Optakt: 4. etape af Giro di Sicilia

STREAM GIRO DI SICILIA, CLASSIC GRAND BESANCON OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Da løbet blev genstartet for fire år siden, kulminerede det hele ganske naturligt med en fascinerende bjergafslutning på Siciliens cykelstolthed, vulkanen Etna. Mange havde nok regnet med, at den ville blive et fast element i løbet, men i 2021 valgte arrangørerne lidt overraskende kun at køre delvist op ad vulkanen og derefter slutte med en nedkørsel. Sidste år sluttede man igen på toppen af løbets vartegn, men i år går man tilbage til den mere åbne og uforudsigelige model fra 2021, når det igen er løbets kongeetape, der runder festen af, akkurat som det har været det i alle udgaverne efter genopstandelsen. Naturligvis skal man igen op ad Etna, endda hele to gange, men man kører aldrig helt til toppen, og akkurat som for to år siden, slutter det hele med en kortere opkørsel fra kysten, inden man længe inden vulkanens top vender rundt for at køre ned til en finale i vandet, hvor der vil være tid til både en regruppering og måske lidt taktisk spil - faktisk med en afslutning, der er næsten den samme som den, der gav Vincenzo Nibali karrierens sidste sejre på hjemmebanen i 2021.

Med en distance på hele 216,0 km er der tale om en for løbet usædvanligt lang etape, der fører feltet fra Barcellona Pozzo Di Gotto til Giarre. Startbyen ligger ved den italienske nordkyst, mens målbyen ligger ved østkysten umiddelbart øst for Etna, og etapen består ad en tur hen langs vandet, en tur ind gennem øens indre med en passage af Etna og slutteligt en rundstrækning, der sender rytterne et stykke op ad Etna og derefter tilbage til kysten via en nedkørsel.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Starten er meget let, da man lægger ud med at køre mod først sydvest, siden nordøst, så igen sydvest og slutteligt vest ad den til tider ganske snoede, men stort set helt flade kystvej. Undervejs er der en lille bakke, der har top allerede efter 13,9 km, men eller er der ingen terrænmæssige udfordringer i denne indledende fase, der leder frem til kystbyen Capo d’Orlando, som nås efter 48,9 lette kilometer.

Her ændrer etapen dramatisk karakter, når man drejer mod sydøst for at køre væk fra vandet via den kategoriserede stigning Floreste (43,3 km, 2,7%), der byder på en superbjergspurt på toppen. Der er tale om en alenlang, men let opkørsel, som kommer i flere dele. De første 8 km stiger jævnt med 4-6%, men derefter følger 22 km, der kun stiger ganske, ganske let. Nu følger 8 km, der stiger jævnt med 5-6%, inden de sidste 5,3 km er ganske lette med procenter under 3. Toppen i 1278 m højde rundes efter 91,9 km, hvorefter en ikke alt for svær nedkørsel leder mod syd ned til byen Randazzo, der nås efter 112,5 km. Her drejer man mod øst for at følge en lige vej, der generelt er let faldende og leder frem til Linguaglossa, der nås efter 131,8 km.

Herfra indledes finalen med 84,2 km igen, når man drejer mod sydvest for at køre op ad Etna via den side, der kendes som Due Monti, og som i 1627 m højde byder på en superbjergspurt på toppen. Herfra stiger den med 6,1% over 17,7 km med et maksimum på 10%, og den er generelt ganske jævn. Efter 1500 m med beskedne 3,3% stiger den uhyre jævnt med 7,0% over de næste 12,5 km, inden de sidste 3,7 km er lettere med et snit på 4,2%, dog med 1500 m med 6-7% undervejs. Toppen rundes efter 149,6 km, hvorefter de sidste 66,4 km indledes med en lidt kringlet nedkørsel, som leder mod sydvest og nord, indtil et fladt plateau leder frem til Culmine di Scorciavacca, der nås efter 168,8 km.

Her har den sidste stigning top, og her rammer man derfor en 25,7 km lang rundstrækning, hvor der skal køres cirka halvanden omgang. Den indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod nordøst ned til Piedimonte Etneo, hvor man efter 178,1 km drejer mod syd for at følge en lige og let faldende vej, der leder ned til byen Nunziata, hvor dagens spurt køres efter 184,3 km. Herefter drejer man med det samme mod nordvest for at køre tilbage et stykke op ad Etna, denne gang via stigningen Culmine di Scorciavacca, der igen byder på en superbjergspurt på toppen. Den stiger med 6,4% over 10,1 km, men er ganske irregulær. Efter 1450 m med 4,3% følger således 5,2 km, der stiger relativt jævnt med 7,7%, hvorefter der er 850 m med bare 1,5%. Derefter tager den fat med en kilometer med 9,9%, herunder stigningens maksimum på 14%, inden de sidste 1,6 km er lettere med 4,5%.

Toppen rundes efter 194,5 km, hvorfra der resterer 21,5 km, der indledes med, at man kører første del af rundstrækningen endnu engang. Derfor kører man igen mod nordøst ad den tekniske nedkørsel og ad den let faldende vej mod syd ned til Nunziata, men her drejer man mod øst for at køre ad en faldende vej frem til Mascalli, hvor man efter 212,4 km drejer mod syd for at følge en let stigende vej, som leder ind til målbyen. De sidste 3 km stiger med 2,2% i snit, men med ca. 1% frem til 2 km-mærket, derefter med 2,4% på næstsidste kilometer og slutteligt med hhv. 3,6% og 2,9% over hver af de sidste to gange 500 m meter. Over de sidste 3 km er der ingen skarpe sving, og vejen bugter sig kun let ind på den 1000 m lange, 8 m brede opløbsstrækning, der er på en brostensagtig belægning.

Etapen byder på i alt 4108 højdemeter.

I forhold til etapen for to år siden er hele første del ændret, men finaleopkørslen er den samme, idet man denne gang dog forsætter en smule længere op, dog via den sidste lette del af stigningen. Nedkørslen er også den samme, men finalen er ændret, da man slutter i Giarre, hvorfor målstregen kommer cirka 4 km længere fra toppen.

Giarre har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

STREAM GIRO DI SICILIA, CLASSIC GRAND BESANCON OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter en flot uge bliver vejret mere kedeligt til sidstedagen. På nordkysten vil det være smukt med kun få skyer ved starten, hvor det vil være 13 grader, stigende til 15 grader, inden de drejer ind i landet, hvor temperaturen vil falde et par grader. Det vil også være blæsende (21-25 km/t) fra vest i hele den indledende fase, men når man kører ned til kysten fra Etna, vil vejret være helt anderledes. Her venter mere blandet vejr med en temperatur i målbyen på 17 grader og en konstant bygerisiko på 45-50%. Vinden vil også være aftaget (15-16 km/t) og her komme fra sydøst. Det giver mod- og sidemodvind hele vejen hen langs kysten og dernæst med- og sidemedvind frem til bunden af Etna, hvor der vil være sidemodvind hele vejen op. På rundstrækningen vil der være medvind på stigningen, sidevind på nedkørslen og derefter sidemodvind over de sidste 12,2 km, herunder på den lange vej ind til mål.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Favoritterne

Efter dagens lidt absurde scenarium, hvor feltet nærmest sneglede sig op ad bakken, er vi ikke blevet stort klogere på rytternes form siden starten. Det bliver vi imidlertid nu, når løbet skal afgøres på kongeetapen, som det altså er blevet traditionen, efter at løbet blev genoptaget.

I 2019 og 2022 var det hele meget enkelt, fordi der var mål på Etna, men denne finale med kun en delvis opkørsel af vulkanen er langt mere kompliceret. Heldigvis har vi lidt at forholde os til, for vi havde samme model i 2021. Faktisk er finalen i alt væsentligt den samme som dengang. Finalestigningen er i hvert fald den samme, selvom man tilføjer et let sidste stykke, nedkørslen er også den samme, og den eneste ændring er, at man forlænger stykket nede ved kysten, så toppen kommer længere fra mål.

Hvordan gik det så dengang? Jo, Vincenzo Nibali tog karrierens sidste sejr ved lidt overraskende at køre fra alt og alle og herefter holde stand på nedkørslen og det sidste stykke ind til mål. Bag ham samledes en gruppe med Romain Bardet, Alessandro Covi, David De La Cruz, Alejandro Valverde og Lorenzo Fortunato, men de blev til slut hentede af en gruppe, der også talte tungere folk som Simone Velasco og Jhonatan Restrepo, så i alt 14 mand spurtede om 2. pladsen. Chancen for en regruppering er ved første øjekast støre i år, hvor der er lidt længere efter toppen.

Der er dog én væsentlig forskel. Samlet set er årets kongeetape betydeligt længere og hårdere med mere end 4000 højdemeter og en passage af Etna umiddelbart inden finalebjerget. Det bør gøre det vanskeligere for de tungere folk at være med, og vi burde få en mere selektiv etape end for to år siden. Alligevel er det slet ikke så enkelt som i 2019 og 2022. Bedste mand kører ikke nødvendigvis væk, og har vi samlet en gruppe til sidst, kan det ende i en spurt, men det kan også blive taktisk med mulighed for at snige sig væk.

Inden løbet frygtede jeg også, at hele etapen kunne blive taktisk, fordi Damiano Caruso har så svagt et hold. Nu er det imidlertid UAE, der fører løbet, og de har til gengæld det stærkeste mandskab. Det ville være friskt, hvis de allerede ved første passage af Etna spillede et af deres fire esser ud, for så kunne Bahrain og Caruso komme på bagkant. Det tvivler jeg imidlertid på, at de vil. De virker oprigtigt interesserede i at lade Finn Fisher-Black køre sin chance, så Caruso - og Alexey Lutsenko, der også har et svagt hold - kan formentlig trøste sig med, at UAE vil forsøge at holde det nogenlunde samlet frem mod sidste stigning.

Det andet stærke hold er Intermarché, der har hele tre klatrere. Jeg kunne godt se et scenarium, hvor de spillede Kobe Goossens eller Simone Petilli ud allerede ved første passage af Etna. Hvis UAE går med i den offensiv, kunne vi få en interessant situation, men jeg tror, at araberne vil køre den defensivt. Jeg udelukker ikke en tidligere åbning allerede ved den lange opkørsel ad Etna, men mest af alt tror jeg, at vi får et samlet, men meget reduceret felt i bunden af sidste stigning.

Jeg giver heller ikke et udbrud mange chancer. Ganske vist så vi i dag, at man kan blive overrasket, og vi vil helt sikkert for fjerde dag i træk se en kamp om at ramme udbruddet, men de store hold vil mandsopdække hinanden, og kontinentalryttere har ikke mange chancer for at holde hjem her. Forskellene er også små, så UAE er efter alt at dømme nødt til at holde dem i snor, og de tunge Bahrain- og Astana-mandskaber vil formentlig bidrage til jagten, mens de kan og sikre, at forspringet aldrig bliver alt for stort. Også Intermarché vil formentlig jagte, og med en interesse i etapesejren fra alle fire WorldTour-hold - ikke mindst det stærke UAE - vil jeg forvente et samlet felt på sidste stigning.

Her vil klatrerne glæde sig over, at der vil være direkte medvind. Det øger chancen for, at man kan lave ”en Nibali” og køre alene - en chance, der også øges af det meget hårdere løb. Nedkørslen er rigeligt teknisk til at spille en rolle, særligt hvis vejene bliver våde efter en af de mulige byger. Denne gang er der så dog lidt længere ind til mål, og her vil modvinden som udgangspunkt være en ulempe for en enlig rytter. Sådan er det dog ikke altid, for jagtes man af en gruppe, betyder modvind ofte, at samarbejdet bliver ringere.

På stigningen vil jeg forvente, at UAE kontrollerer, men de er lidt i et dilemma. Fisher-Black har sagt, at de ville køre klassement med Rafal Majka og George Bennett, men nu har de altså tre klassementsryttere. Det tyder på, at de ofrer Diego Ulissi, men han kan næppe stå for alt arbejdet, når de to tunge drenge relativt tidligt har sagt farvel. De skal formentlig ofre enten Bennett eller Majka. Logikken siger Bennett, men Majka virkede ikke alt for stærk i tirsdags, så måske går det omvendt. Det bør i hvert fald blive umuligt for dem at spare alle tre. Herefter vil det så være op til rivalerne at angribe på stigningen, og herfra kan der ske tre ting. Vi kan få ”en Nibali” med en solosejr, vi kan få en spurt i en lille gruppe, og vi kan få en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Vi er blevet lidt klogere, men ikke alt for meget siden begyndelsen. Meget af det nedenstående er derfor en gentagelse af det, jeg skrev inden løbet, men der er visse modifikationer på baggrund af det, der skete på 1. etape.

Jeg vælger at gå med Damiano Caruso, men det er med større usikkerhed end sidste år, og det er der tre årsager til. For det første betyder ruten, at stærkeste mand ikke nødvendigvis vinder. For det andet betyder hans meget, meget svage hold, at han kan tabe på det taktiske spil, hvilket er helt anderledes end sidste år, hvor han var til start for landsholdet, der var de klart stærkeste, men her hjælpes han formentlig af, at UAE vil kontrollere. For det tredje havde han sidste år sit hjemmebaneløb som et stort mål, da han ikke skulle køre Giro, og han forberedte sig til at toppe her. Det gør han ikke i år, hvor løbet bare er et skridt på vejen mod Giroen, og selvom han har sagt, at formen er god, og han gerne vil vinde igen, fremgår det også tydeligt, at han ikke er på samme niveau som sidst, og at løbet først og fremmest er forberedelse.

Heldigvis er modstanden svag, og hans på papiret værste konkurrenter har ikke vist storform. Det har Caruso heller ikke selv, og det er helt klart, at han ikke er den rytter, han var i 2021. Han har dog alligevel været stærkest af alle topkandidaterne i dette felt med en samlet 7. plads i Andalusien og en 14. plads i Tirreno, og han er næppe blevet ringere i mellemtiden, nu hvor vi er nærmere Giroen. Han har også set ganske overbevisende ud de første dage, og heldigvis så det ikke ud til, at han slog sig i dagens spurt.

Han kan vinde etapen på to måder. Jeg vil dog tro, at han kan slå Alexey Lutsenko i en spurt, hvor kasakken bør være eneste mand, der kan true ham, men med medvind på stigningen vil jeg også mene, at der er en god chance for, at han laver ”en Nibali” og kører alene, også via sin sublime nedkørsel. Den store risiko er, at han ender alene i en taktisk finale, der kan være svær at kontrollere, men ender det i en spurt, eller kører han alene hjem, ligner han en vinder - særligt efter en lang distance, der vil passe ham særligt godt. Hvis Rainer Kepplinger efter sit hårde program er frisk endnu, vil han kunne sidde ved sin kaptajn i nogen tid.

Nu tror jeg faktisk, at hans værste rival kan være Louis Meintjes, der næst efter Caruso vel er den rytter med bedst chance for at lave ”en Nibali” og køre alene. Han fandt jo sig selv sidste år, hvor han undervejs blev nr. 2 bag Caruso i dette løb. Han er dog den store taber på denne rute, for selv hvis han slår hullet på 4. etape, får han svært ved at holde hjem. Han er heller aldrig flyvende på denne tid af året, men han kørte dog to hæderlige bjergetaper i Catalonien, inden han rejste hjem af ”personlige årsager” - dog langt fra sit bedste niveau. Har han holdt niveau eller forbedret sig, er han dog nok mest formstærke klatrer efter Caruso, og vi så sidste år, at han kunne køre relativt stærkt i dette løb, ligesom han hjælpes af de mange højdemeter og den lange, opslidende etape. Det bliver bare lidt af en opgave at køre alene.

Heldigvis har han en anden mulighed, nemlig taktik. Hos sig har han Kobe Goossens, der jo startede som lyn og torden, men som i 2022 gik gassen hurtigt af ballonen. Han var langt fra de bedste senest i Paris-Nice, og siden har han holdt pause. Han bør i dette felt stadig være en af de stærkeste, men selv i dette felt vil det nok primært handle om overlevelse. Heller ikke han kan spurte, men sammen kan de spille det taktiske spil. Holdet kan også drømme om Simone Petilli, men som vi så senest sidste år, har han det lidt svært på store bjergetaper, selvom han var synlig og formstærk i Catalonien.

Hos UAE tror jeg faktisk nu mest på Finn Fisher-Black. Han, Majka og Bennett var til start sammen i Catalonien, og her kørte han og Majka helt lige op på kongeetapen, mens Bennett var langt efter. De to ”stjerner” virker ikke flyvende, mens Fisher-Black virkede meget overbevisende på 1. etape. Han er også den hurtigste af de to, og derfor manden, der måske kan vinde en spurt, selvom Caruso og Lutsenko er svære at matche. Da han fører løbet, vil Majka og Bennett jo også kun køre deres egen chance, hvis han bliver sat på stigningen. Han var så stærk forleden, at jeg forventer, at han vil være en af de stærkeste igen i morgen

Falder han fra, går ansvaret over til de andre. På papiret er bedste bud herefter vel Rafal Majka, der har den bedste chance for at lave ”en Nibali” og køre alene. Han er ikke uden punch, men han skal væk fra Caruso for at vinde løbet. Det kan den Majka, vi så i Touren også komme, men desværre var han syg inden Catalonien, hvor han manglede en del. Han har helt sikkert forbedret sig, men der skal være sket meget, hvis han vitterligt skal køre alene hjem fra stigningen, også fordi han virkede alt andet end overbevisende i fredags. Alternativt kan han og Bennett spille på et muligt overtal til sidst, men det er naturligvis kun, hvis Fisher-Black er faldet fra.

Den anden kandidat e George Bennett, men problemet er, at han var endnu svagere kørende i Catalonien og har skuffet fælt igen i år. I dette svage felt skal han være med helt fremme, men det er svært at se ham køre alene. Chancen ser ud til at være en kamp for overlevelse, hvorefter han og Majka kan spille det taktiske spil. Da han ikke fik væsentlig bonus de første dage, må Diego Ulissi nu være ren hjælper, men det er klart, at han formentlig er hurtigste mand, hvis han på en eller anden måde skulle ende med at spute om sejren.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Grundet rutens karakter havde jeg Alexey Lutsenko til førsteudfordrer inden løbet, men jeg var langt fra sikker på, at det endte sådan. Jeg gav bare kasakken den bedste chance for at slå Caruso, fordi han er så eksplosiv og hurtig, at han kan true ham på stregen, også selvom jeg regner Caruso som hurtigst. Det kræver bare, at han viser et niveau, vi ikke har set siden Touren. Hans sæsonstart var igen i år sjældent svag, og selvom der var fremgang i Strade og Tirreno, var han i sidstnævnte stadig langt ringere end Caruso. Han udgik slutteligt med sygdom, og siden har han været fraværende. Han meldte fra til Flandern og må antages at have forberedt sig til Ardennerne. Det var opløftende at se hans hold tage ansvar på 1. etape, men her så han bestemt ikke godt ud. Det skal man passe på med at overfortolke, og den bedste Lutsenko er en stor trussel, men lige nu frygter jeg endnu en skuffelse. Også han lider under et svagt hold, hvor de eneste klatrestærke folk er Harold Martin Lopez og Gianmarco Garofoli, men de har manglet en del, selv til dette niveau.

Q36.5 kommer med en total ubekendt i Matteo Badilatti. Schweizeren klatrer så godt, at han bør komme langt på kongeetapen, men han er også uhyre svingende, og det er meget lang tid siden, vi har set ham i god form. Han vandt en etape i det svage felt i Rwanda, men missede siden nogle løb med helbredsproblemer. Han også en spurtsvag dieselklatrer, der ikke passer til løbet. Han bør være en af de bedste klatrere, og da han sad fornemt med på 1. etape, er der en god chance for, at vi vil se ham fremme. Holdet anden rene klatrer Mark Donovan, men han har generelt skuffet i år, selvom det var lidt bedre i Tirreno. Inden løbet var jeg spændt på kometen Walter Calzoni, fordi han også er hurtig. Desværre så vi også i Coppi e Bartali, at etapen nok bliver for svær, hvad der blev bekræftet på 1. etape.

Den store joker er Vincenzo Albanese, der chokerede alt og alle med sin 8. plads på Etna sidste år. Det viser, at han i et felt som dette kan være med selv i bjergene, og i år passer ruten ham endda endnu bedre, fordi der ikke er mål på toppen. Dette er hans første løb i år grundet styrtet i januar, men han har jo vist, at han allerede er glimrende kørende. Selv med de ben, han havde sidste år, er det dog svært at se ham vinde. I 2021 viste Restrepo og Velasco godt nok, at tungere folk kan være med, men som sagt er etapen meget hårdere. Alligevel må han grundet sin spurt rangere relativt højt på vinderpotentiale.

Jayco kommer med lottokuponen Kevin Colleoni, der har for vane at finde formen ganske ud af det blå, men i år har han været milevidt fra noget som helst, senest i Catalonien. Han kørte dog fint på 1. etape, og det kunne indikere, at han måske har gjort det igen. Når han er i form, kommer han langt i dette felt, som han har vist med sin samlede 3. plads i Tjekkiet og 7. plads i Oman, men han skal vinde via taktik. Desværre skuffede den ellers velkørende Tsgabu Grmay på 1. etape, og han ligner derfo en hjælper, som det også gælder for en på 1. etape skuffende Felix Engelhardt.

Tudor kommer med en god kandidat i Yannis Voisard, der bekræftede talentet i Emiraterne. Han var overmatchet i Tirreno, men i dette felt kommer han langt, selvom også han skal vinde via taktik. Holdets kaptajn burde eller være Sebastien Reichenbach, men 1. etape indikerer, at han slet ikke er i form. Det er dog også klart, at han har et af feltets klart højeste topniveauer, så han har potentiale til at rejse sig. Løbet er for hårdt for Luc Wirtgen, der ellers er hurtig.

Corratec kommer med Valerio Conti , der jo på 1. etape gav sit første tegn på genrejsning. Det skaber lidt håb, da hans svage kørsel i marts skyldtes sygdom. Når man ser på, hvor lidt han har præsteret i meget lang tid, er jeg dog ikke spor optimistisk, særligt fordi terrænet er for svært for ham. Omvendt har han et højere topniveau end de fleste, og grundet sin spurt skal han vel derfor rangeres rimeligt højt.

Human Powered Health kommer med Paul Double, der jo på 1. etape heldigvis viste, at han allerede er i form. Sidste år endte han som samlet nr. 7 i Slovenien i et felt, hvis niveau kan sammenlignes med dette, og det tilsiger, at han vil komme langt, selvom han næppe vinder. Sværere at vurdere er Sebastian Schönberger, fordi han var i udbrud på 1. etape, men da han i dag også tabt tid, synes han stadig at være langt fra sit niveau, mens Embret Svestad-Bårdseng fortsætter med at skuffe.

Bingoal kommer igen med Lennert Teugels, Alexis Guerin, Remy Mertz og Marco Tizza, der alle er kendt som lottokuponer, men efter 1. etape ved vi nu, at det kun er Teugels, vi skal tro på. Jeg vil tro, at stigningerne her bliver lidt for lange, men Oman viste, at han kan forsvare sig. Han hjælpes af sin gode spurt. Guerin er altid svingende og kan måske overraske, ligesom han er buddet på en mand, der måske kan vinde via udbrud, som han gjorde på kongeetapen i Coppi e Bartali. Det bør blive for hårdt for Mertz og Tizza.

Vi skal også tage unge Thomas Pesenti seriøst. Han viste sit potentiale sidste år, men skuffede meget i marts. Nu indikerer 1. etape, at han er ved at være der igen, men skal han være med helt fremme, skal han have taget et betydeligt skridt siden sidste år, også fordi stigningerne er betydeligt længere end dem, han imponerede på i 2022.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Bardiani kommer med den uhyre svingende Samuele Zoccarato. Han bør være overmatchet i dette felt, men han blev trods alt nr. 21 på Jebel Hafeet i Emiraterne. Et svagt resultat på 1. etape giver pessimisme, men han er så svingende, at han kan overraske. Han ledsages af Davide Gabburo, der klatrede hæderligt i Coppi e Bartali og er hurtig, men når han ikke kunne være med på de korte stigninger der og skuffede på 1. etape, kommer han til kort på Etna. Det samme gælder for Alessandro Tonelli, der ellers også har klatret fornuftigt i år, samt lokale Filippo Fiorelli, der er i fin form og meget motiveret.

Vi har også i år set, at Alessandro Monaco bør gøre det godt. Andre navne er Lucio Pierantozzi og Alessandro Bisolti.

Feltet.dks vinderbud: Damiano Caruso

Øvrige vinderkandidater: Louis Meintjes, Finn Fisher-Black

Outsidere: Rafal Majka, Alexey Lutsenko, George Bennett, Kobe Goossens, Matteo Badilatti

Jokers: Vincenzo Albanese, Kevin Colleoni, Simone Petilli, Yannis Voisard, Sebastien Reichenbach, Mark Donovan, Valerio Conti, Paul Double, Lennert Teugels, Thomas Pesenti

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Vincenzo Nibalis sejr fra 2021, hvor finalen med de ovenfor nævnte modifikationer var den samme som i år.

STREAM GIRO DI SICILIA, CLASSIC GRAND BESANCON OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE