Optakt: 4. etape af Vuelta a Burgos

Ruten

Efter en dag i bjergene og et første slag mellem favoritterne håber sprinterne at få en anden og sidste chance på løbets næstsidste dag. Denne gang har arrangørerne imidlertid været lidt mere tro mod deres natur, og selvom der ikke er tale om en klassisk puncheurfinale, har man alligevel funder plads til en lille bakke på den sidste kilometer. Den kan måske trætte benene lidt, men en massespurt kan kun undgås, hvis vinden blæser kraftigt over det åbne og flade Burgos-plateau.

Med en distance på 163,0 km er der tale om endnu en kort etape, som fører feltet fra Bodegas Nabal (Cumiel de Izan) til Roa de Duero. Fra start kører man mod sydøst via et let faldende stykke, inden det begynder at stige let, mens man kører mod nordøst. Herfra snor man sig mod syd og sydvest via er par småbakker, indtil man når etapens sydligste punkt. Nu går det mod nordvest og siden nord op til Aranda de Duero, stadig i fladt terræn med enkelte mindre bakker.

Bakkerne bliver færre, når man derfra kører mod nordvest og nordøst op til etapens nordligste punkt, hvor forplejningen er placeret efter 101,0 km. Nu går det mod vest og slutteligt sydvest ned til den afsluttende rundstrækning, hvor man kører de sidste 7 km mod syd ned til Roa de Duero, inden målstregen krydses for første gang efter 127,0 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 36 km lange runde, der er henlagt til området vest for byen. Først går det mod sydvest og siden nord igennem let stigende terræn, inden det kortvarigt flader ud. Dernæst fortsætter man mod nordvest, nordøst, øst og slutteligt syd igennem terræn, der hovedsageligt er let faldende.

 Slutteligt når man frem til målbyen, hvor man modsat forrige passage kører en tur rundt i centrum. Efter at være passeret igennem to rundkørsler drejer man med 2 km igen til højre i endnu en rundkørsel, inden man med 1,3 km igen foretager en U-vending, der leder ind på en bakke, der indledes med 3%, indtil man med det samme drejer til venstre i endnu en U-vending, hvorefter det stiger med 4-5%. Med 640 m igen drejer man til højre, hvorefter det stiger med 1,9%, inden vejen bugter sig først til højre og siden til venstre over de sidste 500 m, hvor det først falder let og siden er fladt. Med 220 m igen rammer man den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1225 højdemeter.

Roa de Duero har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i 2006-udgaven af dette løb, hvor Carlos Torrent vandt en massespurt foran Simone Cadamuro og Jose Joaquin Rojas.

Vejret

I dag var varmen umenneskelig, og det vil den være igen fredag. På en skyfri dag ventes temperaturen at toppe på 36 grader, og samtidig vil vinden atter lægge sig. Således vil der blot være en let vind fra sydvest, hvilket efter indledende med- og modvind giver et længere sidevindsstykke forud for forplejningen. Derefter vil der være sidemod- og modvind ned mod rundstrækningen, hvor der først vil være med-, siden sidemed- og slutteligt sidemodvind ned mod målbyen. Her får man modvind, indtil der er sidevind på de sidste 640 m.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Favoritterne

Med dagens magtdemonstration fik Remco Evenepoel sendt et kraftigt signal til Giro-rivalerne om, at de ikke skal tro, at de vinder meget tid på ham i bjergene i et italiensk løb, hvor han ventes at knuse dem på enkeltstarterne, og han har nu kurs mod et hattrick af etapeløbssejre i en sæson, hvor han har kørt netop tre løb. Heldigvis får de slagne stjerner en chance for at sunde sig lidt inden et muligt nyt uppercut fra det belgiske vindunderbarn på lørdag på Lagunas de Neila. I hvert fald er der for de lette folk lag top til fred og ro på fredagens etape.

Dagens etape blev ellers en påmindelse om, at det ikke skal blæse meget, før den spanske højslette kan blive til en sand slagmark, men desværre for sidevindshungrende cykelfans ser det ud til, at klassementsrytterne kan ånde lettet op. Vinden lægger sig nemlig, og selvom det vil blæse mere, end det gjorde på den næsten vindstille 2. etape, ligner det ikke dagen for aggressiv kørsel. Bortset fra et længere sidevindsstykke umiddelbart inden forplejningen, hvor det er for tidligt at sætte ind, er retningen heller aldrig helt rigtig, og selvom der måske kan opstå en mulighed på rundstrækningen, virker det usandsynligt. Dagens etape vil nok atter sørge for en vis nervøsitet og positionskamp frem mod de væsentlige retningsændringer på rundstrækningen, og man kan da heller ikke udelukke, at et forsøg vil blive gjort, men det bør ikke være blæsende nok til at skabe festfyrværkeri.

Det ligner derfor en klassisk sprinteretape. De små hold vil atter sende folk afsted i et udbrud, der sikkert nok engang etableres fra km 0, og herefter vil det være op til Deceuninck at tage kontrol. De har to missioner i form af dels et trøjeforsvar, dels en spurtsejr, og selvom udbruddet med 99,9% sikkerhed ikke er en trussel mod Evenepoel, vil de gøre alt for også at vinde etapen med Sam Bennett. Hjælp kan ventes fra FDJ og måske også NTT, mens UAE med sine fire mand nok igen er nødt til at satse på, at andre hold gør arbejdet. De har trods alt kun en sprinter, en lead-out man og to ryttere, der begge har kurs mod en samlet top 10. Bortset fra den uro, vinden kan give, bør udbruddet således blive kørt ind, og vi går således mod en massespurt.

Denne gang kan sprinterne glæde sig over, at der ikke er en bakke af samme kaliber som på 2. etape, men til gengæld er selve finalen let stigende. Procenterne er beskedne og selve spurten flad, men det vil i hvert fald kunne trætte benene på de lidt tungere folk. Samtidig vil der igen stilles krav til positioner frem mod hårnålesvingene, hvor vejen tillige er smal, og slutteligt bugter vejen sig også så meget, at et tog vil være betydende. Finalen er dog ikke mere kringlet efter hårnålesvingene, end at meget kan reddes, hvis man har gode ben på bakken.

Denne gang er det svært at være meget skråsikker i forhold til favoritter. Vi så forleden, at Fernando Gaviria er fuldt tilbage, men hans tog er nærmest ikke-eksisterende. Her var FDJ og Deceuninck stærkest, men til gengæld skuffede særligt Sam Bennett med en halvtam spurt, som han også gjorde det i sæsonstarten. Alligevel er Gaviria og Bennett formentlig de to klart hurtigste, og bakken bør kun være til fordel for dem begge. Lige nu ligner Gaviria hurtigste mand, og sidder han rigtigt, vil han formentlig vinde, men spørgsmålet er, om det vil lykkes at finde det rette hjul én gang til.

Derfor peger jeg igen på Sam Bennett. Ganske vist er det bekymrende, at hans spurter har været under 2019-standarden, som dog også var nærmest skræmmende, men vi ved også, at han altid bliver bedre i et etapeløb. I dag så han langt mere overbevisende ud i sidevinden, og noget kunne tyde på, at han er ved at finde benene. Det var en skuffelse, at toget med Yves Lampaert, Shane Archbold og Michael Mørkøv blev sat til vægs af FDJ på de sidste meter i går, men indtil da havde de været altdominerende. Deres lead-out men klatrer også bedre end FDJs - i hvert fald med undtagelse af Archbold - og derfor vil de formentlig have en større chance for at holde stand i denne finale. Lykkes det, kan Bennett formentlig se frem til at starte spurten fra bedste position, og så bør han være hurtig nok til at gøre det færdigt.

Det kræver dog, at han ikke har Fernando Gaviria på hjul. Efter at han gav Ackermann prygl i Kina i efteråret, har han lignet den supersprinter, han engang var, og selvom han ikke vandt en etape, var han hurtigere end Bennett i Emiraterne også. Gårsdagens spurt var naturligvis særlig, da det handlede mere om hans høje fart gennem svinget, men hans berømte kick syntes også tilbage på selve opløbsstrækningen. Han viste tillige lidt af sin gamle positioneringssans ved at finde Arnaud Demares hjul, men med kun Maximiliano Richeze til hjælp, skal han atter have held og styrke til at ramme rigtigt i positionskampen. Det kan blive svært i lyset af de problemer, han har haft i netop den, og derfor skal han bruge lidt held og snilde for atter at vinde, selvom han lige nu ligner hurtigste mand.

Det var herligt at se FDJ-toget forleden. I gamle dage var Jacopo Guarnieri sublim som lead-out man, og da han efter føring fra Ramon Sinkeldam vandt kampen mod Archbold og Mørkøv, viste han lidt af sin gamle klasse. Lykkes det igen, er det slet ikke en ringe spurt for Arnaud Demare, der kun har fordel af bakken, som dog gerne måtte have varet hele vejen. Til gengæld er helt toget tungt, og man kan tvivle på, om de kan vinde fronten i en stigende finale. Det har jeg min tvivl om, og vi ved, at Demare ikke har Bennetts og Gavirias fart. Lykkes det igen for toget, kan det imidlertid godt blive til fransk sejr efter dagens nedtur for en uheldig David Gaudu.

Det mest interessante spørgsmål er måske, hvordan Trek griber det an. Forud for løbet var Matteo Moschetti deres førstesprinter, men 2. etape indikerede, at han stadig mangler meget efter sit lårbensbrud. Derfor er denne hårde spurt, som ellers passer en mand, der er blevet nr. 2 på Hatta Dam måske ikke ideel, og derfor virker det sandsynligt, at de i stedet satser på Edward Theuns eller måske endda Jasper Stuyven, der kan se en ide i at prøve på en bakke som denne. Hvis Moschetti er frisk, bør han være nr. 1, og han er formentlig også den eneste med farten til at vinde, efter at han knuste Ackermann to gange på Mallorca. Er han det, kan han meget vel få det bedste lead-out, for et tog med Mads Pedersen, Theuns og Stuyven vil formentlig være stærkest af alle på en bakke. Satser de på Theuns - og det er nok mest sandsynligt efter Moschettis nedtur - bliver det sværere, da belgieren gang på gang har vist, at han mangler farten, men et perfekt lead-out fra Pedersen og Stuyven åbner trods alt muligheder, præcis som de vil gøre det for Stuyven, hvis der satses på ham.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Giacomo Nizzolo måtte på 2. etape sande, at hans tog lader meget tilbage at ønske. Denne gang kan han imidlertid regne med, at Max Walscheid ikke er sat af, og dermed står han lidt stærkere. Alligevel skal han have held i sprøjten i positionskampen, som han ikke mestrer i samme omfang som tidligere. Heldigvis betyder position mindre i dette løb, og bakken vil altid være til fordel for den relativt klatrestærke Nizzolo. Alligevel bliver det svært at slå de hurtigere folk, der tillige for Bennetts vedkommende tillige kan drage fordel af et bedre tog.

Matteo Trentin er normalt ikke hurtig nok i en flad spurt, men skal han vinde, er denne etape måske chancen. Bakken taler i hvert fald til fordel for italieneren, der blandt de hurtige er den klart mest klatrestærke. Han kan også finde trøst i det fornemme arbejde, CCC har leveret, hvor særligt Szymon Sajnok har været god i positionskampen. Det er Trentin også selv, og derfor ligner det et topresultat, men farten rækker nok alligevel ikke til at vinde.

Davide Cimolai var rasende over 2. etapes halsbrækkende finale, men denne gang kan han ikke brokke sig. Tværtimod burde bakken være god for en mand, der endda har vundet en Paris-Nice-etape i en stigende finale. Toget med Rick Zabel og Tom van Asbroeck er også blandt de stærkeste, og Cimolai er normalt også god til positionskampen. Man kan tvivle på, om han er hurtig nok til at vinde, men skal det ske, er dette ikke den værste finale til at muliggøre det.

Det er også nærliggende at fremhæve Jon Aberasturi. På 1. etape viste han imponerende klatreform, og på 2. etape viste han nok engang, at han er en ørn i positionskampen. Hans problem er, at han er Jon Alene i Verden, og det gør det i sagens natur næsten umuligt at vinde, når han altid har en hurtigere mand foran sig. Bakken burde være til hans fordel, og han er sikkert garant for endnu et topresultat, men sejren er desværre en anden historie.

Måske er det også en afslutning for Juan Jose Lobato og Mikel Aristi. Begge mangler lidt fart på flad vej, men i en stigende spurt excellerer de. Desværre er de begge - særligt Lobato - svage i positionskampen, men med skud i stængerne på bakken kan de måske kompensere herfor. Deres fart i den flade spurt er for lav til sejren, men bakken gør et godt resultat muligt.

Af samme grund vil jeg fremhæve Timo Roosen, Pascal Eenkhoorn og Alex Edmondson. Edmondson kom forleden til kort i positionskampen, hvor han er helt, helt alene, men Eenkhoorn spurtede sig til en top 10. Roosen fik sin chance på 1. etape, men var uheldig med en punktering i finalen, og det kunne derfor være hans chance nu. Ingen af dem er voldsomt hurtige, men efter en lille bakke har de tre klatrestærke folk med lidt held mulighed for et topresultat.

Det samme gælder for Enrique Sanz . Også han foretrækker lidt hårdere spurter, og denne synes at passe ham næsten perfekt. Han må være meget revanchelysten efter styrtet forleden, men også han lider under at være alene til slut. Heldigvis er han god til at positionere sig, og da han særligt sidste år syntes at have fundet en helt ny fart, er han måske værd at holde øje med.

Endelig vil jeg pege på Alex Aranburu. Den baskiske puncheur havde faktisk tænkt sig at spurte forleden, men blev bremset af styrtet. Han får det meget svært i positionskampen, som han gjorde på 1. etape, men her viste han fremragende form ved at avancere til 4. pladsen fra en håbløs plads i bunden af bakken. Stigningen her er for let til, at han kan vinde, men sidder han fornuftigt - og det bliver nok svært - kan han lave et resultat.

Bakken betyder, at Mark Cavendish, Damiano Cima og Riccardo Minali næppe kommer helt frem, og jeg tror også, at den bliver lidt dyr for den ensomme Martin Laas, der punkterede i gårsdagens finale . Lionel Taminiaux og Baptiste Planckaert kan gøre det pænt, men de mangler fart.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Arnaud Demare

Outsidere: Matteo Moschetti, Giacomo Nizzolo, Edward Theuns, Matteo Trentin, Davide Cimolai

Jokers: Jasper Stuyven, Jon Aberasturi, Juan Jose Lobato, Timo Roosen, Alex Edmondson, Mikel Aristi, Enrique Sanz, Alex Aranburu