Tour de Suisse-analyse: Da en dansker forvandlede duellen til "en triel"

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Så gik det jo alligevel, som alle havde forventet. Trængslerne var mange undervejs for både Remco Evenepoel og Juan Ayuso, der begge har kæmpet voldsomt med at leve op til de store forventninger, men når vi efter årets bjergetaper, der er afsluttet usædvanligt tidligt, skal gøre status på kampen om den samlede sejr i årets Tour de Suisse, tegner der sig alligevel den duel mellem to af sportens vidunderbørn, som de fleste havde ventet, og som endnu flere utvivlsomt havde set frem til.

Og så alligevel slet ikke. Hvor mange sikkert havde forestillet sig, at det efter de tre dage i bjergene alene ville være et spørgsmål om, hvorvidt det ene eller det andet vidunderbarn skulle vinde, er den forventede duel blevet udvidet til det, der i politiske kredse er blevet kaldt ”en triel”. De tre dages bjergfest udkrystalliserede slet ikke de to vidunderbørns særklasse, og i stedet er det en helt tredje rytter, der går ind til løbets sidste tre dage med førertrøjen på sine skuldre.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Til alle danskeres glæde er det Mattias Skjelmose. Det var det, enhver dansk cykelfan kunne have drømt om, da starten gik i søndags, men som også lignede et scenarium, der ville blive svært at realisere. I Ardennerne havde danskeren ganske vist bekræftet, at han i dag hører til den absolutte verdenselite i eksplosivt terræn, men et otte dage langt etapeløb med tre store dage i bjergene er desværre bare noget helt andet. Tempodelen har Skjelmose helt styr på, for han har tidligere vist, at han også er en af feltets bedste temporyttere, men de efterhånden ofte gentagede spørgsmål om holdbarhed og evner i de høje bjerge gjorde, at det ikke var danskeren, der stod først for, hvis duellen alligevel skulle udvides til en triel.

Efter de første tre dage kan vi imidlertid gøre en foreløbig status på de to spørgsmål, og de har heldigvis fået et i hvert fald delvist positivt svar. Skjelmose er nemlig undgået at gå ned, som vi senest så det i Baskerlandet, og han har leveret nogle præstationer i bjergene, der langt overgår det, vi tidligere har set. En etapesejr har endda sat en fed streg under, at hans topniveau er akkurat så tårnhøjt, som vi så det i Ardennerne, og at han i hvert fald på lette bjergetaper tidligt i løbene kan ramme det, også selvom der er tale om lidt længere stigninger.

Alligevel er de positive svar også kun delvise. Sandt er det i hvert fald, at danskeren efterlod det mest positive indtryk på den første og letteste af de to bjergetaper, mens han på de to øvrige dage i højere grad har lignet en mand i forsvar. Så entydigt er det imidlertid heller ikke. Noget tyder nemlig på, at danskeren ikke bare er udstyret med nogle kraftfulde ben, men også med et klogt hoved, der lærer af sine svagheder. I hvert fald har han kørt de to mest udfordrende dage med blik for de sårbarheder, han har haft, og med fokus på dem, der var de største trusler i jagten på den samlede sejr.

Det så vi allerede i går, hvor han havde det fint med at aflevere førertrøjen til temposvage Felix Gall og alene koncentrerede sig om de folk, der kunne true ham på enkeltstarten - en opgave, der blev betydeligt lettere, da Ayuso havde en offday og efterlod Evenepoel som den eneste, han for alvor skulle holde øje med. Samme kløgt brugte han i dag, hvor han tilsyneladende var fuldt bevidst på, at det var denne etape, der lignede den største trussel mod både hans bjergevner og holdbarhed, og derfor havde fuldt fokus op at undgå både den røde zone og det kollaps, vi så i Baskerlandet. Naturligvis blev den strategi kun mulig, fordi Evenepoel heller ikke havde benene til at gå med de bedste, men mod slutningen fik Skjelmose bevist, at den konservative strategi måske slet ikke havde været nødvendig. I hvert fald leverede han et comeback, som bestemt ikke lå i kortene, da man i første omgang fik det indtryk, at alle teser om manglende holdbarhed og evner i de høje bjerge blev bekræftet.

Det var i den grad opløftende. Det havde selvfølgelig været sjovt at se, hvad der var sket, hvis Skjelmose havde grebet løbet mere aggressivt an, for det havde givet et endnu klarere billede af eventuelle svagheder, men i første omgang er det i hvert fald svært at se, at holdbarheden eller klatreevnerne er den store udfordring, man kunne have frygtet. Holdbarheden bliver dog først for alvor testet, når han på søndag skal forsøge at køre en lige så god enkeltstart som på 1. etape, for vi så i Besseges, at han jo underpræsterede på netop en enkeltstart dagen efter sejren på kongeetapen. Foreløbig er der imidlertid intet, der tyder på, at han er blevet træt.

Naturligvis annoncerer han sig ikke dermed som topkandidat til Touren. Årets Tour de Suisse er specielt designet med fire af dem fem vigtigste etaper samlet over løbets første fem dage, og en grand tour er et helt andet bæst, hvor mulighederne nok vil stå lidt klarere, når vi ser hans enkeltstart på søndag. I første omgang har han imidlertid vist, at han kan vinde et ugelangt etapeløb på højeste niveau, for det har han en storartet chance for at gøre.

Det er dog ikke kun hans egen skyld. Han kan i høj grad også takke Ayuso for det. Man skal lede længe efter svagheder hos spanieren, men både Vueltaen og dette løb har vist, at han i hvert fald har én af slagsen, og den er desværre bekymrende stor, når vi taler om en grand tour-rytter. Under sidste års Vuelta havde han nogle gevaldige udsving med både gode og dårlige dage, og den tendens er i den grad blevet understreget i denne uge.

Der var nemlig en verden til forskel på den Ayuso, vi så i går og i dag. I går var det svært helt at forstå, hvorfor i alverden der har været så megen hype om den spanske komet, men i dag var det til gengæld helt åbenlyst, hvorfor han sammen med Henri Cornet er den eneste teenager, der har stået på et grand tour-podium. I går var det jo Felix Gall, der leverede det show, de to vidunderbørn var ude af stand til at levere, men det var åbenbart for meget for det spanske fænomen at blive overstrålet af en upåagtet østriger. I hvert fald leverede han et næsten tilsvarende soloridt af den slags, man sjældent ser fra andre end netop sportens vidunderbørn.

Dermed levede han også op til endnu en tese. I gårsdagens optakt skrev jeg: ”Ja, det så sløjt ud i dag, men han leverede jo et flot comeback. De seneste dage har blot sat en fed streg under hans dieselmotor, og derfor burde denne form for etape passe ham sublimt. Det er nu nærmest hverdagskost, at han melder om dårlige ben fra starten, inden han stille og roligt får det bedre, og vi så jo i går, at hans ben var de allerbedste på sidste del af etapen. Formen bør ikke fejle noget, og hans holdbarhed er jo bevist under en Vuelta, der til gengæld også viste, at han kunne have dårlige dage blandet med gode. Der er derfor grund til at tro, at han kan rejse sig, og da han i Vueltaen viste, at han i hvert fald ikke er elendig i højderne, vil det ikke undre mig spor, hvis han rejser sig med en etapesejr.”

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Det var akkurat, hvad han gjorde, og dermed satte han en fed streg under, hvad der er hans styrke. Det er en enorm motor, der kan tage lidt tid at blive varm, men som til gengæld er skræmmende, når den kører å fulde omdrejninger. Dermed står det nok desværre også klart, at tiden arbejder til fordel for Ayuso, og at det på søndag er ham og ikke Skjelmose, der har fordel af, at enkeltstarten er betydeligt længere end åbningsetapen og kommer på sidste og ikke første dag.

Men åbent er det. Skjelmose slog Ayuso i søndags og var indtil årets Romandiet at regne som den bedste temporytter af de to. Som en anden Pogacar og en anden Vingegaard har spanieren imidlertid lært at køre enkeltstart ganske ud af det blå, som kun fænomenerne kan det, hvad sejren i Romandiet på den ganske specielle rute viste, og mit gæt vil nok desværre være, at spanieren viser sig som den stærkeste på søndag - også stærk nok til at hente de 18 sekunder, han i første omgang skal bruge, hvis ikke bonussekunder de kommende dage ændrer billedet, hvad de sagtens kan ende med at gøre. Ayusos tempoevner er imidlertid så spritnye, at ingen aner, hvordan det går - ikke mindst fordi netop enkeltstarten i sidste års Vuelta faldt på en af hans dårlige dage (hvad der måske også var influeret af, at han faktisk testede positiv for corona i de dage).

Til gengæld bliver det en svær opgave for Evenepoel at vinde løbet. Belgieren er stadig i spil, for med de sublime tempoevner, han senest stillede til skue under magtdemonstrationen på Giroens åbningsetape, ved alle, hvor stod skade han kan gøre, hvis han rammer en af sine gode dage. Det står imidlertid også helt klart, at corona har sat sig sine tydelige spor, og selvom han stadig må regnes som favorit til at slå begge to rivaler i triellen, er det svært at tro, at han leverer den Giro-enkeltstart, som det vil kræve, hvis han både skal slå Ayuso med 28 og Skjelmose med hele 46 sekunder. Det vil nok kræve Giro-udgaven af vidunderbarnet, og den udgave har corona desværre midlertidigt sendt til tælling.

Alligevel er denne uge opløftende. Ganske vist har den vist, at Evenepoel altså skal være meget formstærk for at klatre godt, for i denne uge har han mere lignet den Evenepoel, vi kendte frem til Vueltaen, men han har undgået det kollaps, som vi sidste år så i Tirreno, dette løb og Baskerlandet. Nederlagene er blevet begrænset, men til gengæld kunne det hjælpe på hans chancer, hvis selvtilliden blev holdt lidt i ave. Hvor Skjelmose har vist stor kløgt ved at kende sine svagheder, lykkedes det ikke for Evenepoel i løbet af tre dage at indse, at han skulle vinde løbet på enkeltstarterne og ikke i bjergene. I hvert fald er det Soudal, der har taget ansvar alle tre dage og sikret, at løbet blev så hårdt, at Evenepoels nederlag blev endnu større, end det burde være blevet. At det i dag nok også kun er Soudal, der er skyld i, at Ayuso og Skjelmose fik bonussekunder, gør kun strategien endnu mere hovedrystende. Man må i hvert fald antage, at Evenepoel i dag havde stået med betydeligt bedre kort på hånden, hvis han ikke tre ud af tre dage havde troet, at han kunne vinde etapen, selvom det efter førstedagen ret åbenlyst så svært ud.

Men i det mindste har han en ganske vist beskeden, men reel chance for at vinde løbet. Det er der ikke andre, der har. Felix Gall vil på søndag rasle ned i klassementet, når han får de forventede klø på enkeltstarten, for han måtte i dag sande, at han ikke var det overmenneske, han var i går. Om det skyldtes en ekstra regning for det vilde ridt, eller om vi skal læse det som manglende holdbarhed og evner i høje bjerge - to punkter, hvor han tidligere har hhv. vist svagheder eller været uprøvet - er svært at sige på det beskeden grundlag, men sandt er det i hvert fald, at han i dag kørte sin svageste etape og mistede muligheden for at ende på podiet.

Derudover bekræftede etapen meget af de foregående dages mønstre. Pello Bilbao har vitterligt fundet et klatreniveau, jeg ikke har set hos ham tidligere, og Jumbo har vitterligt genskabt den Wilco Kelderman, vi slet ikke så i 2022, og som nu tegner til at gøre Steven Kruijswijks styrt til en lille gave for Jonas Vingegaard forud for Touren. Romain Bardet bekræftede, at tirsdagen vitterligt bare var en offday, men sendt er det også, at vi i dag så, at han i dette 2023 desværre er bekymrende langt fra det niveau, der gjorde ham til en mulig Giro-vinder, indtil sygdom slog ham ud af kurs. Vi fik også bekræftet, at Rigoberto Uran vitterligt ikke er pensionsmoden endnu, at Harold Tejada vitterligt endelig er ved at blomstre, og at Dylan Teuns klatrer på et niveau, der måske aldrig har været højere.

Der var dog også én ting, der ikke gik, som jeg havde forventet. Vi er stadig ved at lære Cian Uijtdebroeks at kende, men jeg havde forventet, at hans dieselevner ville gøre ham særligt godt på en etape som denne. Det viste sig imidlertid helt forkert. Det kan være, at det skyldtes højderne, men mere sandsynligt er det nok, at han i hvert fald endnu ikke har den motor, der skal til at klare så stor en bjergetape. Hvis det er forklaringen, er han jo i hvert fald i den helt anden grøft end den næsten jævnaldrende Ayuso, som jo i dag viste, at det for ham forholder sig præcist omvendt. Heldigvis er belgieren også den yngste af dem alle, og han har masser af tid til at finde en motor, der ofte kommer med alderen.

Det lå i hvert fald ikke i mine kort, at han skulle overstråles af Magnus Sheffield i dag, men det blev han. Amerikaneren er i virkeligheden dagens allerstørste helt - også mere end Ayuso - for hans ridt er på et niveau, ingen kunne have drømt om inden løbet. Allerede de seneste dage imponerede han, men han kørte sin allerbedste etape på den største og vanskeligste dag i bjergene. Hvor han for et par dage siden lignede den brostensrytter, han var annonceret som, ligner han nu i stigende grad en ny Geraint Thomas eller Bradley Wiggins, der vitterligt kan ende som en grand tour-rytter. Derfor er det også til at tude over, at det hele skulle ende med et styrt, hvis konsekvenser i skrivende stund er uklare. Han havde desværre tabt for meget tid til at blande sig i triellen, men med sin velkendte tempoevner havde han kurs mod den samlede 4. plads.

Den kan Bilbao, Kelderman og måske Bardet nu få lov at slås om, medmindre Gall finder nogle tempoevner, han aldrig har været i nærheden af. Kampen om den samlede sejr er næsten imidlertid blevet den vidunderbørnenes duel mellem Ayuso og Evenepoel, som var forudset inden løbet - men ikke helt. Duellen har fået et tredje hjul og er blevet en triel, efter at en dansk ”opkomling” har gjort de to favoritter rangen stridig. Chancen for, at ingen af de to vidunderbørn står øverst på podiet på søndag er endda ganske, ganske stor - også selvom mine pile lige nu peger på Ayuso.

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE