Optakt: 5. etape af Tour Down Under

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Arrangørerne har måske nok eksperimenteret med forskellige etapeafslutninger over årene, men én ting har siden 2002 altid været fast. Her har løbets kongeetape haft den ikoniske Willunga Hill som centrum og siden 2012 også med mål på toppen. I de seneste to udgaver er hele løbet endda sluttet på toppen af den berømte bakke, men i årets nytænkte udgave er alt anderledes. For tredje gang i træk skal det hele afgøres med kongeetapen som den afsluttende etape, men for første gang sker det ikke på Willunga Hill, men på den for mange helt ukendte Mount Lofty, som løbet aldrig tidligere har passeret. Det vil mange klatrere begræde, da der er tale om en noget lettere stigning, som mere appellerer til meget eksplosive puncheurtyper end eksempelvis Richie Porte, der jo vandt på Willunga Hill seks gange i træk. Mere end 2200 højdemeter over bare 112,5 km, der er nærmest uden fladt terræn, og en afslutning, hvor de sidste 8 km alle er stigende, skaber dog basis for at gøre løbet hårdere end som så og dermed alligevel sætte scenen for en spændende og selektiv finale, hvor de nye rammer vil gøre det meget usikkert, præcis hvilken ryttertype der vil have overhånden.

Med en distance på bare 112,5 km er der tale om endnu en ultrakort etape, der fører feltet fra Unley til toppen af Mount Lofty, og der er næsten tale om et rent rundstrækningsløb. Startbyen ligger således umiddelbart vest for Mount Lofty, og man lægger ud med at køre mod sydøst og nord op ad en lang stigning (9,0 km, 4,2%), der leder hele vejen op til stegen, som altså krydses efter 9,0 km. Rundstrækningen rammer man i bunden af den officielle Mount Loft-stigning med 2,5 km igen, men der er ingen bjergspurt, når man rammer den officielle top af stigningen 1000 m, inden man passerer mål for første gang.

Læs også

Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

Etapen afsluttes nu med fire fulde omgange på den 25,9 km lange runde. Fra start går det ad en snoet og faldende vej mod nord og øst frem til det nordligste punkt i byen Uraidla, hvor dagens to spurter kommer på første og tredje omgang efter hhv. 15,3 km og 67,0 km. Derfra kører man mod sydøst op ad en lille bakke, inden man følger en let snoet og let faldende vej mod syd ned til byen Bridgewater, der ligger i rundstrækningens laveste punkt.

Herfra er det stigende resten af vejen, så man op til stregen i alt kører en 8,0 km lang stigning, der stiger med 3,1% i snit. Først kører man mod sydvest ad en let stigende vej frem til byen Aldgate, der ligger i etapens sydligste punkt, og hvor man drejer mod nordvest for at sno sig videre af den stigende vej frem til byen Stirling, der er kendt som målby for den velkendte stigende spurt i løbet.

Umiddelbart efter passagen gennem byen drejer man mod nord ind på den officielle kategori 1-stigning Mount Lofty (1,5 km, 6,5%, max. 13,3%), der bliver stejlere og stejlere. Således stiger de tre 500 m-segmenter med hhv. 3,7%, 6,2% og slutteligt 9,8%, inden man runder toppen, hvor der på første og tredje omgang efter hhv. 33,6 km og 85,3 km er en bjergspurt. Efter toppen fortsætter det med at stige let med 2,3% over de sidste 1300 m, idet de sidste 500 m er næsten flade. Man drejer til højre i en bunden af den officielle stigning med 2800 m igen og igen i en rundkørsel med 2500 m igen, og derefter bugter vejen sig en anelse, inden det er en helt lige vej, der leder frem til stregen efter den officielle top af Mount Lofty.

Etapen byder på i alt 2222 højdemeter.

Mount Lofty har aldrig tidligere været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Cavendish overgår legende

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter nogle kolde og for det meste også blæsende dage vender varmen en smule tilbage til afslutningen, selvom vi er langt fra de normale temperaturer. Søndagen vil fra start kun yde på få skyer, og mod slutningen vil det være helt skyfrit med en temperatur på 28 grader. Den kraftige vind vil også være aftaget, idet der nu blot vil være en let til jævn vind (16-17 km/t) fra sydsydøst og. Det giver sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor der først vil være medvind, siden kortvarigt sidevind frem til spurten og derefter sidemodvind ned til bunden af den 8 km lange målstigning. Her vil der være sidemodvind, indtil man får stort set direkte medvind fra bunden af den officielle stigning med 2,8 km igen.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan sidevind og en stigende finale hjalp Bryan Coquard med at bryde den forbandelse, der har martret hele hans karriere.

