Optakt: Famenne Ardenne Classic

SE FAMENNE ARDENNE CLASSIC OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Gran Piemonte, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Serien af semiklassikere startede den 15. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens), og i august fulgte så Druivenkoers Overijse og Egmont Cycling Race. Siden har der været en lille pause, mens landet blandt andet har haft fokus på Renewei Tour, men nu går det løs igen. Mellem den 13. september og den 3. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fire kommer inden EM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb mod slutningen af året, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste EM-form - og måske endda vise en ny stjernetrøje frem. Det hele rundes af med netop løbet i Binche d. 3. oktober.

Omloop van het Houtland Lichtervelde var det sidste løb inden det, der normalt er en VM-pause, og nu rundes festen af med tre løb over seks dage. Det hele startede torsdag med Circuit Franco-Belge og fortsætter søndag med Famenne Ardenne Classic, inden det tirsdag gælder Binche-Chimay-Binche, der er sidste løb i den belgiske sæson, som startede med Omloop Het Nieuwsblad for nu længe siden.

Famenne Ardenne Classic er et nyt løb, der blev etableret forud for 2017-sæsonen, og det skiller sig lidt ud fra mængden på den belgiske efterårsscene. De øvrige løb har nemlig en klassisk flamsk karakter og er primært skabt til sprintere eller ryttere, der begår sig i brostensklassikerne. Det nye løb finder imidlertid - som navnet antyder - sted i Ardennerne, og selvom der ingenlunde er tale om et Liege-Bastogne-Liege eller Fleche Wallonne, har arrangørerne designet en ganske kuperet rute.

I den forstand bryder løbet med den tradition, der ellers er etableret i årets sidste del, hvor de klatrestærke typer koncentrerer sig om de italienske klassikere, mens de tunge og hurtige folk har fokus på løbene i Frankrig og Belgien. Det nye løb er bestemt ikke for de rene klatrere og passer udmærket til mange af de ryttere, der hidtil har befundet sig i Nordeuropa, men det kan betragtes som en mellemting mellem løbene i Italien og de hidtidige løb i Belgien. Det kan delvist aflæses i startlisten, idet mange af holdene har ladet de tungeste sprintere hvile ud efter en intens periode og i stedet indhentet nogle af de lettere folk, der ikke er blevet sendt til Italien, men historien viser nu også, at et par hurtige folk er nyttige at have, og også det forhold fremgår tydeligt af feltet.

Famenne Ardenne Classic er som nyt løb helt uden tradition og skal først finde sin rolle på kalenderen. Det er ikke let, da det afvikles på en tid, hvor de fleste ryttere ser frem til ferie. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at løbet fortsat er i en eksperimenterende fase. I 2017 afvikledes løbet allersidst på sæsonen som et af de afsluttende løb i Europa, men i 2018 søgte man at udnytte det store tomrum, som mange oplever i VM-ugen. Her er der nemlig ikke andre chancer for ryttere, der fortsat har ambitioner i årets sidste klassikere, men man havde formentlig håbet på en bedre startliste end en, der fra WorldTouren blot talte Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo.

I 2019 fik løbet så fået en helt ny placering, da man slog pjalterne sammen med Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche for at udgøre en fire dage langs løbsblok med tre løb, og det gav et lille boost, da Lotto og Jumbo denne gang fik selskab af endnu et WorldTour-hold i form af CCC. Efter to år med coronaaflysninger var løbet tilbage i 2022, hvor det havde fået en ny placering søndagen efter VM, men stadig spillede samme rolle. Således udgjorde det sammen med Binche-Chimay-Binche og Memorial Rik van Steenbergen - Tour de l’Eurometropole var rykket til august og hedder nu igen Circuit Franco-Belge - atter en afsluttende belgisk løbsblok, dog nu over otte dage. Den model fastholdes i år, hvor Circuit Franco-Belge vender tilbage til løbsblokken, der til gengæld må klare sig uden Memorial Rik Van Steenbergen, så der nu atter køres tre løb over seks dage, som vi så det i 2019. Strategien er en stor succes, for efter at man i 2022 havde deltagelse af seks WorldTour-hold kan man i år præsentere hele otte af slagsen

Som sagt har løbet været ramt af to coronaaflysninger, og derfor var der tale om et lille comeback, da løbet var tilbage sidste år. Det skete på en forfærdelig regnvejrsdag, hvor de mange angreb aldrig lykkedes. Det endte derfor i en reduceret massespurt, og her overraskede Axel Zingle ved at udnytte det stigende opløb og den hårde rute til at slå sprintere, da han sejrede foran Amaury Capiot og Oliver Naesen. Zingle vender i år tilbage for at forsvare titlen, og da Capiot og Naesen også er med igen, er der deltagelse af hele det seneste podium.

SE FAMENNE ARDENNE CLASSIC OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Famenne Ardenne Classic er måske kalendermæssigt ved at have fundet den ideelle placering, og måske er man også ved at have fået fastlagt ruten. Efter at de to første udgaver i 2017 og 2018 havde næsten helt identiske ruter, ændrede man i 2019 designet. Selvom strukturen var den samme, var både selve finalen og stort set hele den indledende del af ruten ny, men det ændrede ikke på, at terrænet mindede meget om det, vi kendte fra tidligere år.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Det gjorde det også i 2022, hvor man dog igen ændrede lidt på tingene i den første udgave i tre år. Man fastholdt den nye finalerundstrækning, som blev introduceret i 2019, men hele første del af løbet var ny, da man denne gang kørte mod øst og ikke mod syd. Det gav et løb, der var ca. 10 km længere og bød på ca. 100 ekstra højdemeter, men som grundlæggende må betegnes som samme koncept som det, der havde givet nogle ganske åbne og uforudsigelige udgaver i de første tre år. Modellen fungerede så godt, at man i år har valgt at kopiere ruten fuldstændigt.

I alt skal der afvikles 188,1 km med start og mål i Marche-en-Famenne på en rute, der kan inddeles i to dele. Først kører rytterne en omgang på en 116,1 km lang rundstrækning i det kuperede område øst for værtsbyen, hvor der venter flere stigninger - en rundstrækning, der altså blev introduceret sidste år. Fra start kører man mod syd og sydvest igennem let kuperet terræn, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad den lange Cote de Nassogne (11,6 km, 2,9%), der først stiger med 2-4% over 6 km, inden der venter en nedkørsel over en kilometer, hvorefter den slutteligt stiger med 3-5% over fire kilometer frem mod de sidste 600 m, der er stort set flade.

Toppen rundes efter 25,0 km, hvorefter det generelt er let faldende, mens man kører mod øst og nordøst, inden man atter drejer mod sydøst for at passere Cote d’Ortho (2,9 km, 5,6%), der er en relativt jævn stigning med top efter 47,0 km. Et småkuperet plateau følges nu videre mod sydøst, inden det falder mod nordøst, hvorefter man fortsætter mod nordøst op ad Cote de Nisramont (3,3 km, 4,1%), der ligeledes er en jævn stigning med top efter 61,5 km.

På toppen, der nås i det østligste punkt, drejer man mod nordvest, hvorefter det fortsætter med at stige let, inden man drejer mod sydvest for at følge en lidt småsnoet nedkørsel. Et kort, fladt stykke leder nu mod nordvest, inden det går mod sydvest op ad Cote de Warisy (3,1 km, 5,3%), der er en helt jævn stigning med top efter 89,0 km.

Derfra falder det let mod sydvest og nordvest, indtil man drejer mod sydøst for at passere Cote de Roy, der er finalerundstrækningens nøglestigning. Man rammer kun rundstrækningen et stykke oppe ad stigningen, og derfor bliver der herfra tale om 2,3 km med 4,8%. De første 1,5 km stiger med 5-7%, inden der venter 500 m med bare 1,0% og slutteligt 300 m med 4,4%, inden man efter 100,4 km runder toppen. Herfra kører man sidste del af finalerundstrækningen, inden man efter 116,1 km krydser stregen for første gang.

Løbet afsluttes nu med tre omgange på den 24,1 km lang rundstrækning i området syd for målbyen. Straks efter mål går det mod syd og nordøst op ad en bakke (1,8 km, 4,0%), inden en kort nedkørsel leder mod sydøst. Herfra kører man med det samme videre mod sydøst op ad Cote de Roy (3,4 km, 4,3%), hvor kun den sidste del er identisk med den del, man allerede har kørt. Der er tale om en relativt let stigning, hvis første to kilometer stiger med hhv. 3,3% og 5,8%, inden de sidste 1400 m stiger med 3,9% frem mod toppen, som rundes for sidste gang med 15,7 km igen.

En nedkørsel leder nu mod syd og sydvest, inden man rammer en lige og let faldende vej, der fører mod nordvest. Med 6,4 km igen drejer man mod nordøst ind på en bakke (1,8 km 3,0%), der har top med 4,6 km igen, hvorefter samme lige vej begynder at falde let frem mod en næstsidste kilometer, der er stort set helt flad, og en sidste kilometer, der stiger med 2,2%. Efter svinget med 6,4 km igen skal man igennem rundkørsler med 1900 m og 1300 m igen, inden man drejer skarpt med 1100 m og 800 m igen.

Løbet byder på i alt 2875 højdemeter, hvilket er ca. 100 flere end i 2019 og 2018.

I forhold til den gamle rundstrækning, der blev brugt i 2017 og 2018, kører man denne gang den anden vej rundt, ligesom der er foretager små modifikationer. Det giver en længere afstand fra sidste stigning, men til gengæld er bakken både stejlere og næsten en kilometer længere. Rundstrækningen var som sagt den samme i 2019 og 2022.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

SE FAMENNE ARDENNE CLASSIC OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Favoritterne

Et nyt løb byder på en ny rute og dermed nogen usikkerhed om, hvad man skal forvente, men efter fire udgaver har vi efterhånden fået en god ide om det. I 2017 lykkedes det Moreno Hofland at vinde en spurt blandt knap 30 mand, og i 2018 lykkedes det et udbrud med det yderste af neglene at snyde Danny van Poppel for en spurtsejr i et felt på knap 40 mand. I 2019, hvor ruten var ændret, var alle øjne på Mathieu van der Poel, men han var ikke med i det femmandsudbrud, der afgjorde løbet med sejr til Dimitri Claeys, og da han vandt feltets spurt blandt ca. 40 mand, var det for sent. Han kom imidlertid kun 17 sekunder for sent, og således var vi altså også i den tredje udgave ganske tæt på en reduceret massespurt, selvom det var en dag med megen regn. Samme regn havde vi også, da løbet var tilbage i 2022, men her var spurten aldrig i fare, da et felt på små 50 mand endte med at spurte.

Billedet har altså været det samme. Det har været en kamp mellem et udbrud og et reduceret felt, hvor man har skullet klatre relativt godt for at sidde med hjem. For fire år siden var der faktisk ingen klassiske sprintere med hjem, men det skyldtes nok snarere startlisten. Van der Poel vandt spurten fora Mike Teunissen og Maurits Lammertink, men derefter var det tungere folk som Christophe Noppe og Lawrence Naesen. Sidste år sad den ret tunge Tim Merlier også med hjem, og man skal altså ikke være bjergrytter for at være med. Vi taler om et løb med 3000 højdemeter, hvilket kræver gode klatreben, men bakkerne er også relativt bløde. Det er mere terræn, der kan slide folk ned og være svært at kontrollere, end terræn, hvor de bedste bare blæser fra alt og alle, som Van der Poel måtte sande det for fire år siden.

Ruten er nytænkt i forhold til 2019-udgaven, men med samme finalerundstrækning. I forhold til 2017 og 2018 køres rundstrækningen omvendt, så man får en længere og sværere stigning, der nu til gengæld kommer hele 15 km fra mål. Stejl er den med sine 4,8% ikke, og det efterfølgende stykke favoriserer klart et jagtende felt, hvis de kan organiseres. Vi så da også, at forløbet i 2019 var nogenlunde som i 2017 og 2018, og da man sidste år brugte helt samme rute som i år, var spurten som sagt aldrig i fare.

For fire år siden så det ud til, at mange troede alt for lidt på en spurt. I hvert fald var der ikke mange sprintere til start. Sidste år syntes de fleste hold også at have ladet deres hurtige folk blive hjemme, men alligevel blev det holdt samlet, først og fremmest fordi Lotto arbejdede for Arnaud De Lie. Nu synes de mange spurtafgørelser at have fået holdene til at ændre taktik. I hvert fald synes det givet, at Lotto, Alpecin og formentlig også Intermaché kommer for at spurte, og det kan også være det ønskede scenarium for Cofidis, der vandt spurten med Axel Zingle sidste år, Israel-PT og Arkea.

Der er dog også hold, der kan lidt af det hele. Jumbo kan jo fint vinde en spurt med Christophe Laporte, men han vil nok helst have et hårdt løb, hvor han ikke skal spurte mod Philipsen og De Lie. De Lie er jo ofte heller ikke selv bange for at angribe, og Intermarché kan også mere end bare spurte. UAE har Pascal Ackermann, men vil sikkert hellere vinde et hårdt løb med Matteo Trentin, og Soudal vil også undgå at spurte mod de bedste sprintere.

Der er to store forskelle fra de seneste udgaver. For det første er feltet det klart stærkeste hidtil med hele otte WorldTour-hold. Den slags plejer at øge chancen for en spurt. For det andet er vejret helt anderledes end i sidste års våde udgave. Denne gang er det regulær højsommer med varme og svage vindforhold - og minsandten om ikke også vinden giver modvind på rundstrækningens stigning. Altså gør feltets kvalitet og vejret deres bedste for, at vi skal have en spurt.

Man må antage, at vi får det klassiske forløb, som vi har lært at kende. Efter at et udbrud har været afsted skal de folk, der vil have et hårdt løb, angribe på rundstrækningen. Her er spørgsmålet så, om et udbrud kan holde hjem, som det gjorde i 2019 og 2018, eller om vi vil se en spurt som i 2017 og 2022. Med det stærke sprinterfelt og det gode vejr bliver jeg meget overrasket, hvis ikke vi får en spurt. Jeg forventer, at det vil være Alpecins og Lottos foretrukne scenarium, og når end ikke Van der Poel i et svagt felt i 2019 kunne gøre forskelle på de bløde bakker, sker det næppe heller denne gang.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg regner altså med en spurt efter et knap så hårdt løb, men man skal være opmærksom på, at det er en spurt, der plejer at overraske. Sidste års top 3 hed Zingle foran Amaury Capiot og Oliver Naesen, selvom Merlier og De Lie var med hjem. Efter de små 3000 højdemeter er folk mærkede, og selvom den sidste kilometer kun stiger med 2,2% har det været nok til at give klassikertyper ganske gode chancer. I år kan løbet måske blive lidt lettere, men det er altså ikke nogen helt almindelig massespurt. Til gengæld er den ikke voldsomt teknisk med bare to sving med 1100 og 800 m, og med modvind på bakken op til mål handler det om at time det rigtigt i det, der plejer at være en stærkmandsspurt på power.

Det stærke felt gør, at det er et ret åbent opgør, men jeg går med Jasper Philipsen . Havde det været en klassisk massespurt, havde han været storfavorit, men efter dette hårde løb og i et stigende opløb er det mere åbent. Vi så, at han blev slået af Mads Pedersen i Limoges under Touren, og mens det både viste, at han er god i denne slags finaler, viste det også, at han er mere sårbar end i en flad spurt. Her taler vi dog kun om 2,2%, og da jeg regner med et lettere løb, burde det være nok til, at han på sin fart stadig har overhånden. Han har trods egne meldinger vist fin form på det sidste, og den burde række også til dette hårdere løb. Hans tog med Dries De Bondt, Ramon Sinkeldam, Jonas Rickaert og Kaden Groves er også stærkt, selv hvis Sinkeldam falder fra undervejs, og vi ved, at han er en ørn i positionskampen. Jokeren er den sygdom, der kostede ham torsdagens løb, men da det angiveligt bare var en forkølelse, må man tro, at han er klar til at gå efter sejren. Er han nogenlunde 100% igen, vil jeg tro, at han kan vinde nok engang.

Er han ikke klar, har holdet dog et fremragende alternativ i Kaden Groves. Det er uklart, om han kører løbet, hvis Philipsen deltager, men stiller han til start, burde han kunne drage fordel af den superform, han havde mod slutningen af Vueltaen. En let stigende spurt efter en hård dag er skabt til Groves, men modsat Philipsen positionerer han sig ikke godt. To sene sving gør ham sårbar, men finalen er heldigvis ikke vildt kompliceret. Det lette løb vil også hjælpe det lidt tunge tog med at overleve, og sidder han fornuftigt, er der ikke mange, der har hans fart i denne finale.

Den værste rival må være Arnaud De Lie. Han så skræmmende stærk ud til EM, og han vandt også Circuit Franco-Belge med legende lethed. Han synes slet og ret flyvende lige nu, og derfor burde dette mellemhårde løb give ham en langt bedre chance end et klassisk sprinterløb. Spørgsmålet er bare, om det stiger nok til, at han vil have en overhånd mod Philipsen. Havde vi snakket 4-5%, havde han været soleklar favorit, men nu er procenterne nok en anelse for bløde. Med de udfald, vi har set de seneste år, er det dog en spurt, hvor han bør have en chance for at slå den hurtigere Philipsen og dermed tage revanche efter sidste år, hvor han floppede fælt. Min største bekymring er som altid hans svage positionering, og denne gang skal han klare sig med et bekymrende svagt tog, der reelt kun tæller Cedric Beullens. Heldigvis er finalen enkel, men jeg frygter, at han kan tabe endnu en spurt på position.

Christophe Laporte kører sit første løb i stjernetrøjen, og han viste med sin vilde EM-sejr, at han endelig har fundet superformen igen. Normalt har han ingen chance mod Philipsen eller De Lie i en spurt, men i et stigende opløb efter en hård dag kan det være anderledes. Hans sejr i den flade spurt i Dauphiné indikerer, at han har fundet en helt ny fart, og et og med Edoardo Affini, Timo Roosen og Tim van Dijke ser endda lovende ud. Vi ved også, at han er en ørn i positionskampen, og når Zingle kan vinde denne spurt foran De Lie og Merlier, kan Laporte utvivlsomt også vinde i dette felt - og så er han vel et af de bedste bud på en vinder, hvis en gruppe kører væk. Her vil holdets også kunne satse på Dylan van Baarle, der dog skal alene hjem for at vinde, mens jeg i denne trup vil antage, at supertalentet Per Strand Hagenes er hjælper.

Det var godt at se Biniam Girmay torsdag. Han er ikke på toppen, når han ofrer sig for sine holdkammerater i en for ham perfekt finale, men han viste klart stigende form. I dette lettere løb bør der ikke være tvivl om, at de kører for ham, og denne let stigende powerspurt er som skabt til en af de lange spurter, der er hans speciale. Han har jo vist, at farten stadig er god, og hans tog med Laurenz Rex, Arne Marit, Hugo Page og Mike Teunissen er endda et af de allerbedste. Han plejer også - selvom det har knebet lidt i år - at positionere sig godt, og med den form, han viste torsdag, burde de mange højdemeter hjælpe ham. Dette er en spurt, den Girmay, vi har set i år, godt kan vinde, også i dette felt. Det er også en god spurt for Page og Teunissen, men der er næppe tvivl om, at de kører for Girmay. Til et udbrud har holdet Teunissen, men efter de fine EM skuffede han lidt i Franco-Belge.

Soudal kommer med Florian Senechal, der både til EM og i Franco-Belge viste noget af det bedste, vi har set fra ham i lang, lang tid. Det er præcis i en stigende spurt som denne, at han kan blande sig, men i dette skrappe felt vil det trods alt overraske, hvis han vinder. Hans store våben er et tog, der tæller Kasper Asgreen, Stan Van Tricht, Yves Lampaert og ikke mindst Casper Pedersen. De er så stærke, at de kan køre ham hjem fra spids, og så må han håbe, at han kan skabe en Zingle-overraskelse. Holdets bedste chance er dog et udbrud, og her står de meget stærkt med Senechal, Lampaert og Van Tricht, der alle er hurtige og imponerede i Franco-Belge. Også Pedersen bør her være et kort, men EM indikerede nok, at han ikke er flyvende. Det sidste kort burde være Asgreen, men torsdagen bekræftede, at formen ikke er god.

UAE kommer med en af løbets ubekendte, nemlig Pascal Ackermann. Han har ikke kørt løb i en måned, og derfor aner vi ikke, hvor han står. Han viste dog i Giroen atter, at han har forbedret sin holdbarhed helt enormt, og vi så også i Vueltaen i 2022, at han er blevet ganske god til stigende spurter. Han er også god i positionskampen og har med Ivo Oliveira og ikke mindst Matteo Trentin et af de bedre tog. Det er stadig svært at se ham vinde i dette felt, men med et godt lead-out fra Trentin kan han måske overraske, hvis han har genfundet Giro-formen. Hvis han efter pausen slet ikke er i form, kan Trentin køre en hæderlig spurt her, men skal han vinde, skal det være via et udbrud, hvor han dog også ligner et af de bedste bud. Til det formål har holdet også Tim Wellens, men mon ikke han skal bruge løbet til at komme i gang inden Guangxi, når han nu blev syg i Canada? Løbet er for hårdt for Alvaro Hodeg.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Arkea kommer med flere gode bud, og det bedste er nok Luca Mozzato. Han fik endelig sin første sejr i Limousin i en spurt, der minder meget om denne, og den stiller ham derfor ganske stærkt. Efter sin pause har han også vist klart stigende form til EM og i Super 8 og Houtland, og vi ved, at han i Touren spurtede bedre end tidligere. Han er også god i positionskampen, og hvis de vælger at køre for ham, har han et ganske stærkt tog. Et alternativ er dog også Jenthe Biermans, der netop har vundet en næsten identisk spurt i Luxembourg. Det var dog også i et felt helt uden sprintere, og jeg vil forvente, at de holder fast i, at det er Mozzato, der er deres sprinter, da han næppe vinder i dette felt. Holdet har også Hugo Hofstetter, der normalt elsker denne slags spurter, men hans nedtur fortsatte i en elendig Vuelta, og da det er de to andre, der for nylig har vundet, vil jeg forvente, at han står nederst i hierarkiet. Allernederst står dog nok David Dekker, for hvem dette løb i dag nok er for hårdt, og han har også ageret ren hjælper på det sidste. Endelig har holdet sidste års nr. 2, Amaury Capiot, men selvom det går fremad efter den lange skadespause, er han nok hjælper på et hold med to ryttere, der for nylig har vundet i denne form for finale.

Sidste år overraskede Axel Zingle med at vinde spurten, men det bliver svært at gentage. Han elsker en stigende spurt efter en hård dag, men i år er vejret bedre og modstanden langt, langt skrappere. Som vi senest så torsdag, har han heller ikke længere den superform, han havde efter Touren. Det betyder ikke, at han ikke kan gøre det ekstra godt i denne form for spurt, men at vinde bliver svært. Omvendt har han gjort det før, og sidste år så han heller ikke flyvende ud, ligesom hans tog med Piet Allegaert, der dog synes formsvag, og Alexis Renard er fint til at støtte den positioneringsstærke franskmand. Skal han forsvare titlen er hans bedste bud dog nok, at en gruppe kører væk. I lyset af formen bør der ikke være tvivl om, at Allegaert kører for den forsvarende vinder.

Israel-PT kommer med Giacomo Nizzolo, men hans nedtur er fortsat i efteråret. Han viste dog i Super 8, at formen slet ikke er så ringe, og hvor han tidligere formentlig var blevet sat på denne rute, har han i hvert fald en chance for at komme med hjem. I gamle dage havde han jo haft klar fordel af et stigende opløb efter en hård dag, men i dag er det nok desværre lige omvendt. Han har heller ikke sin samme, gode positioneringsevne, og han får næppe Rick Zabel med hjem. Heldigvis vil han stadig have Tom Van Asbroeck, men det er næppe nok med de positioneringsproblemer, han har haft. Falder han fra, kan Van Asbroeck selv lave en top 10 i en stigende spurt, der passer ham. Holdet har også Derek Gee til udbrud, men han leder stadig efter Giro-formen, samt Riley Sheehan, der her dog er hjælper.

Total kommer med fire mulige bud i Edvald Boasson Hagen, Lorrenzo Manzin, Anthony Turgis og Dries Van Gestel. I lyset af de gode spurter, han kørte i Vueltaen, vil jeg tro, at de kører for Van Gestel, men selvom det stiger, har han ingen chance for at vinde i dette felt. Toget er dog stærkt, og han er god i positionskampen. Jeg tror dog, at de kan komme længere med Turgis, der i Franco-Belge viste noget af det bedste i lang tid, selvom han er langt fra fordums styrke. I denne form for spurt kan han være rasende hurtig. Til gengæld synes Boasson Hagen helt at være stoppet med at spurte, og Manzin har slet ikke vist form. Også for dem gælder dog, at de skal vinde via udbrud, formentlig med enten Turgis eller Van Gestel.

Ag2r har sidste års nr. 3, Oliver Naesen, der viste, at hans typer godt kan overraske i denne spurt, men i dette felt gentager han næppe det resultat. Jeg vil forvente, at holdet kører for den spændende Pierre Gautherat, der har kørt en del spurter i år. Det har han gjort uden den store succes, men i et stigende opløb bør han have en langt bedre chance, og toget med Stan Dewulf samt Oliver og Lawrence Naesen ser fint ud. Han viste også god form med sine angreb i Circuit Franco-Belge. Holdet vinder dog kun løbet via et udbrud med Dewulf, Naesen eller Gautherat, der alle kan spurte.

Bolton kommer med Rory Townsend, der normalt burde være en sprintertype, som vil have fordel af et hårdere løb. Han synes dog slet ikke i form efter nogle skuffende præstationer. Derfor kan holdets bedste bud være den holdbare Mark Stewart, der burde elske denne finale og i England viste lidt af takterne fra foråret. De var dog pist borte i Franco-Belge, og farten rækker med et svagt hold nok heller ikke hele vejen.

Det ser ikke godt ud for Human Powered Health. De har deres sprinter, Stanislaw Aniolkowski, men selv i sin bedste udgave ville han finde dette løb hårdt. På det seneste har han været uden form og vanlig spurtstyrke, og jeg bliver overrasket, hvis han blander sig her. Holdet har også den unge sprinter Scott McGill, men også han kan komme til kort, selvom han viste en vis holdbarhed i Maryland. Det hårde løb burde det til gengæld være til fordel for Pier-André Coté, der viste en vis form i august, men siden har han været ret anonym - dog også i løb, der var for hårde. Til et udbrud har de stærke Bart Lemmen, men han skuffede i Franco-Belge.

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Hos Q36.5 er Fabio Christen i fremragende form, og han kan formentlig gøre det godt efter den fine kørsel i Vallonien og Franco-Belge, men finalen er for let til, at han kan være med helt fremme. Tom Devriendt har ikke formen til at komme med hjem, og Antonio Puppio synes helt uden holdbarhed. Hos Flanders kommer Milan Fretin næppe i top 10 i dette felt, og Kamil Bonneu¸ der kunne gøre det godt via udbrud, synes slet ikke at have den gode form efter sin sygdom. Hos Bingoal var det i denne form for spurt, Kenneth Van Rooy kunne gå efter en top 10, men han har været helt fra snøvsen senest i Luxembourg. I bedre form er Remy Mertz, Louis Blouwe og Luca Van Boven, men de går ikke i top 10 i dette felt, selvom de kan lide det stigende opløb. Kontinentalholdene får svært ved at blande sig, men til et udbrud kan man måske pege på Johannes Kulset, Martin Urianstad, Ådne Holter, André Drege, Cedric Bakke Christophersen, Tim Marsman, Peter Schulting, Thimo Willems samt Nick van der Lijke, der også kan køre en ganske pæn spurt, hvis han efter en lang pause er i form, som også Timo de Jong måske kan det. Jeg forventer, at løbet er for hårdt for de hurtige Anton Stensby, Karsten Larsen Feldmann og Daan van Sintmaartensdijk

BEMÆRK: Philipsen står ikke på den foreløbige startliste nedenfor, men bliver han rask, er det planen, at han kører. Generelt ventes på denne tid af året mange ændringer, og jeg opdaterer optakten lørdag aften med den endelige startliste.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der har været - for årstiden - bemærkelsesværdigt få ændringer. Vigtigst er det, at Philipsen ikke er blevet klar efter sin sygdom. Det betyder, at Alpecin kører for Groves, hvis chancer er fint beskrevet ovenfor, men det har ført til en justering af stjernetildelingen nedenfor. Q36.5 er uden både Puppio og Devriendt, mens Leopard har udtaget Andreas Stokbro som deres sprinter. Han har dog haft det lidt svært i spurter på dette niveau i år. Derudover er Human Powered Health uden Aniolkowski, hvorfor de kører for McGill eller - i dette hårde løb nok mere sandsynligt - Coté. Laporte får i spurten måske lidt bedre støtte af unge, men hurtige Colby Simmons, mens Coop har udtaget hurtige Eirik Lunder, der dog nok er for tung til denne rute. Endelig er der afbud fra Schulting.

***** Arnaud De Lie

**** Kaden Groves, Christophe Laporte

*** Biniam Girmay, Florian Senechal, Pascal Ackermann, Matteo Trentin, Luca Mozzato

** Axel Zingle, Hugo Page, Mike Teunissen, Jenthe Biermans, Giacomo Nizzolo, Dries Van Gestel, Anthony Turgis, Tom Van Asbroeck, Arne Marit, Pierre Gautherat, Yves Lampaert, Stan Van Tricht, Tim Wellens, Dylan van Baarle

* Hugo Hofstetter, Oliver Naesen, Rory Townsend, Mark Stewart, Pier-André Coté, Kenneth Van Rooy, Remy Mertz, Milan Fretin, Fabio Christen, Andreas Stokbro, Luca Van Boven, Louiws Blouwe, Nick van der Lijke, Timo de Jong, Casper Pedersen, Per Strand Hagenes, Derek Gee, Stan Dewulf, Edvald Boasson Hagen, Bart Lemmen, Scott McGill, David Dekker, Amaury Capiot, Tim van Dijke, Jonas Rickaert, Piet Allegaert, Cedric Beullens

Danskerne

På Soudal skal Casper Pedersen og Kasper Asgreen formentlig primært støtte Florian Senechal og i mindre grad Yves Lampaert og Stan Van Tricht, men som nævnt ovenfor kan de måske også køre offensivt, mens Andreas Stokbro som nævnt i opdateringen får sin chance som Leopards sprinter. På Cofidis skal Joshua Gudnitz hjælpe Axel Zingle med at forsvare titlen, og på UAE skal Mikkel Bjerg støtte Pascal Ackermann, Matteo Trentin og måske Tim Wellens. Endelig skal Carl-Fredrik Bevort og Alfred Grenaae på Uno-Xs udviklingshold måske forsøge at ramme udbruddet og ellers støtte Martin Urianstad, Ådne Holter og Johannes Kulset.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Axel Zingles sejr fra 2022, Dimitri Claeys’ sejr fra 2019, Guillaume Boivins sejr fra 2018 og Moreno Hoflands sejr fra 2017.

SE FAMENNE ARDENNE CLASSIC OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE