Optakt: 4. etape af CRO Race

SE CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Lige siden etableringen i 2015 har løbet besøgt Ucka-stigningen, som med undtagelse af de seneste udgaver også har været brugt som etapemål, og Kroatiens vel nok mest berømte cykelbjerg skal også besøges i år. Ligesom i de tre seneste udgaver kommer den dog midtvejs på 5. etape, og ligesom i 2021 og 2022 følger man ikke op med en bjergfinale senere på etapen, som man ellers gjorde i 2019. Tværtimod slutter løbet akkurat som i 2021 og 2022 med et langt stykke, der er meget lettere, og det gav i 2021 anledning til et vildt forfølgelsesløb, da Simon Yates og Stephen Williams samt senere også Riccardo Zoidl blev jagtet af et reduceret felt, der lykkedes med at hente alle andre end Williams, mens vi sidste år så 17 mand køre om sejren. I år genbruges helt samme koncept for denne meget specielle kongeetape, der faktisk i alt væsentligt bare er en forlænget og dermed lidt hårdere udgave af sidste års kongeetape. Dermed er der atter lagt op til et åbent og uforudsigeligt cykelløb, hvor der som sidste år skal sluttes på en rundstrækning med en eksplosiv finale, hvor puncheurtyperne håber at kunne gå efter sejren.

Modsat de to foregående år er der denne gang ikke tale om en kort etape, da der skal køres 191,0 km mellem Krk og Labin. Startbyen er hovedbyen på en stor ø af samme navn, og den er ganske kuperet. Således er går det først mod nordøst væk fra havet igennem kuperet terræn med flere bakker, blandt andet med top efter 4 km (2,3 km, 6,5%), og sådan fortsætter det, når man drejer mod nordvest for at køre længere ind mod øens centrum. Undervejs er der en længere nedkørsel, inden det atter begynder at stige (1,6 km, 6,5%), når man drejer mod sydvest. Senere går det mod nord ad en faldende vej ned til kysten, hvor dagens første spurt køres efter 34,5 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Nu sætter man kursen mod nord for at køre op langs vandet, og her er det kun let kuperet med en mindre bakke. Efter 50,0 km kører man mod nordøst over den bro, der leder tilbage til fastlandet og byen Kraljevica, hvor man drejer mod nordvest for at køre ad den lade kystvej, inden man fortsætter mod nordvest op ad en lille stigning. Det går videre mod nordvest ad et fladt plateau og dernæst ad en faldende vej ned til udkanten af den store by Rijeka, hvorfra man fortsætter mod nordvest ad en stigende vej frem til dagens anden spurt, som kommer efter 81,0 km. Her drejer man mod vest og senere sydvest for at følge et ganske fladt plateau frem til dagens hovedmenu.

Den rammes, når man kører videre mod sydvest op ad etapens eneste bjerg, Ucka, der her går under navnet Poklon og er uden for kategori. Denne opkørsel, der næsten er den samme som sidste års, stiger med 5,8% over 12,0 km med et maksimum på 14%, mens man i 2022 havde 6,0% over 16,0 km og i 2021 6,6% over 13,2 km. Stigningen skal deles i to, da de første 7 km er relativt lette med procenter på 4-5%, men derefter stiger de sidste 5 km relativt jævnt med 8%, dog med 5,2% over de sidste 1,2 km. Et stykke oppe ad stigningen rammer man sidste års rute, som nu følges resten af vejen, dog med én omgang færre på den afsluttende rundstrækning

Toppen rundes efter 103,5 km, og hvor der i 2021 herfra resterede 62,3 km og i 2022 ventede yderligere 97,0 km, mangler man denne gang at tilbagelægge 85,5 km. De indledes med en i starten meget teknisk og siden meget let nedkørsel, der leder mod nordvest, syd og sydvest ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod nordvest for at køre mod nordvest og sydvest op ad kategori 1-stigningen Africi (5,4 km, 5,0%), der stiger med 8-9% over de første 2 km, men derefter er meget let.

Toppen rundes efter 125,9 km, og herfra bliver det meget lettere. Den leder nemlig op til et relativt fladt plateau, som følges mod sydvest, nordvest og så igen sydvest frem til byen Pazin, hvor dagens sidste spurt køres efter 139,0 km. Herefter drejer man med det samme mod sydøst for at køre op ad den lille kategori 3-stigning Lindar (2,3 km, 6,4%), der er en relativt jævn stigning med top efter 142,0 km. Heller ikke den efterfølges af en nedkørsel, da man blot fortsætter mod sydøst og senere syd ad en let kuperet vej, inden det begynder at falde, når man drejer mod øst. I byen Barban, der nås efter 164,0 km, begynder det at falde kraftigere ned mod dalen, som kortvarigt følges mod nordøst frem mod Labin.

Her indledes finalen, når man kører mod nordøst og sydøst op til målet ad kategori 2-stigningen Labin, der her stiger med 4,4% over 6,1 km, og hvor de sidste 1,8 km udgør målstigningen. Der er tale om en ganske jævn stigning på 4-6%, der dog tager til med 7,4% over den 700 m frem mod stregen, som krydses efter 180,5 km.

Etapen afsluttes nu med kun én og ikke som i 2022 to omgange på en 10,5 km lang rundstrækning i området sydvest for byen. Efter målpassagen kører man mod sydvest ad en flad og lige vej ned til det sydligste punkt, hvor man vender rundt for at køre mod nordøst ad en lige og let faldende vej. Den leder direkte ned til målstigningen, som man rammer, når man drejer mod sydøst i udkanten af Labin, og som tæller som en kategori 3-stigning. Der er som sagt bare tale om de sidste 1,8 km af den foregående stigning, og den stiger med 5,8% i snit. De første 900 m er lette med 3-4%, hvorefter de sidste tre 300 m-segmenter stiger med hhv. 5,7%, 7,0% og 10,7%. Det går af en let snoet vej frem til to sving i rundkørsler med hhv. 800 m og 400 m igen.

Etapen byder på i alt 3539, hvilket er ca. 600 flere end på sidste års rute og ca. 1000 flere end på 2021-udgavens ”omvendte” og endnu kortere rute.

Etapen har et ganske uforudsigeligt og interessant design. Ucka er en modbydelig stigning, og da det er løbets eneste rigtige bjerg, virker det usandsynligt, at klatrerne ikke vil angribe hinanden. Vi så dog sidste år, at vi fik samling i en gruppe på 17 mand, der efter et forfølgelsesløb afgjorde etapen mellem sig. Meget taler for en gentagelse denne gang, men også herefter er alt åbent, da vi sidste år så, at det måske er muligt at undgå den hårde puncheurspurt med et sent angreb i det, der kan blive en taktisk afslutning uden mange hjælpere.

Labin var sidste år mål for kongeetapen sidste år, hvor Jonas Vingegaard akkurat slog Oscar Onley i en intens puncheurspurt på en næsten identisk etape, mens Matej Mohoric smed 2 sekunder som nr. 3. Forinden var byen fra 2005 til 2019 næsten fast målby for en etape i etapeløbet Istarsko proljece, og det gav sejre til Attila Valter (2019), Kasper Asgreen (2018), Fabian Giger (2017), Markus Eibegger (2016), Magnus Cort (2014), Matej Mugerli (2013), Marko Kump (2009 og 2012), Luka Mezgec (2011), Blaz Furdi (2010), Iavn Fanelli (2008), Grega Bole (2007), Jan Faltynek (2006) og Jure Kocjan (2005).

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

SE CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det forrygende sommervejr fortsætter i én uendelighed. Også fredagen bliver skyfri med temperaturer på 24-25 grader. Vinden vil være svag til let, komme fra østnordøst og aftage fra en styrke på 15 km/t til blot 6 km/t i finalen. Det giver primært sidemodvind frem til fastlandet, hvorefter der vil være sidemedvind frem til Ucka. Herfra vil der være næsten direkte medvind frem til bunden af Lindar, hvor man atter får sidemedvind. Man får sidemodvind på det sidste stykke frem til rundstrækningen, idet der vil være næsten direkte modvind på stigningen op til mål. På rundstrækningen vil der være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel, herunder på målbakken, indtil man med 400 m igen får sidemedvind.

Favoritterne

Dagens etape viste sig en anelse mere selektiv, end jeg havde ventet, og vi fik allerede svar på, at navne som Roger Adria, Quinn Simmons, Jefferson Cepeda og Matteo Badilatti ikke vinder løbet. Det store slag skal dog først slås fredag, der formentlig er den eneste reelle chance for at gøre forskelle i løbet.

Det er nu tredje år i træk, at vi har dette specielle format for kongeetapen med Ucka - eller Poklon - tidligt på etapen efterfulgt af en lidt lettere finale. Det har givet to forskellige udfald de seneste to år. Lad os først se på 2021-udgaven. Her havde bjerget top med mere end 60 km til mål, og det gav anledning til et spøjst cykelløb, hvor løbets klatrere var nødt til at angribe her, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at vinde. Strategien lykkedes da også i første omgang, da Simon Yates og Stephen Williams kørte fra alt og alle, men bag dem blev jagten alligevel organiseret, efter at en større regruppering havde fundet sted. De to briter var pokkers heldige med, at det lykkedes for Riccardo Zoidl at køre alene op til dem efter stigningen, for med den ekstra muskelkraft lykkedes det dem at holde sig fri til den afsluttende rundstrækning, hvor Williams kørte fra alt og alle på den lille mur et par kilometer fra stregen. Yates og Zoidl blev desværre begge hentet, men med 10 sekunder lykkedes det akkurat for Williams at holde hjem, tage etapesejren og samtidig sikre sig en førertrøje, han kunne forsvare på Zagreb-etapen, selvom han i den grad kom under angreb fra Markus Hoelgaard.

Sidste år brugte man altså samme model. Igen havde man en kongeetape, hvor Ucka kom tidligt. Denne gang var finalen anderledes, da man sluttede på en rundstrækning med en puncheurspurt op til mål, og her var der aldrig optræk til samme selektion. Selvom Jonas Vingegaard var til start, spillede klatrerne ikke for alvor med musklerne på Ucka. I stedet blev der etableret en stor gruppe på 17 mand, og herfra ventede et forfølgelsesløb mellem løbets bedste klatrere og en gruppe med den førende Jonathan Milan. Sidstnævnte gav til sidst op, og herefter kunne de 17 mand afgøre det. Det blev en meget taktisk finale uden mange hjælpere, og Pierre Rolland var meget tæt på at køre hjem til en solosejr. I sidste ende lykkedes det dog i selve spurten for den imponerende 18-årige komet Oscar Onley med en lang spurt at hente franskmanden, inden Vingegaard med det yderste af neglene kom forbi det unge stortalent.

Årets etape er næsten en forlænget udgave af sidste års etape, men da man kun kører én omgang til sidst, kommer Ucka lidt tættere på mål end sidste år. Det vil dog næppe gøre den helt store forskel. Der er stadig 85 km mellem top og mål, og det bør være for langt til et Yates-Williams-ridt. Der er også en stor forskel på felterne fra 2021, 2022 og 2023. Fraværet af bjergfinaler har i år virkelig skræmt bjergrytterne væk, og der er godt nok ikke mange bjergstærke folk i feltet. Det er mest af alt puncheurtyper, der har det fint med at gå efter sejren på rundstækningen. Netop det forhold, at vi har en puncheurfinale og ikke som i 2021 en flad finale, betyder også, at de mest klatrestærke har en ekstra grund til at spare sig, fordi de faktisk kan vinde i finalen og ikke skal væk på Ucka.

Derfor regner jeg med et 2022-forløb, men med en større gruppe end sidste år. Der mangler et hold, der for alvor kan få det til at eksplodere, og da jeg forventer, at klatrerne holder sig i ro, tror jeg på mindre udskilning. Mange vil også gerne have nogle hjælpere med over, så de undgår et Rolland-angreb i finalen, og hvor man sidste år frygtede Jonathan Milan, er der næppe samme incitament til at køre stærkt denne gang. Jeg tror, at frygten for Tobias Lund er mindre.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Starten er benhård, og vi har set, at der bliver kæmpet om at ramme udbruddene. Det vil formentlig ske igen, og derefter vil DSM tage kontrol. Etapen er et stort mål for mange hold, og da udbruddet med den hårde start efter alt at dømme vil true trøjen, regner jeg ikke med, at de har en chance. DSM skal nok få hjælp af Ineos, Jayco og Bahrain, og dermed får vi samling. På Ucka regner jeg med en vis udskilning, når det forventeligt er Jayco og Ineos, der lægger presset, men som sagt vil jeg forvente mindre udskilning end sidste år. Det betyder også, at der formentlig vil være flere hjælpere, og derfor regner jeg ikke med, at vi vil se angreb før tidligst på bakken op til rundstrækningen.

Her kan der til gengæld godt komme offensiver fra de mest klatrestærke. Det så vi sidste år, og det er en mulighed igen. Hvis Matej Mohoric stadig vil vinde løbet og ikke bare gå efter en etapesejr, skal han også prøve fra distancen. Med modvind på bakken regner jeg ikke med, at bedste mand kan køre alene, men det kan rydde ud i hjælperne. Dermed er døren åben for en taktisk sejr i stil med den, Rolland næsten fik for et år siden. Det kan også bringe overtal i spil.

Det mest sandsynlige er dog, at vi som sidste år får en spurt på bakken. Nu kender vi den fra sidste år. Her så vi, at de lette folk, Vingegaard og Onley, havde en overhånd i forhold til den tungere Mohoric, der smed 2 sekunder. Det skyldes naturligvis, at den er så pokkers stejl til sidst, og at spurten kommer efter en benhård dag med mange højdemeter. I år er etapen hårdere, men farten vil næppe blive helt så opskruet, og det kan give en fordel til de tungere folk. Det samme kan den generelle modvind, selvom der vil være gunstig vind over de stejleste 400 m til sidst.

Vi er ikke blevet meget klogere af de tre første etaper, for selvom dagens mur skabte udskilning, blev den kørt helt passivt af favoritterne, der slet ikke spillede med musklerne. Det er derfor med usikkerhed, at jeg peger på Matej Mohoric. Den usikkerhed havde jeg ikke haft, hvis han havde haft Polen-formen, men den form ved vi, at han ikke længere har. Det bekymrer mig lidt, at han kørte dagens spurt alt for passivt. Han lignede en mand, der var bange for at åbne, og det kan i hvert fald være et tegn på dårlige ben. Vi ved fra sidste år, at finalen som udgangspunkt passer bedre til lettere folk, men modstanden i år er også knap så skrap, da Onley næppe er i samme form. Han hjælpes også af modvinden, og i Polen overraskede han jo stort ved at vinde en endnu hårdere finale end denne. Jeg tror derfor på, at han i dette knap så stærke selskab kan vinde, men det kræver en stærkere udgave af Mohoric, end jeg kan frygte efter at have se ham i dag. Jeg tør heller ikke helt udelukke, at han udnytter sit tidstab til at angribe tidligt, men satser han alene på etapesejren, vil jeg forvente, at han sparer sig. Også Rainer Kepplinger bør komme langt, men han må være ren hjælper.

Jeg prøver at pege på Oscar Onley som nr. 2, men det er med stor usikkerhed. Skotten var pokkers tæt på at vinde sidste år - og havde han ladet Vingegaard lukke til Rolland, havde han formentlig vundet - og det vidner om, at det er en finale, der passer ham. Desværre er hans form enormt usikker, da det er hans første løb siden det brækkede kraveben fra Vueltaen, og det burde derfor være ret sikkert, at han ikke har sidste års form. Denne gang er konkurrencen dog også knap så hård - jeg kan i hvert fald ikke finde nogen Tour-vinder i feltet - og mindre kan derfor også gøre. Efter en svær sæsonstart genfandt han sine puncheurevner i Polen, hvor han beviste, at disse finaler er for ham. DSM har dog flere kort.

Det er også en god finale for Matthew Dinham, der så godt ud på muren i dag, men han har stadig til gode at vise sig frem i denne slags finaler. Også den lovende Frank van den Broek bliver spændende at følge, men han må være ren hjælper, særligt nu hvor de har trøjen. Det bliver nemlig også uhyre spændende at følge Tobias Lund. Hans form er stadig svær at vurdere. Skal han overleve Ucka, skal han klatre bedre, end han gjorde efter sommerpausen, men med det et knap så selektivt løb har han en fair chance. Han vinder ikke mod de lettere folk her, men som vi så med Axel Laurance sidste år, kan en Lund-type godt begrænse tabet til nogle sekunder, særligt med modvind - og så er han pludselig i spil til den samlede sejr.

Finalen er ikke helt dum for Magnus Sheffield. Han viste på Vejle-etapen i Danmark, at han har et vist punch, men rasende eksplosiv er han ikke. Til gengæld har han klatret ganske suverænt i år, og derfor kan de stejle procenter måske give ham en overhånd i forhold til Mohoric, der som type minder om ham. Spørgsmålet er, hvor han står formmæssigt efter den lange pause. Han så godt ud i England, men skal han vinde her, skal han have forbedret sig. Det bør han dog også have gjort - og så er han et fremragende bud på en mand, der kan lave et Rolland-angreb og køre alene hjem, hvis han tør satse. Ineos’ andet bud er Ethan Hayter, men efter i dag tvivler jeg på ham. I går kørte de den indlagte spurt for ham, men i dag satsede de på Sheffield, også i spurten til sidst. Det indikerer, at han selv ved, at hans form alligevel ikke rækker. I forvejen kan de sidste 300 m nok være en tand for stejle, men en eksplosiv fyr som Hayter kan naturligvis godt vinde her.

På papiret er løbets bedste klatrer Eddie Dunbar, men som for Onley gælder, at han næppe heller er helt på toppen. Dette er hans første løb siden styrtet i Vueltaen, og det er ret usikkert, hvor han står. Han er bestemt ikke uden punch, men som vi så i Polen, er der mere eksplosive folk end ham. Omvendt er konkurrencen her slet ikke så skrap som i Polen, og er Onley ikke på toppen, ligner Dunbar et godt vinderbud, hvis det alligevel viser sig, at de letteste har overhånden. Jeg vil også forvente at se Tsgabu Grmay og Rudy Porter fremme, men de vinder kun via taktik.

Jeg er nødt til at rangere Roger Adria her, men det er med stor tøven. Hans tidstab i dag antyder manglende form, særligt når det kommer efter en generelt skuffende periode. Omvendt var det også en meget kringlet finale, hvor der kan være årsager til tabet. Som vi har set efterhånden mange gange, er han en af de bedste puncheurs i dette felt, og derfor er han en af de ryttere, der faktisk kan vinde etapen. Et mere sikkert bud er dog nok Urko Berrada, der sidste år i Vueltaen viste, at han har punch, men vinde bør han ikke kunne - og efter i dag skal vi næppe stole på Igor Arrieta, der heller ikke passer til finalen.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Jeg nævner også Fernando Barcelo. Spanieren synes at have tabt al holdbarhed, og derfor bør den blive for svær, men er han kommet godt ud af Vueltaen, burde det ikke være nogen helt dårlig finale for ham. Han er i hvert fald en eksplosiv ardennertype, men vi har ikke for alvor set ham imponere i denne slags finaler. Også Orluis Aular kan forsvare sig, men som Lund kan han ikke vinde etape. Efter i dag kan vi vist glemme den efter Vueltaen forslåede Jefferson Cepeda og Mulu Hailemichael.

Det er svært at se andre, der kan vinde en spurt, men der er en række klatrere, der kan vinde via taktik. Hos Uno-X overraskede Jonas Gregaard ved at køre en god indlagt spurt, og han vil kunne lave et fint resultat i denne finale, som også Torstein Træen kan det, men det kræver et tidligt angreb, hvis de skal vinde. Det samme gælder for Asbjørn Hellemose, der ligner Treks kaptajn efter nedturen for Quinn Simmons og Antwan Tolhoek. Hos Eolo har Erik Fetter punch, men etapen bliver nok for svær, og holdets klatrer, Fernando Tercero skal vinde via taktik, mens vi hos Q36.5 godt kan glemme dieselklatreren Matteo Badilatti, der også er uden punch. På kontinentalholdene skal vi holde øje med Jakub Otruba, der sagtens kan overleve Ucka, men alene vinder via taktik. Tungere er Jaka Primozic, men han har til gengæld noget fart. Gal Glivar, Karel Camrda, Jonas Rapp, Edward Ravasi, Dylan Hopkins, Szymon Tracz og Piotr Pekala kan også klatre, men i dag var det kun Otruba, Gliva, Tracz og Pekala, der klarede muren

Feltet.dks vinderbud: Matej Mohoric

Øvrige vinderkandidater: Oscar Onley, Magnus Sheffield

Outsidere: Ethan Hayter, Matthew Dinham, Roger Adria, Fernando Barcelo, Jonas Gregaard

Jokers: Urko Berrade, Torstein Træen, Tobias Lund, Orluis Aular, Asbjørn Hellemose, Erik Fetter, Fernando Tercero, Jakub Otruba

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jonas Vingegaards sejr fra 2022.

SE CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE