Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

11. oktober 2023 12:30Foto: Tour of Turkiye

Efter dagens vanvittige bjergetape er klassementet slet ikke så afgjort, som man kunne have frygtet, men onsdag sætte klassementskampen formentlig på pause. Ganske vist skal rytterne over to ikke helt nemme bakker i finalen i Marmaris, men historien taler i denne klassiker sit helt tydelige sprog, nemlig at onsdagens kraftige modvind formentlig vil føre til en reduceret massespurt, hvis ikke det lykkes et udbrud at snyde feltet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Tour of Turkey-arrangørerne er i den grad kendt for deres hang til genbrug, og det kommer til udtryk også på løbets 4. etape, der bringer feltet frem til byen Marmaris, hvor den klassiske og helt velkendte finale venter. Det betyder, at sprinterne denne gang skal grave en anelse dybere, hvis de vil have en chance for at spurte om sejren, og at de lettere typer får en lille chance for at angribe i finalen, hvor der skal bestiges en ikke helt let bakke. Historien viser dog med al tydelighed, at etapen til Marmaris som regel ender i en reduceret massespurt, og det er naturligvis også det sandsynlige scenarium denne gang.

 

Med en distance på bare 165,3 km er der igen tale om en relativt kort etape, der fører feltet fra Fethiye til Marmaris. Fra start går det mod nordvest ad den flade kystvej, der dog bugter sig lidt ind i landet via et par mindre bakker, herunder 1,8 km med 6,9% og top efter 14,5 km. Kort efter forlader man definitivt vandet, nå man kører videre mod nordvest op ad en kategori 3-stigning (5,0 km, 6,0%), der er ganske jævn og har top efter 31,9 km.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

En let nedkørsel leder nu mod nordvest ned til byen Ortaca, hvor man slår en sløjfe i terrænet vest for byen ved at køre mod sydvest ad flade veje forbi dagens spurt, der kommer efter 50,5 km, og dernæst mod vest og nordvest igennem fladlandet - dog afbrudt af en lille bakke - hele vejen ud til kysten, som man dog med det samme forlader, når man drejer mod øst for at køre videre af lige og flade veje forbi dagens Treasures of Türkiye-spurt, der er placeret efter 75,8 km, inden man slutteligt når tilbage til Ortaca.

 

Efter denne flade rundtur går det mod nordvest op og ned ad et højdedrag (1,5 km, 7,6%), hvis top rundes efter 87,5 km, inden det går videre mod nordvest ad lige og næsten helt flade veje. Det varer ved, indtil finalen indledes efter 133,0 km, når man drejer mod syd og sydvest for at passere et kuperet område. Først går det op og ned ad en ikke-kategoriseret stigning (2,4 km, 6,4%), inden et kort fladt stykke leder frem til en kategori 2-stigning (3,0 km, 7,0%), der efter 600 m med 4,5% stiger med 6-8% frem mod de sidste 600 m, der stiger med 9,7%.

 

Toppen kommer efter 154,7 km, hvorefter de sidste 10,6 km indledes med en meget let nedkørsel, der leder mod syd ned til Marmaris, hvor de sidste 5 km er helt flade. Man kører en tur rundt i byen, når man drejer mod vest ad hovedvejen, inden man med 3,7 km drejer mod sydvest. Det sidste sving kommer med 2,1 km igen, hvorefter det går mod nordøst ad den helt flade kystvej.

 

Etapen byder på i alt 1997 højdemeter.

  

Marmaris har med 2019 og 2022 som undtagelse været målby hvert eneste år siden 2006 og er dermed en af de hyppigst besøgte byer. Ved seneste besøg i 2021 vandt Jasper Philipsen en reduceret massespurt foran André Greipel og Kristoffer Halvorsen, og i 2018 vandt Sam Bennett den reducerede spurt foran Maximiliano Richeze og John Degenkolb. I 2017 sikrede Bennett sig endda et hattrick ved at vinde foran Edward Theuns og Simone Consonni. I 2016 vandt Sacha Modolo en reduceret massespurt foran Manuel Belletti og Marco Zanotti, mens André Greipel var hurtigere end Daniele Colli og Daniele Ratto et år tidligere. I 2014 slog Mark Cavendish til igen foran Maximilano Richeze efter en opvisning af Quick-Step, der gav en tredjeplads til Mark Renshaw, efter at Greipel havde besejret Nikias Arndt og Moreno Hofland i 2013. Renshaw tog selv en sejr på målfoto foran Matthew Goss og Colli i 2012, og Belletti fik sin triumf i 2011, hvor han slog Roberto Ferrari og Wes Sulzberger. Senest det lykkedes et udbrud at holde hjem, var i 2010, hvor Giovanni Visconti var hurtigst i en kvintet, der nåede mål med et forspring på 13 sekunder. I 2009 blev etapen også vundet af et udbrud, da Daryl Impey var hurtigst af 9 mand, og Matteo Priamo var første mand til at vinde efter opgraderingen af løbet i 2008, også fra et udbrud. Forud for det vandt Ivailo Gabrovski i 2007, Igor Pugaci i 2006, Sergey Tretyakov i 2004 og Ghader Mizbani i 2002.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

 

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Det flotte solskinsvejr fortsætter på en helt skyfri onsdag, hvor temperaturen vil være 27-28 grader. Det vil være en lidt blæsende med en let til jævn vind (6-15 km/t), først fra sydvest og siden sydsydvest. Det giver generelt sidevind over de første 133 km, idet der dog vil være vind fra alle retninger på den lille tur rundt om Ortaca. Herefter får man næsten direkte modvind hele vejen ned til Mamaris, hvor man vil have sidemedvind over de sidste 2100 m.

 

Favoritterne

Kongeetapens målbjerg var akkurat lige så vildt og spektakulært som ventet, men det lykkedes slet ikke for bjerget at skabe de afstande, den havde potentiale til. Hvor alt pegede i retning af, at løbet allerede kunne være afgjort nu, er der faktisk et slag, der skal slås på fredag, hvor primært Alexey Lutsenko og Be Zwiehoff skal dyste om den samlede sejr. Alt taler for, at Lutsenko vil kunne sikre sig den samlede sejr på en eksplosiv stigning, der passer ham langt bedre, end den passer Zwiehoff, og hvor han tidligere har vundet, men med tanke på hvor ofte den relativt korte stigning har ført til førertrøjeskift skal man aldrig udelukke, at der alligevel kan ske en overraskelse.

 

Inden vi kommer så langt, er der dog to etaper, der skal gennemføres, og den første er lidt af en klassiker. Finalen i Marmaris er den mest benyttede i løbets nyere historie, og vi ved derfor alt om, hvad vi skal forvente. Med undtagelse af de specielle 2019- og 2022-udgave er samme afslutning blevet benyttet hvert eneste år siden den store opgradering af løbet i 2008, og hvor det i de tidlige år ofte lykkedes et udbrud at holde hjem, har det ændret sig, efterhånden som feltet er blevet stærkere. Faktisk er etapen endt i en reduceret massespurt de seneste ni gange, og stigningerne har ikke engang været nok til at ryste sprintere som Mark Cavendish og Mark Renshaw, der begge har sejret. Siden dengang er finalen i byen endda ændret, så der nu er længere fra toppen og frem til stregen.

 

Alligevel ser vi altid angreb i klassementet på den sidste stigning, der faktisk er ganske stejl, og det er ogsåa sandsynligt, at det vel ske denne gang. Bora har ikke det store at miste ved at prøve, men omvendt ved de også, at det kan være spild af kræfter, der er bedre brugt på fredag. Førertrøjen kommer aldrig i problemer på denne etape, og den gruppe, der ofte etableres på toppen, bliver altid kørt ind igen. Til gengæld har størrelsen af feltet varieret ganske betydeligt, og selvom Cavendish vandt i 2014, blev han sat i 2015. Og André Greipel, der vandt i 2013 og 2015 og overlevede i 2014, blev sat i 2012. Med andre ord er det meget forskelligt, hvor selektiv etapen har været, men en klatrestærk fyr som Sam Bennett, der har vundet to af de seneste tre gange, har aldrig været i problemer.

 

Det er naturligvis særligt vindretningen, der er afgørende. Ser man på de nøgne data, burde folk som Cavendish ikke have en jordisk chance, men der er tale om en pivåben hovedvejsstigning, hvor modvind kan gøre en gigantisk forskel. I det lys er det uhyre godt nyt for sprinterne og en katastrofe for alle, der vil ryste Lutsenko og ikke mindst Jasper Philipsen, at der er en ganske betydeligt og næste direkte modvind på over begge finalebakker. Her kommer Lutsenko aldrig i problemer, og da han har al mulig interesse i at køre defensivt, synes det helt umuligt at forestille sig, at en gruppe kan køre væk.

 

Tilbage er blot to spørgsmål: Hvor stort bliver feltet, og kan et udbrud holde hjem? Mit gæt er, at feltet bliver ret stort. Modvinden vil være dræbende, og med udsigt til at man med fordel kan spare kræfter på fredag, tror jeg, at vi som på 2. etape vil se en betydeligt mindre udskilning, end stigningernes data ville tilsige. Sådan går det næsten altid på modvindsstigninger i Tyrkiet, og det vil jeg også forvente denne gang.

 

Et udbrud kan derfor være en større trussel mod sprinterne. Alpecin er her for at vinde så meget som muligt med Philipsen, og jeg føler mig helt overbevist om, at de vil gøre alt for at skabe samling. Spørgsmålet er bare, om de vil få hjælp, når belgierens favoritstatus er så enorm. Den oplagte allierede er jo Astana, men de har nu større mål at gå efter. Derfor er det ganske sandsynligt, at de overlader arbejdet til belgierne.

 

Læs også
Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

 

I det lys må man forvente, at vi får en aggressiv start, og da den er ganske hård, kan det godt blive et ganske stærkt udbrud. Der er imidlertid ikke mange store hold, og hvis Alpecin sørger for at mandsopdække de bedste mandskaber, vil vi formentlig alligevel ende med et ikke alt for stærkt udbrud. Det øger også chancen for, at der vil komme allierede til Alpecin. Astana er den mest sandsynlige kandidat, men man kunne også se særligt Q36.5 eller måske Bardiani, Bingoal eller Eolo give en hånd med, hvis ikke de er repræsenteret i front.

 

Uanset om de får hjælp eller ej, vil jeg dog forvente, at Alpecin kan kontrollere det alene. Feltet er trods alt ret svagt, og den lange modvindsfinale vil være dræbende for et udbrud. En sejr til lykkeridderne kan i lyset af Philipsens suverænitet bestemt ikke udelukkes, men et samlet felt må antages som mest sandsynligt. Vi får formentlig også de obligatoriske angreb på bakkerne, måske også fra klassementsrytterne, men får vi samling burde modvinden sikre en reduceret massespurt - og jeg tror altså også i et ret stort felt. Måske vil vi et hold lægge et pres - det kunne være Bardiani - men selvom Alpecin egentlig har interesse i et hårdt løb, tror jeg, at det for dem er vigtigere at få hjælpere med over.

 

Selve spurten er teknisk helt ukompliceret med en 2,1 km lang opløbsstrækning med medvind, og der er derfor god plads til at lade farten tale på den brostensagtige belægning. Et minde felt betyder typisk også manglende lead-outs og ofte en kaotisk spurt, men denne gang regner jeg altså med et felt af en vis størrelse.

 

Det er naturligvis umuligt ikke at have Jasper Philipsen som den store favorit. Hvis Alpecin overlades med alt arbejdet, kan jeg godt frygte, at han vil være ret alene til sidst, men det klarer han nok. Han er eminent i positionskampen, og i denne enkle medvindsfinale er det svært at tro, at han ikke vil sidde så godt, at han kan gøre forskellen på sin fart. Derudover har Ramon Sinkeldam klatret så godt, at han bør sidde med hjem, hvis de lykkes med at spare ham, og hvis det sker, kan han endda blive sat på fra spids. Uanset om det går på den ene eller anden måde, vil det dog være en overraskelse, hvis ikke Philipsen vinder i Marmaris for anden gang i træk.

 

Den værste rival er Astana. Vi har set, at Mark Cavendish er her helt uden ambitioner, og derfor er spørgsmålet, om de ender med at køre for Cees Bol eller Gleb Syritsa. Til denne flade spurt er Syritsa nok den foretrukne, men han er også meget tung. Han er i hvert fald en af de sårbare folk på denne bakke, og der er ingen garanti for, at han kommer med hjem. Stigningens historik i modvind giver dog en chance til selv så tunge folk som ham, og hvis det lykkes, vil han have et eminent tog med Michele Gazzoli og Bol - formentlig det stærkeste. Problemet er bare, at denne finale er så enkel, at det næppe er nok til at slå Philipsen, heller ikke selvom han spurtede imponerende i Langkawi og ikke var lysår væk på 1. etape. Flader han fra, vil de køre for Bol, der viste storform ved at presse Philipsen til det yderste på 2. etape. Han vil i Gazzoli have en fornem lead-out man, men i en flad spurt får han vanskeligere ved at presse Philipsen på samme facon.

 

På fart må Matteo Moschetti også regnes som en stor trussel. Desværre er han uhyre tung og sårbar på bakken, men i lyset af hans kørsel på 2. etape og den kraftige modvind fortæller historien, at han har en chance. Desværre viste 1. etape også, at han ikke har det bedste tog med Fabio Christen og Travis Stedman, men heldigvis er finalen enkel. Med de spurter, han har kørt siden sommerpausen, er han bestemt en af de allerhurtigste i dette felt - hvis ikke han er for træt efter bakken.

 

Jeg vil også have visse forventninger til Matteo Malucelli. Han overraskede mig meget med sin kørsel på 2. etape, og det taler for, at han nok kan overleve denne modvindsstigning. Sker det, og kan han samtidig få Alexander Salby med over, har han et af de stærkeste tog med Louis Blouwe, Kenneth Van Rooy og danskeren. Han har spurtet lidt skuffende i år, men formen synes at være der, og han viste på 1. etape, at han er en af de hurtigste. Det er også muligt, at Salby vil placere sig godt som på 1. etape, men han er meget sårbar på bakken.

 

Jeg var meget imponeret over Matthew Walls på 2. etape. Nu endte etapen ikke med at blive kørt hårdt, men med tanke på den ikkeeksisterende holdbarhed, han har vist på det sidste, er det en lovende tegn. Modvinden giver ham derfor en chance for at overleve her, og med den åbenlyst stigende form kan han måske også nu være ved at genfinde tidligere tiders fart. Han lider under et svagt tog, men finalen er enkel, og han har Patrick Konrad og Nico Denz, der selv kan lave en top 10, hvis briten falder fra undervejs-

 

Det er Luca Colnaghi ikke. Italieneren har virkelig fundet noget holdbarhed i år, og han er en af de absolut stærkeste sprintere på stigningerne, som vi så på 2. etape. Desværre er modvinden en hæmsko, for i en flad spurt er der nok flere af de ovennævnte, der er hurtigere end ham. Til gengæld burde han kunne lukrere på lidt ekstra friskhed, og den enkle finale vil hjælpe, når holdet er så svagt.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Vi må også nævne Timothy Dupont, men han kan være for tung til bakken. I hvert fald bekræftede 2. etape, at han i dag skal regnes som en af de tungere, og spørgsmålet er, hvor frisk han vil være, hvis han alligevel kommer med hjem. Her vil han også lide under sit svage felt, men 1. etape bekræftede, at en frisk Dupont stadig er en af de hurtigste i dette felt.

 

I dette felt må den ellers ret tunge, men stadig mere holdbare Giovanni Lonardi også regnes som en af de mere holdbare. Derfor er bakken til hans fordel, som vi også så med den fine 2. etape. Han har også positioneret sig godt i år, og i Mirco Maestri har han endda en af de allerbedste lead-out men. Til gengæld har han i år været mere stabil end hurtig.

 

Kommer Alvaro Hodeg med over? Som udgangspunkt er svaret nej, for han har efter skadespausen været helt uden holdbarhed. Han klarede dog 2. etape ganske pænt, og med den kraftige modvind kan det blive så passivt, at han alligevel kommer med over. Sker det, burde han stadig være en af de hurtigste, og hans tog med Finn Fisher-Black og Ryan Gibbons ligner det af de stærkeste. Spørgsmålet er, hvor frisk han i give fald vil være. Falder han fra, har UAE den holdbare Gibbons, men han har næppe samme fart som de ovennævnte.

 

Jeg vil også fremhæve Matyas Kopecky og Andrea Peron. Tjekken har klar fordel af bakken, og 2. etape viste, at Peron også har en god chance for at overleve. Det gik galt på 1. etape, men generelt har de begge positioneret sig fint i år, selvom farten ikke rækker hele vejen - og så må tiden vise, hvem de kører for denne gang.

 

Endelig er der Attilio Viviani . Jeg var dybt overrasket over hans præstation på 2. etape, og det viser, at han ganske uventet måske kan have fordel af bakken. Desværre har han spurtet så skuffende i år, at han næppe kommer alt for langt, men han har i den mere holdbare Alexander Konychev, der vil være plan B, en god lead-out man.

 

Andre kandidater er Burgos-duoen med Clement Alleno og Antonio Angulo, der har glæde af stigningen, men næppe kan gentage resultatet fra 2. etape i en flad spurt, samt Martijn Rasenberg, Burak Abay, Leo Bouvier, Giacomo Ballabio, Yoeri Havik og Tobias Nolde Jeg regner ikke med, at Martins Pluto, Sergey Rostovtsev, Roy Eefting, Nikiforos Arvanitou eller Patryk Stosz kommer med hjem.

 

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Cees Bol, Gleb Syritsa

Outsidere: Matteo Moschetti, Matteo Malucelli, Matthew Walls, Luca Colnaghi, Timothy Dupont

Jokers: Giovanni Lonardi, Alvaro Hodeg, Ryan Gibbons, Matyas Kopecky, Andrea Peron, Attilio Viviani, Nico Denz, Antonio Angulo, Clement Alleno, Alexander Salby

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2021, Sam Bennetts sejre fra 2018 og 2017, Sacha Modolos sejr fra 2016, André Greipels sejr fra 2015 og 2013, Mark Cavendishs sejr fra 2014 samt Mark Renshaws sejr fra 2012.

 

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Jasper Philipsen
Cees Bol, Gleb Syritsa
Matteo Moschetti, Matteo Malucelli, Matthew Walls, Luca Colnaghi, Timothy Dupont
Giovanni Lonardi, Alvaro Hodeg, Ryan Gibbons, Matyas Kopecky, Andrea Peron, Attilio Viviani, Nico Denz, Antonio Angulo, Clement Alleno, Alexander Salby
Alexander Konychev, Ramon Sinkeldam, Michele Gazzoli, Mirco Maestri, Martijn Rasenberg, Leo Bouvier, Giacomo Ballabio, Yoeri Havik, Tobias Nolde, Burak Abay, Martins Pluto, Sergey Rostovtsev, Roy Eefting, Nikiforos Arvanitou, Patryk Stosz, Kenneth Van Rooy, David Martin, Travis Stedman, Fabio Christen
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Turkey
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?