilometer på ca. 7%, men også et fladt plateau midtvejs, inden toppen rundes efter 129,0 km.

Efter den efterfølgende nedkørsel, der leder mod nordvest, kører man mod nordøst gennem fladt terræn frem mod de høje bjerge. Efter 147,0 km når man frem til målbyen, hvor stregen dog ikke passeres, og herefter afsluttes dagen som noget nyt med en 26,0 km lang rundstrækning. Først drejer mod nord ind på Picon Blanco, der er uden for kategori. Den er 8,0 km lang og stiger med hele 9,2% i gennemsnit. Specielt er den stejl mellem kilometer 4 og 7, hvor de enkelte kilometer stiger med hhv. 11,3%, 9,8% og 11,0% i gennemsnit, og hvor der nås et maksimum på hele 18%. De sidste 2 km stiger med ca. 9%, inden man efter 156,0 km runder toppen.

Herfra resterer fortsat 17,0 km. De indledes med en todelt nedkørsel, der først er relativt enkel og går mod nordøst, inden man drejer mod drejer mod syd for at følge en betydeligt mere teknisk del. Den afsluttes med 5 km igen, hvor man drejer til venstre, og herefter følger man en lige, 6 m bred og let faldende vej hele vejen ind til mål, hvor finalen altså er helt uden tekniske komplikationer.

Etapen byder på i alt 2433 højdemeter.

Espinosa de los Monteros har ikke tidligere været mål for et stort cykelløb, men det har Picon Blanco som nævnt. Den gjorde debut i 2017, hvor Mikel Landa sejrede med hhv. 9 og 41 sekunder ned til David de la Cruz og Enric Mas. I 2018 var vi vidner til en fantastisk colombiansk duel mellem Miguel Angel Lopez og Ivan Ramiro Sosa, hvor det var Astana-rytteren, som var hurtigst i spurten, inden De la Cruz og Merhawi Kudus nåede toppen 32 sekunder senere. I 2018 var den forsvarende vinder Sosa i særklasse, da han nåede mål i ensom majestæt 17 sekunder før Oscar Rodriguez og 24 sekunder før Antonio Pedrero, hvorefter Remco Evenepoel i 2020 var lige så suveræn, da han sejrede med 18 sekunder ned til George Bennett og 32 sekunder ned til Landa.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

Efter en dag med relativt stille vejr bliver det endnu mere roligt til den første bjergetape. Der vil kun være få skyer, og temperaturen i målbyen vil nå de for årstiden beskedne 27 grader. Dagen vil start med en svag sydvestlig vind (7 km/t). I løbet af eftermiddagen vil vinden dog gå i nord og tiltage til en styrke mod slutningen på 14 km/t. At vindretningen drejer i løbet af dagen, gør det lidt mudret, hvornår de vil have med- og modvind, men det burde gennem dagen mest være en kombination af mod-, sidemod- og sidevind. I finalen ventes vinden at komme fra nord, og det giver direkte modvind på stigningen og den lette del af nedkørslen og derefter medvind på den tekniske del af sidstnævnte. Derfra får man sidemedvind på den lange, lige vej til sidst.

Favoritterne

Det var forventet, at de første to dage skulle være relativt stille, og at klassementskampen først for alvor skulle åbnes i morgen. Kombinationen af sidevind og styrt på 1. etape har imidlertid skabt afstande, ingen havde drømt om, og effektivt elimineret tre af de største forhåndsfavoritter. Det med spænding imødesete slag på Picon Blanco får derfor en helt anden dynamik, end vi havde ventet os, da starten gik i Burgos for mindre end to døgn siden. Favoritfeltet er ikke blot blevet barberet, nogle af de overlevende har tabt mere tid end ventet.

Der er to forhold, der gør etapen anderledes. Den første er selve ruten. Picon Blanco er et modbydeligt svært bjerg, der til fulde kan matche Lagunas de Neila i kampen om at være løbets hårdeste stigning, og med nu fire besøg har vi lært det at kende. I tre ud af fire tilfælde er bedste mand kørt fra alt og alle, og forskellene plejer at være betragtelige. Denne gang tilføjer nedkørslen og de flade kilometer til slut dog løbet en helt ny dynamik, for selvom nedkørslen kun periodevist er teknisk, er risikovilligheden i et forberedelsesløb som regel begrænset. Det kan måske lægge en dæmper på festlighederne, ligesom chancen for en regruppering øges, men i lyset af Picon Blancos vanskelighed vil det stadig være en overraskelse, hvis ikke favoritfeltet splittes til atomer.

Det andet væsentlige forhold er naturligvis gårsdagens styrt. Alle havde regnet med, at det brølstærke Ineos-hold skulle kontrollere stramt, så enten Egan Bernal eller Adam Yates kunne vinde til sidst. Nu er det hele kastet op i luften. For det første er det stadig uklart, hvordan Bernal og Yates præcis har det, for selvom skrammerne kun er overfladiske, er de næppe så velkørende, som de var i går formiddags. Selv hvis de er klar, skal briterne nu stille sig selv det væsentlige spørgsmål: skal vi gå efter at teste Vuelta-formen og vinde etapen med en af de to kaptajner, eller bliver hovedmålet nu at vinde løbet samlet med Pavel Sivakov?

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Strategierne udelukker ikke nødvendigvis hinanden, men de er heller ikke nødvendigvis helt harmoniske. Skal Bernal vinde etapen, vil det logiske være at gøre løbet knaldhårdt, så colombianeren kan gøre forskellen. Med Sivakov er de nok mere i tvivl om, hvorvidt et hårdt løb faktisk er til russerens fordel. Selvfølgelig kan Bernal sagtens køre sit eget løb for etapesejren, mens resten af holdet koncentrerer sig o Sivakov, men det er ikke længere givet, at vi vil se Ineos lægge et benhårdt tryk fra bunden af stigningen.

Forinden er der en første del af etapen, der skal overstås, men den bliver næppe dramatisk. Terrænet er ikke vanskeligt, og selvom vi måske kan se lidt mere kamp om at ramme udbruddet, end det har været tilfældet de første dage, vil det næppe blive noget stort slag. Løbet har været ret kontrolleret, og angrebslysten vil næppe være alt for stor.

Jeg regner med, at et overskueligt udbrud vil blive etableret, og herefter vil det være interessant at se, hvem der tager kontrol. Movistar skal nok gøre deres for at beære førertrøjen, men jeg er mere usikker på, om Ineos også vil jagte. Det er bestemt ikke umuligt, men de har et godt alibi for at lade være, som også Astana har det efter Aleksandr Vlasovs styrt. Til gengæld tror jeg, at Romain Bardet har tanket så meget selvtillid, at DSM er klar på at give den et skud, og Mikel Landa virker i så overdådigt kørehumør - som han jo i øvrigt altid er - at Bahrain formentlig også tager del i arbejdet. Muligvis vil BikeExchange også jagte for Simon Yates, men det er tvivlsomt, da de bare er fem mand. Med mulig hjælp fra Ineos og Astana samt måske et EF-mandskab, der er kommet på bagkant, men i dag viste lidt kampgejst, burde udbruddet blive hentet i tide.

Derefter skal det store slag slås på Picon Blanco. Jeg vil stadig tro, at Ineos vil kontrollere, men om de lægger pres på, er mere usikkert. Derudover viser Bahrains kørsel, at de meget vel kunne finde på at bruge deres stærke hold til enten at lægge pres eller gå i offensiven med en byge af angreb. Også Astana, EF, BikeExchange og til dels DSM har holdene til at tage en eller anden form for ansvar.

Mod toppen vil vi formentlig få et benhårdt slag mand mod mand. Modvinden er en ulempe, men historien viser, at det hele splittes til atomer. Det vil det formentlig også gøre denne gang, og herefter venter en nedkørsel, der kun er teknisk på den nedre del, og hvor der kan ske en eller anden form regruppering. Medvinden på den flade del øger dog chancen for en solosejr.

Trods styrtet vælger jeg at pege på Egan Bernal. På så svær en stigning som denne bør colombianeren i dette felt være i særklasse den bedste, og hans form frem mod Vueltaen er utvivlsomt fremragende. Hans skrammer var kun overfladiske, og da han kom tilbage på cyklen, virkede han ganske velkørende. Det vil undre mig meget, hvis ikke han er konkurrencedygtig.

Kører han så sin chance? Det er klart, at han vil have Sivakov i baghovedet, men han har også behov for at teste formen inden Vueltaen. Hvis ikke russeren kan følge med, vil jeg tro, at Bernal har fripas til at køre sin chance, og med tanke på Sivakovs OL er der en risiko for, at han kan få det svært. I det tilfælde tror jeg, at Bernal vil gå efter etapen i et forsøg på at få den nødvendige løbstræning inden Vueltaen, og åbner han først op, er chancen for en solosejr stor, særligt med medvind nede i dalen. Han behøver dog ikke være specielt aggressiv, da han blandt løbets klatrere er en af de allerhurtigste i en spurt, og derfor vil han formentlig være favorit, hvis en gruppe skal spurte til sidst. Er Sivakov bagud, har han endda alibi til at sætte sig på hjul. Derfor er han stadig mit bedste bud på en etapevinder.

Klassementet bringer dog også Pavel Sivakov i spil. Russerens form er tvivlsom efter det skuffende OL, men det løb var grundet varmen specielt nok til, at det ikke nødvendigvis er sigende. Han så meget stærk ud i angrebene både i går og i dag, og hvis han er godt kørende, vil hans klassement formentlig være prioriteten for Ineos. Skulle han miste et par meter nær toppen, vil han formentlig have holdet til sin rådighed, og hvis Bernal går ind i jagten på det flade, burde han have en god chance for at komme tilbage. Lynhurtig er han ikke, men blandt klatrerne i dette løb, er han en af de hurtigere, særligt hvis han har Bernal til at sætte sig i scene. Hans kørsel de seneste dage har været overbevisende nok til, at han bør have en god chance, hvis han får det stærkeste hold til sin rådighed.

Løbets positive overraskelse har dog været Romain Bardet. Franskmanden har været overraskende stærk med sin vilde forcering i går og med sit angreb i dag. Det ligner den bedste Bardet, vi har set i nogen tid, og da løbets forhåndsfavoritter alle har vist en eller anden form for svaghedstegn, er det bestemt ikke umuligt, at han vil være en af de stærkeste. Han er som bekendt en sublim nedkører, og blandt klatrerne i dette felt har han faktisk også en hæderlig spurt. Han slår næppe Bernal på stregen, men leger colombianeren hjælper, vil formstærke Bardet have en god chance for at tage en stærkt tiltrængt sejr. Og så skal man vel heller ikke udelukke, at han kan køre alene væk på nedkørslen, hvis de andre er lidt forsigtige. Han støttes af Chris Hamilton og Thymen Arensman , der begge synes i form - særligt Arensman, der var brølstærk i går - men de vinder ikke og er hjælpere.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Simon Yates slap helskindet igennem 1. etape, men han virker ikke alt for flyvende. Vi så allerede hans mangler ved OL og i San Sebastian, og det er mit indtryk, at en lang sæson efterhånden kan mærkes. Det vil derfor undre mig, hvis han kører fra alt og alle, men han har et ganske afgørende våben, nemlig sin spurt. Den har stadig rester fra banetiden og blev blandt andet brugt til at vinde en etape i Touren i 2019, og blandt løbets klatrere er han sammen med Bernal vel den hurtigste på flad vej. En relativt kort og stejl stigning passer ham også perfekt, og nedkørslen vil hjælpe ham, hvis formen ikke helt rækker til at følge de bedste. Jeg tror også, at Andrey Zeits har formen til at gøre det godt, men ikke til at vinde.

Det er ellers Adam Yates, der er den mest formstærke af brødrene. Det så vi til OL, og ligesom sin bror er Adam skræddersyet til disse korte, meget stejle stigninger. Han er ikke helt så hurtig som Simon, men stadig hurtigere end de fleste klatrere. Problemet er, at det var ham, der var mest tilredt i går, og derfor taler meget for, at han vil blive reduceret til en hjælperrolle. Hvis til gengæld han er kommet sig bedre, end det tydede på i går, er han farlig. Også han vil have Sivakov i baghovedet, men ligesom Bernal vil han være ivrig efter at teste formen. Forud for løbet havde jeg regnet ham som næststærkest i bjergene, når man indregner det nuværende formniveau, og jeg tror, at det vil passe Bernal fint, hvis det bliver Yates, der får en sejr inden Vueltaen. Han skal bare først vise, at han er kommet sig tilstrækkeligt. Efter sin covidsygdom må Daniel Martinez være hjælper.

Aleksandr Vlasov er efter sit styrt ude af klassementet, men han skulle være sluppet helt uden væsentlige skader. Når han alligevel ender et stykke ned på min liste, skyldes det, at jeg er stærkt usikker på formen. Han skuffede fælt til OL, og at han blev sat i sidevinden, tyder ikke just på, at han er flyvende. Omvendt kan det også bare have været lidt uopmærksomhed, og med under to uger til Vuelta-starten er der grænser for, hvor ringe formen kan være. Hans problem er, at han mangler lidt fart, men helt langsom er han ikke. Først og fremmest skal han dog vise, at formen er så god som håbet. Han støttes af den formstærke Oscar Rodriguez, der ofrede sig totalt for holdet i sidevinden i går. Nu hvor de er ude af klassementet, kan han køre sin chance, og han har siden juni vist, hvorfor han tidligere er blevet nr. 2 på dette bjerg.

Det synes den ikke at være for Damiano Caruso. Han er kendt som en langsom starter, og da han gladelig har arbejdet for holdet i går og tillige blev sat i sidevinden, synes han at være kommet til løbet helt uden ambitioner. Alligevel skal man ikke afskrive ham, og det skyldes hans spurt. I gamle dage deltog han ofte i spurter i relativt store grupper, og selvom han i dag stort set aldrig spurter, bør han have lidt af den fart. Han er også en god nedkører, og selvom formen næppe rækker til at køre med de bedste, har han derfor tid til alligevel at bringe sin spurt i spil.

Løbets positive overraskelse har været Mikel Landa. I San Sebastian manglede han lidt form, som han også havde varslet, men han synes hurtigt at være kommet efter det. I dette løb har han været her, der og alle vegne med sine angreb, og i går var han overraskende god i en finale, der ikke passede ham. Hans problem er, at han er pivlangsom i en spurt og nok kun kan overspurte Hugh Carthy. Da han næppe er god nok til at køre alene hjem endnu, får han svært ved at vinde. Omvendt kan alt ske i en taktisk finale til sidst, hvor Landa vil være mand for at snige sig væk på det flade.

Hvad så med Mark Padun? Hans kørsel tyder ikke på, at han har Dauphiné-formen. I hvert fald fløj han ikke op ad bakken i går, og han var også helt anonym i San Sebastian. Alligevel kørte han med de bedste i det baskiske løb, og det tyder på, at han er betydeligt bedre end i perioden frem til Dauphiné. Det er først nu, at han rammer en stigning, der reelt passer ham, og det er derfor først nu, vi får at se, hvor god han vitterligt er. Desværre er han ikke hurtig, og derfor er han ikke den mest oplagte vinder - medmindre han virkelig har de Dauphiné-ben, der gør det muligt at køre fra alt og alle. Hos Bahrain har de også Gino Mäder, men han synes ikke at have formen. Det har Santiago Buitrago helt åbenlyst efter to fornemme løb søndag og tirsdag, men på så svær en stigning kan han næppe være med de bedste, selvom han er hurtig.

Løbets store skuffelse har vel være Hugh Carthy. Der er ikke meldinger om, at han har været styrtet, men alligevel blev han sat i sidevinden og smed tid i gårsdagens finale. EF melder dog intet ud, og der var et styrt med 4 km igen, som kan have bremset ham. Eksplosive finaler har jo aldrig været ham, og det er derfor først i morgen, at vi kan vurdere, hvor han virkelig står. Problemet er bare, at selv en flyvende Carthy er uhyre spurtsvag og skal alene hjem for at vinde. Det kræver, at han sniger sig væk i en taktisk finale. EF har også Simon Carr, der kørte så flot i San Sebastian, at jeg bestemt ikke udelukker, at han kan imponere, selvom han smed tid i sidevinden i går og arbejdede for holdet i dag. Han kan dog trods alt nok ike vinde i dette selskab.

Noget tyder på, at Domenico Pozzovivo er ganske godt kørende. Han sad som den eneste fra sit hold med i sidevinden i går, og det er ret atypisk for ham. Han holdt sig tillige godt til på bakken, der ikke passede ham, og vi ved fra Tour de Suisse, at han stadig har et fornuftigt niveau, når han ikke er igennem sine mange skadesproblemer. Han skulle have haft en fin opbygning, men ligesom Carthy og Landa er han så skræmmende langsom, at han skal snige sig væk for at vinde. Til gengæld vil det overraske mig, hvis Fabio Aru kan køre med om sejren, selvom hans kørsel i Sibiu Tour vidner om, at han formentlig vil gøre det pænt - som han i øvrigt også gjorde det sidste år, hvor han endte i klassementets top 10.

En positiv overraskelse i går var David de la Cruz. Det tyder på form, at den alt andet end eksplosive spanier klarede stigningen så godt, og han så da også fin ud i San Sebastian, hvor han arbejdede for holdet. Han er tidligere blevet nr. 2 på dette bjerg, og selvom han ikke har samme niveau længere, var han trods alt ganske solid i 2020, ligesom han efter en skidt sæsonstart kom tilbage på sporet i Tour de Suisse. Han er desværre en svag nedkører og langsom i en spurt, men med lidt taktisk snilde kan han snige sig væk i finalen, hvis han mod forventning skulle køre med de bedste.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

En anden joker er Antonio Pedrero. Han smed af en eller anden grund tid i gårsdagens finale, og det har Movistar aldrig forklaret. Han er altid en lottokupon og sjældent en god starter, men for to år siden blev han altså nr. 3 på dette bjerg i et ganske vist svagere felt. I maj og juni var han bedre end nogensinde, og hvis der var en god forklaring på gårsdagens tidstab, burde han køre stærkt. Desværre er også han så spurtsvag, at han er en usandsynlig vinder. Novistar har naturligvis også den førende Gonzalo Serrano, men selvom han har sin spurt som våben, bør han ikke kunne sidde med de bedste på så svær en stigning. Holdet har også en tilsyneladende velkørende Gregor Mühlberger og Einer Rubio, men også de må finde niveauet for højt til en sejr.

Endelig vil jeg nævne Jay Vine. I den store optakt nævnte jeg, hvorfor han er spændende at følge i sin første store test i Europa. Han skulle have forberedt sig benhårdt til Vueltaen, og at han blev sat i sidevinden, var helt ventet for en mand med hans begrænsede erfaring. Det siger ikke meget om formen, og det skal blive interessant at se, hvad han kan på dette niveau.

Derudover skal det blive interessant at følge den solide Geoffrey Bouchard, der holdt sig flot til i går, men næppe kan vinde, og Miguel Edoardo Florez, der efter sin skadespause var overraskende god i går. Han har dog manglet meget hidtil og har meget at bevise. Roger Adria, der havde defekt i går, burde også kunne gøre det fornuftigt, mens Sebastien Reichenbach ikke har virket flyvende på det sidste, selvom stigningen passer ham. Ben Zwiehoff viste i går, at han kan være klar til at tage næste skridt, og så skal det blive spædende at se, hvad Krists Neilands kan på en stigning som denne, nu hvor sidevinden har elimineret ham fra klassementet.

Feltet.dks vinderbud: Egan Bernal

Øvrige vinderkandidater: Pavel Sivakov, Romain Bardet

Outsidere: Simon Yates, Adam Yates, Aleksandr Vlasov, Damiano Caruso, Mikel Landa

Jokers: Mark Padun, Hugh Carthy, Domenico Pozzovivo, Santiago Buitrago, Oscar Rodriguez, David de la Cruz, Antonio Pedrero, Simon Carr, Jay Vine

Tidligere udgaver af etapen

Som sagt er det nyt, at der ikke er på mål på toppen, men du kan gense Remco Evenepoels sejr fra 2020, Ivan Ramiro Sosas sejr fra 2019, Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2018 og Mikel Landas sejr fra 2017, hvor der alle gange var mål på bjerget.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS