Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Tour of Oman

Optakt: 4. etape af Tour of Oman

14. februar 2023 10:12Foto: John Long / Team Cofidis

Matteo Jorgenson imponerede stort og tæmmede de stejle procenter på mandagens spritnye bjerg, og dermed har han bragt sig i pole position inden onsdagens store slag på Green Mountain. Inden vi kommer så langt, venter der imidlertid endnu en nyskabelse, når løbets puncheurtyper kan se frem til at få en chance i en ganske interessant og helt ny finale ved Yitti Hills, hvor en stejl bakke efterfølges af en flad afslutning.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA OG VOLTA AO ALGARVE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

De ellers ret konservative arrangører af det omanske løb har i den grad været i deres kreative hjørne, da de designede årets rute. Dagen efter den første nyskabelse venter nemlig endnu en af slagsen, når rytterne på næstsidstedagen for første gang skal slutte ved Yitti Hills. Det giver en vis tilbagevenden til fortiden, for hvor løbet i de første år havde nogle klassiske og velkendte finaler for løbets puncheurs, har denne slags afslutninger været fraværende i de senere år. Derfor vil de eksplosive folk juble over udsigten til en ny puncheurfinale, der byder på en 1600 m lang bakke med top bare 900 m fra stregen. Dermed er der lagt op til rigtig klassikerfest dagen inden løbets store finale på Green Mountain.

 

Etapen er også speciel af andre årsager, idet det med en distance på hele 204,9 km er helt usædvanlig lang. Den går fra Izki til Yitti Hills, og hvor startbyen ligger dybt inde i ørkenen ganske langt fra hovedstaden Muscat, ligger målet helt ude ved vandet umiddelbart øst for landet hovedby. Derfor består den indledende del af ren transport ud mod havet, og man lægger ud med at køre mod øst ad let stigende og senere let faldende vej, inden der venter et længere let stigende stykke, som går mod nordøst frem til dagens første spurt, som kommer efter 52,4 km.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Her drejer man mod nord med direkte kurs mod Muscat, og nu følger en lang fase, hvor man snor sig i en generel nordlig retning. I starten er det let stigende, men over ca. 70 km falder det herefter ganske let. Efter ca. 125 km når man frem til udkanten af Muscat, hvor man drejer mod øst for at køre parallelt med vandet igennem fladt terræn frem til den anden spurt, som kommer efter 155,7 km. Nu bliver vejen en smule mere kuperet, når man kører mod først øst, siden nordøst og slutteligt igen øst hen langs vandet.

 

Her indledes finalen, når drejer mod sydøst for at køre hen langs vandet ad en vej, der er ganske kuperet med hele tre mindre bakker. Først stiger det ganske let, indtil man skal op ad den ikke-kategoriserede Wadu Al Kabir (1,2 m, 4,3%), der har top efter 189 km. En kort nedkørsel leder videre mod sydøst, inden man med det samme skal videre op ad Al Jissah (2,5 km, 6,9%), der efter en lidt blødere start slutter med først 1000 m med 6,0% og siden 1200 m med 8,9%.

 

Toppen rundes efter 194,1 km, hvorefter de sidste 10,8 km indledes med en nedkørsel, der leder videre mod nordøst. Herefter bliver det kortvarigt fladt, når man kører mod sydøst, syd og slutteligt sydvest direkte frem til bunden af stigningen Yitti Hills (1,6 km, 6,6%), der stiger med 7-8% over den første kilometer og siden 3,7% frem mod toppen som rundes efter 204,0 km, hvorefter de sidste 900 m er først let faldende over 300 m og siden let stigende over 600 m. Der er et skarpt sving i bunden af bakken, som går ad en ganske snoet vej, indtil man på toppen drejer skarp til højre for at køre frem til en U-vending med 550 m igen.

 

Etapen byder på i alt 1447 højdemeter.

 

Yitti Hills har ikke tidligere været brugt som mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

 

 

 

STREAM VUELTA A ANDALUCIA OG VOLTA AO ALGARVE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Varmen er generelt tiltagende, og det kan rytterne mærke tirsdag, hvor der venter endnu en skyfri dag. Ude i ørkenen vil temperaturen toppe på 33 grader, men det vil være betydeligt mere behageligt i finalen ved kysten, hvor vi taler 26 grader. Inde i ørkenen vil vinden komme fra syd og bare være let (7.14 km/t), mens den i finalen ved kysten vil komme fra nordøst med en let til jævn styrke (16-17 km/t). Det giver indledende sidevind og derefter generelt medvind ud mod vandet, men når vinden vender rundt bliver det i stedet sidemodvind, også når man kører hen langs vandet. Slutteligt får man sidevind hen over bakkerne, dog med medvind på Al Jissah og på sidste stykke frem til sidste stigning, hvor der igen vil være sidevind. Efter toppen vil der først være sidemedvind og siden sidemodvind over de sidste 550 m.

 

Favoritterne

Ikke overraskende gav Jabal Haat os et noget klarere indtryk af styrkeforholdet, end Quriyat-stigningen gjorde det forleden, men bjerget skabte ikke de forskelle, mange nok havde håbet. Det blev igen en meget eksplosiv afgørelse domineret af de mere eksplosive typer, og det er fortsat så tæt i toppen, at alt kan forandres på Green Mountain, hvor vi bør se betydeligt større forskelle, end vi har set hidtil, og hvor det ikke bliver så eksplosivt, som det har været hidtil.

 

Eksplosivitet er dog fortsat et tema et døgns tid endnu. Tirsdag gælder det nemlig løbets anden nyskabelse med den helt nye puncheurfinale - en type afslutninger, som løbet tidligere havde mange af, men som vi har set færre af de seneste år. På mange måder kan etapen sammenlignes med fredagens Muscat Classic, og næstsidste stigning er da også Al Jissah-stigningen, som blev brugt som sidste stigning i fredags, idet den denne gang skal bestiges fra den modsatte side.

 

Det kan være lidt svært at gennemskue, præcist hvor hård den er. De sidste to bakker er ganske stejle, og Al Jissah er også ret lang. Den kan skabe en del udskilning, men da den efterfølges af lange, lige veje, virker det ikke realistisk med succesrige angreb allerede her. Slaget skal formentlig slås på den sidste bakke. Her er 1200 m med 7-8% ganske seriøst, men de sidste 1500 m er også lettere. Bakken er ikke svær nok til, at de bedste bare kører væk, og derfor vil der formentlig gå noget taktik i den over de sidste 1500 m, hvor den let kan gå i stå. Det kan åbne døren for taktiske angreb, så man måske kan snige sig væk og undgå en spurt, men det er nok ret sandsynligt, at Lotto, UAE eller Astana, der har hurtige folk med stærke hjælpere, vil holde farten høj efter toppen, så vi undgår nogen stor regruppering.

 

Derfor forventer jeg også en relativt selektiv finale, der vil være hårdere end i fredags. Dels er der denne gang ikke benhård modvind, og dels kommer bakken denne gang så tæt på mål, at vi ikke får tid til den regruppering, vi fik forleden. Den kan stadig komme, hvis den går i stå, men jeg vil tro, at særligt UAE med Davide Formolo og Lotto med Sylvain Moniquet, men også Astana med Harold Tejada kan have en interesse i at sikre, at det går så stærkt, at tungere folk ikke kommer tilbage. Mit gæt vil derfor være, at vi får en spurt i en relativt lille gruppe.

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

Jeg anser det nemlig som givet, at udbruddet bliver hentet. Vi har fået så store forskelle nu, at der sagtens kan komme kamp om at komme afsted, hvormed vi kan få et større og stærkere udbrud. Movistar vil elske, at et ufarligt udbrud tager bonussekunderne, men jeg vil tro, at vi vil se, at UAE, Cofidis og Lotto samt måske også Astana og Soudal vil tage ansvar og sikre, at der bliver samling. Vinden vil være relativt svag og derfor ganske ufarlig, og jeg forventer derfor et samlet felt frem mod de tre bakker. Her er den første ganske blød, inden jeg forventer, at vi måske vil se angreb og i hvert fald et hårdt pres på Al Jissah, hvorefter slaget skal slås på Yitti Hills-bakken til sidst. Selve spurten er relativt uproblematisk, for selvom de der er et sving med bare 550 m igen, vil gruppen formentlig være så lille, at det ikke bør handle alt for meget om positionering. Der vil dog være en ganske pæn modvind i en endda let stigende finale, og derfor handler det om ikke at åbne for tidligt.

 

Jeg vælger at gå med Axel Zingle. Det burde være en helt perfekt finale for den eksplosive puncheur, der på 1. etape bekræftede sin fornemme fart i stigende finaler, men han har også været en smule svingende. Han var syg i Muscat Classic, men rejste sig heldigvis på 1. etape. På 2. etape sad han godt placeret, men bakken viste sig for hård, og han gled baglæns, da Bora lagde pres på til sidst. Man kan på den baggrund godt frygte, at etapen kan gøres så hård, at han falder fra, men vi taler trods alt om en bare 1200 m lang bakke. Det burde han kunne klare med den fine holdbarhed, han viste på Mallorca, og hvis han spurter, som han har gjort hidtil, har jeg svært ved at se, hvem der skal slå ham til sidst, særligt fordi han har Jesus Herrada til at køre lead-out. Derfor tror jeg, at Cofidis tager deres anden etapesejr. Falder han alligevel fra, kan Herrad også spurte, men selvom han viste sit punch i går, bør han ikke have farten til at vinde, når det kun stiger let, som vi så i spurten i fredags.

 

Ag2r har nærmest ryttere til overflod til denne etape, men det bedste kort er Andrea Vendrame. Italieneren burde være skabt til denne afslutning, men jeg kan godt være en anelse usikker på både hans fart og form. Jeg havde nemlig nok forventet at se ham klare gårsdagens finale en anelse bedre, men han var trods alt så langt fremme, at han bør klare denne bakke. Spørgsmålet er bare, hvor frisk han vil være i kamp med mere holdbare typer, og dertil skal lægges, at han synes at have tabt en del fart i forhold til det, vi så tidligere. Hans spurt var ikke helt overbevisende i fredags, men i denne hårdere finale vil han formentlig slippe for at spurte mod de to mand, der slog ham, og så ser det pludselig ganske lovende ud. Ag2r trænger til en sejr, og den kan Vendrame helt sikkert levere i denne finale, særligt fordi han vil sidde med flere folk til at køre lead-out. Får han det for hårdt, kan Greg Van Avermaet nemlig også køre denne spurt, for han bekræftede sin fine form i går, men i dag er han efterhånden blevet så ”langsom”, at jeg tvivler på, at han kan vinde. En tredje kandidat er den uhyre formstærke Stan Dewulf , men han har næppe farten til at vinde og ender formentlig med at køre lead-out. En formsvag Oliver Naesen vil vi næppe se helt fremme.

 

En anden rival kunne være Maxim Van Gils. Belgieren brokkede sig over maveproblemer i dag, og i det lys var hans 10. plads jo ganske pæn. Man kan naturligvis være bekymret for, om han er helt frisk i morgen, men med det, han viste i dag, sidder han naturligvis også fremme i morgen. Han har vist sig hurtigere i flade spurter, end jeg først antog, og særligt i fredags så det lovende ud, hvis ikke han havde åbnet en alt for lang spurt i den hårde modvind. Med lidt bedre timing ligner han en mand, der har farten til at slå alle andre end Zingle, og modsat franskmanden får han det i hvert fald ikke for hårdt. Derfor kunne han meget vel tage sæsonens første sejr.

 

UAE har også en god kandidat i Diego Ulissi, og efter dagens flop fra Davide Formolo må det være et stort mål at tage etapesejr og 10 sekunder til italieneren. Ligesom Van Gils kan han ikke få etapen hård nok, og derfor kunne vi meget vel se Formolo lægge det pres, der skal give ham en god chance. Han har ikke virket så hurtig som tidligere, men af og til hiver han en kanin op af hatten, som da han pludselig slog Aranburu i Limousin sidste sommer. Det er klart, at han ikke vinder, hvis han spurter, som han har gjort hidtil i år, senest i fredags, men denne let stigende spurt passer ham virkelig godt, hvis de får det gjort hårdt nok. Med endnu en Limousin-spurt kan sæsonens første sejr vente. Et alternativ er Ryan Gibbons, der burde være et fremragende kort i denne finale, men nedturen i fredags giver ikke den store optimisme, og nu er der vel også en ide i at gå efter bonus med Ulissi. Selvom han har klatret godt i år, må finalen være for håd for Pascal Ackermann, der heller ikke synes helt på toppen.

 

En virkelig spændende kandidat er unge Francesco Busatto, der er skræddersyet til denne afslutning. Han er så grøn, at vi stadig er ved at lære ham at kende og at fornemme både hans sande holdbarhed og fart, men vi så i hvert fald i fredags, at han burde have farten til at vinde her. Spørgsmålet er bare, om han har samme fart i denne lidt hårdere finale, når han er helt uprøvet på dette niveau. Det finder vi ud af i morgen, men han er bestemt en helt reel vinderkandidat. Intermarché har også Arne Marit, der har klatret godt de seneste par dage, men denne finale bør være for hård, og det gælder også for Tom Paquot, selvom han klarede sig uventet godt i dag.

 

Jeg er meget spændt på Jordi Warlop. Belgieren viste helt nye evner med sit flotte ridt i onsdags, men han skal stramme sig an, hvis han også skal være med i denne finale. Omvendt er det jo en helt ny holdbarhed, hvis rækkevidde vi slet ikke kender, og særligt hvis den går i stå til sidst, har bakken ikke en længde, der udelukker, at han kan være med. Overlever han først, har han helt sikkert farten til at vinde. Falder han fra, vil formstærke Mauri Vansevenant køre en god spurt, men jeg tvivler på, at han kan slå folk som Van Gils og Ulissi, der i hvert fald ikke falder fra. Finalen bør være for hård for Tim Merlier.

 

Hvad så med fredagens vinder? Jenthe Biermans har spurtet forbilledligt i år, og denne let stigende spurt passer ham som fod i hose. Han er manden, der kan slå Zingle, hvis han overlever, men gør han det? Det tvivler jeg på. Han kom kun over fredagens stigning som allersidste mand, og dengang havde han tid til at komme sig, ligesom han var hjulpet af kraftig modvind. Derfor tror jeg, at denne finale bliver for hård, også fordi han ikke har set godt ud de sidste dage. Hvis til gengæld han sidder der, kan det sagtens blive til endnu en sejr. Finalen bør være for hård for David Dekker, der ikke har vist spor at fordums holdbarhed.

 

Bora har en god kandidat i Ide Schelling. Hollænderen skuffede mig lidt i går, men i dag bekræftede han, at formen er fin. Denne finale burde i hvert fald ikke være for hård, men jeg er blevet lidt i tvivl om hans fart. I hvert fald spurtede han lidt skuffende både i fredags og på Mallorca, og jeg føler mig ikke helt overbevist om, at han er helt hurtig nok til faktisk at vinde. Omvendt er det ikke meget, vi har set ham spurte i denne slags finaler, og han har bestemt potentiale til at overraske positivt.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

Jeg blev meget overrasket over Matteo Jorgenson i dag, men han har jo lignet en mand i flyvende form fra start. Som U23 var han også ganske hurtig på flad vej, men det har vi slet ikke set i hans professionelle tid. Senest var han slet ikke fremme i fredagens spurt, og derfor er det lidt svært for alvor at tro på ham. Omvendt har han jo bekræftet sit punch både i dag og i går, og man kan derfor ikke udelukke, at han kan overraske. Holdet har også Max Kanter, der er en af de få sprintere, der kan drømme om at overleve, men når han ikke klarede den i fredags, klarer han den næppe heller her.

 

I dag fik vi bekræftet, at Alexey Lutsenko er langt fra sin topform, og derfor er det nok lidt svært at se ham vinde her. I forvejen er han ikke alt for hurtig i denne form for spurt, og vi så da også i fredags, at han gled langt tilbage efter at være blevet sat op af Tejada. Han skal i hvert fald bruge et hårdt løb for at vinde, men det er svært at tro, at han kan slå folk som Van Gils og Ulissi, der ikke falder fra - særligt med den form, han har vist.

 

Kern Pharma har Roger Adria, der burde kunne køre denne finale, selvom det er tydeligt, at han ikke er på toppen. Han bekræftede i fredags, at han bestemt ikke er helt langsomt i en let stigende spurt som denne, men den stiger desværre ikke så meget som den spurt, hvor han choksejrede i Occitanie sidste år. Dengang tog han mig på sengen, og det kan han naturligvis gøre igen, men det vil overraske mig meget, hvis han også vinder her.

 

Hos Bingoal kan Lennert Teugels køre en hæderlig spurt som i fredags, men helt fremme kan han ikke være. Burgos har den meget formstærke Victor Langellotti, men han går maksimalt i udkanten af top 10, og det kræver et hårdt løb. Finalen er for svær for alle Human Powered Healths hurtige folk, og hos Ukyo kan Benjamin Prades måske lave et resultat, som han gjorde hæderligt i fredags. Hos Terengganu kan Jeroen Meijers eller Jambaljamts Sainbayar måske ende i top 20, og hos Uno-X bliver finalen nok for hård for den ellers formstærke Louis Bendixen ¸ der kom til kort i fredags, ligesom den i hvert fald bør gøre det for Kristoffer Halvorsen .

 

Feltet.dks vinderbud: Axel Zingle

Øvrige vinderkandidater: Andrea Vendrame, Maxim Van Gils

Outsidere: Diego Ulissi, Francesco Busatto, Jordi Warlop, Greg Van Avermaet, Jenthe Biermans

Jokers: Ide Schelling, Mauri Vansevenant, Matteo Jorgenson, Ryan Gibbons, Alexey Lutsenko, Jesus Herrada, Roger Adria, Stan Dewulf, Max Kanter, Louis Bendixen

 

STREAM VUELTA A ANDALUCIA OG VOLTA AO ALGARVE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Axel Zingle
Andrea Vendrame, Maxim Van Gils
Diego Ulissi, Francesco Busatto, Jordi Warlop, Greg Van Avermaet, Jenthe Biermans
Ide Schelling, Mauri Vansevenant, Matteo Jorgenson, Ryan Gibbons, Alexey Lutsenko, Jesus Herrada, Roger Adria, Stan Dewulf, Max Kanter, Louis Bendixen
Lennert Teugels, Victor Langellotti, Benjamin Prades, Jeroen Meijers, Pascal Ackermann, Arne Marit, David Dekker, Tom Paquot, Tim Merlier, Harold Tejada, Niklas Eg, Rein Taaramae, Floris De Tier, Giovanni Carboni, Jambaljamts Sainbayar
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Oman
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?