Optakt: 4. etape af Benelux Tour

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Benelux Tour er egentlig ganske gode til at finde nye finaler, men der er én afslutning, der altid går igen. Lige siden 2008 har rytterne hvert eneste år skullet slutte i Ardooie, hvor der har ventet en nu helt ikonisk finale med to tekniske sving lige ved den røde flamme - to sving, der to gange har gjort det muligt for først Mark Renshaw og siden Jasper Stuyven at snyde sprinterne. Ardooie er i år på programmet igen for 14. år i træk, men ligesom sidste år er den ikoniske afslutning erstattet af en helt enkel finale, der lægger op til en langt mere klassisk og sidste massespurt i løbet.

I alt skal tilbagelægges 166,1 km, der fører feltet fra Aalter til Ardooie, og som det er kutyme i løbet, lægger ,am ud med at køre en omgang på rundstrækning omkring startbyen. Denne gang er den 26,7 km lang og henlagt til området nord for byen, og den er igen helt flad. Runden sluttes af med, at man ved startområdet efter 22,9 km - den første del af rundstrækningen er nemlig neutraliseret - kører dagens første Checkpoint-spurt.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Herefter tager man hul på endnu en omgang, men i byen Knesselare drejer man efter 34,7 km mod nordvest for at køre igennem fladlandet frem til den store by Oostkamp, der nås efter 43,4 km. Herfra kører man mod sydøst ned til byen Hertsberge, hvorfra det går mod vest frem til crossbyen Ruddervoorde og derfra mod sydvest ned til den store by Torhout. Her drejer man mod sydøst for nu at fortsætte igennem fladlandet ned til rundstrækningen, der rammes efter 74,6 km. Herefter kører man de sidste 12,2 km af denne, idet man efter 99,9 km kører dagens anden Checkpoint-spurt, inden man efter 103,7 km krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med fire fulde omgange på den i alt 15,6 km lange runde, der er den samme som sidste år, men er helt anderledes end den, vi kender fra tidligere, så man nu har droppet den tekniske finale med de to sving ved den røde flamme til fordel for et helt lige opløb - sandsynligvis grundet den megen kritik af sikkerheden. Runstrækningen er stort set helt flad, næsten rektangulær og kun med ganske få sving. Man drejer 100 m efter passagen af stregen, men derefter er der kun sving med 13,7 km, 6,9 km og 3,8 km igen, inden man kommer ind til Ardooie igen. Her drejer man med 1,5 km igen, hvorefter der kun er en helt blød kurve lige ved den røde flamme. Den Gyldne Kilometer kommer på den sidste omgang, hvor de tre spurter kommer med hhv. 9,6 km, 9,1 km og 8,6 km igen.

Etapen byder på i alt 462 højdemeter.

Etapen til Ardooie er som sagt en klassiker, hvor vi sidste år for første gang brugte den nye rundstrækning, og her sejrede Jasper Philipsen foran Mads Pedersen og Pascal Ackermann på 1. etape, mens Sam Bennett i 2019 tog sin anden sejr på to dage i den gamle finale. I 2018 var det Jasper Stuyven, der fuldendte en smart Trek-manøvre ved at sikre sig et forspring gennem svingene, så han akkurat kunne holde Caleb Ewan og Zdenek Stybar bag sig. I 2017 fortsatte Peter Sagan en god start på løbet ved at slå Edward Theuns og Rudy Barbier i en massespurt. Året forinden snoede samme Sagan sig igennem et mylder af sprintere og tog sin første sejr nogensinde i løbet ved at slå Danny van Poppel og Nacer Bouhanni. I 2015 var Tom Boonen hurtigere end Arnaud Demare og Elia Viviani, mens Bouhanni vandt i 2014 på en etape, der mest huskes for Zdenek Stybars dramatiske styrt. I 2013 lavede Belkin et mesterstykke ved i de sidste sving at lade lead-out man Mark Renshaw få et forspring, han kunne holde hele vejen til stregen. I 2012 vandt Svein Tuft en enkeltstart i byen, efter at André Greipel havde vundet i både 2010 og 2011. Tyler Farrar var bedst i 2009, mens Boonen vandt den første udgave af etapen i 2008.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Efter en lidt skyet onsdag venter en flottere torsdag. Det vil stadig være hovedsageligt skyet det meste af tiden, men der venter en opklaring til slut, hvor temperaturen ventes at nå 21 grader. Det vil være mere blæsende end i dag, men stadig kun med en let vind (10-13 km/t) fra nordøst. Det giver efter den indledende rundstrækning først sidevind, men derefter med- og sidemedvind ned til den anden rundstrækning. På den vil der først være sidemodvind, siden sidemedvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 3,8 km, herunder på opløbsstrækningen.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Favoritterne

I gamle dage skete det aldrig, at udbrud snød sprinterne i Benelux Tour, hvor vi altid blot havde den ene massespurt efter den anden. Noget synes imidlertid at være sket, efter at det igen i dag gik galt for sprinterholdene. Tilbage i 2018 skete det endda på to ud af fire sprinteretaper i historiens mest absurde udgave af løbet, hvor Matej Mohoric tog den samlede sejr i kraft af det, der lignede et tv-udbrud, og nu skete det så igen. Det skyldes naturligvis de ekstremt kringlede finalerundstrækninger, der ofte er umulige at jagte på, og de synes kun at blive mere og mere kringlede med årene - også med kritik fra rytterne til følge.

Flere af sprinterne kan sikkert være med på Amstel-etapen på fredag, men for nogle vil der kun være én chance tilbage, nemlig morgendagens. Heldigvis for dem er det en klassiker, hvor vi kender rundstrækningen, og selvom den som nævnt blev ændret sidste år, var udfaldet det samme. Det er aldrig tidligere sket, at Ardooie-etapen ikke er endt i en massespurt, og med tanke på, at den er blevet afviklet siden 2008 med holdløbet i 2012 som en undtagelse, siger det alt om, at det er terræn, hvor det er meget lettere at jagte.

Det gælder også for den nye rundstrækning, hvorpå massespurten aldrig var i fare sidste år. Der er bare fem sving på menuen, og det burde ikke kunne snyde de desperate sprinterhold. Jeg forventer nemlig også, at elastikken i morgen vil være ekstra stram, og at risikovilligheden vil være minimal.

Dagens udbrudssejr kan utvivlsomt give ideer, og derfor kan det sagtens være, at man skal slås lidt for at ramme udbruddet denne gang. Jeg tror dog, at sprinterholdene lærte lektien i dag, hvor de lod et alt for stærkt udbrud køre. Denne gang vil de formentlig lukke sådanne udbrud ned med det samme, og derfor taler meget for, at vi får et mindre og i hvert fald knap så stærkt udbrud med deltagelse af primært de mindre hold.

Når udbruddet er kørt, regner jeg med stram elastik. Jumbo, Deceuninck og Lotto tager næppe nogen chance, og EF skal sikkert også arbejde lidt, da forskellene i klassementet stadig er relativt små. Også Bahrain og Alpecin vil formentlig være klar, selvom de i dag kom alt for sent frem, og selvom de var passive i dag, kan UAE nok overtales. Der var nok et sprinterhold eller to, der fortrød, at de ikke hjalp til noget før - særligt Bahrain så desperate ud, da de endelig reagerede - og derfor tror jeg på en mere stilfærdig sprinteretape denne gang. Dels er rundstrækningen enkel, og dels vil kontrollen og risikovilligheden være minimal.

Vinden bliver desværre ikke et tema. Det skal faktisk blæse en del op i løbet af dagen, men da etaperne grundet tv og Vueltaen køres tidligt, vil det være for stille i løbet af etapen. Der vil i dette løb altid være lidt stress og positionskamp, men der venter ikke endnu et sidevindsdrama. Højdepunktet bliver igen Den Gyldne Kilometer, der kommer så sent, at den burde kunne komme i spil for klassementsrytterne, særligt fordi feltet nok hellere denne gang henter udbruddet for tidligt end for sent.

Jeg regner altså med, at vi endelig får vores massespurt, og efter at man sidste år ændrede den ikoniske finale med det berømte dobbeltsving, der var rammen om de smarte sejrsmanøvrer fra Mark Renshaw og Jasper Stuyven, er det nu en ret enkel finale. Der kommer dog et vigtigt sving med 1,5 km igen, og da vejen herefter er ret smal, skal man ikke sidde for langt tilbage. Et lead-out er ikke altafgørende med så lang en opløbsstrækning, men med de smallere veje er positionering altid en vigtig komponent i løbets massespurter.

Jeg satser på, at tredje gang er lykkens gang, og peger på Dylan Groenewegen som min favorit. Som jeg skrev i optakterne til 1. og 3. etape, er det min fornemmelse, at han nærmer sig fordums styrke, og det har han også selv bekræftet i et interview inden løbet. Har han samme fart som inden Polen-styrtet, må han formodes stadig at være den hurtigste i verden, og så bliver det mest af alt et spørgsmål om at finde den rette position. Det er et problem for Groenewegen, der aldrig har været god i positionskampen, men hans tog med Edoardo Affini, Timo Roosen og Mike Teunissen var fremragende i Danmark. Her er de styrket med Olav Kooij og Jos van Emden, og det ligner derfor et af de tre klart bedste tog. I dag var jeg bekymret for hans positionering i den meget kringlede finale, men i morgen handler det mest om at sidde fremme med 1,5 km igen. Det burde Jumbo være stærke nok til at sikre, hvis han denne gang kan holde Teunissens hjul, og kan han spurte frit, bør han have farten til at vinde.

Til dagens etape var jeg meget usikker på Tim Merlier, men her er jeg mere fortrøstningsfuld. Belgieren er kendt for sin svage positionering, og modsat Groenewegen har han slet ikke toget til at hjælpe sig. Selvom han har Jonas Rickaert som en god sidste mand, vil han formentlig skulle komme bagfra, og det kostede ham senest sejren i de to endagsløb, han kørte tidligere på måneden. Til gengæld bekræftede han på 1. etape, at det formentlig kun er Groenewegen, der kan matche ham på fart, og denne finale er så enkel, at han har en fair chance for at sidde ordentligt, hvis ikke han lukkes inde. Han er en mester i at redde en dårlig position med en lang spurt, hvad denne finale giver mulighed for, og selvom modvinden i den sammenhæng ikke er ideel, er der stadig ikke mange, der kan slå Merlier, hvis han kan spurte frit.

Læs også

Van Aert melder positivt nyt

I forhold til i går er Caleb Ewan steget i graderne. I går var jeg bekymret for hans form efter den lange skadespause og sidstepladsen på 1. etape, men i dag var han stærk. Han havde en lang opkørsel efter defekt, og alligevel kørte han en fornuftig spurt, selvom han blev slået. I morgen burde han være frisk efter det, der ligner en relativt let dag, og på topfart er han en af de tre hurtigste i dette felt - også selvom han næppe er 100%. Hans tog blev med tilføjelsen af Tosh van der Sande i Belgium Tour også pludselig fremragende, og selvom de savner Harry Sweeny her, har de potentiale til at dominere. Desværre er de også meget svingende, og da Jasper de Buyst også er på vej tilbage fra en skade, er der et spørgsmålstegn ved deres potentiale, men samlet set burde et af de bedste tog med en nu mere overbevisende supersprinter stå godt.

Jeg var positivt overrasket over, at Phil Bauhaus var så tæt på Merlier i mandags, men til gengæld var det overraskende, at han i dag blev slået af Peter Sagan. Han skuffede mig også med sine sidste spurter i Polen og senest i Tyskland, men forleden kunne han måske være kommet endnu tættere på Merlier, hvis ikke han skulle bremse. Han er altså uhyre svingende, men med farten fra i mandags kan han vinde. Til gengæld er der usikkerhed om toget. Her er jeg lidt splittet, fordi det samlet set ser uhyre overbevisende ud med lutter hurtige og kraftfulde hold, og Bahrain var som kollektiv i særklasse de bedste i sidevinden. Han mangler dog en god sidste mand, for i den rolle er der folk, der er bedre end Heinrich Haussler. Omvendt var Haussler fremragende i dag, og gentager han det, bør Bauhaus sidde fornuftigt, og med den fart, han viste i mandags, kan han bestemt vinde.

Jeg var lidt skuffet over Alvaro Hodeg i mandags. Colombianeren sad ganske perfekt, men han blev slet og ret kørt midt over af Groenewegen, Bauhaus og Fernando Gaviria. I forvejen har han haft en tid, hvor han har manglet nogen fart, men den syntes at være kommet tilbage i august, hvor han imponerede meget på 1. og 7. etape i Polen og endda slog Merlier på målfoto i GP Marcel Kint. I det lys tror jeg, at hans ringe spurt i mandads kan være forårsaget af træthed efter dramaet i sidevinden, for en hård dag er ikke hans kop te. I morgen får han en let spurt, og her burde farten være tilbage. Problemet er, at Dececuninck for en gangs skyld har et svagt tog, hvor kun Michael Mørkøv kan hjælpe ham til sidst. Heldigvis er denne finale slet ikke så kringlet, og her synes man at komme langt med bare én god lead-out man. Kan han holde hjulet på Mørkøv, og kan denne levere et af sine mesterstykker, har han dog kørt så gode spurter på det sidste, at en frisk Hodeg bør have en chance.

Efter i dag er Peter Sagan steget i graderne. Det var mildt sagt overraskende, at slovakken i denne spurt kunne slå Ewan og Bauhaus. Opløbet var imidlertid også stigende, og selvom det ikke var meget, var det formentlig det, der gav Sagan den afgørende fordel. Alligevel må han efter i dag tilskrives en reel chance, først og fremmest fordi finalerne i dette løb altid er ekstremt kaotiske. Faktisk har Sagan to gange tidligere vundet i netop Ardooie, selvom han normalt aldrig vinder massespurter i så stærke felter, som man altid finder her. Den nye og mindre tekniske finale passer ham dårligere, men Sagan har før vundet her, fordi alle de hurtigste blev lukket inde. Det kan sagtens ske igen på det smalle opløb, særligt med den fart, han viste i dag.

Vi har på det seneste set, at Fernando Gaviria er konkurrencedygtig, og særligt sejren i Polen gjorde godt. Det er også stadig ret klart, at der er folk, der er hurtigere end ham, men i spurten i mandas var han klart tredjehurtigste mand. Desværre er han svag i positionskampen, og hans tog er i dette løb sjældent dårligt, da han kun har den fallerede Maximiliano Richeze til at hjælpe sig. I Polen havde han dog heldet med sig, da han modsat de hurtigste sad rigtigt, og så kunne han med sin ganske pæne fart vinde. Det viser, at det kan lade sig gøre, og i denne mere enkle finale er det mere sandsynligt, at det vil ske, men det kræver ekstra meget held denne gang, hvor støtten er betydeligt ringere, end den var i Polen.

I sidevinden forleden bekræftede Danny van Poppel den superform, han også viste tidligere i august, og han bekræftede med en god spurt også, at farten er fin, selvom han sad alt for langt tilbage. Desværre afspejler netop det sidstnævnte forhold hans problem. Hans hold er svagt, og risikoen for, at han igen taber i positionskampen, er stor. Heldigvis er finalen denne gang mere enkel, og vi så i GP Marcel Kint, hvor han kørte lige op med Merlier og Hodeg, at han måske endda kan vinde. Det kræver bare, at det hele flasker sig i finalen.

Det har været ærgerligt at se Mads Pedersen både mandag og onsdag. Han blev sat stærkt op af Jasper Stuyven begge gange, og selvom det nok var en anelse for tidligt fra belgieren på 1. etape, er danskeren kun kørt markant agterud af adskillige hurtigere folk begge gang - i mandags endda efter en hård dag, hvor han har sin force. Efter en let dag er han altid kommet til kort mod de allerhurtigste, og derfor tror jeg heller ikke, at han kan vinde denne etape. Toget er stadig en stor fordel, for han har et guldvåben i Edward Theuns og særligt Stuyven, der sammen med Mørkøv og Teunissen er løbets bedste lead-out man, og det kan meget vel betyde, at Pedersen igen afleveres fra spids. Sidder de andre ”rigtigt” bag ham, kan han måske alligevel gøre det færdigt, men lige nu synes det usandsynligt.

Søndagen var endnu et søm til ligkisten for Cees Bol, der burde have haft en stor chance for at køre med om sejren, men atter endte langt tilbage. Det gik helt galt i positionskampen, men senest i Touren så vi også, at farten stadig mangler. Til gengæld var det et godt tegn, at han klarede sidevinden, og også hans enkeltstart viser, at formen synes ganske fremragende. Toget med Nikias Arndt, Joris Nieuwenhuis og Casper Pedersen var sublimt i sidste års Tour og uden Arndt også i årets løb. De ligner et af de stærkeste hold, hvis Bol kan holde deres hjul - en svaghed, han ofte har - men spørgsmålet er, om hans fart lige nu rækker i et felt, der er så stærkt som dette.

I dag så det meget mærkeligt ud med Elia Viviani. I starten så det ud til, at han var punkteret, men da bilen med Caleb Ewan blæste forbi ham, lignede det snarere dårlige ben. Cofidis har ikke givet en forklaring, men han kan være mærket af styrtet i Poitou-Charentes. Han kommer ellers til løbet med selvtillid, men han er stadig ikke på sit gamle niveau. ITil gengæld er han normalt god i positionskampen, og selvom hans tog ikke er det bedste, har han i særligt Jempy Drucker og Christophe Laporte to gode folk til at sætte sig op. Farten var jo ganske fornuftig i Frankrig, og selvom den næppe rækker til at vinde i dette felt, burde den kunne bringe ham langt. Men det kræver andet end det, vi så i dag. Har han endnu en offday, kan Laporte spurte, men selvom han med sin gode positionering ofte er stabil, vinder han ikke mod de rigtige sprintere i dette felt.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Et let stigende opløb passer ham heller ikke dårligt, men vi har gennem hele sæsonen, senest i Giroen, set, at han i dette felt vil mangle farten til at vinde.

Jeg har også relativt fine forventninger til Timothy Dupont. Efter en svær tid er han kommet tilbage på sporet i denne uge med gode spurter i Danmark og særligt Poitou-Charentes, hvor han uden et svaj fra Simone Consonni måske kunne have slået Viviani. Han er normalt hæderlig i positionskampen, men han er ikke så stabil, som han var i gamle dage. Uden et stærkt hold hjælpes han af et mere enkelt opløb, men han har nok ikke farten til at vinde. Bingoal har også Stanislaw Aniolkowski, der angiveligt kører sin egen separate spurt, men vi har igennem de seneste måneder kun set skuffende spurter fra ham, senest i mandags, hvor han ellers klarede sidevinden.

Ivan Garcia Cortina er ikke en mand til de store massespurter, men han har før, senest i Touren, at han kan positionere sig godt. Desværre var han uhyre formsvag i Polen, men måske har han rejst sig lidt. Han kørte i hvert fald en god spurt i anden gruppe i mandags, og selvom holdet er svagt, har han mere støtte, end han oftest har det. Han vinder utvivlsomt ikke, for han havde en langt bedre chance i et stigende opløb, men hans præstation i mandags var opløftende nok til, at han kan gøre det pænt.

Endelig er der Arne Marit. Belgieren har mest ageret lead-out i sit første år, men han har kørt et par gode spurter på det seneste med en 6. plads i Norge og en 5. plads i GP Jef Scherens. Senest tog han kampen om i spurten i anden gruppe i mandag, hvor han viste fin fart. Hans hold er også svagt, og han er ganske urutineret i positionskampen, men i denne mere enkle finale burde der være en større chance for, at han kan vise sin fart. Sidder han rigtigt, skal det dog blive interessant at se, hvordan han står i dette stærke felt.

Selvom han er meget formstærk, så vi i mandags, at Max Walscheid i dag mere er kraftfuld end hurtig, og da han samtidig står svagt i positionskampen, får han det svært her. Det samme gælder for Jake Stewart, der mangler både fart og positionering. Astana vil måske prøve med Yegeniy Gidich, Ag2r med Julien Duval eller Oliver Naesen, Ineos med Ben Swift, Israel SUN med Tom van Asbroeck, der spurtede i dag, men har Alexis Renard og Norman Vahtra som alternativ og BikeExchange med Alexander Konychev, der modsat Barnabas Peak lignede deres sprinter i dag, men de kan ikke vinde. Endelig så vi i mandags og i dag, at Stefan Bissegger ikke deltog i spurten, og det gør han næppe heller nu, hvor hans fokus fortsat er et forsvar af førertrøjen.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Caleb Ewan

Outsidere: Phil Bauhaus, Alvaro Hodeg, Peter Sagan, Fernando Gaviria, Danny van Poppel

Jokers: Mads Pedersen, Cees Bol, Elia Viviani, Timothy Dupont, Christophe Laporte, Ivan Garcia Cortina, Arne Marit, Stanslaw Aniolkowski

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-