Optakt: 4. etape af Tour de Suisse

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det er ret specielt for et etapeløb slet ikke at have bjergetaper i den sidste del af løbet, men sådan er det i årets Tour de Suisse, hvor alle bjergene skal tackles over tre dage midtvejs. Efter den første bjergetape følger således allerede den anden af slagsen, når man for tredje gang siden 2018 vender tilbage til Leukerbad, hvor man i store træk genbruger finalen fra 2021, der lagde grunde til Richard Carapaz’ samlede sejr. Der er tale om en ganske speciel finale, hvor de stejle dele kommer relativt langt fra mål frem mod en lidt blødere afslutning, og det lægger op til et uforudsigeligt cykelløb, som sagtens kan vindes af bedste mand, som det skete for to år siden, men hvor det også kan blive en taktisk affære, der involverer lidt held, eller ende i en spurt i en lille gruppe af løbets favoritter.

Med en distance på 152,5 km, der fører feltet fra Monthey til Leukerbad, følger etapen årets trend med korte bjergetaper, og igen er der tale om en etape i to adskilte dele, hvor man i den første halvdel ganske vist befinder sig i Alperne, men holder sig i den helt flade dal, inden man i etapens anden halvdel begiver sig ind i bjergene. Startbyen ligger nær UCI-hovedkvarteret i Aigle og således i dalen midt i Alperne for foden af tirsdagens målbjerg. Her lægger man ud med at køre en omgang på en 21,4 km lang rundstrækning i dalen nord for startbyen, og den er meget enkel. Således kører mand først mod nordvest op gennem den flade dal tæt forbi Aigle, inden man i byen Vouvry efter 10,8 km vender rundt for at køre mod sydøst tilbage gennem dalen til Monthey, hvor startområdet passeres efter 21,4 km.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Efter passagen gennem start fortsætter man videre mod sydøst ned gennem den helt flade dal ad lange, lige veje frem til skisportsbyen Martigny, der nås efter 43,4 km. Her drejer man mod nordøst for nu at køre ad den helt lige og helt flade dalvej over 35,6 km, hvor der undervejs kun er ét sving. Undervejs passerer man efter 70,8 km igennem udkanten af storbyen Sion, inden man efter 80,5 km når frem til byen Granges.

Her ændrer etapen karakter. Nu forlader man nemlig dalen for at køre mod nord op ad kategori 1-stigningen Crans-Montana (14,5 km, 6,7%), idet man bruger en anden og mere velkendt opkørsel, end man gjorde i Giroen i sidste måned. Der er tale om en jævn stigning, der over de første 8 km stiger med 7-9%, inden de sidste 6,5 km med 5-7% er lettere. Toppen rundes efter 95,4 km, hvorefter en meget teknisk nedkørsel leder mod sydøst tilbage til dalen, hvor man kortvarigt kører mod nordøst ad den flade dalvej, idet man undervejs kører dagens spurt efter 113,3 km.

Umiddelbart efter spurten forlader man igen dalen ved at køre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Varenstrasse (4,2 km, 4,4%), der er en ganske jævn opkørsel med top efter 117,8 km. Derfra leder en kort og let nedkørsel mod øst og sydøst tilbage til dalen, hvor man kører mod sydøst og øst ad flade og lige veje frem til dagens Tissot-kilometer, hvor der skal spurtes om bonussekunder efter hhv. 128,5 km og 129,5 km.

Umiddelbart efter de to spurter indledes finalen, når man drejer mod nord for at køre mod nord, nordvest, sydvest og igen nordvest op ad kategori 1-stigningen Höhenweg (18,9 km, 5,6%), hvis data snyder. Således stiger de første 7,8 km med 8,6%, herunder endda jævnt med 8-11% over 4 km på den nedre del, inden der følger 5 km, der er skiftevis faldende og let stigende. Derefter tager den igen fat med 2,3 km med 7,6%, hvorefter den er let faldende over en kilometer. Slutteligt stiger de sidste 3 kilometer med hhv. 5,3%, 5,1% og 8,5%, inden man runder toppen efter 148,8 km.

Derfra resterer blot 3,7 km, der indledes med en i starten meget kringlet, men derefter helt enkel nedkørsel, der fører mod nord ned til Leukerbad, hvor de sidste 1300 m stiger med 5,1% i snit, dog med 6,5-7% over de sidste 600 m. På toppen af stigningen drejer man til venstre, og derefter er der et skarpt sving med 1300 m igen i bunden af bakken. Med 600 m igen er der endnu et sving, inden man skal igennem en rundkørsel 500 m fra stregen

Etapen byder på i alt 2789 højdemeter.

Leukerbad har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, alle gange i dette løb. Det var senest i 2021, hvor finalen var næsten den samme, dog med en anden opkørsel til mål efter finalestigningens stejle del. Her sejrede Richard Carapaz i en tomandsspurt foran Jakob Fuglsang, mens syv mand 39 sekunder senere spurtede om 3. pladsen, der blev vundet af Michael Woods. Forinden var det i 2018, hvor 21 mand spurtede om sejren på toppen, og hvor Diego Ulissi sejrede foran Enric Mas og Tom-Jelte Slagter, idet man dog her kørte en helt anden finale uden den stejle del. Tidligere var man forbi i 2006, hvor Steve Morabito kørte alene hjem med 14 sekunder ned til Jurgen Van Goolen og 16 sekunder ned til en stor favoritgruppe, hvis spurt blev vundet af Angel Vicioso foran Koldo Gil, Paolo Bettini, Jan Ullrich og Frank Schleck.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter dagens byger er billedet det samme onsdag, dvs. med en solrig start i dalen og risiko for byger i finalen. Således vil der kun være få skyer og en temperatur på 23 grader ved starten, og sidstnævnte vil endda stige til 25 grader længere fremme. Der vil være en bygerisiko på 30-45% hver gang, de bevæger sig op i højderne, herunder i finalen. Vinden vil være let til jævn (10-14 km/t) med de kraftigste styrker i finalen, og den vil komme fra forskellige retninger. Den vil starte i nordvest, være i vest, når de kører op til Crans-Montana, igen være i nordvest i bunden af sidste stigning og slutte i nordnordvest. Det giver med- og sidemedvind frem til første stigning, hvor der vil være sidevind, inden man får med og sidemedvind frem til sidste stigning. Her vil der være mod- og sidemodvind hele vejen op, og efter toppen vil der være næsten ren modvind resten af vejen.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Mattias Skjelmose på den første af de tre bjergetaper gav vidunderbørnene en gansk danske klø.

Favoritterne

I denne for Tour de Suisse meget specielle udgave, hvor de tre bjergetaper kommer som en blok relativt tidligt i løbet, fortsætter progressionen i sværhedsgrad. Efter dagens etape, der var meget let og eksplosiv, skrues der nemlig op for vanskelighederne, inden det hele kulminerer med torsdagens kongeetape. I morgen får vi betydeligt flere højdemeter på programmet, men vi savner stadig noget distance og nogle højder. Det kommer så til gengæld torsdag, hvor vi har hele pakken med både højder, distance og mange højdemeter.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Morgendagens etape er indiskutabelt vanskeligere end dagens. Begge de to stigninger er nemlig sværere end dem, rytterne var udsat for i dag, men alligevel er finalen lettere. Den sidste stigning er nemlig en sær sag. De første 7,8 km er det vanskeligste, rytterne bliver udsat for i år, og den eneste gang, vi over en længere periode nærmer os tocifrede procenter. Derfra resterer imidlertid fortsat 15 km, og de er bestemt ikke specielt vanskelige.

Det gør etapen uhyre uforudsigelig. Der er god plads til regruppering efter den stejle del, og derefter kan alt ske. Det kan blive holdt samlet til en spurt, for den sidste del er som udgangspunkt så let, at det bliver vanskeligt at gøre forskelle. Det gælder særligt, fordi der desværre vil være modvind hele vejen af både den stejle og den lette del.

Det kan imidlertid også blive meget taktisk, og det gælder særligt med Mattias Skjelmose i front. Hans hold er nemlig ganske tungt, og han vil med statsgaranti være isoleret i finalen. Det kan føre til et helt ukontrollerbart taktisk spil, hvis ikke andre tager ansvar for at sikre en spurt. Det er i hvert fald næppe en finale, hvor Skjelmose kan redde det ved selv at gøre forskellen. Skal han det, skal han formentlig gøre det på den stejle del, og så er der langt hjem.

Heldigvis kender vi lidt til finalen fra 2021-udgaven. Her så vi, at der faktisk ikke skete alt for stor udskilning på den stejle del, og derefter var det anarki. Kun Richard Carapaz havde en hjælper i form af Eddie Dunbar, men da han var slidt ned, viste ecuadorianeren sig alligevel så overlegen, at han kunne gøre forskellen, dog med Jakob Fuglsang som makker. Bag dem fortsatte anarkiet mellem de isolerede kaptajner, der i modvinden slet ikke kunne samarbejde, og derfor endte Carapaz og Fuglsang med en uhørt stor tidsgevinst, mens det i det taktiske spil, der endte som ren stop-go-kørsel, ikke lykkedes for andre at køre væk, hvorefter en ret stor gruppe spurtede om 3. pladsen i den eksplosive finale.

Denne gang er det dog lidt anderledes. Man bruger en anden opkørsel efter den stejle del, og det gør etapen vanskeligere. De 2,7 km med 7,6% efter den første nedkørsel er svære nok til, at der måske kan gøres forskelle, hvis vi har en mand med Carapaz’ styrke. Alligevel er chancen for en taktisk finale stor, særligt når modvinden vil hæmme chancerne for at gøre forskelle.

Det giver et helt åbent cykelløb. Det kan eksplodere på den stejle del, men det kan også gå som i 2021, hvor vi fik en ret stor gruppe på toppen. Herfra er det muligt, at man kan lave ”en Carapaz” og alligevel køre væk, det kan ende i en spurt, og det kan ende i noget totalt anarkistisk stop-go-kørsel, hvor det vil være en smule tilfældigt, hvem der kommer hjem med sejren.

Spørgsmålet er, om de skal køre om etapesejren også. Det kan gå begge veje. Det er den midterste af de to bjergetaper, og det betyder, at vi nu har nogle forskelle, hvor Trek med fordel kan lade udbruddet køre hjem og dermed fjerne bonussekunderne - også selvom Skjelmose jo nok skal vinde mere tid på Evenepoel inden enkeltstarten. Samtidig er det naturligt at spare på kræfterne frem mod kongeetapen, der jo er den mest voldsomme.

På den anden side er første del af etapen meget let. Man kan relativt let holde snor i udbruddet, der med nogen sandsynlighed heller ikke vil være specielt klatrestærkt. Det er dog stadig et arbejde, der skal gøres, og det kræver derfor, at der tages initiativ. Spørgsmålet er, hvem der skal gøre det.

Det bliver næppe Trek, der har et svagt hold og bare skal holde elastikken så stram, som situationen kræver. Derefter peger pilen på de hold, der efter i dag kan tro på sejren. Det gælder særligt Ag2r, UAE og Soudal. Evenepoel skød sig selv i foden ved at bringe bonussekunder i spil i dag, men har han lært af lektien? Det er jeg ikke helt overbevist om, at han har, men nu hvor han ved, at han nok skal vinde løbet via sin enkeltstart, vil jeg tro, at han er mere defensiv, og derfor er det tvivlsomt, om Soudal vil kontrollere.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Vil de to øvrige hold så? Det vil være ret sensationelt at se Ag2r kontrollere en bjergetape i et WorldTour-løb, men er det ikke dagen at gøre det? Gall var pokkers tæt på at vinde i dag, og når man relativt let kan holde udbruddet i snor, bør de vise ham så meget tillid, at de tager initiativet. Jeg er faktisk mere i tvivl om UAE. Ayuso havde det svært på den nedre del af dagens stigning, og jeg kan godt være usikker på, om han fik selvtillid nok i dag.

Hvad med de andre hold? Jeg kunne godt se Bahrain tage initiativ. Det gør de ofte, og det er ikke en dum finale for Pello Bilbao. Helt udelukke Bora og Jumbo kan man heller ikke, men det vil undre mig, hvis vi ser dem i aktion.

Jeg hælder til, at vi får samling. Havde det været et større hold end Ag2r, der havde haft Gall, havde jeg ikke været i tvivl, men jeg er usikker på, om de vil bryde vanen. Når vi har både dem, UAE samt måske Soudal som kandidater, når det er let at holde snor i udbruddet, når forskellene stadig er relativt små, og når den flade start gør, at det kan blive et udbrud, der er relativt let at hente, vælger jeg at tro, at der skabes samling, enten fordi hold tager initiativ, eller fordi det kommer tilbage af sig selv, når Trek har været nødt til at holde dem i med nogen sandsynlighed rimelig kort snor.

Hvem vil så tage initiativ i finalen? Jeg bliver ikke forbavset, hvis det igen er Soudal, der forsøger at skabe det hårde løb med et pres på Crans-Montana og på den stejle del, men det kan bestemt også blive både UAE og Ag2r, selvom der er grænser for, hvor hårdt franskmændene kan gøre det. Til gengæld tror jeg faktisk ikke, at det eksploderer på den stejle del. Jeg tror kun, at det er Evenepoel, der kunne finde på at angribe tidligt, men efter i dag bør han altså køre mere afventende.

Derfor tror jeg, at vi får en relativt stor gruppe efter den stejle del, og her vil Skjelmose være alene. Dermed kan alt ske i anarkistisk stop-go-kørsel, hvis ikke andre tager initiativ til at kontrollere. Det kunne Gall gøre, hvis han har fået Clement Berthet med over, og det kunne Ayuso gøre, hvis Jay Vine er kommet sig lidt efter styrtet, eller hvis Marc Hirschi kommer i tanker om, at han faktisk er i form. Og det kunne Soudal gøre, for hvis Evenepoel ikke har brugt James Knox til at føre, vil briten med de ben, han havde i Baskerlandet, køre finale. Om han har dem, ved vi dog ikke.

Det kan altså godt blive det anarki, vi havde i 2021, men jeg tror, at der er en god chance for, at det bliver holdt nogenlunde under kontrol. Jeg vil forvente, at der kommer angreb fra de bedste på den stejle del efter nedkørslen, men i lyset af dagens jævnbyrdighed og modvinden tror jeg, at det bliver svært at lave ”en Carapaz”. Mit bedste bud er, at Ayuso samt måske Gall er de eneste, der måske kan gøre det. Chancen for, at en eller anden kommer væk i den taktiske stop-go-kørsel i modvinden er stor, men det mest sandsynlige er stadig, at vi får en eller anden form for spurt, selvom jeg regner med en mere selektiv finale end i 2021 grundet den vanskeligere opkørsel.

Den spurt vil være speciel. Der venter en nedkørsel på måske våde veje, og selvom det kun er den øvre del, der er teknisk, kan det måske være lettere at slå et hul her end på stigningen, hvis det regner. Man skal i hvert fald ikke være for forsigtig nedad, for derefter venter kun den 1 km lange bakke. Med modvind vil en sådan spurt dog også blive meget, meget taktisk, og derfor vil den næsten med sikkerhed blive nærmest stillestående og eksplosiv. Det taler også for, at man måske kan snige sig væk med et snigerangreb - og dermed har vi altså en lidt længere liste af vinderkandidater.

Jeg vælger at pege på Juan Ayuso igen. Som jeg beskriver i analysen, vil det være min forventning, at han bare bliver bedre og bedre herfra, og med den dieselagtige kørestil, han som nævnt synes at have på bjergetaper, passer han betydeligt bedre til denne mere opslidende etape. Allerede i dag viste han sig meget stærk på sidste del af stigningen, og i denne hårdere finale vil han med sin nu klassiske comebackstil formentlig finde de gode ben tidligere, end han gjorde det i dag. I det lys er der en god chance for, at han er stærkeste mand, og er der en mand, der kører alene, er han mit bedste bud.

Jeg tror dog som nævnt mest på en spurt, men også her står han stærkt. Vi så sidste år i både Catalonien og Romandiet, at han er en storartet puncheur, og selvom det var på flad vej, bekræftede han også sin fart i Romandiet i år. Det er klart, at Skjelmose og Evenepoel også er så gode afsluttere, at han langt fra kan vide sig sikker på at vinde, men hvis jeg har ret i, at han er stærkest, vil jeg tro, at friskheden bliver afgørende. Med sit gode punch står han i hvert fald stærkt på denne etape, og derfor tror jeg, at han spurter sig en revanche.

Læs også

Optakt: Famenne Ardenne Classic

Det kan dog også blive Mattias Skjelmose igen, men som jeg beskriver i analysen, er jeg stadig bekymret for hans holdbarhed. Jeg frygter, at han bliver svagere og svagere herfra, og samtidig er jeg bange for, at han vil være mindre komfortabel på denne langt vanskeligere bjergetape. I dag lignede han stærkeste mand, men jeg tvivler på, at det vil gælde i morgen. Samtidig er det i denne finale lidt af et åg at have førertrøjen, for hvis han ikke får hjælp, er det ham, der skal kontrollere en potentielt meget taktisk finale. Det kan koste kræfter og vil betyde, at han dels er mere sårbar over for angreb og dels vil være mere mærket inden en spurt.

Når det er sagt, er der også en god chance for, at han er blevet mere holdbar. Han udvikler sig jo med stormskridt, og har han dagens ben, står han stærkt, særligt hvis det bliver så selektivt, at han ikke skal bruge for mange kræfter på at kontrollere. Modvinden vil også hjælpe ham, hvis han ikke har helt samme ben, og skal der spurtes til sidst, er chancen for en sejr stor. Med det punch, han har haft i år, er han i hvert fald den måske allerbedste afslutter, men det kræver også, at han er frisk efter en finale, hvor det ikke er sjovt at have førertrøjen, når man er alene. Det kan dog løses, hvis han slet og ret bare er den bedste og laver ”en Carapaz”.

Hvad så med Remco Evenepoel ? Som jeg beskriver i analysen, er jeg bange for, at det går den forkerte vej med hans form herfra, men sikkert er det ikke. Med sin kompromitterede forberedelse er der en chance for, at tiden arbejder for ham, og selv hvis han ”kun” har de ben, han havde i dag, kan han sagtens vinde. Han har forhåbentlig lært, at det er på 8. etape, han skal vinde løbet, og derfor bør han gribe løbet defensivt an. I dag løb han tør for kræfter, men det var også ham, der brugte langt, langt flest undervejs. At han var stærkeste mand, var i hvert fald ikke umuligt, og kører han mere afventende i morgen, bliver han svær at sætte. Udelukke et soloridt kan man aldrig med Evenepoel, men det virker for mig ikke sandsynligt. Til gengæld bekræftede en træt Evenepoel til sidst i dag, hvor hurtig han er blevet, og han har derfor al mulig chance for at vinde en spurt, også mod Ayuso og Skjelmose.

I dag var Felix Gall pokkers tæt på at vinde, men han får det vanskeligere i morgen. Finalen er lettere, og modvinden er hans modstander. Alligevel er der perspektiver. Han er relativt hurtig, men jeg har svært ved at se ham vinde en spurt mod tre så hurtige folk. Til gengæld kan han ende med at lave ”en Carapaz”. Er Ayuso ikke bedre, end han var det i dag, og er formkurven nedadgående for Skjelmose og Evenepoel, hvad der er en vis sandsynlighed for, kunne Gall godt gøre en afgørende forskel. Derudover betyder hans katastrofale enkeltstart, at han har langt mere frihed. Et snigerangreb er ganske sandsynligt i denne finale, og manden med den bedste chance for at levere det, er Gall - hvis altså også han holder niveau, for hans holdbarhed har hidtil også manglet.

Det er en ganske fremragende finale for Wilco Kelderman . Hollænderen har mange gange vist, at han er meget hurtig i denne slags spurter, og jeg vil faktisk ikke mene, at han er helt uden chance for at vinde denne spurt, hvis etapen ikke bliver kørt alt for hårdt. Det er dog stadig usandsynligt, når mine tre favoritter er så hurtige, som de er, men til gengæld betyder hans ringe enkeltstart, at han har en vis frihed. I dag var han måske den svageste i forfølgergruppen, men han passer virkelig storartet til denne afslutning, og får han en mand med på slæb, kan han slå de fleste på stregen. Det skal flaske sig, men måske er det i morgen, han bryder sin otte år lange sejrstørke.

Finalen passer til gengæld ikke godt til Cian Uijtdebroeks. Blandt de bedste på dagens etape er han den klart mindst eksplosive, og han vinder derfor med sikkerhed ikke nogen spurt. Til gengæld passer hans dieselmotor bedre til denne etape, og vi så også i dag, at han blev bedre og bedre undervejs. Hans store fordel er, at han har masser af frihed grundet den ringe enkeltstart, og det giver ham en stor fordel i en finale, der kan blive løbet mest taktiske. Lægger man dertil, at hans motor synes at blive bedre og bedre undervejs, er det bestemt ikke umuligt, at han vinder - men det sker kun via taktik.

Jeg var meget opløftet over Rigoberto Uran i dag. Det var en uventet genfødsel, men nu skal vi se, om den holder hele vejen. I Catalonien havde han også én god dag, men kun ud af tre mulige. Omvendt så vi allerede på enkeltstarten, at formen er god, og han har jo aldrig haft problemer med sin holdbarhed. Hans problem er, at han på sine gamle dage slet ikke er hurtig, og derfor vinder han ikke en spurt. Til gengæld har han trods sin flotte enkeltstart relativt stor frihed, og møder han op med de ben, han havde i dag, giver han i hvert fald sig selv en chance for et taktisk angreb - og heldigvis er manden, der aldrig angreb, begyndt at angribe nu, hvor pensionsalderen nærmer sig.

Egentlig skulle man mene, at Pello Bilbao ville have en god chance i denne spurt, men det står efterhånden klart, at det kun er på flad vej, han er hurtig. Nogen god puncheur er han slet ikke, for når det går opad, bliver han en dieselmotor, der bare holder sit tempo. Derfor vinder han ikke denne spurt, og det er et problem, at han med sin hæderlige enkeltstart ikke har alt for megen frihed. Det er dog også klart, hvem der holder mest øje med hinanden, og på den liste står Bilbao ikke. En vis frihed har han bestemt, og med det fine niveau, han havde i dag, hvor han lignede en af de stærkeste, står han slet ikke så ringe - og hvis han ikke ender bag de forreste, hvad han jo nok desværre gør, når de runder toppen, vil han jo endda kunne bruge sin sublime nedkørsel til at gøre en forskel inden målbakken.

En af dagens tabere var Romain Bardet, men han er ikke uden håb. Vi så i Catalonien, at han havde det svært på de eksplosive etaper, men var betydeligt bedre på den hårde dag. Denne mere opslidende etape passer ham i hvert fald bedre, og normalt skulle man også mene, at han kan vinde en spurt som denne. Det gør han dog næppe i kamp med hurtige folk, der er stærkere, men til gengæld har han en vis frihed efter dagens nederlag. Som Bilbao kan han også drømme om at gøre brug af en våd nedkørsel, selvom det er svært, når den eneste tekniske del kommer lige efter toppen. Formentlig skal han finde sit moment til at stikke af. Det bliver svært, men hvis han som i Catalonien rejser sig, som højdemeterne blive flere, er han ikke uden chance.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Jeg kan også godt se Tom Pidcock gøre det bedre her. Den stejle del er et problem for ham, men overlever han den, står han ikke ringe. Modvinden er en hjælper for en mand, der er meget eksplosiv, og skulle det lykkes at få en lidt større spurt til sidst, vil han i denne finale have en reel chance for at vinde, når modvinden formentlig vil gøre det meget, meget eksplosiv. Vi ved også, at han ofte skal banke lidt rust af efter en pause, hvorfor hans form kan være stigende, men det er også klart, at han som udgangspunkt står svagere på en mere ”rigtig” bjergetape som denne.

Af samme grund nævner jeg Dylan Teuns. Belgieren var en positiv oplevelse i dag, men også for ham gælder, at morgendagens vanskeligere etape er en udfordring. Modvinden gør dog også, at vi kan få en relativt stor gruppe, og med et scenarium som i 2021 vil han med nogen sandsynlighed kunne overleve. Han er en af de bedste puncheurs i denne form for spurt, der heldigvis er stejl nok til, at han kommer i spil, men det skal stadig flaske sig lidt, hvis han skal vinde, når de stærkeste alle er så hurtige, som de er.

Den sidste puncheur, der vil stå stærkt i en spurt, er Romain Gregoire. Den franske komet klarede dagens etape langt bedre, end man kunne have forventet, men usikkerheden er stor. Hvordan er hans holdbarhed? Og kan han klare en etape med flere højdemeter? Han er i hvert fald mere på udebane, men det er også sandt, at han er ubeskrevet. Får vi en større gruppe, efter den stejle del, og holder den hele vejen, kan han sidde der. Bliver det en meget eksplosiv spurt i modvinden til sidst, vil han have en ganske reel chance for at vinde.

Så er der Ion Izagirre . Baskeren var bestemt bedre end frygtet, men det står også klart, at han ikke længere er på niveau med de bedste. Det er han næppe heller i morgen, og derfor er han afhængig af en større gruppe efter den stejle del. Her kan han til gengæld godt ende med at sidde, og gør han det, vil han have en vis frihed i det taktiske spil efter dagens tidstab. Han vinder ikke en spurt og skal altså finde sit moment, men finder han det, vil han i hvert fald drage fordel af en potentiel regnvåd nedkørsel.

Hvad så med dagens sensation? Munden var helt åben og polypperne helt tydelige, da Magnus Sheffield kørte enkeltstart og endte som nr. 9. Meget taler for, at morgendagens etape bliver for voldsom, og at den nedre del bliver for stejl, men hvem tør udelukke endnu et mirakel. Kører han igen etapen som en enkeltstart, kan man sagtens se ham komme tilbage til nogle favoritter, der har lidt for travlt med at kigge på hinanden. Et problem er det dog, at han ikke er langt efter, og at han er en mand, man i den grad frygter på søndag. Derfor tvivler jeg på, at friheden rækker, men jeg ved også godt, om Skjelmose, Ayuso og Evenepoel holder mest øje med hinanden eller med Sheffield.

Michael Storer gjorde det i dag betydeligt bedre end ventet. Det er stadig usandsynligt, at han kan spille en rolle til sidst, men umuligt er det ikke, hvis etapen bliver mindre selektiv. Spurtstærk er han bestemt ikke, og derfor er det ikke en finale, der passer ham, men han har i hvert fald masser af frihed i det taktiske spil, der kan blive afgørende på denne etape.

En af dagens positive overraskelser var Harold Tejada. Det var det bedste, vi har set til colombianeren siden Touren 2020, men desværre skal vi berede os på en skuffelse i morgen. Vi har flere gange set, at en stærk start er endt med et hurtigt kollaps, og derfor vil jeg næsten forvente, at han får det svært i morgen. Omvendt har han jo åbenlyst forbedret sig, og med dagens ben har han i hvert fald en chance for at få en billet til det taktiske spil, der er hans eneste vej til sejr.

Jeg har svært ved at se andre vindere fra et favoritopgør. Neilson Powless virker for formsvag efter to nedture på tre dage, og jeg tvivler på, at Lennert Van Eetvelt kan rejse sig nok, selv hvis det bare var en dårlig dag. En genrejsning fra Gino Mäder har jeg opgivet, og selvom Jhonatan Narvaez, Rui Costa , Maximilian Schachmann, Gonzalo Serrano og Alex Aranburu klarede sig fint i dag og passer til spurten, er det efter i dag trods alt svært at se dem komme hele vejen. Clement Berthet må være ren hjælper, hvis han skulle overleve.

Jeg vil derfor runde af med at pege på mine bedste udbryderbud. Det skal være ryttere, der har tabt så meget tid, at elastikken ikke bliver for kort, og de skal have held og power, når de skal væk i en flad start. Endelig skal de klatre godt for at overleve den stejle del, men en god spurt kan også blive afgørende, særligt med den relativt kraftige modvind.

Læs også

Ny Bornholm-opvisning - rydder podiet i Odsherred

Her er det nærliggende at pege på Alexey Lutsenko. Kasakken skuffede igen i dag, men helt væk var han ikke. Han har en fantastisk evne til at ramme udbrud, og han står stærkt i den flade start. Med dagens nederlag kan han nu få den nødvendige frihed, og han er en type, der helt sikkert vil rette blikket mod etapesejre nu. Finalen passer ham fint, da han er hurtig og eksplosiv, og kommer han i problemer på bakken, hjælpes han af modvinden. Lægger man dertil, at han ofte synes at finde ekstra procent, når han rammer udbruddet, står han stærkt.

En anden god kandidat er Lennert Van Eetvelt. Jeg havde forventet betydeligt mere af belgieren i dag, men blandt de ryttere, der kan få frihed, er det svært at se, hvem der kan sætte ham. Vi ved også, at han er en glimrende puncheur til denne spurt, og han viste for to uger siden, at formen i hvert fald intet fejler. Jeg kan være bekymret for, om han vil gå i offensiven i et løb, der mest handler om at lære som klassementsrytter, og jeg frygter, at elastikken bliver for kort, men begge dele er usikkerhedsmomenter, der bestemt ikke udelukker ham som vinder.

Jeg er også nødt til at nævne Marc Hirschi. Logikken tilsiger, at han er hjælper, men han har sagt, at dette løb er et af hans store sæsonmål. Man må formode, at han har frihed til at jagte etaper, men han virker slet ikke på toppen. Han var katastrofalt langt efter i dag og har rodet meget bagerst i feltet. Omvendt ved vi, at han har været flyvende op til løbet, og det kan meget vel være, at han bare har sparet sig til at kunne vinde fra udbrud. Etapen er svær for ham, men den udgave af Hirschi, vi har set på det sidste, kan sagtens vinde her, særligt med modvind frem mod en puncheurspurt.

En anden kandidat er Gonzalo Serrano. På papiret er etapen lidt for svær, men han kan et eller andet med at finde klatrebenene til dette løb. Det gjorde han også i 2021, og nu har han gjort det igen. Han har skuffet fælt i år, men noget tyder på, at han er ved at finde de ben, han havde i efteråret, hvor han var bedre end nogensinde. Han er skabt til denne puncheurspurt, og modvinden vil hjælpe ham med at overleve hele vejen. Samtidig har han poweren til at komme afsted i fladlandet, og det gør ham til et storartet bud.

Det er Matteo Sobrero også. Han står i hvert fald stærkt i fladlandet, og noget tyder på, at den italienske lottokupon er i form efter pausen. Han kørte allerede stærkt i søndags, men det er også klart, at dette er en voldsom etape for ham. Heldigvis har han klatret bedre end nogensinde i dette forår, hvor han særligt i Paris-Nice og Baskerlandet viste, at denne etape vil være inden for rækkevidde, når han trods alt ikke skal slå folk som Ayuso og Evenepoel. Da han også er en god afslutter, står han ganske stærkt på denne etape.

Et andet bud er Damien Howson. Efter sit forfærdelige 2022 har han rejst sig i år med stærk kørsel i Tirreno og ikke mindst med sejren i Asturien. Styrtet i Ungarn satte ham tilbage og forklarer formentlig, at han ikke er helt på toppen, men han er bestemt god nok til at vinde en etape fra den rette gruppe. Han er ikke specielt eksplosiv og skal alene hjem, men det er også muligt med de klatreben, han har i år. Og så stpr han meget stærkt i forhold til at ramme udbruddet på flad vej.

Jeg vil også fremhæve Remy Rochas. Franskmanden har haft en katastrofal sæson med sygdom, men i dag viste han endelig lidt af sit potentiale. Det har han gjort de få gange, han har været skades- og sygdomsfri de seneste år, og han har et ganske højt topniveau. Han er på udebane i den flade start, hvor han skal have lidt held, men rammer han udbruddet vil han med nogen sandsynlighed være bedste klatrer.

Endelig er der Jakob Fuglsang. Danskeren er bestemt et stykke fra sin topform, men med tanke på at han i dag var sat på den sidste nedkørsel, kom han jo ganske fornuftigt op. Der er formentlig ret mange, der klatrer bedre end ham i disse dage, men han virker til at have et niveau, hvor han i den rette gruppe godt kan vinde. Han er relativt kraftfuld i fladlandet, hvor han står stærkt til at ramme udbruddet, og i denne finale, der sagtens kan blive taktisk, står det godt til for en mand, der har taget mange af sine sejre netop i taktiske finaler.

Man kunne også nævne Sergio Higuita¸ men han virker så langt fra sit niveau, at en genfødsel ikke synes sandsynlig - slet ikke på en etape med en flad start. Wout van Aert har sagt, at han er hjælper på disse tre etaper, og jeg tror, at elastikken bliver for kort for ryttere i top 29. Finalen er nok lidt for svært for Alex Aranburu, Quentin Pacher og Mikkel Honoré, der ellers gjorde det godt i dag og er eksplosive, og jeg vil tro, at det samme gælder for den Michal Kwiatkowski, vi kender i dag. Selvom han før har vundet i bjergene, har jeg svært ved at se Hugo Houle vinde her, som det også gælder for en tilsyneladende formsvag Nick Schultz og Sebastien Reichenbach, og de unge drenge Matthew Dinham, Ewen Costiou og Welay Berhe mangler nok lidt for at kunne gøre det færdigt. Jay Vine, Finn Fisher-Black, Quinn Simmons, Mauro Schmid, Sam Oomen Mikael Cherel, James Knox og Mattia Cattaneo må være rene hjælper, og Antonio Tiberi synes at mangle for meget efter sin lange pause, mens Koen Bouwman er forslået og tillige hjælper. Endelig har Andreas Kron efterladt et overraskende formsvagt indtryk både i Aargau og på 2. etape.

Feltet.dks vinderbud: Juan Ayuso

Øvrige vinderkandidater: Mattias Skjelmose, Remco Evenepoel

Outsidere: Felix Gall, Wilco Kelderman, Cian Uijtedebroeks, Rigoberto Uran, Pello Bilbao

Jokers: Romain Bardet, Tom Pidcock, Dylan Teuns, Romain Gregoire, Ion Izagirre, Magnus Sheffield, Michael Storer, Harold Tejada, Alexey Lutsenko, Lennert Van Eetvelt, Marc Hirschi, Gonzalo Serrano, Matteo Sobero, Damien Howson, Remy Rochas, Jakob Fuglsang

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Richard Carapaz’ sejr fra 2021, hvor finalen var næsten den samme som denne, men kun de sidste 600 m helt identiske. Du kan tillige gense Diego Ulissis sejr fra 2018, hvor kun de sidste 600 m var de samme som i år.

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE