Optakt: 6. etape af Tour de Suisse

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Sprinterne har godt nok ikke haft meget at komme efter i årets løb, og hvis de havde håbet på bedring nu, bliver de skuffede. Fredag bevæger løbets sig ellers endelig ud af bjergene og op til den fladere del mod nord, hvor de holdbare sprintere plejer at have en fest. Det får de imidlertid ikke i første omgang, for selvom finalen slet ikke er så hård, som arrangørerne oftest gør det, slutter det hele med en ganske hård puncheurstigning op mod mål. Med en længde på 2500 m lukker den ned for sprinternes drømme, og i stedet er der lagt op til puncheurfest på en dag, Wout van Aert må have udset sig, hvis ikke det lykkes et udbrud af forhindre de eksplosive folk i at spurte om sejren.

Med en distance på 215,3 km er der for anden dag i træk tale om en meget lang etape, der fører feltet fra La Punt til Oberwil-Lieli. Startbyen ligger i Alperne i landets sydøstlige hjørne, mens målbyen ligger i det fladere nord umiddelbart vest for Zürich, og derfor er det en etape, der starter bjergrigt og slutter fladere. Man lægger endda ud med at køre 5. etapes finale i modsat retning, hvilket giver en brutal start, hvor man med det samme kører mod vest op ad Albulapass (8,5 km, 6,5%), der fra denne side er i kategori 1. Data snyder, da de første 6 km stiger jævnt med 8-10%, men de sidste 2,5 km er lette med bare 1-3% frem mod toppen, som rundes efter 8,8 km.

Læs også

Chefen puster til rygte om superstjerne

Efter stigningen går det ad en lang og teknisk nedkørsel mod sydvest og nordvest ned til Bergun, hvor man efter 22,0 km rammer en let faldende dalvej, der følges videre mod nordvest og vest frem til Tiefencastel, der nås efter 39,4 km. Her tager etapen fat igen, når man kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Lantsch/Lenz (6,2 km, 8,0%), der er en ganske jævn stigning med top efter 45,4 km. Herfra går det mod nord ad en let stigende vej frem til byen Parpan, der nås efter 54,1 km, hvorefter en hovedsageligt enkel nedkørsel leder mod nordvest og nord ned til den store by Chur, der nås efter 66,7 km.

Hermed er årets besøg i bjergene slut. Nu bliver det nemlig meget enkelt, når rytterne kører mod nord og nordvest ad en helt flad vej, der byder på et hav af rundkørsler, men meget få sving. Efter 110,6 km når man frem til Walenstadt, hvor man drejer mod vest, hvorefter man kører hen langs bredden af Walensee frem til byen Mühlehorn, der nås efter 122,7 km. Her forlader man søen for at køre mod vest op ad kategori 3-stigningen Kerenzerberg (6,7 km, 4,6%), der stiger med 6-8% over de første 3 km, men derefter er meget let frem til toppen, som rundes efter 126,5 km.

Stigningen var kun en kortvarig forstyrrelse. En hovedsageligt let nedkørsel leder mod sydvest ned til Mollis, hvor man rammer en lige og flad vej, der leder mod nordøst frem til den store Obersee, der efter 156,8 km nås i byen Lachen. Søen følges kun kortvarigt mod vest, men der er stadig fladt, når man derfra fortsætter mod sydvest. Det ændrer sig dog hurtigt, når man rammer en ikke-kategoriseret stigning (2,5 km, 9,4%), der har top efter 164,8 km, hvorefter det er småkuperet terræn, der ad generelt lige veje leder mod sydvest og vest frem til dagens Tissot-kilometer, der byder på to spurter om bonussekunder efter hhv. 178,9 km 179,9 km. Efter spurterne falder det kortvarigt mod nord ned til Sihlbrugg, hvor man efter 187,8 km drejer mod nordvest for at køre igennem let kuperet terræn frem til dagens spurt, der er placeret efter 196,0 km.

Umiddelbart efter spurten indledes finalen. Først er det let faldende, mens man fortsætter mod nordvest, men kort efter op ad en bakke (700 m, 8,8%), der har top med 13 km igen. Efter 202,9 km drejer man mod vest, og umiddelbart herefter rammer man kategori 3-stigningen Islisberg (1,6 km, 8,0%), hvis første 600 m er relativt lette, men herefter tager fat med 200 m med 12,1% og 300 m med 14,3%, inden den flader ud over de sidste 400 m - dog med 12,2% over de sidste 100 m.

Toppen rundes efter 206,4 km, hvorefter de sidste 8,9 km indledes med en generelt lige og faldende vej, der leder mod sydvest ned til Oberlunkhofen, hvor man med 5,3 km igen drejer mod nordvest for at køre igennem faldende terræn frem til Unterlunkhofen. Her drejer man mod nord for at køre op ad målbakken, der over 2,4 km stiger med 6,7%. De første 700 m er generelt lettere med 6-7%, men derefter venter 700 m med 8,6% frem til den røde flamme, hvorefter de næste 500 m er næsten flade, inden stigningen slutter med først 400 m med 7,1% og slutteligt 100 m med 4,3%. Der er et skarpt højresving i bunden af bakken med 2400 m igen, hvorefter man følger en snoet vej, der byder på 90 graders-kurver med 500 m og 400 m igen, hvorfra vejen bugter sig igennem to kurver frem til stregen.

Etapen byder på i alt 3369 højdemeter.

Oberwil-Lieli har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Inden løbet lignede det en uge med en del regn, men sådan er det slet ikke gået. Også fredagen bliver en herlig sommerdag med kun få skyer og masser af sol. Starten i højderne vil være kølig med en temperatur på 12 grader, men i fladlandet vil det være meget varmere med 25 grader i målbyen. Midtvejs på etapen vil der være en lille risiko på 35-45% for byger, men finalen vil være tør og solrig. Vinden vil i starten komme fra nord og tiltage fra 10 km/t til 19 km/t, men derefter vil den aftage kraftigt til en styrke på 6-8 km/t i etapens sidste del, hvor den vil komme fra nordvest. Det giver sidevind på første stigning, men derefter en del dag med mod- og sidemodvind. Der vil være direkte modvind på Islisberg, hvorefter man får sidevind. Med 5 km igen får man modvind, indtil der vil være sidemodvind på hele målstigningen.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Mattias Skjelmose med sit ridt på kongeetapen forvandlede den forventede vidunderbørnenes duel til "en triel".

Favoritterne

Årets bjergetaper er allerede overstået, men det betyder ikke, at det for klassementsrytterne bare bliver ren paradekørsel frem til søndagens enkeltstart. Ganske vist skal vi op i den nordlige del af landet, hvor man typisk har set de stærke sprintere boltre sig, men i årets sprinterfjendtlige udgaver gives der heller ikke i den del gaver til de hurtige folk. I stedet dækkes der fredag op til en puncheurafslutning, hvad der faktisk er ganske sjældent i dette løb trods dets store appel til klassikerryttere.

Finalen kan være lidt svær at læse. Med en længde på 2,5 km og en stigningsprocent på 6,7% er den i hvert fald for hård for de holdbare sprintere, og vi skal snarere se i retning af ardennertyper og dermed også de mest eksplosive klassementsryttere. Det skyldes også, at de to småbakker forinden er ganske stejle, og selvom de er meget korte, vil de utvivlsomt gøre ondt på de tunge folk, hvis de køres i højt tempo. Særligt Iglisberg er jo en helt lille mur, selvom stykket med 14,3% kun er 300 m langt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Selve finalestigningen er knap så stejl, men vi taler altså stadig om et 700 m langt stykke med næsten 9%. Det er ganske betydeligt, men derefter er den sidste kilometer lettere. De næste 500 m giver rytterne mulighed for at komme sig, da de er næsten flade, inden der så venter en 500 m lang rampe, der med 400 m med 7,1% også er ganske stejl, selvom den flader ud ed 4,2% over de sidste 100 m. Det lugter for mig af en ganske hård finale, som klassementsrytterne ikke vil være kede af.

Spørgsmålet er, om de også skal køre om sejren. Det tror jeg. Jeg har ikke set noget interview med Wout van Aert efter dagens etape, men det virker svært usandsynligt, at han ikke har udset sig denne etape som et mål. Jeg vil blive overrasket, hvis ikke Jumbo går benhårdt efter denne etape, og måske får de endda hjælp. Remco Evenepoel er blevet så eksplosiv, at han godt kunne få ideer i denne finale, og med hans store tidstab er det bestemt risikoen værd at jagte for at få mulighed for at få ekstra bonus. Det risikerer at ramme ham i nakken, når Juan Ayuso og Mattias Skjelmose også er stærke i denne form for finale, men lige nu ligner det så svær en opgave at satse alene på søndagen, at det må kunne betale sig at gå efter sejren.

Derudover kunne jeg også sagtens se Israel-PT gå efter sejren med Dylan Teuns, der må være meget selvtillidsfuld efter de seneste dage. Det er også en perfekt finale for Tom Pidcock, hvorfor jeg forventer en jagt fra Ineos. Måske vil vi også se Trek og UAE jagte, for de har begge en god mulighed for at vinde etapen, men de er også i så god en position, at de måske vælger ikke at løbe risikoen for at tabe bonus til rivalerne. Endelig tør jeg ikke helt afvise, at Bahrain vil indlede en jagt for Pello Bilbao.

Problemet for de hold, der vil spurte, er naturligvis den hårde start. De første 47 km inviterer til kaos og dannelsen af et meget stærkt udbrud, og den gruppe kan sagtens blive så stærk, at de holder hjem. Det hjælper dog feltet, at den følgende del er meget, meget let, og at der venter en hel dag med konstant modvind. Hvis Jumbo og Ineos gør fælles front med mulig hjælp fra Soudal, Israel-PT samt måske endda Trek, UAE eller Bahrain, er der så megen muskelkraft, at vi bør få samling. Men selv hvis der er færre hold, er Jumbo så stærke, at de kommer meget langt på egen hånd. Det kunne være herligt for underholdningen, hvis de endda får hentet udbruddet inden Tissot-kilometeren, så vi kan få en tidlig kamp om bonussekunder mellem de tre topkandidater.

Den hårde start gør altså, at et udbrud har en chance, men jeg vil forvente samling. I finalen vil jeg tro, at vi vil se Soudal lægge et hårdt pres. Som beskrevet i analysen har Evenepoel skudt sig selv i foden tre gange i træk ved at gøre finalerne hårde, men denne gang er det faktisk i hans interesse, hvis han skal trætte særligt Van Aert. Derfor vil jeg forvente, at Mauro Schmid, Mattia Cattaneo og James Knox kommer til at køre rasende stærkt på alle bakkerne til sidst. De er også sandsynligt, at Ineos eller UAE vil hjælpe dem, for de har samme interesse i at trætte Van Aert.

Det er også de tre hold, der må antages at køre stærkt på den nedre del af bakken, hvor det hårde stykke med små 9% skal udnyttes. Hvis holdene mangler kræfter til at tage kontrol, vil jeg forvente, at Jumbo gør det, men de har interesse i afmålt fart, der passer Van Aert. Der vil også være hold, der drømmer om at angribe, men det bliver svært. Døren åbnes kun, hvis den går i stå, men finalen er næppe så hård, at der ikke vil være folk til at føre. Chancen er nok størst, hvis den går i stå på plateauet, men jeg har svært ved at se, at man med en sådan manøvre kan undgå en spurt. Modvinden vil vanskeliggøre det yderligere og i øvrigt også hjælpe Van Aert med at sikre, at finalen ikke bliver for hård. Værd at bemærke er også den ret kringlede finale, der gør positionering vigtig.

Løbet har et hav af gode puncheurs, og der er virkelig mange reelle vinderkandidater. Jeg tøver derfor også, når jeg peger på Tom Pidcock. Briten har jo ikke just vist skræmmende form, men dårligt kører han ikke. Han har til gode for alvor at bevise sig i bjergene, og i det lys er han ikke langt under niveau. Han synes i hvert fald at have et niveau, der bør gøre det muligt at vinde en etape, der passer ham som fod i hose. Den er stejl nok til, at de lette ryttere har en overhånd, men den er også eksplosiv nok til, at han kan lukrere på en fart, der er så god, at han kan blande sig i massespurter.

Pidcock har faktisk ikke kørt mange af denne slags puncheurspurter, og derfor er det svært at sige, præcis hvor god han er, men det punch, der gav ham sejren på Malhao i februar, var i hvert fald yderst lovende. Vigtigst er det dog i denne sammenhæng, at jeg er ret begejstret for hans hold. Både Jhonatan Narvaez og Michal Kwiatkowski kunne gå efter sejren i denne finale, men det vil undre mig, hvis ikke de satser på briten her. Begge de to har imidlertid vist god form de seneste dage, og det giver altså et ret overbevisende lead-out frem mod den kringlede finale. Pidcock selv har før tabt spurter på sin positionering, ikke mindst på Foia et par dage inden sejren på Malhao, men med så god støtte kunne jeg godt se Ineos gå ført igennem de sidste sving. Lykkes det, burde han blive svær at slå på en 500 m lang rampe, der virkelig bør passe ham, og hvor modvinden vil hjælpe en rytter, der er så klejn som ham. Derfor tror jeg på lidt tiltrængt Ineos-succes i løbet.

Jeg tror også, at Remco Evenepoel kan rejse sig efter de seneste dages skuffelser. Nok er han ikke på toppen, men han har med sine gode spurter både på 3. og 4. etape bekræftet, hvor rasende hurtig han er blevet. Mest imponeret er jeg dog over den puncheurspurt, han kørte på 1. etape i Catalonien, hvor han så ud til at komme i så høj fart, at han kunne have slået Primoz Roglic. Hvis han kan true den slovenske superpuncheur, kan han utvivlsomt også vinde her. Han kan dog være en smule svag i positionskampen, som vi jo netop så i Catalonien og tidligere på 4. etape i Vueltaen, men hvis ikke han har brugt Cattaneo og Schmid op på at sætte tempo, er han ikke uden støtte. Meget vil afhænge af, om han sidder godt, men lykkes det, bør han med farten fra Catalonien kunne bekræfte sin nye fart med en sejr.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det er klart, at Wout van Aert er den åbenlyse kandidat, men jeg har en ide om, at den er for hård til hans nuværende klatreniveau. Vi husker sidste år, hvordan Jonas Vingegaard i Dauphiné skulle fragte ham tilbage til fronten på 3. etape, hvor han blev reddet af, at den sidste kilometer var stort set flad. Her flader den også ud til sidst, men vi taler forinden om næsten 9%, hvilket er meget for den store belgier og denne gang en 500 m lang og ret stejl rampe til sidst. Som vi fik bekræftet i dag, er der stor forskel på Van Aerts klatring nu og i anden halvdel af Touren, og hvis han ikke er bedre, end han var det på 3. etape af Dauphiné sidste år, tror jeg, at det bliver for svært. Omvendt hjælper modvinden ham, og han er den allerbedste i positionskampen, hvis altså ikke han er for ristet til at bevæge sig frem efter den flade del. Havde vi snakket Touren, havde Van Aert været min store favorit, men dagens etape og sidste års Dauphiné gør mig for meget i tvivl.

Så er der den store ubekendte i form af Juan Ayuso. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men han er i hvert fald eksplosiv og hurtig. Farten på flad vej viste han på 2. etape i Romandiet, og puncheurevnerne så vi i Romandiet og Catalonien sidste år. Begge gange kom den gode spurt imidlertid på toppen af en lang stigning, og vi har jo de seneste dage set, at han skal bruge pokkers lang tid på at finde de gode ben. Derfor kan bakkerne i denne finale nok vise sig at være en anelse for korte. Omvendt ved vi, at farten er god, og finalen burde være stejl nok til, at han har en fair chance - særligt når vores viden om hans fart er så begrænset. Han har også et gyldent våben i Marc Hirschi, og hvis de tager kontrol i den tekniske finale, vil den Ayuso, vi så i dag, utvivlsomt have en god chance for at vinde, særligt efter så lang en dag, selvom modvinden for ham nok er en modspiller.

Hvad så med Mattias Skjelmose? Danskeren har i Fleche og efter styrtet på muren i Baskerlandet vist sig som en rystende god puncheur, særligt når det er meget stejlt. Denne finale er lettere, men den burde være rigeligt stejl til, at danskeren kan vinde. Jeg er faktisk ikke spor bekymret for, om hans fart rækker, men jeg er til gengæld bekymret for hans positionering. Hans hold er meget tungt, og det er nok kun Quinn Simmons og måske Tony Gallopin, han vil have hos sig efter den stejle del. Vi har nu mange gange set, at han har tabt spurter på sin positionering, blandt andet på Kiddesvej i Danmark og senest i Baskerlandet. Jeg frygter desværre, at han taber på svingende, selvom farten burde være der - i hvert fald hvis han kan fortætte med at bekræfte den holdbarhed, han har vist hidtil.

Den allermest spændende rytter er Romain Gregoire. Vi har aldrig set det franske supertalent i denne slags finale, men den bør passe ham ganske perfekt. Han viste sine evner med sejren i Dunkerque i en lettere finale, der burde passe ham betydeligt ringere, men også i et betydeligt svagere selskab. Her skal han slås med verdenseliten, og det er spørgsmålet, om det er for tidligt at vinde på dette niveau. Han har imidlertid vist imponerende form de seneste dage på etaper, der burde være for svære, og han synes derfor at have alle chancer for at brage ind på scenen. Det største problem er positionskampen, hvor hans hold er svagt, og her vil han nok mangle for meget rutine til at sikre sig en reel chance for at vinde.

Som beskrevet i analysen har det været opløftende at se Dylan Teuns. Det er svært at huske, at han har klatret så godt, og det var på etaper, der var hans udebane. Nu kommer han til gengæld til en etape, der er hans hjemmebane, og det taler for, at han vil gøre det godt. Desværre er Teuns mere murspecialist end puncheur, og selvom denne bakke er stejl nok til, at han bør være med helt fremme, er den nok for let til, at han kan vinde. Spørgsmålet er også, om han med et svagere hold kan klare sig i positionskampen, og om den forbedrede klatring har kostet på punchet. Sandt er det imidlertid også, at han var ret suverænt på 7% i Romandiet sidste år, og selvom det er en ulempe, at rampen denne gang kun er 500 m lang, viser det, at han sagtens kan være god i en finale som denne - særligt med den nuværende form.

Så er der Wilco Kelderman . Det er klart, at han er på hold med Van Aert, men grundet klassementet er han i hvert fald nødt til at spurte. Han har flere gange vist, at han er ganske fremragende puncheur, blandt andet på 10. etape i Giroen sidste år eller i Provence i 2020, og han plejer faktisk også at klare positionskampen ganske fint. Der er en risiko for, at de er nødt til at bruge ham som hjælper for Van Aert, som de gjorde med Vingegaard i Dauphiné sidste år, men i den bedste af alle verdener får han lov at køre sin egen spurt, måske fra Van Aerts baghjul. Med den nuværende form burde hans puncheurevner skinne igennem.

Marc Hirschi er godt nok ikke let at blive klog på. Han var fremragende i optakten og i går, men faldt helt igennem i dag. Derfor aner vi ikke, hvilken udgave vi får, men sandt er det i hvert fald, at denne etape passer ham helt perfekt. Han er ikke så hurtig som tidligere, men hans puncheurevner er stadig relativt intakte, som vi har set i Aargau de seneste to år. Når jeg alligevel rangerer ham relativt lavt, skyldes det naturligvis Ayuso. Al logik vil tilsige, at han skal hjælpe sin kaptajn, men lad os åbne døren for, at han alligevel får lov. Han har gjort en etapesejr på hjemmebanen til et stort sæsonmål, og selvom Ayusos sejrschancer bør være vigtigere, betyder det, at man ikke kan afvise, at han får sin chance.

Jeg er ret spændt på Maximilian Schachmann. I gamle dage havde denne finale lige været noget for ham, men han er stadig på vej tilbage efter sin svære periode. De seneste to dage har han imidlertid vist noget af det bedste, vi har set fra ham i lang tid, men dog ikke et niveau, som da han var bedst. Vi taler imidlertid om en mand, der er kørt i top 5 i Fleche Wallonne, og det er på procenter, der passer ham dårligere end disse. Faktisk burde denne finale være ganske ideel, og derfor bliver det meget interessant at se, hvad han kan med sit nuværende niveau.

Hvor står Quinten Hermans? Det er ikke meget, vi har set til belgieren i dette løb, men det har heller ikke været hans terræn. Han sagde forleden, at han håber at bruge dette løb til at køre sig på Tour-holdet, og derfor skal han vel vise noget i morgen. Problemet er, at han ikke har vist meget hele året, og selvom hans ardennerkampagne blev ødelagt af sygdom, imponerede han bestemt heller ikke forinden. Vi har heller ikke set ham køre denne slags spurter på dette niveau, men det var opløftende at se ham slå Tim Wellens og Mauro Schmid suverænt i puncheurspurten på tilsvarende procenter i Belgien sidste år, ligesom han var stærk på muretapen i Polen sidste år, som dog havde en næsten flad finale. Jeg har en frygt for, at formen ikke rækker, og at han med et svagt hold taber positionskampen, men Belgien-spurten viser, at han med den rette form og position bør komme langt.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Sergio Higuita burde jo være en af topfavoritterne, men igen i dag så vi, at han er milevidt fra sin form. Det tyder bestemt ikke på noget godt resultat, men det her er trods alt en anden type finale. Han gik ned til sidst, men i dag viste han trods alt, at han ikke er helt uden form, og hans punch har han jo stadig. Vi har imidlertid også ofte set, at han slet ikke blander sig i denne slags spurter, hvis ikke han føler sig på toppen, og det vil være naturligt for ham at hjælpe den mere formstærke Schachmann. Alligevel giver dagens etape et vist håb om, at det ikke ender helt galt.

Movistar har flere gode puncheurs. En af dem er Alex Aranburu, men selvom han flere gange har vist evner til at spurte op ad bakke, har han aldrig vundet denne slags spurter på højere niveau. Der er mere, der tyder på, at han har noget fart på flad vej, og jeg tror, at disse procenter kan være en anelse for stejle. Omvendt har han i år klatret bedre end nogensinde, og han blev trods alt nr. 13 i Fleche på procenter, der passer ham betydeligt dårligere. Han viste fornem form i går, men det hjælper intet, hvis han nok engang taber en positionskamp. Her står han imidlertid ret stærkt, hvis han får Gonzalo Serrano til at køre lead-out.

Hvis da ikke selvsamme Gonzalo Serrano får lov at køre sin egen spurt? Jeg tror, at de kører for Aranburu, som de plejer, men det er også før set, at holdet har spurtet med flere mand. Vi har ikke set spanieren spurte alt for meget i denne slags finaler, men han har vundet med et puncheurangreb på en lignende bakke i Andalusien, og han var god i puncheurfinalen i Britain og Vallonien sidste år. Til gengæld er hans form meget svær at blive klog på. Han var fremragende tirsdag, men har været helt væk de seneste to dage. Det skaber usikkerhed efter en generelt svær sæson og taler for, at de kører for Aranburu, men genfinder han benene efteråret, bør han være god i denne finale.

En rytter, der har fundet noget fart, er Romain Bardet. Det har han vist flere gange, senest i Romandiet, men sidste år også i Giroen og Alperne. Der er lidt for mange i dette felt, der er hurtigere end ham, men procenterne være store nok til, at han bør ende langt fremme, selvom det er svært at se ham vinde. Han lider også under et svagt hold, og jeg kan godt frygte, at han bliver en taber i positionskampen.

Der er også en anden dansk kandidat. Alexander Kamp bekræftede i Amstel, at han i en formstærk udgave tilhører den absolutte verdenselite, og han viste i Norge, at han også har genfundet god form til et løb, der er et stort mål for hans schweiziske hold. Farten har han i hvert fald, som vi så flere gange sidste år, men spørgsmålet er, om bakken ikke er for hård. På dette niveau er det kun på Amstel-bakker, vi har set ham helt fremme, og denne er altså betydeligt længere end bakkerne fra den hollandske klassiker. Jeg vil tro, at den bliver lidt for hård, ligesom jeg kan frygte, at han med et svagt hold får det svært i positionskampen, der allerede kostede ham lidt i Norge forleden.

Jeg er lidt spændt på Felix Gall. Østrigeren er jo åbenlyst i fremragende form, og vi så sidste år i Alperne og senest med 2. pladsen på 1. etape i Alperne, at han er ganske eksplosiv. Denne finale er dog nok alligevel for let til, at han kan blande sig med folk, der er hurtigere end ham, og derudover vil han med sit hold få det svært i positionskampen. Hvis han alligevel sidder rigtigt, skal det blive interessant at se, hvad hans punch rækker til i dette selskab.

Hvad så med Pello Bilbao? Spanieren er jo blevet rasende hurtig, men det står mere og mere klart, at han slet ikke er så god til at spurte op ad bakke. Når det går opad, bruger han sin dieselklatrestil, og det er jo slet ikke det, der er velegnet til en spurt som denne. Det var i hvert fald ret tydeligt tidligere i år i Valencia, at det kneb i disse afslutninger, men hans resultat på løbets 2. etape giver mig alligevel lidt håb, selvom det var i en finale, der til slut var noget fladere end denne og i et noget svagere selskab.

Det var godt at se Rui Costa i dag. Efter en svær start på løbet gav han glimt af den genfødsel, vi så tidligere i år. Det har ellers været sløjt i lang tid, og desværre er det også mest i mindre løb, han har været konkurrencedygtig. Undtagelsen var dog Strade Bianche, hvor vi så, at han stadig kan være med i front på højt niveau, når han er allerbedst, men desværre synes han ikke på samme niveau nu. Det er dog en finale, der passer ham, og med de ben, han havde i dag, bør han kunne gøre det hæderligt.

Læs også

Optakt: Famenne Ardenne Classic

Hvad så med Mikkel Honoré? Danskeren har været en af løbets positive oplevelser, for hans klatring indikerer, at han er i fremragende form. Derfor vil jeg håbe, at EF giver ham chancen for at teste sig selv i denne finale. Puncheurevnerne så vi med den mindeværdige 3. plads i Giroen i 2020, men det var også i en lettere og knap så stejl finale. Her tror jeg, at det bliver en anelse for svært mod de bedste puncheurs, men med den gode form bør han komme et stykke, hvis han tager chancen.

Et andet dansk bud er Andreas Kron. På papiret burde han være en af favoritterne, for hans 4. plads i Lausanne under Touren viste, hvor fremragende han er i denne slags spurter. Der er imidlertid noget, der tyder på, at der er et eller andet helt galt med formen. Han floppede fælt i fredags, og i dette løb så han allerede skidt ud, da han led på bakken på den ellers lette 2. etape. I de seneste dage har han også været helt væk, og selvom det ikke har været hans terræn, er det svært at tro, at han har formen til at blande sig. Men nævnes skal han, fordi hans evner i denne slags finaler er så gode.

Endelig er der Jayco, der har både Matteo Sobrero og Felix Engelhardt. Begge vil formentlig forsøge sig i denne finale, og vi har i år set, at Sobrero har fundet noget fart. Han er til gengæld ikke på toppen i dette løb, men både 3. og 5. etape viser, at han ikke er så formsvag, som når det står værst til. Han burde kunne lave et resultat, men vinde kan han næppe. Mere ubeskrevet er Engelhardt. Han har mere fart end Sobrero, og dette burde være en finale, han kan køre på sigt. Jeg bliver overrasket, hvis ikke den er for hård, men med det, han har vist i bjergene, synes han i hvert fald i form.

Man kunne også nævne Biniam Girmay, men som vi så i Aargau er han efter skaden for formsvag til en finale, der selv for den bedste Girmay ville være svær. Lennert Van Eetvelt var helt oplagt, men han synes helt fra den. Neilson Powless har fundet mere punch i år, men ikke nok i dette skrappe selskab, og Rigoberto Uran har slet ikke tidligere tiders fart. Jeg vil også tro, at den er for svær for Matis Louvel , mens ryttere som Søren Kragh, der slet ikke virker på toppen, Quentin Pacher, Jhonatan Narvaez, Michal Kwiatkowski, Ben Tulett, Lilian Calmejane, Nick Schultz, Koen Bouwman, Gorka Izagirre, Mauro Schmid, Filippo Baroncini og Alessandro Covi alle må antages at være hjælpere for ovennævnte. Finalen vil være for hård for den Peter Sagan, vi kender i dag, og for Arnaud Demare, Dion Smith, Mike Teunissen, Fabio Felline, Valentin Ferron, Ivan Garcia Cortina, og Bryan Coquard, mens Ion Izagirre, Cian Uijtdebroeks og Sylvain Moniquet ikke er eksplosive nok. Endelig synes Walter Calzoni, Samuele Battistella, Xandro Meurisse og Simone Velasco for formsvage

Som sagt har et udbrud en chance, og her vil de bedste bud være de af de ovennævnte, der ikke satser 100% på en spurt. Man skulle mene, at Marc Hirschi kunne få lov, og måske vil Maximilian Schachmann også gå i offensiven. Det samme er muligt med Quinten Hermans, Alex Aranburu, Gonozalo Serrano, Alexander Kamp, Rui Costa, Mikkel Honoré, Andreas Kron, Neilson Powless, Lilian Calmejane, Gorka Izagirre, Matteo Sobrero og Felix Engelhardt, men måske også for Quentin Pacher, Jhonatan Narvaez, Michal Kwiatkowski og Ben Tulett.

Feltet.dks vinderbud: Tom Pidcock

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Wout van Aert

Outsidere: Juan Ayuso, Mattias Skjelmose, Romain Gregoire, Dylan Teuns, Wilco Kelderman

Jokers: Marc Hirschi, Maximilian Schachmann, Quinten Hermans, Sergio Higuita, Alex Aranburu, Gonzalo Serrano, Romain Bardet, Alexander Kamp, Felix Gall, Pello Bilbao, Rui Costa, Mikkel Honoré, Andreas Kron, Matteo Sobrero, Felix Engelhardt

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Marc Hirschi, Rui Costa, Maximilian Schachmann, Gonzalo Serrano, Mikkel Honoré, Neilson Powless, Quinten Hermans, Jhonatan Narvaez, Michal Kwiatkowski, Alex Aranburu, Alexander Kamp, Matteo Sobrero, Quentin Pacher

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE