Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Tour de Langkawi

Optakt: 5. etape af Tour de Langkawi

14. oktober 2022 23:51Foto: Getty Sport

Jakub Mareczko viste igen, hvorfor han er kongen af de asiatiske massespurter ved at vinde en etape også i sin tredje optræden i løbet, og nu drømmer han utvivlsomt om at gøre det igen. Lørdagens 5. etape lægger nemlig med 100 flade kilometer til sidst op til endnu en massespurt, men forinden skal rytterne over en lang stigning, der måske kan kaste grus i maskineriet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Efter den meget lette fredagsetape skrues der lidt op for vanskelighederne lørdag. Her venter nemlig løbets næstlængste etape, og derudover har man undervejs fundet en ganske lang stigning. Den har imidlertid top med mere end 100 km til mål, og da det herfra er lige så fladt, som det plejer, taler meget for endnu en spurtafgørelse, selvom vi har nået et punkt i løbet, hvor man og til ser, at et udbrud kan snyde feltet.

 

I alt skal der tilbagelægges den for løbet lange distance på 172,0 km mellem Kuala Kangsar og Kulim. Fra start er det ganske enkelt, når man snor sig mod nord og nordøst igennem det malaysiske fladland frem til den første spurt, som kommer efter 34,2 km. Det flade terræn fortsætter lidt endnu, mens man kører videre mod nordøst, men hurtigt drejer man mod sydvest for at passere tværs gennem et højdedrag. Det sker via kategori 2-stigningen Sumpitan (7,6 km, 5,3%), hvis data snyder. Den starter således med en kilometer med hele 10,4%, hvorefter der følger tre kilometer med bare 1-2%, inden den slutter med 3,6 km med 6-9%.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 

Toppen rundes efter 62,5 km, og herfra resterer fortsat hele 109,5 km, der indledes med en let nedkørsel, som leder mod sydvest tilbage til fladlandet. Herfra er resten af etapen helt flad, når man kører mod først nordvest og siden nordøst frem til den anden spurt, som er placeret efter 101,9 km. Kort efter drejer man mod nordvest for at køre igennem fladlandet frem til dagens sidste spurt, som er placeret efter 149,0 km i etapens nordligste punkt. Her vender man rundt for at køre mod sydvest ind til målbyen igennem helt fladt terræn, og her venter en helt flad, men lidt kringlet afslutning. En lang, lige vej afbrydes med 1500 m igen af en blød kurve, inden man drejer til højre to gange i rap med hhv. 700 m og 600 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til mål.

 

Etapen byder på i alt 1621 højdemeter.

 

Kulim har tidligere været målby for løbet i 2018, hvor Andrea Guardini spurtede sig til sejr på åbningsetapen, i 2013, hvor Theo Bos vandt en massespurt, og i 2007, hvor Maximiliano Richeze var hurtigste sprinter. Jelajah Malaysia var forbi i 2017, hvor Brendon Davids vandt fra et udbrud, og i 2012, hvor Jai Crawford gjorde det samme.

 

 

 

 

 

 

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Vejret

Skal vi gentage os selv endnu engang? Det bliver endnu en skyet dag med fugtig varme, dog denne gang med en temperatur i målbyen på ”kun” 29 grader. Risikoen for tordenbyger vil denne gang være 60-75% gennem eftermiddagen, og der vil være en let vind (7-13 km/t) fra først nord, men hovedsageligt fra nordvest. Det giver en lang dag med mod- og sidemodvind frem til sidst spurt, hvorefter man får sidevind ind mod Kulim. Det varer ved stort set hele vejen, men der er et kort medvindsstykke frem mod svinget med 1500 m igen, hvorefter der vil være sidevind igen resten af vejen.

 

Favoritterne

Man forstår godt, at Tour de Langkawi altid har været kendt som et sprinterparadis. Vi er halvvejs inde i løbet, og vi har allerede haft tre massespurter. Nu ser vi endda ind i en weekend, hvor meget taler for, at vi vil opleve yderligere to massespurter.

 

Der er imidlertid en betydelig forskel på de to etaper. Hvor søndagens etape er helt flad, kort og meget, meget let, byder lørdagens etape på noget ganske atypisk for det malaysiske løb. Her er etaperne som regel enten helt flade eller deciderede bjergetaper, men i morgen udsættes rytterne for en mellemting.

 

Stigningen undervejs skal nemlig tages seriøst. Den gennemsnitlige stigningsprocent på 5,3% snyder, fordi den har tre næsten flade kilometer undervejs. Samlet set er der tale om næsten 5 km stigning med ganske seriøse procenter, og det er således en opkørsel, der kan sætte alle sprinterne til vægs, hvis klatrerne skulle få lyst til at spille med musklerne.

 

Toppen kommer med mere end 100 km igen, og derfor giver det jo dybest set ingen mening at forsøge noget. Stigningen er trods alt ikke svær nok til, at podiekandidaterne bør kunne køre fra hinanden, og skulle det endelig ske, at Hugh Carthy fik skovlen under Ivan Ramiro Sosa, ville colombianeren med sit stærke hold med statsgaranti komme op igen.

 

Alligevel tror jeg, at EF vil køre cykelløb. Det ser man ofte i denne slags løb, hvor klatrerne dybest set kører rundt og keder sig i seks dage, mens de venter på to stigninger. Det amerikanske mandskab har absolut intet at miste ved at se, hvad der sker, hvis de åbner for gassen, og derudover har det en dejlig sidegevinst. Marijn van den Berg er nemlig en af de mest holdbare sprintere, og han har al mulig grund til at håbe på et hårdt løb.

 

Etapen er også lang, og udbrud holder som regel hjem én gang i dette løb. Derfor vil jeg tro, at der kommer lidt kamp om at komme afsted denne gang, men før eller siden vil vi få dannet en gruppe. Herefter vil jeg forvente, at Movistar tager kontrol, og mon ikke de kan regne med støtte fra de sprinterhold, der også arbejdede i dag, nemlig Astana, Alpecin og UAE. Det er også tænkeligt, at vi vil se Lotto arbejde, nu hvor de i dag var så tæt på.

 

Når de rammer stigningen, regner jeg med, at EF går bersærk. Gør de det, vil vi på toppen formentlig bare have en lille gruppe af klassementsryttere, men de bedste bør ikke kunne sætte hinanden. Der vil komme en stor regruppering, og vi vil igen få samlet et felt.

 

Herefter kan der ske to ting. Det kan gå helt i stå, og vi kan få næsten total samling igen, men det er også muligt, at Astana, EF og Movistar er klar på at udnytte, at de har holdbare sprintere. Sker det, kan vi få et forfølgelsesløb over de sidste 100 km, og så kan det ende med en reduceret massespurt.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Jeg ser altså i alt tre scenarier. Det kan være, at jeg er helt gal på den, at stigningen bliver kørt stille og roligt, og at vi få en enkel sprinteretape i et fuldt felt. Det kan også være, at EF går grassat, og at vi efterfølgende får enten total regruppering eller et forfølgelsesløb, der fører til en reduceret massespurt i stil med den, vi så på 1. etape. Uanset hvad ser jeg ikke udbruddet have mange chancer. Får vi et samlet felt, vil de nævnte sprinterhold sørge for, at vi får samling, og hvis vi får et forfølgelsesløb, vil udbruddet komme tilbage af sig selv.

 

Selve spurten er igen teknisk. Opløbet er dobbelt så langt som i dag, og derfor bliver positioneringen ikke helt så afgørende, som den var det i dag. Det vil dog stadig være vigtigt at sidde rigtigt i dobbeltsvinget, når opløbet er bare 600 m langt, og det er således endnu en finale, hvor man kommer langt med et godt tog.

 

Det kan gå begge veje, men jeg vælger at tro på en reduceret massespurt. Jeg vælger at tro på EFs kørelyst, og Astana, EF og Movistar burde have en interesse i at holde folk som Jakub Mareczko og Sebastian Molano bag. Begge vil også have ganske begrænset støtte, for holdene er små, og de vil formentlig lade deres klatrere og måske også deres holdbare sprintere blive foran. Sker det, får de svært ved at komme tilbage.

 

I det lys vælger jeg at pege på Gleb Syritsa. Russeren viste sig i Europa meget, meget lidt holdbar, men på 1. etape klatrede han strålende. Det gjorde han også på gårsdagens bjergetape, og derfor er det svært at tro, at han ikke vil være med til at spurte. Jeg tror, at han kan få svært ved at vinde i det fulde felt, men det er ikke udelukket. Han har imponeret med sin positionering, og på fart ser det kun ud til, at Molano og Mareczko er mærkbart hurtigere. Yevgeniy Gidich kørte et godt lead-out i dag, men det var desværre for tidligt. Han får ikke den bedste opsætning, men han bør sidde så godt, at han kan være med i kampen om sejren.

 

Når jeg peger på ham, skyldes det imidlertid, at jeg tror, at de tungeste falder fra. Sker det, vil han formentlig være den hurtigste. Det var han i hvert fald i spurten på 1. etape, og får vi samme felt i morgen, vil han efter alt at dømme være det igen. Han vil også som minimum have Gianni Moscon og sikkert også Gidich som lead-out man, og med sin gode positionering tror jeg på, at han vil sidde så godt, at han kan tage sin anden sejr.

 

Min tro på den reducerede spurt får mig også til at pege på Erlend Blikra som nr. 2. Nordmanden har virkelig imponeret med sin fart, der har overgået mine forventninger, og hans spurt på 1. etape viste, at han bestemt kan true Syritsa. Det kniber lidt med positionskampen i de store felter, hvor et lead-out fra Stian Fredheim ikke helt er nok, og derfor vinder han ikke den fulde massespurt. I det lille felt burde den norske duo dog kunne anbringe ham så godt, at han har en chance for at tage en inden løbet ganske uventet sejr. Det kræver dog, at han kommer med hjem, og da han normalt er ganske tung, er det bestemt ikke sikkert. Fredheim bør klatre bedre og kunne derfor ende som en plan B, der dog nok får lidt svært ved at vinde.

 

En af løbets skuffelser har været Max Kanter, men dette er virkelig hans store chancer. Han er formentlig den mest holdbare sprinter i dette løb, og derfor har han god glæde af et hårdt løb. Desværre har han positionering og fart været skuffende hidtil, og vi har set, at Mathias Norsgaard mangler farten til at køre et lead-out mod de ”rigtige” tog, hvis vi får en fuld massespurt. Derfor skal han komme bagfra for at vinde, og det synes han lige nu ikke at kunne. I det lille felt står han dog med gode kort. Vi så på 1. etape, at Norsgaard her sagtens kunne være med, og normalt er Kanter også selv god i positionskampen. Hidtil har både Syritsa og Blikra virket hurtigere, men inden løbet havde jeg regnet Kanter som den hurtigste af de tre. Særligt efter et hårdt løb er det muligt, at han kan bevise det igen.

 

Det kan også blive endnu en chance for Lionel Taminiaux. Belgieren er ikke nogen stor klatrer, men med de ben, han havde i Binche, vil han formentlig overleve her. Falder Mareczko definitivt fra, kan han tage sin chance, som han gjorde på 1. etape. I et reduceret felt kommer han ret langt med et lead-out fra Jason Osborne og ikke mindst Sjoerd Bax, og med den fart, han viste, da han vandt i Dunkerque, bør han nok kunne true Syritsa, Blikra og Kanter.

 

Sebastian Molano viste på 2. etape, at han formentlig er den hurtigste i løbet, og han kan vinde i begge scenarier. Han klatrede ganske horribelt på 1. etape, og det tyder ikke på, at han har sine gode klatreben med til Malaysia, men normalt burde han klatre bedre end både Syritsa og Blikra. Var det bare lidt rust efter en pause, han skulle banke af på 1. etape, burde han kunne klare denne stigning. Skal han spurte i et reduceret felt med et lead-out fra Ryan Gibbons, har jeg svært ved at se, at de ovennævnte kan slå ham. Også i en stor spurt har han en god chance, når han er hurtigst. I dag gik det som frygtet galt i positionskampen mod de to supertog fra Lotto og Alpecin, og den risiko er stor igen i morgen. Denne gang er opløbet dog længere, og det giver bedre mulighed for, at han kan bruge den imponerende fart, han viste på 2. etape. Falder han fra, vil Gibbons spurte, men han har ikke længere farten til at vinde i dette felt.

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

Manden, der kan true Molano på fart, er Jakub Mareczko. Igen i dag bekræftede han, at han stadig er pokkers hurtig i de helt lette løb, men vi ved også, at han er pokkers tung. Hvis ikke vi får det fulde felt i morgen, sidder han ikke med hjem, og derfor er hans eneste chance også den store massespurt. Får vi den, vil han imidlertid også være min favorit. Toget med David van der Poel og ikke mindst Taminiaux var akkurat lige så stærkt som ventet, og det vil de være igen i morgen i den kringlede finale. Kan Taminiaux igen aflevere Mareczko godt efter dobbeltsvinget, er han så hurtig, at det formentlig kun er Molano, der måske kan gå forbi.

 

Det andet supertog er Lottos, og det bekræftede de i dag, hvor de endelig forstod, at Rüdiger Selig er et bedre kort end Reinardt van Rensburg. Derfor må man også formode, at de i morgen igen satser på tyskeren, men det kræver, at vi får den fulde massespurt. Selig er nemlig meget tung, og derfor vil han skulle slå folk som Molano og Mareczko for at vinde. Det er svært, for selvom han meget vel igen kan blive sat op fra spids af Van Rensburg, får han denne gang vanskeligere ved at vinde mod hurtigere folk, når opløbet er dobbelt så langt. På den anden side var han så overbevisende i dag, at det bestemt ikke er umuligt. Falder han fra, vil Van Rensburg spurte igen, men de foregående etaper har vist, at han mangler farten. Et tog med Carlos Barbero og måske Jarrad Drizners vil i den i den tekniske finale føre langt, men ikke langt nok til, at han kan vinde.

 

Det var synd at se Craig Wiggins styrte i dag, hvor han ellers havde chancen for at bekræfte den fart, han viste på 2. etape. Jeg aner desværre ikke, om han har slået sig, men det er klart, at det forringer hans chancer ganske mærkbart. I forvejen ved vi, at han er meget, meget tung, og han kommer således kun med hjem, hvis vi får det fulde felt. Det er dog også en mulighed, og er han sluppet heldigt fra dagens styrt, ved vi nu, at han har farten til at vinde. Det kræver med et svagt hold lidt held i positionskampen i den kringlede finale, men den klarede han jo på 2. etape storartet med god hjælp fra Cameron Scott. Derfor er han gien en reel vinderkandidat, hvis han er frisk efter styrtet. Er han ikke klar, vil Scott være et alternativ, men også han skal bruge det store felt, hvis han skal overleve. Her vil han formentlig mangle fart og positionering, hvis han skal vinde.

 

Som sagt regner jeg med, at EF kan spille en hovedrolle på denne etape, men det bliver svært for dem at vinde. De foregående etaper har klart bekræftet, at Marijn van den Berg mangler både fart, tog og positionering til at vinde de store spurter, og derfor skal han have så lille et felt som muligt. Sker det, har vi set, at Julius van den Berg kan køre et ret godt lead-out, men det er stadig svært at se ham slå de ovenfor nævnte holdbare sprintere, der hidtil har virket hurtigere end ham.

 

Normalt er Manuel Penalver en ret tung herre, men på 1. etape så vi, at han har en chance for at overleve. Til gengæld har han skuffet med sin fart, og han har bekræftet, at han ikke er nogen ørn i positionskampen. I det lys er det ret umuligt at se ham vinde den store massespurt, men i et lille felt har han en chance. Forud for løbet ville jeg have rangeret hans fart ret højt i dette felt, og slipper han for Mareczko og Molano, burde han med et godt lead-out fra Alex Molenaar kunne gøre det bedre end hidtil. Måske kan Molenaar ende i et felt uden Penalver, og så er det ham, der kan gå efter en top 10. Holdet har også den meget tunge, men hurtige Miguel Angel Fernandez, men han synes kun med som hjælper og overlever kun, hvis vi får et fuldt felt.

 

Igen i dag bekræftede Eduard Grosu, at han elsker de kringlede finaler med sene sving, men han bekræftede også, at han i dag mangler for meget fart. Han vil elske morgendagens finale igen, men med et længere opløb er det ret svært at se ham vinde mod hurtigere folk. Derudover bekræftede 1. etape, at han i dag klatrer langt ringere end tidligere, og derfor er han en tvivlsom deltager, hvis løbet bliver hårdt. Sidder han med - uanset om det er et stort eller et lille felt - er han med de sene sving et godt bud på endnu et topresultat, men jeg har svært ved at se ham vinde. Det ser også ud til, at den endnu tungere Filippo Tagliani kører sine egne spurter, men det er med begrænset succes. Falder de begge fra, så vi på 1. etape, at Ricardo Zurita deltog i spurten, men han er slet ikke hurtig nok.

 

Endelig må jeg igen nævne Raymond Kreder og Mohd Harrif Saleh. Igen i dag gik det galt for dem begge, men det skyldtes i høj grad styrtet. Det er dog ikke tilfældigt, når de har så ringe en støtte, og derfor er det et problem for dem, at morgendagens finale også er teknisk. Derfor skal de have held i positionskampen, men de burde have farten til at komme et stykke, og Saleh er trods alt hjulpet godt af Youcef Reguigui. Til gengæld er de også begge tunge - særligt Saleh, der er meget, meget tung - og vi skal derfor have et fuldt felt for at få dem i spil.

 

Andre kandidater til en spurt er Gustav Basson, der er et særligt godt bud, hvis vi får et hårdt løb, Sarawut Sirironnachai, der ligeledes har en vis holdbarhed, samt Etienne van Empel, Mohamad Izzat Hilmi Abdul Halil, Muhamad Nur Fathoni, Juneck Carcueva og Arttasorn Pansasrd, der dog alle hører til i den tungere kategori.

 

BEMÆRK: Da løbet ikke tæller med i Cykelduellen, kan der af tekniske årsager ikke stemmes nedenfor.

 

Feltet.dks vinderbud: Gleb Syritsa

Øvrige vinderkandidater: Erlend Blikra, Max Kanter

Outsidere: Lionel Taminiaux, Sebastian Molano, Jakub Marezcko, Rüdiger Selig, Craig Wiggins

Jokers: Marijn van den Berg, Reinardt van Rensburg, Manuel Penalver, Eduard Grosu, Ryan Gibbons, Raymond Kreder, Mohd Harrif Saleh, Alex Molenaar, Stian Fredheim

 

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Gleb Syritsa
Erlend Blikra, Max Kanter
Lionel Taminiaux, Sebastian Molano, Jakub Marezcko, Rüdiger Selig, Craig Wiggins
Marijn van den Berg, Reinardt van Rensburg, Manuel Penalver, Eduard Grosu, Ryan Gibbons, Raymond Kreder, Mohd Harrif Saleh, Alex Molenaar, Stian Fredheim
Filippo Tagliani, Cameron Scott, Gustav Basson, Sarawut Sirironnachai, Carlos Barbero, Miguel Angel Fernandez, Youcef Reguigui, Yevgeniy Gidich, Etienne van Empel, Mohamad Izzat Hilmi Abdul Halil, Muhamad Nur Fathoni, Juneck Carcueva, Arttasorn Pansasrd, Ricardo Zurita, Gianni Moscon, Joel Suter
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Langkawi
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?