Optakt: 5. etape af Tour de Suisse

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I dette lidt specielt designede løb skal bjergrytterne allerede på femtedagen jagte deres sidste tidsgevinster, når den tredje af løbets bjergetaper runder tre dages bjergfest af. Det sker på den eneste voldsomme bjergetape med mere end 4500 højdemeter over mere end 210 km, hvor man skal over hele tre bjergpas, men hvor det hele vil blive kogt ned til en af løbets klassikere, nemlig passagen af Albulapass og den efterfølgende nedkørsel til La Punt. Det er ikke verdens vanskeligste finale, og forskellene har ofte været af en ganske beskeden størrelse, men kombinationen af iltfattig luft i højderne og en generelt opslidende etape gør det bestemt ikke umuligt, at vi alligevel vil se større afstande, som vi før har set det i de mest selektive udgaver af det, der bliver klatrernes sidste chance for at sætte tid i banken inden enkeltstarten.

Med en distance på 211,0 km er der tale om en helt anderledes lang etape end de to foregående, og den fører fra Fiesch til La Punt. Begge byer ligger i Alperne, men da målbyen ligger helt ovre i landets sydøstlige hjørne består etapen af en rejse mod øst. Starten er ganske hård, da man lægger ud med at køre mod nordøst ad en lige og let stigende dalvej, som leder direkte ind på og op over det frygtede Furkapass (16,1 km, 6,4%), der er uden for kategori og er en uhyre jævn stigning uden væsentlige udsving, men som dog til slut har 3 km med 8-9%, inden den flader ud med 4,0% over de sidste 1500 m, som i 2436 m højde rundes efter 38,7 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Herfra leder en midtvejs meget teknisk, men ellers meget let nedkørsel videre mod nordøst, inden en let faldende dalvej fører mod nordøst frem til byen Andermatt, som nås efter 60,3 km. Her tager etapen fat igen, når man fortsætter mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Oberalppass (10,8 km, 5,6%), der stiger jævnt med 6-8% over de første 8 km, men derefter er ganske let frem mod toppen, som i 2046 m højde rundes efter 71,4 km.

Nu bliver det meget lettere. En i starten meget teknisk og siden let nedkørsel fører mod sydøst og nordøst ned til Zarcuns, hvor man efter 82,2 km rammer en let faldende dalvej. Med kun ét sving over de næste 38,8 km følges den nu frem til byen Illanz, der nås efter 121,7 km. Her begynder det i stedet at stige let, slutteligt med 5,3% over 2,4 km, indtil man efter 134,1 km er fremme i byen Versam, hvorfra det igen begynder at falde, mens man kører mod nord og øst frem til byen Bonaduz, der nås efter 142,2 km. Her drejer man mod sydøst for at følge en stort set helt flad dalvej frem Thusis, der nås efter 156,5 km, hvorefter man drejer mod sydøst for at følge en let stigende vej frem til dagens spurt, der er placeret efter 173,2 km. Herfra følger man den let stigende dalvej over yderligere 10,0 km mod nordøst og sydøst.

Nu er det slut med den lette midterfase. Herfra kører man nemlig mod sydøst op ad Albulapass (17,2 km, 6,7%), der er uden for kategori. Der er tale om en flerdelt stigning, hvis første 5 km hovedsageligt er lettere, inden det sværeste stykke med 4 km med 7-10% følger. Herefter følger en meget let kilometer, inden de sidste 7,2 km stiger uhyre jævnt med 6-8% frem mod toppen, der i 2315 m højde rundes efter 201,2 km. Undervejs køres dagens Tissot-kilometer med to bonusspurter efter hhv. 195,2 km og 196,2 km, dvs. med hhv. 15,8 km og 14,8 km igen.

Fra toppen resterer bare 9,8 km, der går mod øst og sydøst ad en i starten meget let, men mod slutningen meget teknisk nedkørsel. Her kommer fire hårnålesving i rap ved 3 km-mærket og derefter yderligere tre hårnålesving med 2000 m, 1600 m og 1200 m igen, inden en lige vej leder ned til de sidste 400 m, de stiger let med 1,6%, og som byder på to skarpe 90-graderskurver med 300 m og 200 m igen.

Etapen byder på i alt 4654 højdemeter.

La Punt har seks gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, alle gange i dette løb og alle gange med samme finale. Det var senest i 2017, hvor Domenico Pozzovivo tog en af sine sjældne sejre, da han efter et soloridt nåede mål med 4 sekunder ned til Rui Costa, Ion Izagirre og Mathias Frank på en dag, hvor top 11 endte inden for 24 sekunder. I 2013 vandt Rui Costa en tremandsspurt foran Bauke Mollema og Tejay van Garderen på en dag, hvor top 10 endte inden for 22 sekunder, og i 2010 kørte suveræne Robert Gesink alene hjem med 42 sekunder ned til otte mand, hvis spurt blev vundet af Rigoberto Uran foran Joaquim Rodriguez. I 2006 var forskellene meget større, da Koldo Gil vandt med 36 sekunder ned til Jörg Jaksche og 40 sekunder ned til Jan Ullrich, mens kun top 5 var inden for 2 minutter af vindertiden, og i 2003 var det Francesco Casagrande, der kørte alene hjem med 39 sekunder ned til Alexandre Vinokourov og 47 sekunder ned til en firemandsgruppe, hvis spurt blev vundet af Alexandre Moos. Endelig endte etapen i 2000 i en spurt mellem 10 mand, hvor Stefano Garzelli sejrede foran Gilberto Simoni og Richard Virenque.

Læs også

Sagan på startlisten til landevejsløb

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I dag var rytterne heldige at slippe for bygerne, og i morgen kan de vide sig helt sikre på tørvejr. Her vil der kun være få skyer og en lidt kølig temperatur på 15 grader ved starten, og den vil vokse til 21 grader i dalen senere på etapen, mens det vil være 14 grader i den højt beliggende målby. Vinden vil være let til jævn (918 km/t) og tiltage gennem dagen, så den vil være kraftigst i finalen. Den vil starte i nordvest, men primært komme fra nord og nordnordvest. Det giver indledende sidevind, der gradvist bliver til sidemodvind, indtil man med 68 km igen får medvind. Senere vil der være sidemed- og sidevind, inden man får direkte medvind på Albulapass. På nedkørslen vil der være sidevind, idet man får sidemedvind over de sidste 2 km.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Felix Gall med sit vilde soloridt på 4. etape alligevel sørgede for, at løbet fik sit vidunderbarn.

Favoritterne

Vi er kun halvvejs i løbet, men i denne specielle udgave udløber klatrernes mulighed for at vinde tid inden enkeltstarten allerede nu. Løbets sidste bjergetape melder sig i morgen, men det er til gengæld også den vanskeligste af dem. Progressionen i sværhedsgrad er klar over de tre dage, men mest markant er det, at vi slutter med en etape, der er helt anderledes end de foregående.

De var nemlig begge ganske kort med relativt få højdemeter og uden alt for voldsomme højder. Helt anderledes er det i morgen. Noget af det, der kendetegner Tour de Suisse, er, at løbet næsten altid besøger nogle meget høje bjerge, og det gør det i den grad også i år, når vi to gange skal op i mere end 2300 m højde. Denne gang taler vi også om en helt anden distance med en forventet køretid på knap seks timer, og antallet af højdemeter er på den ubehagelige side af 4500. Det er endda nu også den tredje bjergetape i træk, og dermed bliver holdbarhed en helt anderledes vigtig parameter.

Det er således en anden ryttertype, der vil excellere her. Dette er for dieselmotorerne og dieselklatrerne, og det er for de ryttere, der kan præstere i højderne. De forrige etaper passede godt til relativt eksplosive folk, der særligt tirsdag kunne køre stærkt i en relativt kort finale, men de vil være mere på udebane her.

Vi kender finalen til hudløshed fra seks tidligere besøg i dette årtusinde, og billedet er lidt forskelligt. Vi har set nogle ret suveræne magtdemonstrationer, senest i 2010, hvor Robert Gesink kørte fra alt og alle, men den generelle tendens er, at forskellene er ganske små. Albulapass er ikke verdens sværeste, og det er den samlede etape og højderne, der skal gøre forskellen. Særligt i modvind kan det blive svært at skabe store afstande, hvad vi heller ikke fik ved det seneste besøg i 2017, for sådan er det altid, når vi skal op i det golde landskab over trægrænsen.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Heldigvis bør vi ikke kunne se frem til en fuser. Det bliver faktisk en ret blæsende dag, men det vil være med næsten fuld medvind hele vejen op ad bjerget. Dermed er chancen for at lave ”en Gesink” bestemt til stede, og der bør være en god mulighed for, at vi får større afstande, end vi har set de i de seneste to lidt mere halvtamme forsøg. Vi slipper også for det regnvejr, vi havde i 2017, hvor den sidste nedkørsel blev ganske halsbrækkende. Den er nemlig ganske svær - men først til allersidst - og her kan en god nedkører også på tørre veje godt få en fordel frem mod en eventuel spurt, fordi de sidste hårnålesving kommer helt nede i udkanten af målbyen.

Det første spørgsmål, vi skal have besvaret, er, om det bliver en udbrudssejr. Det tror jeg ikke. Det herlige ved dagens etape var, at et hav af ryttere kunne tage hjem med selvtillid og en reel tro på, at de kan vinde løbet. Det gælder for Felix Gall, Remco Evenepoel, Mattias Skjelmose, Cian Uijtdebroeks, Wilco Kelderman, Pello Bilbao, Romain Bardet og som beskrevet i analysen også for Juan Ayuso. Så mudret var hierarkiet nemlig, at mange må have tænkt, at i hvert fald en etapesejr vil være mulig.

Derfor vil jeg også forvente, at mange hold kan se en interesse i at jagte. Gall løber ingen risiko ved at bringe bonussekunder i spil, for han vinder ikke løbet, hvis ikke han vinder en masse tid i morgen. Derfor er bonussekunderne kun til hans fordel. Jeg vil også tro, at både Kelderman og Bardet tror på det, og måske vil vi også se Bilbao tage initiativ. Til gengæld havde Evenepoel krise, og selvom han altid tror på sig selv, som vi så, da hans hold i dag lagde pres på, kan det aldrig være i hans interesse at bringe bonussekunderne i spil. Det samme gælder for Skjelmose, der skal satse på at vinde mere tid på Evenepoel og derefter gøre det færdigt på enkeltstarten, mens flere bonussekunder til de andre rivaler kan svække hans chancer.

Det giver mig altså tre eller fire hold, der kan tænkes at jagte, og det er mange. Derudover skal vi bemærke den hårde start. Forskellene er ved at være store, men meget taler for, at der på Furkapass bliver etableret et udbrud, der truer trøjen. Det betyder, at det skal holdes i snor gennem hele dagen, og selvom Ag2r ikke er skræmmende stærke, er det jo en interesse, som ikke kun de har. Dermed vil forspringet aldrig blive alt for stort, og udbruddet kan derfor ende med at komme tilbage af sig selv.

Det lange dalstykke hjælper også feltet. Med tanke på den hårde start er der næppe mange hjælpere i udbruddet, og som vi så i dag, har udbrud af isolerede folk svært ved at samarbejde, når alle sparer sig til en hård finale. Til gengæld er det et let stykke for feltet at jagte på, og hvis jeg har ret i, at der er flere hold, der går efter etapesejren, bør afstanden være ganske lille, når de rammer bjerget. I det lys vil det undre mig, hvis udbruddet holder, selvom det forhold, at det bør indeholde en del meget gode klatrere bestemt gør, at en udbrudssejr ikke kan afvises.

Grundet det lette midterstykke er det klart, at topkandidaterne ikke angriber på de tidlige bjerge. De venter til Albulapass, og det er her, slaget skal slås. Her bliver det interessant at se, hvad der sker. Hvis Evenepoel gør, som han plejer, får han Soudal til at lægge pres på, men jeg håber, at han denne gang holder sig i skindet. I stedet må initiativet komme fra Ag2r, der i Mikael Cherel og ikke mindst Clement Berthet, har lidt at skyde med, samt Jumbo, Bahrain og DSM, der også har folk, som kan gøre det ganske hårdt.

Grundet medvinden forventer jeg en ret selektiv finale, som også vil blive åbnet tidligt. Der er nemlig mange, der skal vinde megen tid på Skjelmose og Evenepoel inden søndag, og særligt hvis belgieren igen viser krisetegn, vil ingen tøve med at tage fat. Derfor forventer jeg en lang finale, hvor chancen for en solosejr og pæne forskelle er dog. Nok er stigningen ikke skræmmende stejl til sidst, men højder, højdemeter og medvind bør alligevel gøre det hårdt.

Netop fordi hierarkiet i dag var så mudret, og etapen i morgen er så meget anderledes end de foregående, er det svært at pege på en klar favorit. Jeg tøver derfor også meget, når jeg peger på Felix Gall. Østrigeren er nemlig så ny på dette niveau, at vi reelt ikke aner, hvad han kan i højderne, ligesom han aldrig har præsteret på så stor en bjergetape med mange højdemeter og en lang distance. Indtil nu er det stort set alene i mere eksplosivt terræn, han har begået sig, men det var opløftende at se ham blive nr. 2 i Alperne i forrige uge, hvor der var tale om et rigtigt bjergløb, ganske vist over en kortere distance. Man skulle også mene, at en østriger med hang til bjerge i hvert fald ikke er ubekendt med højder, men da han ikke er opvokset i dem, er det næppe noget, han er mere vant til end mange andre. En anden faktor er hans holdbarhed, for sidste års Giro indikerer, at det måske er en udfordring.

Lige nu virker han imidlertid til at være et niveau over de andre. Som beskrevet i analysen var han i dag i vidt omfang hjulpet af omstændighederne på den øvre del, men på den stejle del kørte han rasende stærkt. Det var et voldsomt overlegent soloridt, der vidner om et overskud, men som også risikerer at indebære en pris, der skal betales. Han lider også under, at det er ham, der fører løbet, og en stigning som denne kan godt gøre det taktisk. Risikoen herfor er dog mindre i medvind, for her kan stærkeste mand sætte sig igennem. I dag tyder det på, at det er Gall, og derfor vælger jeg at tro på, at han gør det igen, selvom der som nævnt er mange spørgsmål ved hans evner på en etape som denne. Heldigvis er spørgsmålene helle ikke besvaret negativt endnu.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Det var virkelig opløftende at se Romain Bardet i dag. I går brokkede han sig over en mærkelig fornemmelse, hvor der ikke var hul igennem til benene, men den fornemmelse var tydeligvis væk i dag. Han lignede måske ikke den stærkeste rytter, men han var i hvert fald genfødt. Den store fordel er, at dette er en etape, der virkelig passer ham. Hans motor er stor, som han har vist på store bjergetaper i grand tours, i Liege og Lombardiet samt ved VM, og både distancer, voldsomhed og højder passer ham. Vi ved også, at han er en fremragende nedkører, hvilket er vigtigt for at ramme en eventuel spurt i en god position, og vi ved, at han er en ganske god afslutter. Hans tidstab i går betyder også, at han har lidt mere frihed end andre, men først og fremmest er han vel den rytter, der i størst grad har bevist sig selv på en stor bjergetape som denne. Meget taler i hvert fald for, at han her vil køre sin bedste etape. Tiden vil så vise, om det også rækker til sejr.

Det var også opløftende at se Wilco Kelderman i dag. Hollænderen efterlod et langt bedre indtryk end i går, og han virkede klart til at være en af de stærkeste. Modsat Bardet har han ikke samme historik over lange distancer, men hans mange topplaceringer i grand tours vidner om, at han er god på store bjergetaper. Vi ved også, at han er bedst på stigninger, der er regulære og ikke alt for stejle, og det taler for, at dette burde være et glimrende bjerg for ham. Hurtig er han også, og heldigvis er nedkørslen, der vel ikke er til hans fordel, relativt kort og ikke afgørende, hvis man gør forskellen forinden. Hans stigende formkurve bør vel fortsætte, når man tænker på, at dette er hans første løb siden marts. Dagens etape har i hvert fald givet en grund til at tro på, at han kan tage sin første sejr siden 2015 - og den første nogensinde i et linjeløb.

Jeg er allermest spændt på at se Cian Uijtdebroeks. Der er et hav af spørgsmål ved den unge belgier, der jo er uprøvet over lange distancer og i de høje bjerge. Hverken i dag eller i går lignede han en af de stærkeste, men det var ret bemærkelsesværdigt, at han alligevel havde overskud til at køre en for ham god spurt til sidst. Noget tyder på, at han er god til at passe på sig selv og har bedre ben end som så, og det har endda været på etaper, der ikke passer til en dieselklatrer som ham. Om motoren allerede rækker til at vinde en etape, der er så voldsom som denne, ved vi ikke, men det burde være den slags etaper, han i fremtiden til elske. Medvinden gør det heldigvis muligt at køre alene for en mand, der bestemt ikke er spurtstærk, og han har også mere frihed end nogen anden blandt de ryttere, der var fremme i dag. Måske kan han ikke klare højderne, men har han det fint i den iltfattige luft, ligner dette en etape, der er skræddersyet til hans ryttertype.

Jeg er også nødt til at rangere Juan Ayuso højt. Ja, det så sløjt ud i dag, men han leverede jo et flot comeback. De seneste dage har blot sat en fed streg under hans dieselmotor, og derfor burde denne form for etape passe ham sublimt. Det er nu nærmest hverdagskost, at han melder om dårlige ben fra starten, inden han stille og roligt får det bedre, og vi så jo i går, at hans ben var de allerbedste på sidste del af etapen. Formen bør ikke fejle noget, og hans holdbarhed er jo bevist under en Vuelta, der til gengæld også viste, at han kunne have dårlige dage blandet med gode, der er derfor grund til at tro, at han kan rejse sig, og da han i Vueltaen viste, at han i hvert fald ikke er elendig i højderne, vil det ikke undre mig spor, hvis han rejser sig med en etapesejr.

Det burde ikke være en helt ringe etape for Pello Bilbao. Han er i hvert fald rasende hurtig i en spurt som denne, hvor han med sin eminente nedkørsel vil kunne sikre sig en god position, og i dag efterlod han et af de mest lovende indtryk. Sandt er det imidlertid også, at Bilbao altid har været begrænset i bjergene, og han har aldrig været tæt på at vinde en bjergetape som dette på så højt et niveau, hvis ikke det er sket via udbrud. Jeg har lidt svært ved for alvor at tro, at det vil kunne ske i morgen, men jeg kan heller ikke løbe fra, at han i dag efterlod et meget overbevisende indtryk. Denne form for etape passer i hvert fald til hans dieselmotor, og det samme gør en lang, jævn stigning, hvor han kan køre den jævne enkeltstart, som han plejer. Skal han vinde en stor bjergetape på dette niveau, er dette vel en af hans bedste chancer, men jeg vil stadig gerne se det, før jeg for alvor tror det.

Så er der naturligvis Mattias Skjelmose. Som jeg beskriver i analysen, tyder meget på, at han havde bedre ben, end man fornemmede undervejs, hvor hans passivitet indikerede, at han havde det svært. Det er imidlertid først nu, han skal stå sin prøve, for det er på disse store bjergetaper, hvor han indtil nu har haft for vane at gå ned. Det er også nu, at hans indtil nu svigtende holdbarhed skal testes, og ser man på tendensen indtil nu, er der jo desværre grund til at være bekymret. Vi kender heller ikke hans evner i højderne, men det er heldigvis en ubekendt, der kan vise sig både positiv og negativ. Han har våben i form af en god nedkørsel og ikke mindst en rasende hurtig spurt, og han har vist, at han er klog i denne slags finaler. Den klogskab betyder dog også, at han synes at have blik for de ryttere, der for alvor kan true ham, og det er i første omgang de mest tempostærke. Derfor kan han sagtens lade en del af de ovennævnte køre hjem med et minut, og derfor tror jeg sagtens, at vi kan se, at han sælger etapesejren og primært fokuserer på Evenepoel. Først og fremmest skræmmer sporene dog så meget, at jeg er en anelse bekymret for, at han får sin hidtil sværeste dag.

Hvad så med ”chefen” selv? Det er uvant at rangere Remco Evenepoel så lavt, men jeg er svært bekymret. Hans formkurve ligner den, vi kender fra sidste år, hvor han blev ringere og ringere dag for dag, og derfor vil jeg forvente, at han i morgen får sin hidtil sværeste dag. Vi skal heller ikke glemme, at han under Vueltaen havde sin krise i højderne, og selvom det formentlig mest af alt handlede om styrtet, skaber det i hvert fald noget usikkerhed om evnerne i den iltfattige luft. Indtil nu har han også været bedst på mere eksplosive etaper, selvom det i kamp med den meget eksplosive Primoz Roglic forholdt sig anderledes i Catalonien. Omvendt er lange etaper gode for dieselmotoren hos en mand, der har vundet både San Sebastian, Liege og VM, og vi ved også, at han i dag er hurtig nok til at vinde en spurt. Som beskrevet i analysen har han også en bemærkelsesværdig evne til at overvinde sine kriser og slutte stærkt, hvad han jo nu har gjort to dage i træk. Man må derfor aldrig udelukke en Evenepoel-sejr, men i lyset af hans historik i etapeløb, hvor han ikke er på toppen, tror jeg, at han får sin sværeste dag i morgen.

Jeg er også ret spændt på Harold Tejada. Colombianeren er endelig ved at bekræfte det, vi så i 2020, men indtil nu har han manglet lidt. Nu kommer vi imidlertid op i højderne, og det bør alt andet lige være til fordel for en colombianer. Hvordan han har det med distancen, ved vi ikke, og det er også meget tvivlsomt med hans holdbarhed, men man kan godt have et håb om, at han på stigninger i højderne vil være tættere på de bedste, end han har været hidtil. Det er ret usandsynligt, at han vinder, men han har da i hvert fald al den frihed, han skal bruge.

Af samme grund nævner jeg Rigoberto Uran. Også han vil elske disse højder, og han har i hvert fald talrige gange bevist sine evner på store bjergetaper som denne. Når jeg alligevel har min tvivl, skyldes det, at han i dag var betydeligt ringere, end han var det i går. Vi har set, at ”gamle Uran” ikke restituerer så godt som tidligere, og jeg kan godt frygte, at det herfra kun går den forkerte vej. Omvendt var det faktisk i den tredje uge af Vueltaen, at han fandt sine bedste ben, og det kan måske indikere, at det kan gå omvendt. Det er i hvert fald klart, at han med de ben, han havde i går, jo faktisk kan køre op med de allerbedste.

Læs også

Chefen puster til rygte om superstjerne

Endelig er der Sylvain Moniquet. Det holdt godt nok hårdt, men i dag så vi endelig den udgave af belgieren, vi så sidste år. Det bedste er, at han synes at blive bedre og bedre, og hans dieselstil kunne også godt passe til en etape som denne. Til gengæld er han også ung og uprøvet, og vi aner reelt ikke, hvordan han absorberer så stor en bjergetape som denne. Det er i hvert fald en ubekendt, men med den klare fremgang fra i går til i dag er der grund til en vis optimisme.

Jeg har svært ved at tro på andre i et favoritopgør. Maximilian Schachmann var god i dag, men han bør være mere på udebane på en etape som denne. Indtil nu har Magnus Sheffield imponeret, men selvom denne lange, opslidende stigning godt kunne passe til hans dieselagtige stil, vil det være overraskende at se ham helt fremme i så svært terræn som dette. Ion Izagirre mangler for meget, Clement Berthet er hjælper, og etapen bør også være lidt for voldsom for den ellers velkørende Dylan Teuns samt Alex Aranburu, Jhonatan Narvaez, Romain Gregoire, Oier Lazkano, Callum Scotson, Gorka Izagirre og Michal Kwiatkowski. Jeg er spændt på den lovende Welay Berhe, der bør være komfortabel i højderne, ligesom etapen passer godt til motoren hos Damien Howson, men vinde kan de ikke, og det kan Michael Storer næppe heller, særligt fordi han i dag så betydeligt svagere ud end i går.

Jeg vil derfor runde af med et par udbrudskandidater. Den hårde start betyder, at man skal være en meget god klatrer for at ramme udbruddet, og det skal man selvsagt også for at gøre det færdigt. Derudover skal man have tabt så meget tid i klassementet, at man får den nødvendige snor, men det er heldigvis efterhånden også muligt for mange af de gode klatrere.

En god kandidat er Gino Mäder. Jeg kan ikke være alt for optimistisk, for dagens etape bekræftede blot, at han er langt fra sit niveau. Omvendt kørte han stadig alene op til udbruddet, og det har naturligvis kostet en regning. Læg dertil, at han jo faktisk blev nr. 19 i går og derfor ikke er helt uden form. I et udbrud er det jo ikke løbets bedste, han skal slå. Tværtimod bør han med gårsdagens ben være den bedste i de fleste udbrud, og denne form for etape passer i hvert fald helt perfekt til en dieselklatrer, der i Vueltaen også har bevist holdbarhed over flere dage. Måske er det i morgen, at han endelig rejser sig igen.

Jeg synes, at Damien Howson er et andet oplagte bud. Som han har klatret i år, burde det være inden for rækkevidde at vinde en etape som denne, selvom han ikke er den naturlige klatrer. Etapen passer også godt til hans motor, og han var i dag ganske tæt på de bedste. Formen synes i hvert fald i fremgang, hvad den vel også burde være for en mand, der er på vej tilbage efter det grimme styrt i Ungarn. I dag viste han, at han er kommet langt nok til at vinde denne etape.

Er etapen for voldsom for den Marc Hirschi, vi kender i dag? Det var den jo ikke for den udgave, vi kendte i 2020, og i disse dage er han vel den bedste udgave, vi har set siden dengang. Han kørte mærkeligt de første tre dage, men hans redningsaktion for Ayuso i dag viser jo, at formen stadig er ganske fremragende. Nedkørsel og spurt har han også, og efter i dag har han helt sikkert frihed til at gå efter etapen i et løb, han har udset sig som et af de største mål. Den store udfordring bliver at hænge på mere rendyrkede klatrere på den sidste stigning, men dagens resultat viser, at det ikke bør være helt umuligt.

Kan Tom Pidcock rejse sig? På baggrund af det, vi så i dag, er det ikke voldsomt sandsynligt, men vi skal ikke glemme, at han i Touren jo faktisk kom stærkt igen, vandt en etape og kørte sig tilbage i klassementet efter nogle svære dage. Han har altså vist, at han kan være svingende, og i går viste han jo trods alt et ret overbevisende niveau. En sejr på Alpe d’Huez viser også, at han klatrer godt nok til en stor etape som denne, ligesom distancen også gik fint i klassikerne i år. Nedkørsel og spurt har han også, men jeg tvivler efter i dag på, at han er formstærk nok til at vinde i terræn, der synes at være lidt for meget udebane.

Løbet har været en nedtur for Lennert Van Eetvelt, og jeg kan godt frygte, at han efter to nedture har svært ved at rejse sig. Omvendt kan man vel heller ikke udelukke, at han i dag tog sig en fridag, efter at han i går smed sit klassement. Hvis det er sandt, er han jo pludselig en god kandidat, for han viste i Catalonien og Mercan’Tour, at han sagtens kan være med på dette niveau. Har han vitterligt sparet sig, må alt handle om at ramme udbruddet, og så må vi se, hvordan hans unge krop har det med distance og højder.

En anden rytter, der skal forsøge at rejse sig, er Neilson Powless . Amerikaneren har været en af løbets helt store skuffelser, og det gør det svært at være voldsomt optimistisk. Han er også på udebane i de høje bjerge, hvor han indtil nu har haft sine mangler, men her så vi dog i Paris-Nice, at han har forbedret sig. I det hele taget har han jo kørt som en motorcykel hele året, og da det jo netop er i de lange, hårde endagsløb, han er bedst, kunne denne bjergetape godt passe ham bedre. Han har i år haft så meget klasse, at han i den rette gruppe burde kunne vinde her, men det er stadig lidt svært at tro på baggrund af det, vi har set indtil nu.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Et godt bud kunne også være Yannis Voisard . Han er i hvert fald en dieselklatrertype, der burde passe til denne etape, men desværre har løbet også bekræftet det, vi så i Romandiet, nemlig at han fortsat har sine begrænsninger på dette niveau, selvom han fik en flot, taktisk sejr i Ungarn. Omvendt har han klatret så fint i dette løb, at han burde kunne vinde, hvis blot gruppen er den rette.

Jeg kan heller ikke helt afskrive Jhonatan Narvaez. Også han er en puncheurtype, der burde finde denne etape for svær, men han har altså klatret imponerende på længere stigninger i år. Han virkede meget stærk i dagens udbrud og klarede gårsdagens etape godt. Hvad der gør ham særligt interessant, er højderne, som burde være hjemmebane for en ecuadorianer. Måske er det den faktor, der kan hjælpe ham med at slå folk, der er lidt mere på hjemmebane på lange stigninger.

Jeg er også nødt til at nævne Romain Gregoire. Al logik tilsiger, at denne store bjergetape er for svær for en puncheurtype som ham, men med sportens fænomener skal man altid vente det uventede. Han er jo i hvert fald uprøvet på en etape som denne, og han har klaret de seneste to dage uventet godt. Omvendt var han også betydeligt bedre på den mest eksplosive af etaperne, og det taler for, at morgendagen bliver for voldsom, også fordi det er tredje hårde etape i træk. Jeg tør bare ikke udelukke, at han kan levere et eller andet stort, når man ser på, hvordan han har leveret i år, selvom et problem er hans tidstab, der kan være lidt for lille.

Endelig vil jeg nævne Welay Berhe. Etiopieren er løbets overraskelse, for der var godt nok intet i sol, måne og stjerner, der indikerede, at han allerede skulle blive nr. 20 på en bjergetape her. Hans U23-tid var ikke prangende, og i år har han stort set ikke kørt løb grundet et styrt i februar, men noget kunne tyde på, at han er mere talentfuld end forventet. Det har han vist nu er i hvert fald svært overbevisende, og han var endda bedre i dag end i går. Alt er usikkert omkring hans evner i forhold til distance og holdbarhed, men højderne burde i hvert fald være en medspiller.

Det er oplagt at pege på Rui Costa, der har vundet etapen tidligere, men jeg tror i dag, at han klatrer for ringe i terræn, der ikke er hans naturlige habitat. Remy Rochas var god i år, men faldt sammen i dag, og det har desværre været et helt tydeligt mønster i mange, mange etapeløb. Jeg tror desværre, at Callum Scotson og Michael Storer har tabt for lidt tid, og selvom de har gjort det flot, tvivler jeg på, at puncheurtyperne Alex Aranburu, Gonzalo Serrano, Oier Lazkano, Gorka Izagirre, Andrii Ponomar, Michal Kwiatowski og Krists Neilands kan vinde en etape som denne. Jakob Fuglsang, Antonio Tiberi og Sebastien Reichenbach passer til etapen, men synes at mangle lidt for meget, og stigningerne bør være for svære for Hugo Houle, Mikkel Honoré, Matteo Sobrero, Finn Fisher-Black og Ewen Costiou. Sam Oomen må være ren hjælper, og det samme gælder for den forslåede Koen Bouwman. Endelig er det svært at se en genrejsning fra en stadig kriseramt Sergio Higuita, mens Ben Tulett igen viser manglende evner i de høje bjerge.

BEMÆRK: Husk at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der i lyset af begrundelsen ovenfor måske er særligt vigtigt for Skjelmose.

Feltet.dks vinderbud: Felix Gall

Øvrige vinderkandidater: Romain Bardet, Wilco Kelderman

Outsidere: Cian Uijtdeboeks, Juan Ayuso, Pello Bilbao, Mattias Skjelmose, Remco Evenepoel

Jokers: Harold Tejada, Rigoberto Uran, Sylvain Moniquet, Gino Mäder, Damien Howson, Marc Hirschi, Tom Pidcock, Lennert Van Eetvelt, Neilson Powless, Romain Gregoire, Yannis Voisard, Jhonatan Narvaez, Welay Berhe

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Domenico Pozzovivos sejr fra 2017, Rui Costas sejr fra 2013 og Robert Gesinks sejr fra 2010.

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE