Optakt: 7. etape af Tour de Pologne

Ruten

Årets rute er lettere end vanligt, men sjovt nok er den ikke den sprinterfestival, vi plejer at se. Derfor er det måske meget passende, at de hurtige folk i det mindste får én helt klassisk og let sprinteretape til at runde festen af med, og det sker i form af en klassiker. Den store by Krakow har været et fast holdepunkt i løbet siden 2008, hvor løbet enten er startet eller sluttet i byen, og ser man bort fra de fire år med en afsluttende enkeltstart, har der altid været sprinterfest. Det bliver der utvivlsomt også i år, hvor en kort og flad etape lægger op til, at løbet ligesom sidste år skal slutte med et brag af en massespurt i byen, der mere end nogen anden kan betegnes som løbets centrum.

I alt skal der køres bare 145,1 km mellem Zabrze og Krakow, der begge ligger i en helt flad del af Polen. Det stiger dog let fra start, når man kører mod syd ned til dagens eneste kategoriserede stigning, kategori 3-stigningen Laziska (800 m, 4,9%), der er ganske let og har top efter 19,8 km. Her drejer man mod nordøst for at køre igennem relativt fladt terræn frem til dagens spurt, som kommer efter 40,0 km på toppen af en ganske lille bakke.

Herfra går det mod sydøst igennem fladlandet frem til en Special Sprint, som er placeret efter 80,1 km, inden man drejer mod øst for at køre ad en stort set helt lige og flad vej ind til Krakow, hvor man efter 125,4 km rammer den afsluttende rundstrækning. Herefter kører man næsten en hel omgang, inden man efter 130,1 km krydser stregen for første gang.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Etapen afsluttes nu med 3 omgange på den 5,0 km lange runde, der er en forlænget udgave af den velkendte 4,0 km lange rundstrækning fra tidligere år, og som er næsten helt flad med bare fire sving. De to første kommer umiddelbart efter passagen af stregen, og derefter skal der igen drejes med 2400 og 1500 m igen, inden vejen kun buer let. Derefter rammer man den sidste kilometer, der er helt lige og helt flad.

Etapen byder på i alt 863 højdemeter.

Krakow har som sagt som regel lagt asfalt til sidste etape, senest sidste år, hvor Davide Ballerini rundede af med at sejre i en massespurt foran Pascal Ackermann og i Alberto Dainese. I 2017, 2018 og 2019 åbnede man løbet med en kort flad etape i byen. I 2019 sejrede Ackermann foran Fernando Gaviria og Fabio Jakobsen, og han var også hurtigst i 2018, hvor han nærmest slog Alvaro Hodeg og Matteo Trentin. I 2017 overraskede Peter Sagan ved at spurte sig til sejr foran Caleb Ewan og Danny van Poppel. I årene forinden sluttede løbet ellers med en enkeltstart, der er blevet vundet af henholdsvis Alex Dowsett (2016), Marcin Bialoblocki (2015), Kristof Vandewalle (2014) og Bradley Wiggins (2013). Forud for det var det de tyske sprintere, der dominerede i byen, idet sidste etape blev vundet af John Degenkolb (2012), Marcel Kittel (2011), André Greipel (2009 og 2010) og Robert Förster (2008).

Vejret

Gennem ugen er det bare blevet varmere og varmere, og nu kulminerer det. Søndagen vil være næsten skyfri med en temperatur på hele 31 grader, og der vil bare være en svag til let vind, der vil aftage fra en styrke på 13 til 6 km/t. Den vil komme fra vest, hvilket giver sidevind frem til toppen af stigningen derefter medvind hele vejen ind til Krakow. På rundstrækningen vild der først være modvind, sidevind efter svinget med 2400 m igen og slutteligt næsten ren medvind over de sidste 1500 m.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Favoritterne

Det kom ikke som noget stort chok, at Deceuninck i dag sikrede sig en dobbeltsejr med Remi Cavagna og Joao Almeida, og dermed har de kurs mod et fantastisk løb. Foreløbig har de vundet halvdelen af etaperne, og det er kun uheld, der kan forhindre Almeida i at vinde samlet - og i øvrigt Mikkel Honoré i at ende som nr. 5!

Festen kan blive total, hvis de også vinder sidste etape, og det er bestemt ikke umuligt. I de senere år er løbet nemlig vendt tilbage til den gamle tradition med at slutte i Krakow, og når det ikke er sket med en enkeltstart, er det altid sket via en massespurt. Selv sidste år, hvor etapen startede ned i Tatr-bjergene og blev domineret af et sandt klasseudbrud, lykkedes det sprinterholdene at skabe samling, inden Davide Ballerini spurtede sig til en overraskende sejr.

I år er ruten meget mere enkel. Her er den nærmest pandekageflad og tillige meget kort. Derudover har den ellers usædvanligt lette rute været usædvanligt fattig på sprinteretaper, og der er derfor mange sprintere, der er tomhændede. Således burde der være masser af interesse i at kontrollere.

Sidste etape starter alligevel altid aggressivt, som vi også så det sidste år, og jeg tror derfor, at der skal kæmpes om udbruddet. Bahrain. UAE og Deceuninck kan dog ventes at sørge for, at udbruddet bliver lille og ikke for stærkt, og når elastikken er knækket, regner jeg også med, at de hurtigt tager kontrol. På en kort og let medvindsetape sent i et etapeløb kan man hurtigt forregne sig, og jeg tror derfor, at elastikken bliver stram. Måske får de hjælp af Jumbo, men det vil overraske, hvis ikke de tre store sprinterhold skaber samling til den klassiske massespurt i Krakow, når vinden igen er ganske ubetydelig og i øvrigt også i ryggen.

Vi kan således se frem til en spurt efter en kort og let dag, hvor alle er friske. Rundstrækningen er også meget enkel med et opløb, der er mere end en kilometer langt og endda på en meget bred vej med plads til alle. Der er tillige medvind, og det er derfor verdens mest oplagte boulevardspurt, hvor fart er vigtigere end et godt tog. Det gør det til en dag for de helt rene sprintere, som vi også har set det de seneste gange.

Derfor tror jeg, at Phil Bauhaus vinder. Ganske vist var han på 3. etape ikke så overlegen, som jeg havde troet efter magtdemonstrationen på bakken på 1. etape, men det skyldtes også, at hans side tabte momentum. Da han først kom op i fart igen, lignede han hurtigste mand, og med det, han har vist i år, burde det også være tilfældet. Vi så til gengæld også, at han i den grad savner Heinrich Haussler, men et tog med Marcel Sieberg og Matej Mohoric er stadig solidt. I denne spurt er toget ikke det vigtigste, og han bør stadig sidde så fornuftigt, at han denne gang spurte rent. I det tilfælde vil jeg tro, at han kan vise, at han er løbets hurtigste, og derfor er han min favorit.

Hans værste rival må være Alvaro Hodeg. Når han kan spurte så stærkt på bakken på 1. etape, må hans form være ganske fremragende, og vi så i Ain, at han nærmede sig lidt af den fart, han tidligere havde. Desværre så vi også på 3. etape, at toget er svagt, og han har reelt kun Stijn Steels og Mikkel Honoré til at hjælpe dig. Heldigvis er denne finale enkel, og vi så på 1. etape, at Honoré alligevel fik ham kørt godt frem. Er der en mand, der kan slå Bauhaus på fart, er det formentlig Hodeg, og derfor kan det sagtens ende med sejr nr. 4 til Deceuninck.

På 3. etape lykkedes det endelig for Fernando Gaviria at bryde sin næsten et år lange tørke. Ganske vist blev han hjulpet meget af, at Alvaro Hodeg blev lukket inde, og Phil Bauhaus mistede momentum, men han viste lidt fart ved at slå Olav Kooij. Han var imidlertid også heldig, da han for 117. gang tabte hjulet på Maximiliano Richeze, og havde Jumbo ikke reddet ham, havde han utvivlsomt ikke vundet. Til gengæld sad Richeze godt - bare uden Gaviria - og det viser, at han har god støtte, hvis han kan holde sig til. Med den fart, vi har set i år, vil jeg tro, at Bauhaus og Hodeg stadig er hurtigere end ham, men vi så også, at han med de rette omstændigheder kan vinde. Han har i hvert fald en bedre sidste mand end mine to favoritter.

Hvad gør Jumbo? Denne gang har de ikke meldt ud, om de kører for Olav Kooij eller David Dekker, men formentlig er det Kooij. Dekker fik sine to chancer i de stigende spurter, og skal der være retfærdighed til, er det Kooijs tur igen. Det gik jo også storartet i onsdags, hvor ganske vist ikke helt havde Gavirias fart, men hvor Dekker kørte så godt et lead-out, at det var meget tæt på at blive til sejr. Dekker ligner den bedste lead-out man i dette løb, og gentager mønsteret sig fra i onsdags, skal det ikke gå meget galt for de andre, før Kooij tager sin første WorldTour-sejr.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Det er dog ikke umuligt, at de kører for Dekker. Han har stadig til gode at få sin chance på flad vej, og siden de denne gang ikke har meldt en kaptajn ud, kan det stadig være åbent til diskussion. Kooij er ikke så god i positionskampen som Dekker, og derfor får han næppe samme gode lead-out, men samlet set er toget stærkt. Dekker var også god i positionskampen i UAE Tour, og han viste i det løb også en fornem fart - formentlig endda hurtigere end Kooijs. Derfor har han en glimrende chance for at vinde, hvis han mod forventning får chancen.

I onsdags gik det galt for Edward Theuns. Det gør det desværre lidt for ofte, og han synes at være mere skrøbelig i positionskampen. Han har dog et ret stærkt våben i et af de bedste tog med Ryan Mullen og Emils Liepins, og selvom det ikke er afgørende i dette felt, giver det ham en fordel i forhold til de tre favoritter. Han er ikke verdens hurtigste, men han slog Kooij for rent bord i Ungarn. Med tanke på hvor tæt hollænderen var på at vinde i onsdags, hvis bare lead-outet var det rette, viser det, at Theuns også kan vinde med sit meget stærke tog.

Dernæst vil jeg pege på Max Kanter. I onsdags kunne han for en gangs skyld spurte, da han endelig fandt den rette position, og i denne enkle finale burde det kunne ske igen. Han har også et relativt stærkt tog med Niklas Märkl og ikke mindst Nikias Arndt, og vi har tidligere set i Vueltaen, at hans fart bør føre et stykke i dette felt. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men i denne ukomplicerede finale har han god chance for et godt resultat.

Det var lidt overraskende, at Stanislaw Aniolkowski ikke kom frem forleden, men det er ikke første gang, at han ikke har haft samme fine positionering som i april. Her sad han der ellers hver eneste gang, og det bør han også gøre i morgen. Han har i Patryk Stosz en ganske kapabel lead-out man, og vi så i Tyrkiet, at han var fremragende til at finde det rette hjul. Farten rækker næppe hele vejen, men han bør komme langt i dette felt.

I onsdags fik vi også endelig igen lov at se Max Walscheid spurte, da han endelig sad rigtigt. Desværre blev det en bekræftelse på, at farten ikke længere rækker hele vejen, og da det var undtagelsen, at han klarede positionskampen, er han en usandsynlig vinder. Denne boulevardspurt efter en let dag er dog skræddersyet til ham, og hvis han skal lave et resultat, må det være her. Det kræver dog, at han igen har held med sin positionering med hjælp fra Carlos Barbero.

Igen i onsdags fik vi bekræftet, at Hugo Hofstetter ikke er verdens hurtigste i en flad spurt, men han er næsten altid i top 10. Hans positionering er eminent, og derfor vil han formentlig være med helt fremme igen. Hans tog ligner endda også et af de stærkeste, og med hans egne evner burde der derfor næsten være garanti for et godt resultat. Desværre er det nok ikke en sejr. Dertil mangler farten.

Alpecin kørte forleden spurten for Jonas Rickaert, der synes i storform. Det gør de formentlig igen, og han viste, at han faktisk har en ganske fin fart og ikke bare er lead-out man. Han er god i positionskampen, og toget med Kristian Sbaragli og Lionel Taminiaux er et af de bedre. Det rækker næppe til sejr mod rigtige sprinter, men god form og position fører langt. Forleden var Taminiaux dog i udbrud, og jeg udelukker derfor ikke, at de vil køre for ham, hvis han er frisk. Han har en mere omfattende sprinterbaggrund, men ikke farten til at vinde. Til gengæld er Rickaert en af de bedste lead-out men.

Jeg har været ret imponeret over Michael Schwarzmann, der har fået en sjælden chance efter Ackermanns exit. I onsdags så han ud til at have fart til mere, og i går sad han godt, indtil han styrtede.  Holdet er desværre reduceret, men Maciej Bodnar og Lukas Pöstlberger er stærke, og han viste selv god positioneringsevne i går. Hvis ikke han er mærket efter styrtet, tror jeg, at han igen kan levere et fornuftigt resultat.

Endelig vil jeg pege på Andrea Pasqualon. I onsdags kørte Intermarché for Biniam Ghirmay, og det er muligt, at det sker igen. Han vinder dog ikke en sådan spurt, og tillige styrtede han i går. Pasqualon er heller ikke en mand til boulevardspurter, men han er formentlig hurtigere end Ghirmay. Han imponerede mig med sin fart og positionering i Giroen, og et og med Quinten Hermans, Pieter Vanspeybrouck og Ghirmay er ikke ringe. Han vinder ikke, men kan gøre det fint.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

I dag mangler John Degenkolb farten, men med hjælp fra Stefano Oldani kan han måske overvinde positioneringsproblemerne og lave endnu en top 10, efter at han frivilligt gav Oldani chancen i går. Jeg ville egentlig gerne pege på Ivan Garcia Cortina, men han er ikke skabt til disse spurter, synes formsvag og har et svagt hold. Jeg tror, at en formstærk Attilio Viviani med hjælp fra Fabio Sabatini har en rimelig chance for top 10, men ikke mere end det. Dion Smith er ikke en mand til disse spurter, men med to stærke folk til hjælp kan han måske gå i top 10. Dette er ikke en spurt for Jake Stewart, der tillige er ringe i positionskampen, mens Marco Canola, Davide Martinelli og Logan Owen mangler den fornødne fart. Andrea Vendrame synes at droppe de flade spurter, og denne gang er der nok grænser for, hvor aggressiv Michal Kwiatkowski er i positionskampen.

Feltet.dks vinderbud: Phil Bauhaus

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Fernando Gaviria

Outsidere: Olav Kooij, David Dekker, Edward Theuns, Max Kanter, Stanislaw Aniolkowski

Jokers: Max Walscheid, Hugo Hofstetter, Jonas Rickaert, Michael Schwarzmann, Lionel Taminiaux, Andrea Pasqualon

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Davide Ballerinis sejr fra 2020, Pascal Ackermanns sejr fra 2019 i videoen til højre samt hans sejr fra 2018 og Peter Sagans sejr fra 2017.