Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Tour of Oman

Optakt: 4. etape af Tour of Oman

12. februar 2022 23:29Foto: Sirotti

Anthon Charmig bekræftede sit enorme potentiale med en fornem sejr på 3. etape, men Uno-X får med det samme kam til deres hår i deres forsøg på at forsvare trøjen. Søndag gælder det nemlig en sand Tour of Oman-klassiker på den knaldhårde Bousher al Amerat-rundstrækning, hvor verdensstjerner som Chris Froome og Alberto Contador før har angrebet hinanden, men med modvind i hele finalen viser historien, at en reduceret massespurt er et sandsynligt udkomme.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

 

Ruten

I 2013 introducerede arrangørerne en ny nøgleetape, der sluttede med flere passager af den hårde Bousher al Amerat-stigning, inden man kørte ned til en finale i området med landets mange ministerier i udkanten af Muscat. Det gav anledning til et helt fantastisk løb, og derfor blev en svagt modificeret udgave af samme etape anvendt i 2014. Igen blev det stærkt underholdende, og siden da har denne etape været på programmet hvert eneste år med ret forskellige udfald fra gang til gang, indtil man i 2019 ændrede på formatet ved at tilføje et langt, fladt stykke til sidst. I år vender man tilbage til den gamle model - dog med en ny afslutning ved operahuset og dermed en lille forlængelse af det flade stykke - som før har kunnet bruges offensivt af klassementsrytterne, selvom det i de senere år har vist sig, at de mest hårdføre afsluttere har haft overhånden, især nu hvor etapen kommer inden Green Mountain, der kan give anledning til et ønske fra klassementsrytterne om at spare sig.

 

Etapen har ry for at være en kort sag, og det er også tilfældet i år, hvor de bare 119,5 km fører feltet fra Al Sifah til målet ved Royal Opera House Muscat, og selvom den er ændret i forhold til tidligere, er finalen den kendte. Startbyen ligger ved kysten sydøst for hovedstaden Muscat, men i et område, hvor kyststrækningen er ganske kuperet. Fra start kører man mod nord og nordvest ad kystvejen, der byder på to små bakker efter hhv. 1,5 km (1,5 km, 10,1%) og 5,0 km (1,7 km, 6,4%), hvorefter det falder let ned mod en fladere del af kysten. Det er således relativt fladt, når man herefter fortsætter hen langs vandet mod vest og nord, idet man dog efter 16,5 km skal passere endnu en bakke (1,3 km, 7,5%).

 

Læs også
Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

 

Efter 27,0 km når man frem til Al Jissah, hvor man kører dagens første spurt og tager hul på nogle for løbet velkendte stigninger. Således kører man mod nordvest op ad stigningen Al Jissah (1,4 km, 9,0%), der er stejlest på den anden del, hvor de sidste 500 m stiger med 10,0%, og har top efter 31,0 km, inden man kører mod nordøst ud til Al Bustan helt ude ved vandet, hvor man foretager en U-vending for derefter at køre tilbage mod sydøst den modsatte vej via stigningen Al Wadi Al Kabir (1,9 km, 6,3%), der er ganske let, men mod slutningen har to 500 m-segmenter med hhv. 7,4% og 11,5%, inden toppen rundes efter 38,0 km.

 

Efter den hårde start bliver det lettere. Et længere let faldende stykke fører mod nordvest ned mod centrum af Muscat, men kort inden vandet vender man rundt for at køre mod syd og sydvest ind mod ørkenen. Det sker i terræn, der er let stigende, indtil det flader ud, når man vender rundt for atter at køre mod nordvest med retning mod hovedstaden.

 

Her rammer man den svære rundstrækning med Bousher al Amerat-stigningen, som de allerede har været oppe over på den foregående etape. Først klatrer man mod nordvest fra den nemme side, hvor den stiger med 6,8% over 3,2 km og har en blød start, men også en kilometer med 9,6%. Efter toppen, der kommer efter 74,5 km, kører feltet videre ned til Muscat, hvor man vender rundt, og derefter kører en hel omgang på den 29,5 km lange rundstrækning, der er helt simpel. De første 3,4 km består af Bousher al Amerat fra den stejle side, hvor den stiger med 8,8% i gennemsnit og er uhyre jævn og monoton, inden der efter toppen, som kommer efter 89,0 km, følger en nedkørsel og et kort fladt stykke. Herefter foretager man en U-vending for igen at køre op ad stigningen fra den nemme side, hvor toppen rundes efter 104,0 km. Der vil være bjergpoint på toppen af stigningen de første to gange, mens den sidste indlagte spurt med bonussekunder kommer ved sidste passage af toppen.

 

Herfra mangler 15,5 km. De består af den sidste, faldende del af rundstrækningen, hvorefter man fortsætter mod nordvest og nordøst igennem fladt terræn tilbage til byen og afslutningen ved operahuset, som ligger helt ud til vandet. Over de sidste 5 km er der to skarpe sving lige efter 4 km-mærket, hvorefter vejen kun har bløde kurver, inden man rammer den 1,2 km lange og 7 m brede opløbsstrækning. Det stiger ganske let mellem de to sving, og de sidste 1500 m falder ganske let.

 

Mens man i finalen skulle over stigningen flere gange i 2014 og 2015, venter der denne gang samme antal passager som i alle øvrige udgaver. I 2019 havde man som sagt et helt nyt mål hele 27 km fra toppen af sidste stigning, men i år er afstanden nogenlunde, som den plejer. Man har dog for første gang mål ved operahuset og ikke ved Turismeministeriet, og det betyder, at toppen af sidste stigning kommer 15,5 km mod tidligere 13,5 km fra mål.

 

Etapen byder på i alt 2138 højdemeter.

 

I 2013 var vi vidne til et stort drama, hvor Sky med et brutalt tempo skabte stor udskilning. På den stejle stigning angreb Vincenzo Nibali, men han blev hurtigt passeret Alberto Contador, der var første mand på toppen. Richie Porte kørte ham ind forud for sidste stigning. 16 ryttere ramte bunden, hvor gruppen eksploderede, inden Contador angreb igen. Cadel Evans fulgte efter, men han blev overhalet af Chris Froome og Joaquim Rodriguez, der lukkede hullet til Contador. Trioen endte med at spurte om sejren, og det var Froome, der viste sig som hurtigste mand, inden Daryl Impey var første mand over stregen fra en 7-mand stor forfølgergruppe, der tabte bare 4 sekunder.

 

I 2014 angreb Chris Froome igen på den sidste stigning, og kun Rigoberto Uran kunne følge ham. Stærk modvind gjorde det umuligt at holde forfølgerne bag sig, og i stedet angreb Uran, Vincenzo Nibali og Peter Sagan på nedkørslen. De holdt feltet bag sig, og det var naturligvis Sagan, der var hurtigst af de tre. I 2015 blev etapen aflyst på grund af stærk vind, mens den har været overraskende lidt selektiv i de seneste tre udgaver. I 2016 endte næsten 40 mand med at spurte om sejren, og det var Edvald Boasson Hagen, der slog Greg van Avermaet og Marco Canola og derved sikrede sig sin anden etapesejr i løbet. I 2017 lykkedes det efter mange forsøg endelig Alexander Kristoff at komme med hjem, og han havde ingen problemer med at vinde spurten foran Sonny Colbrelli og Greg van Avermaet i en gruppe på næsten 50 mand. Da etapen sidst blev benyttet i 2018, overlevede bare 24 mand, og dengang havde danske Magnus Cort ingen problemer med at vinde en spurt uden andre sprintere, mens Giovanni Visconti og Alberto Bettiol måtte tage til takke med hhv. 2 og 3. pladsen.

 

 

Læs også
Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

 

Læs også
Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

 

Vejret

Historien viser, at vindretningen er altafgørende for udfaldet af denne etape, og sprinterne vil glæde sig over, at det vil blæse relativt kraftigt fa nord. Som altid vil solen skinne fra en skyfri himmel med en god temperatur på 25 grader, men der vil være en tiltagende nordlig vind, der i løbet af etapen vil øge sin styrke fra 8 til 20 km/t. Det giver sidemodvind på den første halvdel af etapen, inden der vil være først sidemed- og siden sidemodvind frem mod rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på den nemme side af stigningen og medvind på den stejle del. Efter sidste passage af toppen vil der være modvind på nedkørslen og derefter først sidemodvind, siden sidevind og slutteligt sidemodvind på turen ind gennem byen. Der vil være sidemodvind over de sidste 3 km.

 

Favoritterne

Nøjagtig som vi så det på 2. etape af Saudi Tour, er Anthon Charmig ved at udvikle sig til en ganske fremragende puncheur, og den unge dansker har nu bragt sig i en gunstig position i forhold til at jagte den samlede sejr. Det helt store slag skal naturligvis slås på mandag på Green Mountain, men man skal bestemt ikke undervurdere søndagens korte og intense etape.

 

Vi kender etapen fra tidligere, og den har haft ret forskelligt udkomme. Debutudgaven i 2013 var fantastisk og gav anledning til et vildt klassementsslag, og det mønster gentog sig i 2014. Siden dengang har det været sværere at gøre forskelle, og meget har vist sig at afhænge af vindretningen. Er der modvind på sidste stigning, ender det ofte i en spurt, mens medvind giver større muligheder. Samtidig betyder det forhold, at etapen nu kommer før Green Mountain ofte, at de store navne sparer lidt på krudtet, hvilket givet bedre muligheder for sprinterne. Sådan var det ikke i de første udgaver, hvor det var den store chance for at få revanche efter et nederlag på det grønne bjerg.

 

Det er en meget farlig etape for Charmig, der efter Niklas Egs exit består af bare to ryttere, som kommer fra udviklingsholdet. Han er altså næsten helt alene, og det kræver bare et knips med fingrene at isolere ham på denne etape. Det kan skabe en ganske interessant dynamik, hvor han kan blive enormt sårbar. På de sidste to etaper vil han formentlig få hjælp af andre hold, der vil gå meget målrettet efter etapesejren, men søndag kan det blive et problem på en etape, der kan lægge op til en meget taktisk finale.

 

Heldigvis kan han glæde sig over, at vi får en ret hård modvind på sidste stigning og indløbet til mål. Som sagt plejer det at betyde, at vi får en reduceret massespurt på alt mellem 25 og 60 mand, og det betyder, at han kan drømme om, at det bliver svært at gøre forskelle, og at vi efter stigningerne får et større felt, der vil gå efter en spurt. Han risikerer dog fortsat, at vi på toppen af stigningen har en lille gruppe af klatrere, og så kan han blive meget sårbar på det flade, hvor han kan blive angrebet i ét væk.

 

I første omgang er det dog en udbrudssejr, man skal holde øje med. Det er den slags etaper, hvor det kan være lidt svært at se, hvem der skal jagte, og udbrud er før kommet langt på denne etape. Jeg forventer i hvert fald en meget aggressiv start, og vi kan meget vel få et både stort og stærkt udbrud. Når det er etableret, er det interessant at se, hvad der sker, når Uno-X kun har to unge ryttere til at føre.

 

På den baggrund tør jeg ikke udelukke, at en gruppe holder hjem, men det vil kræve, at rytterne har tabt tid. Ellers kan vi forvente, at UAE, Quick-Step, Intermarché og Arkea, der alle må tro på den samlede sejr, vil give en hånd med. Jeg tror dog også, at der er en god chance for, at UAE vil være opsatte på at gå efter etapesejren, og det samme kunne være tilfældet for det meget aktive DSM, hvis de har misset udbruddet. Jeg vil derfor stadig tro, at vi får et samlet felt, men en udbrudssejr kan ikke udelukkes.

 

På rundstrækningen vil der næppe ske meget på den første stigning, hvor der vil være modvind, men det kan der ske på den anden. Det er både den sværeste, og det er her, at der er medvind. Her kan man sagtens se, at vi får angreb, og hvis en lille gruppe af klatrere kører væk på toppen, kan en isoleret Charmig meget vel se nogle af rivalerne køre væk. Et muligt scenarium er, at en sådan gruppe kan holde hele vejen hjem.

 

Jeg tror dog mest på, at det vil gå i stå, når vi rammer den kraftige modvind. Jeg føler mig overbevist, om at der vil komme angreb på sidste stigning, men kan vi stole på historien, kører man ikke hjem fra bakken, når modvinden er så kraftig. Der var ret mange bakkestærke sprintere, der viste god form i dag, og derfor tror jeg mest på, at vi igen får en reduceret massespurt, men der er flere muligheder. Vi kan få en lille gruppe af klatrere, der afgør det efter anden eller tredje stigning, og det kan blive taktisk ukontrollerbart for Charmig (hvis han kan følge dem alle hele vejen til toppen). Det tredje scenarium er som sagt en udbrudssejr.

 

Læs også
Giro d’Italia: Favoritten (*****)

 

Med min tro på en spurtsejr vælger jeg at pege på Amaury Capiot. Belgieren er som type meget lig Edvald Boasson Hagen, Alexander Kristoff og Magnus Cort, der er de tidligere spurtvindere af denne etape, og han har vist fremragende form med sejren i Marseille og god spurtstyrke både i Frankrig og her. I dag var han ikke alt for langt fremme, men der var hans opgave også at hjælpe Elie Gesbert , og derfor kan vi næppe lægge alt for meget i resultatet. Det er en stigning, der kan være på grænsen, men med modvinden tror jeg på, at han overlever og allerede nu tager karrierens anden sejr. Gesbert selv er også en god kandidat, hvis de bedste klatrere kører væk. Han bekræftede sin storform i dag, og han er ikke helt langsom på stregen. For at slå Rui Costa skal han dog snige sig væk i en taktisk finale.

 

Hans værste rival i en spurt kan meget vel blive Ryan Gibbons. Sydafrikaneren bekræftede igen i dag, at han er flyvende fra sæsonstart, og han er den i særklasse mest holdbare sprinter. Til gengæld spurter han efterhånden meget sjældent, og han synes ikke at have fordums hurtighed. For at vinde skal han formentlig have et lidt hårdere løb, men han kan sagtens ende i en gruppe, hvor han er eneste sprintertype. I det tilfælde står han stærkt. UAE har imidlertid også et meget stærkt kort i Rui Costa. Skulle det blive klatrerne, der afgør det, vil han nemlig formentlig være hurtigst, og han er altid pokkers snu i en taktisk finale. Jeg tør heller ikke helt udelukke, at Fernando Gaviria klarer den. Al logik siger, at den er for hård, men han har klatret overraskende godt i 2021 og senest på 2. etape i Saudi Tour. Modvinden giver ham en chance, selvom den ikke er stor.

 

Kan Kaden Groves overleve? Hans holdbarhed er svært varierende fra løb til løb, men når han er kørende, klatrer han fint. Hans form kan være lidt svær at vurdere, for han så skidt ud i Valencia, men han har kørt nogle gode spurter her. I dag tog han den med ro, og min fornemmelse er, at formen ikke rækker til at vinde, men efter at have set hans klatring på 1. etape af Dauphiné sidste år må han ikke være uden chance.

 

Jeg var overrasket over at se, hvor godt unge Paul Penhoet gjorde det i dag. Det er klart, at morgendagen byder på mere klatring, og han kan meget vel få det for svært, men modvinden bør give ham en chance. Han er meget uprøvet på dette niveau, men han har en vis holdbarhed. Det er klart, at han i en spurt nu skal klare sig uden sit hidtil så suveræne tog, men i et lille felt vil det gå nemmere på egen hånd. Han har vist, at hans fart vil føre ham et stykke.

 

Dagens største overraskelse var måske Hugo Page. Jeg havde ikke set den unge Intermarché-rytter køre så fremragende på denne stigning, og det vidner om, at han bør komme med hjem i morgen. Han er ikke en rigtig sprinter, men han er hurtig, som vi så på 1. etape, da Tom Devriendt tabte hans hjul. Jeg vil blive forundret, hvis han faktisk er hurtigste mand, men han er så ubeskrevet, at han sagtens kan overraske - ikke mindst hvis det har været knaldhårdt. Til gengæld får Intermarché næppe Devriendt med hjem. I et hårdt løb har de Rein Taaramae og Jan Hirt, der begge så godt ud i dag, men de skal snige sig væk i en taktisk finale for at vinde, og til det er Taaramae nok bedste bud.

 

En anden hurtig herre, der burde have en chance for at komme over disse bakker, er Milan Menten . Det var netop en reduceret massespurt, der gav ham den store sejr i Kroatien sidste år, men her er klatreudfordringerne vanskeligere. Hans kørsel i Marseille og Besseges har vist, at han bestemt ikke er flyvende, og jeg anser det som mest sandsynligt, at han falder fra. Er han med hele vejen, burde han blandt de holdbare afsluttere i dette felt dog stå med fornuftige kort på hånden.

 

Dagens etape endte som en skuffelse for Søren Kragh, men han bør stadig sidde med i feltet i morgen. Blandt de holdbare folk i dette felt bør han i en spurt bestemt ikke være uden chance, selvom det er mange år siden, han sidste har kørt en spurt. Alternativt er han måske bedste bud på en mand, der kan udnytte manglende kontrol til at snige sig væk til sidst. Som alternativ har DSM Kevin Vermaerke, der er hurtig, men han vinder kun en spurt, hvis vi kun har klatretyper tilbage. Holdets klatrer, Henri Vandenabeele, vinder næppe denne etape, selvom formen er fremragende for det unge stortalent.

 

Hos Euskaltel overraskede Carlos Canal positivt i dag. Med den kørsel bør han have en god chance for at komme med hjem, og han har de seneste dage vist, at han er ganske hurtig. Slå de bedste kan han ikke, men i dag så vi, at i et hårdt løb vil kunne sidde tilbage som en af de hurtigste. Normalt er denne slags spurter også god for Antonio Angulo, men han er efter noget sygdom ikke på toppen.

 

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor godt Stan van Tricht klatrer. Han vil formentlig finde det for hårdt, men han er stadig så ubeskrevet, at han må tilskrives en chance. Han er ganske hurtig, og sidder han der til sidst, bør han ikke være helt uden mulighed for faktisk at gøre det færdigt. Til gengæld vil det undre mig meget, hvis Mark Cavendish klarer disse bakker. Bliver det for hårdt, vil Quick-Step kunne spurte med Mauro Schmid, men han er ikke spurtstærk nok. I et hårdt løb vil Fausto Masnada utvivlsomt være blandt de bedste, men han skal snige sig alene væk for at vinde.

 

Læs også
Bora-profil langer hårdt ud efter sit eget hold: Jeg kan ikke beskrive min skuffelse

 

Gazprom har Marco Canola, der normalt burde være en god kandidat i en spurt som denne. Italieneren har imidlertid virket uhyre formsvag fra start, og jeg har svært ved at se ham overleve. Bedre chance har Dmitry Strakhov, der synes i form og engang var ganske hurtig. Han synes bare at være stoppet med at spurte, men måske han kunne genfinde de gamle sprinterevner. En anden option er Michal Kukrle, der også har en spurt, mens holdets klatrer, Denis Nekrasov, har svært ved at vinde i denne finale.

 

Hos Cofidis var Szymon Sajnok overraskende god i dag. Det vil stadig stride mod al logik, hvis han skulle komme med de bedste hjem, men helt udelukkes kan det ikke. Han spurter ikke meget længere, men i dette felt burde han faktisk have en reel chance for at gøre det færdigt. Til et hårdt løb er det efter i dag svært at tro, at den hurtigste af de tre klatrere, Davide Villella, kan spille en rolle, og det er ikke en finale for Sander Armee og Hugo Toumire.

 

Naturligvis skal Anthon Charmig også nævnes, men han får meget svært ved at vinde. Det skal i hvert fald ske gennem et hårdt løb, men i en lille gruppe vil det være hans opgave at forsvare sig, og det gør det næsten umuligt at vinde. Skal det lykkes, skal det formentlig ske gennem en spurt mellem klatrere, hvor han viste sig overraskende hurtig på 2. etape i Saudi Tour. I en flad spurt har han dog ikke vist megen hurtighed, og Costa bliver svær at slå.

 

Astanas udviklingshold har Gianmarco Garofoli, der burde kunne begå sig i en reduceret spurt, men han skuffede i dag og har næppe farten til at vinde. Den velkørende Harold Martin Lopez vinder næppe i denne flade finale. Bardiani får ikke Luca Colnaghi med hjem, og Filippo Zana er næppe typen, der vinder en taktisk finale. De kan få halvhurtige Johnatan Cavaveral med hjem, men han har ikke farten til at vinde. Hos Burgos kan man måske få de halvhurtige Jetse Bol og Alex Molenaar med hjem, men heller ikke de vil kunne vinde en spurt. Hos Novo Nordisk kan Charles Planet måske lave et resultat i en spurt, hvis han kommer med hjem.

 

Feltet.dks vinderbud: Amaury Capiot

Øvrige vinderkandidater: Ryan Gibbons, Kaden Groves

Outsidere: Paul Penhoet, Hugo Page, Milan Menten, Søren Kragh, Fernando Gaviria

Jokers: Rui Costa, Elie Gesbert, Kevin Vermaerke, Carlos Canal, Stan van Tricht, Mauro Schmid, Fausto Masnada, Rein Taaramae, Dmitry Strakhov, Szymon Sajnok, Anthon Charmig

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Magnus Corts sejr fra 2018, Alexander Kristoffs sejr fra 2017, Edvald Boasson Hagens sejr fra 2016, Peter Sagans sejr fra 2014 og Chris Froomes sejr fra 2013. Bemærk, at mål var placeret andre steder i alle tilfælde, men at stigningerne var de samme, og det gælder også stort set for distancen fra top til mål.

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Amaury Capiot
Ryan Gibbons, Kaden Groves
Paul Penhoet, Hugo Page, Milan Menten, Søren Kragh, Fernando Gaviria
Rui Costa, Elie Gesbert, Kevin Vermaerke, Carlos Canal, Stan van Tricht, Mauro Schmid, Fausto Masnada, Rein Taaramae, Dmitry Strakhov, Szymon Sajnok, Anthon Charmig
Marco Canola, Gianmarco Garofoli, Antonio Angulo, Mark Cavendish, Michal Kukrle, Jetse Bol, Alex Molenaar, Denis Nekrasov, Henri Vandenabeele, Jan Hirt, Davide Villella, Johnatan Canaveral, Charles Planet
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Oman
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?