Favoritterne

Der var flere grunde til, at der var stor usikkerhed om, hvad vi skulle forvente af årets løb, da starten gik i tirsdag. Det skyldtes naturligvis den helt nytænkte rute, der jo blandt andet bød på en historisk prolog. Det var dog ikke tidskørslen, der skabte den store usikkerhed. Ej heller var det Corkscrew-stigningen, som vi jo kendte fra tre tidligere besøg. Nej, det var beslutningen om at erstatte den klassiske kongeetape til toppen af Willunga Hill med en spritny etape med mål på den indtil nu helt ukendte Mount Lofty-stigning.

Meningerne om sværhedsgraden har været lidt delte. Mikkel Honoré fortalte inden løbet til Feltet.dk, at han vurderede etapen som værende hårdere end Willunga-klassikeren, men det er de lokale australiere dog ikke enige i. Rohan Dennis, der kommer fra Adelaide, sagde tidligere på ugen, at han regnede med ganske minimale forskelle mellem de bedste, og en meget optimistisk Jay Vine sagde efter dagens etape, at den lille stigning normalt ikke burde være noget, der kunne skabe forskelle i toppen af klassementet. Neil Stephens, der er sportsdirektør for Pello Bilbao, har også sagt, at det ikke er realistisk for hans spanske kaptajn, at han kan nå at indhente de 15 sekunder, han er efter Vine, og han syntes snarere at være indstillet på at skulle slås med Simon Yates om andenpladsen - en kamp, der lige nu er helt, helt tæt.

Det er da heller ikke svært at se, at Mount Lofty er en meget lettere stigning end Willunga. Ganske vist stiger det over 8,0 km, men kun med 3,1% i snit, og det er reelt kun den officielle del af stigningen, nemlig de 1500 m med 6,2%, der er vanskelige og kan gøre forskelle. Heraf er det endda kun de sidste 1000 m, hvis 500 m-segmenter stiger med hhv. 6,2% og 9,8%, der kan bruges til reelle angreb, og det er altså betydeligt mere håndterbart end Willunga-stigningens 7,3% over 2,9 km.

Der er altså kun 1000 m til at iværksætte et angreb, for man må formode, at løbet er så kontrolleret, at det hele koges ned til sidste omgang. UAE har vist sig uhyggeligt stærke i det kuperede terræn, hvor George Bennett sprængte feltet til atomer på Corkscrew, mens Marc Hirschi vandt blandt de seks bedste på toppen, og det virker umuligt at tro, at klassementsryttere kan angribe allerede på en af de tidligere omgange. Det ligner langt mere puncheurterræn end vanligt, og en rytter som Richie Porte, der jo var kongen af Willunga, ville få meget svært ved at vinde på denne stigning, selvom de sidste 500 m gør ondt. Når Honoré alligevel kalder etapen vanskeligere, må det skyldes, at etapen går op eller ned det meste af dagen med mere end 2200 højdemeter over bare 112,5 km, og dermed er det etapens samlede hårdhed, der kan skabe større udskilning, end stigningen i sig selv lægger op til. Det gælder, hvis et hold vælger at gøre det hårdt, og det gælder særligt i januar måned, hvor man af og til bliver overrasket over, hvor lidt der skal til for at gøre forskelle. Det gælder bare ikke blandt de ryttere, der skal slås om sejren.

De ryttere, der gerne vil gøre forskelle kan måske finde lidt trøst i at sammenligne den med Paracombe-stigningen, hvor Porte to gange er kørt fra alt og alle. Det er imidlertid en ringe trøst. Her taler vi om næsten 10% over 1100 m, og det er altså en betydeligt vanskeligere stigning end Mount Lofty. Selv hvis etapen gøres hård, kan det se svært ud for bedste mand at køre alene hjem, og derefter kan der grundet de 1300 lettere meter til sidst meget vel gå taktik i den og skabes en regruppering, hvis samarbejdet er dårligt. Man forstår godt, at Vine er så optimistisk, for det er svært at se, at han kan sættes, og han har så stærkt et hold, at han i dag gav udtryk for, at han frygtede sidevindsetapen mere end kongeetapen.

Læs også

Chokeret vinderkandidat taber flere minutter

Til gengæld er jeg ikke helt overbevist om, at favoritterne også skal køre om etapesejren. Dette er det perfekt udbryderterræn, og særligt efter dagens sidevindsetape er forskellene store. I forvejen køres sidste etape i et ugelangt etapeløb næsten altid enormt aggressivt, og jeg tror derfor, at det bliver en ren angrebsfest fra start. For UAE vil det være helt perfekt, hvis et udbrud kan løbe med bonussekunderne, og hvis de er heldige og dygtige, kan det lykkes at sende et ufarligt udbrud afsted og herefter lade dem sejle hjem.

Det er til gengæld også helt klart, at Jayco vil gå 100% efter at vinde etapen. Modsat Bahrain har de ikke opgivet den samlede sejr, og Michael Matthews, der ellers selv er et fremragende etapevinderbud, at de går til etapen med den plan, at Simon Yates skal vinde hele løbet. Skal det lykkes, skal han efter alt at dømme bruge bonussekunder, og derfor vil vi helt sikkert se Jayco arbejde målrettet for samling.

Efter tabet af Chris Harper er de imidlertid ikke alt for overbevisende i dette terræn. De har en potentiel allieret i Bahrain, som formentlig stadig gerne vil gå efter etapesejren, men det arabiske hold er endnu tungere. Det bliver lidt af en opgave for de to hold at sikre samling. De kan utvivlsomt finde andre allierede undervejs, men det vil afhænge af udbruddets sammensætning. Bora vil gerne vinde en etape, men hvis de får Maximilian Schachmann i udbrud, er de fint tilfredse. Ineos vil gerne vinde, men hvis de får Luke Plapp i udbrud, er også de tilfredse. Med andre ord er chancen for en udbrudssejr meget god, hvis sammensætningen er den rette.

Derfor tror jeg også, at det bliver en alenlang kamp om at ramme udbruddet, og det kan sagtens tage mere end en time. Da etapen er så ultrakort, kan det også blive dagen, hvor etapen aldrig for alvor falder til ro. Vi skal nok få et udbrud før eller siden, men det kan tage lang tid, og forspringet vil næppe blive ret stort. Jayco og Bahrain er nødt til at ramme fronten med det samme, hvis ikke de skal løbe nogle risici.

På den slags etaper plejer udbruddet også at blive meget stort, og det kan både være godt eller skidt. Det kan meget vel betyde, at samarbejdet er elendigt, men det kan også betyde, at der er hold med flere folk og dermed mange hjælpere, der kan ofres. Sammensætningen af det formentlig ret store udbrud vil derfor også på den parameter være ret afgørende for dets chancer. Netop fordi jeg forventer en stor gruppe, regner jeg heller ikke med, at den anden spurt bliver aktuel for feltet, men der er en god chance for, at udbruddet ikke er kørt, når de kommer til den første spurt, hvor man derfor må vente sig, at der vil blive kæmpet om bonussekunder. Michael Matthews har dog også spurtet for point til pointtrøjen, og han vil derfor formentlig tage en del af sekunderne, men Pello Bilbao, der lidt overraskende tabte et sekund til Yates i dag, burde kunne lugte en chance for allerede her at generobre 2. pladsen.

Når udbruddet er kørt, regner jeg som sagt med, at Jayco, Bahrain samt måske nogle af de hold, der har misset udbruddet, vil kontrollere, og det samme vil UAE, hvis udbruddet udgør en trussel. I sidstnævnte tilfælde har de ingen chance, for dertil er det arabiske hold for stærkt, men et ufarligt udbrud har så gode chancer, at jeg vil kalde det 50-50.

Mod slutningen af etapen vil vi også se Jayco lægge så hårdt et pres som muligt, særligt med Lucas Hamilton. Favoritterne vil formentlig vente til sidste omgang, men der er en god chance for, at vi får nye angreb næstsidste gang op ad stigningen. Også en gruppe, der kører her, har en god chance for at holde, men det kræver, at det er ufarlige ryttere. Hvis ikke, vil UAE lukke ned for det med det samme.

Jeg vælger at tro mest på et udbrud. Der er for mange gode ryttere, der har smidt tid, til, at vi burde få en gruppe, som Jayco og Bahrain uden videre kan hente. Vi får formentlig et ret intenst forfølgelsesløb, hvor det bliver tæt til sidst, men hvis nogle af de mest oplagte udbrydere kommer afsted, bliver de altså ikke lette at hente for to hold, der mest af alt består af tunge ryttere.

Uanset hvad vil favoritterne naturligvis køre om det til sidst, hvor jeg forventer et stort angreb fra Yates. Selvom han har direkte medvind, der vil hjælpe med at gøre finalen mere selektiv - vinden er ikke stærk nok til sidevindskørsel i et område, hvor der også altid er masser af læ - men jeg ser ham ikke sætte Vine eller Bilbao. På toppen vil den formentlig gå lidt i stå, og der kan sagtens ske en regruppering. Herefter vil døren være åben for, at man kan snige sig væk i en taktisk finale over de sidste 1300 m. Det vil meget afhænge af, om UAE har skulle bruge Hirschi forinden. Er han stadig frisk, vil han formentlig være hos Vine på toppen, og så vil han formentlig bare føre, for ender det i en spurt, har Vine vundet løbet. Det kan altså blive både en spurt eller et taktisk angreb over de sidste 1300 m, men det kræver altså, at de henter det udbrud, som jeg giver en lille overhånd.

Læs også

Tempotalent bliver dansk mester

Jeg vælger at pege på Rohan Dennis igen. Australieren fik ødelagt sit klassement af den ærgerlige defekt, der tømte ham for kræfter inden Corkscrew, men hans kørsel på Nettle Hill var meget, meget overbevisende. Han har jo også forberedt sig helt målrettet til dette løb, og det er derfor slet ikke overraskende, at formen er så god. Dette eksplosive terræn passer ham som fod i hose, og vi ved, at et udbrud med ham bliver meget, meget svært at hente.

Spørgsmålet er, hvad hans rolle er. Han smed en masse tid i sidevinden i dag, hvor han helt sikkert sparede sig til denne etape, men holdet har også en ambition om at få Milan Vader i top 10. Han kan derfor blive bedt holde sig til hollænderen, men ambitionen om en etapesejr i et løb, han har satset på, bør være større. Rammer han først udbruddet, bliver han umulig at sætte, og vi ved samtidig, at han kan slå næsten alle i en spurt. I næsten ethvert udbrud vil han være manden, der skal slås. Det gode er, at han også vil være en af favoritterne, hvis det samles, for på denne stigning bliver den Dennis, vi så i torsdags, meget svær at sætte. Ender det i en spurt mellem favoritterne, har han en god chance for at vinde, men ellers kan han gøre det, han gør bedst, nemlig udnytte sin frihed til at køre væk i en taktisk finale på de sidste 1300 m. Med andre ord: Dennis kan vinde på både den ene og den anden måde, og det gør ham til den ideelle vinderkandidat.

Et andet meget godt vinderbud er Maximilian Schachmann. Han kom skidt fra start med en dårlig prolog og en svag 2. etape, men han så meget bedre ud på Corkscrew. Han var optimistisk omkring en top 10, indtil en defekt i dagens sidevind ødelagde hans klassement, men det betyder til gengæld, at han nu har masser af frihed. Bora bør have som mål at få ham sendt afsted, og han er som bekendt brølstærk i dette terræn. Han er helt klart ikke på toppen, men i fredags lignede han en mand, der er god nok til at vinde fra et udbrud. Finalen passer i hvert fald perfekt til en puncheur som ham, da han også kan slå de fleste i en spurt. Hvis det bliver samlet, er mulighederne også gode, for selvom han måske vil tabe lidt til Vine og co. på selve bakken, vil det formentlig gå i stå efter toppen. Herefter vil Schachmann kunne udnytte sin frihed til et angreb på sidste 1300 m, ligesom han vil være en af favoritterne i en spurt, selvom der på papiret nok er folk, der er lidt hurtigere end ham.

Mikkel Honoré vil gøre alt for at ramme udbruddet, så han kan sikre sig bjergtrøjen, og det burde han have en god chance for at lykkes med. Jeg synes, at hans form er ret svær at vurdere, for vi har ikke rigtigt set, hvad han kunne mod favoritterne. På 2. etape blev han hos Bettiol, der var i førertrøjen, og på 3. etape var han i udbrud. Han meldte dog om god form inden løbet, og vi ved, hvor god han er i dette terræn. Han har tabt masser af tid, og han vil formentlig have et helt hold til at forsøge at ramme udbruddet. Man kan frygte, at kampen om bjergtrøjen vil koste for mange kræfter, hvis han undervejs skal slås med Luke Plapp, men hvis han fortsat er frisk, er det en finale lige for ham. Han er forrygende på stigninger som disse og tillige hurtig på stregen. Skulle han misse udbruddet, bliver det også interessant at se ham måle sig mod favoritterne. Han vil have en chance i en spurt, men ellers er han et godt bud på en vinder i en taktisk finale.

Dagens etape var en bittersød oplevelse for Cofidis, der tog en fornem sejr, men også måtte se Victor Lafay smide sit klassement. Det åbner til gengæld perspektiver for den stærke franskmand, der i går beviste, at han er en fremragende puncheur. Således var han blandt de seks bedste på Corkscrew, og nu bør han udnytte sit tidstab og sin form til at ramme udbruddet. Modsat Dennis og Schachmann kan han nok ikke gøre sig forhåbninger om at vinde en spurt, når selve afslutningen er næsten helt flad, men til gengæld kan han blive meget svær at følge på sidste stigning, hvor han i de fleste udbrud vil være stærkeste mand. Medvinden på bakken vil i hvert fald hjælpe ham med at gøre forskelle, og han kan således sagtens ende med en solosejr. Også i en favoritafgørelse har han en chance, for her bliver han næppe heller sat. Han vinder ikke en spurt, men i den taktiske finale vil han stå med gode muligheder for at snige sig væk.

En anden rytter, der fik ødelagt sit klassement af et styrt, er Corbin Strong . Newzealænderen har ellers meldt om gode ben, og nu har han frihed til at forsøge at ramme udbruddet. Ligesom Matthews skuffede han lidt i dagens spurt, og han meldte da også, at han var lidt mærket af gårsdagens styrt. En 5. plads foran Matthews er dog ingen skam og fortæller i hvert fald, at formen vitterligt er glimrende. Han er dog stadig et ret ubeskrevet blad, og vi har stadig til gode at se ham folde sig ud på en stigning som denne. Skal han dyste mod folk som Dennis, Lafay, Schachmann og Honoré tror jeg, at han i medvind får det svært, men han udvikler sig så hastigt, at det bestemt ikke er sikkert - og i en spurt slår han vel næsten alle. Han vil også have en chance, hvis favoritterne samles, for ender det med en regruppering på de sidste 1300 m, vil han utvivlsomt være en af favoritterne i en spurt.

Honoré er imidlertid ikke det eneste gode bud for EF. Et andet godt bud er Alberto Bettiol, men her kan man være lidt i tvivl om, hvor langt formen rækker. Vi så i går, at han havde ganske betydelige mangler, men som jeg skriver i analysen, var dagens spurt i en finale, der viste sig knaldhård og satte Matthews til vægs, ganske imponerende. Han er helt sikkert bedre, end han regnede med inden løbet. Modsat de ovennævnte tror jeg ikke, at han har formen til at vinde et favoritopgør, selvom han dagens spurt in mente vil have farten til at vinde, hvis han vitterligt kan være med, men fra et udbrud vil han bestemt ikke være uden chance. Terrænet passer ham i hvert fald perfekt, og i dag mindede han os jo om, hvor hurtig han er på stregen.

Det kan godt være, at Magnus Sheffield ligger nr. 4, men det har bestemt ikke været noget godt løb for Ineos. Heldigvis kan de nå det endnu, og deres bedste chance er nok Luke Plapp. Det står ganske vist ret klart, at han er noget under det niveau, man kunne have ventet, men han vandt trods alt det australske mesterskab, og meget af tidstabet skyldtes også, at han hurtigt indstillede sig på en hjælperrolle. Han har næppe opgivet den bjergtrøje, han har jagtet som besat, og derfor vil jeg blive ret overrasket, hvis ikke viser ham angribe som besat fra start. Han har det problem, at han skal alene hjem for at vinde, men han er til gengæld skabt til denne form for udbrud i terræn som dette - bare tænk på hans soloridt, da han vandt sit første australske mesterskab. Et udbrud kan sagtens ende i en taktisk afgørelse, og hans anden sejr ved mesterskaberne for nylig viste jo, hvordan han mestrede at spille sine kort i en sådan afgørelse. Måske er formen ikke på toppen, men en udbrudssejr til en af sportens største talenter er bestemt sandsynlig.

Får vi samling, står Pello Bilbao med gode kort på hånden. Efter den skuffende 2. etape fandt han sine ben, og det er svært at tro, at Yates og Vine kan sætte ham på denne stigning. Derefter er det klart, at han er afhængig af, at finalen ikke ender taktisk, for i det spil er han naturligvis helt uden chance, da hans frihed er ikkeeksisterende. Her kan Hirschi dog som nævnt ende som en god allieret i at holde det samlet, og ender det i en spurt, er han vel nok den største favorit - i hvert fald hvis Matthews er blevet brændt af for Yates, og Ethan Hayter samt Corbin Strong er sat af. Han har arbejdet målrette på at genfinde sin spurt, og det gav pote i 2022, hvor han vandt hele tre løb i spurtafgørelser. Det er bestemt ganske sandsynligt, at han i morgen vil sikre sig den samlede 2. plads og sørge for, at Bahrain vinder ikke færre end halvdelen af etaperne.

Læs også

Pogacar destruerede rivalerne: Så hurtigt kørte han på målstigningen

Det var dog ganske overraskende at se, hvor tæt Simon Yates var på at slå ham i går - og så alligevel ikke. Briten slog jo faktisk netop Bilbao, da han vandt sin første Tour-etape i en tremandsspurt, og selvom det var, inden baskeren genfandt sin gode spurt, vidner det om, at Yates bestemt ikke er uden chance, hvis det samles. Han lykkes næppe med sit drømmescenarium om at køre alene hjem - dertil er særligt Vine for stærk - men ender det i en spurt, må han efter den flotte afslutning forleden regnes som en reel vinderkandidat, særligt hvis Matthews sætter ham i scene. Denne spurt er også ganske let stigende, og det bør give ham en bedre chance, end han havde i gårsdagens flade spurt.

Som jeg skriver i analysen, har det bestemt ikke været noget godt løb for Ethan Hayter, men formen er jo ikke så ringe endda. Han var med hos forfølgerne i går, og i dag var det faktisk ganske fint at se ham bevæge sig frem fra en helt håbløs position i den hårde modvind og stadig have kræfter til at ende som nr. 11, selvom han hurtigt stoppede at spurte. Corkscrew var helt forventeligt for svært, men her bør han ikke tabe mange meter til Yates, Vine og co. Ender det i en spurt efter en regruppering, bør han have en fremragende chance, særligt hvis Strong er sat af, og Matthews lever op til løftet om at agere ren hjælper. Nok er han ikke på toppen, men Hayter har vundet mange løb, når han har virket et stykke fra sit bedst.

Så er der naturligvis Jay Vine selv. Han har ikke en indlysende vej til sejr, fordi han vil gribe løbet defensivt an, men helt afskrives kan han ikke. Vi vil næppe se ham angribe selv, og derfor er en solosejr usandsynlig, men jeg tør ikke helt udelukke ham i en spurt. Nok var spurten på 2. etape meget speciel, men han endte altså foran hurtige Schmid. Med det stadig bredere repertoire, han får, kan han overraske igen, hvis vi får en selektiv finale, hvor Hirschi sætter tempo og sørger for en spurt i en meget lille gruppe. Bilbao og Yates er på papiret hurtigere, men det vil ikke være første gang, han tager os på sengen, hvis han skulle vinde. En anden, men mindre sandsynlig mulighed er, at Yates og Vine kører fra alt og alle. I det tilfælde vil Yates vel være nødt til at føre for at sikre sig den samlede 2. plads, og så kan Vine blive slæbt hele vejen hjem til en let sejr.

Vi skal vel også åbne døren for Michael Matthews. Ganske vist har han sagt, at det handler om Yates, men rygtet vil jo vide, at han har svært ved at sætte personlige ambitioner til side. Hvis det ender med, at han kan få lov at spare sig, er det en finale, der burde passe ham storartet. Hans spurt i dag gør mig lidt bekymret for, at formen ikke er så god som ventet - særligt nu, hvor Plapp og Simon Clarke viser, at niveauet ved mesterskaberne nok slet ikke var så højt endda - men han sad jo altså fint med i går. Problemet er, at han næppe får lov at spurte, selv hvis det samles, for her er han næsten nødt til at hjælpe Yates med at slå Bilbao. Omvendt kan man vel sagtens argumentere for, at det er prisen værd at ende som nr. 3 i stedet for nr. 2, hvis man til gengæld får en etapesejr. Ender han med at spurte, vil han vel være favorit i alle scenarier.

Mauro Schmid har været svær at blive klog på i dette løb. Han imponerede på Nettle Hill, men skuffede fælt på Corkscrew. Han har da også meldt ud, at han slet ikke er på toppen, og derfor vil det i finalen handle om ren overlevelse. Denne stigning passer ham dog meget bedre end Corkscrew, og med de ben, han havde i torsdags, sidder han i hvert fald med meget langt fremme. Han er ganske hurtig, men jeg vil stadig tro, at han får svært ved at overspurte eksempelvis Bilbao, men til gengæld har han lidt frihed. Forskellene er nemlig så store, at man sagtens kan forestille sig, hvordan Schmid sniger sig væk på de sidste 1300 m.

En af dagens tabere var Chris Hamilton, der var pokkers uheldig med at blive fanget bag et styrt i sidevinden. Dermed røg han ud af klassementet, men det bør til gengæld betyde, at DSMs mål er at få ham i udbrud. Han så ganske velkørende ud på både Corkscrew og Nettle Hill og ligner en af de stærkeste i løbet. Det vil han også være i ethvert udbrud, men modsat de mest oplagte udbrudskandidater er han ikke specielt hurtig. Det skal derfor flaske sig i det taktiske spil, hvis han skal vinde - medmindre altså udbruddet har en sammensætning, som gør det muligt for ham bare at køre fra alt og alle. Måske kan han endda udnytte det taktiske spil til faktisk at vinde fra en favoritafgørelse.

Dette løb har vist, at Luis Leon Sanchez på sine gamle dage ikke er det vinteruhyre, han altid plejede at være. I dag tabte han i sidevinden, og i går sad han kun i tredje gruppe. Han var dog stadig ganske tæt på de bedste, og formen er således heller ikke i år helt ringe. Astana kan kun redde deres løb ved at få spanieren i udbrud, og det plejer han at være ganske god til. Jeg kan godt frygte, at han får det lidt for svært, hvis han skal slås med folk som Dennis i finalen, men i den rette gruppe kan det bestemt lade sig gøre. Han er måske ikke så hurtig som i gamle dage, men afslutte kan han stadig, og i det taktiske spil har han masser af rutine. Det vil være ganske imponerende, hvis han kunne tage en etapesejr hele 18 år efter, at han vandt løbet samlet.

Det er også vejen til sejr for Rudy Molard. Franskmanden var en af de seks bedste på Corkscrew og fik dermed bevist, at formen er god. Denne mere eksplosive finale passer ham knap så godt, men han er en glimrende puncheur og vil være langt fremme. Han er slet ikke så langsom, men det er udelukket, at han vinder en spurt i dette selskab. Til gengæld vil han være et oplagt bud på en rytter, der kan udnytte sin frihed til at snige sig væk på de sidste 1300 m, hvis det bliver en anelse for taktisk.

En rytter, der skal benytte samme taktik, er Jai Hindley . Giro-kongen overraskede sig selv med de ganske gode ben, han havde på 2. etape, men på 3. etape så vi, at han fortsat er et stykke fra toppen. Det gør ham svær at regne med, men vi ved nu, at han kan være med helt i front, hvis han har en god dag, særligt på en lettere stigning som denne. Han er bestemt ikke langsom, som han viste i Giroen, men mod Bilbao og co. giver jeg ham ikke mange chancer i en spurt. Til gengæld vil han kunne snige sig væk i en taktisk finale, som han forsøgte at gøre på 2. etape.

Læs også

Pogacar forklarer sin disponering på enkeltstarten

En spændende joker er Milan Vader. Mountainbikeren virker uhyre velkørende. Han så ud til at være en af de bedste på Nettle Hill, og hvis man skal tro ham selv, overhalede han en masse ryttere, da Dennis lod ham køre sin egen chance i går. Nu er det Jumbos mål at få ham op i den samlede top 10, og med de ben, han har vist hidtil, ser det realistisk ud, at han kan køre med de bedste i morgen. Lykkes det, er han den helt ukendte outsider, der kan snige væk i en taktisk finale.

FDJ har også en anden option. Det lå næsten i kortene, at Michael Storer ville smide sit klassement, hvis de kom sidevind, og det gjorde han da også. Det burde betyde, at han vil gå efter et udbrud på hjemmebanen. Han er helt sikkert ikke på toppen, for han har været ret anonym på stigningerne, men han sad med i forfølgergruppen i går. Han er således slet ikke dårligt kørende, og vi ved jo fra Vueltaen, at han mestrer kunsten at vinde fra et udbrud. Dette terræn passer ham dog slet ikke optimalt, og han skal helt sikkert alene hjem for at vinde. Det virker dog heller ikke helt umuligt i et udbrud, der let kan afgøres på taktik. Benene ser ud til at være gode nok til, at det kan lade sig gøre.

Igen i år er det ud til, at Dries Devenyns er kommet til Australien i fin form, selvom han ikke længere har det niveau, han havde i 2020, hvor han var en stor overraskelse i de australske løb. Han så i hvert fald godt ud på Nettle Hill, og i går var han medvirkende til at hjælpe Schmid med at begrænse tabet. I dag smed han tid i sidevinden, og det giver ham frihed til at gå i udbrud, hvis ikke Soudal prioriterer, at han skal blive hos Schmid. Hvis han får lov, burde det lige være terræn for ham, for han har masser af punch og har også altid været en ganske hurtig herre. Er gruppen den rette, bør han have en ganske chance for at vinde i Australien - akkurat som han gjorde, da han var i landet for tre år siden og sejrede i Cadel Evans Great Ocean Road Race.

Inden løbet havde jeg visse forventninger til Sven Erik Bystrøm. Dem har nordmanden levet op til, og han har kurs mod en top 10-placering. Han havde det svært på Corkscrew, men denne stigning passer ham langt bedre. Får vi en regruppering efter toppen, vil han have to muligheder. Som han viste i går, er han hurtig, men jeg har nok desværre svært ved at se ham vinde i en spurtafgørelse. Til gengæld kan han måske snige sig væk i en taktisk finale, selvom det er en udfordring, at han ligger så godt til og i hvert fald nok vil blive overvåget af blandt andre Schmid.

Er stigningen for svær for Magnus Sheffield? Løbet har bekræftet, at han altså ikke er verdens allerbedste klatrer, men heldigvis er denne stigning lettere. Vi så jo, hvor meget punch han havde på Kiddesvej sidste år, og han burde have en mere fair chance for at være med her. Det vil kræve en regruppering efter toppen, og så er spørgsmålet, hvad han skal. Formentlig skal han køre spurt for Hayter, men får han friheden til at snige sig væk i en taktisk finale, ved vi, at det er noget, han mestrer. Det var nemlig sådan, han vandt i både Andalusien og Brabantse Pijl sidste år.

Endelig er der Natnael Tesfation. Eritreeren er kommet lidt til kort på stigningerne hidtil, men jeg vil tro, at denne eksplosive stigning giver ham en bedre chance for at være med. Vi ved, at han er ganske hurtig, men selvom jeg vil elske at se ham spurte i en favoritgruppe, tror jeg ikke, at farten rækker til, at han kan vinde. Til gengæld vil han have muligheder i det taktiske spil, også fordi han kan slå eventuelle følgesvende på stregen.

Jeg kunne også nævne en velkørende Antonio Tiberi til det taktiske spil, men denne stigning kunne passe ham bedre, og det samme gælder for en alt end formstærk Ben O’Connor og den ellers velkørende Sebastian Berwick. På baggrund af det, vi så i går, tror jeg, at det bliver for svært for Robert Stannard, der ellers kan vinde en spurt, og Michael Gogl, der ellers så godt ud på 2. etape, samt Giovanni Aleotti, Sean Quinn, Elie Gesbert, Gorka Izagirre og Mattia Cattaneo. Jeg er lidt spændt på, hvor langt Bryan Coquard kan komme, men selvom jeg ikke helt tør afvise ham, bliver det nok for vanskeligt. Det samme gælder for Paul Penhoët og Hugo Page. Andre kandidater til et udbrud kunne være Michael Gogl, der er et storartet bud, hvis han finder benene fra 2. etape, Tony Gallopin, Nans Peters, Robert Stannard, Simon Clarke og Matthew Dinham. Endelig må Marc Hirschi, der ellers passer perfekt til denne finale, den velkørende George Bennett og Alessandro Covi være rene hjælpere.

BEMÆRK: Som nævnt hælder jeg til en udbrudssejr, men mange af mine bedste udbrudsvinderbud kan også vinde i en finale mellem favoritterne. Derfor har jeg ikke lavet en skarp opdeling efter scenarier, men i stedet samlet mine vinderbud i én bunke nedenfor. Hvordan de enkelte ryttere kan vinde, fremgår af analysen ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis

Øvrige vinderkandidater: Maximilian Schachmann, Mikkel Honoré

Outsidere: Victor Lafay, Corbin Strong, Alberto Bettiol, Luke Plapp, Pello Bilbao

Jokers: Simon Yates, Ethan Hayter, Jay Vine, Michael Matthews, Mauro Schmid, Chris Hamilton, Luis Leon Sanchez, Rudy Molard, Jai Hindley, Milan Vader, Michael Storer, Dries Devenyns, Sven Erik Bystrøm, Magnus Sheffield, Natnael Tesfatsion

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE