Optakt: 8. etape af Tour de Suisse

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det har været hovedreglen, at Tour de Suisse er sluttet med sin lange enkeltstart, og efter to udgaver i 2019 og 2021, hvor løbet sluttede med en bjergetape, er det igen temporytterne, der får det sidste ord. Modsat sidste år har arrangørerne imidlertid ikke designet en pandekageflad rute, og i stedet skal de klatres næsten 400 højdemeter, hvilket er mere i overensstemmelse med løbets tradition. De kommer dog primært i form af en ganske svær stigning i finalen, og da det meste af ruten består af fladt tonserterræn, kommer man hverken uden om at være tempospecialist eller at kunne klatre, hvis man vil vinde etapen, der vil være en af de vigtigste i kampen om den samlede sejr.

Med en distance på 25,7 km er der ikke tale om den længste enkeltstart i løbets historie - måske fordi 1. etape var sjældent lang - og den fører feltet fra St. Gallen til Abtwil. Der er tale om to nabobyer, der ligger ganske tæt på hinanden, og etapen består af en tur rundt i terrænet nord for de to byer. Starten er helt enkel, idet man kører ad en stigende vej frem til et sving efter 1700 m, hvorefter det går mod nordøst og senere nord og nordvest ad lige veje, der er ganske let faldende. Først efter 8,8 km i udkanten af byen Wittenbach er der et sving i en rundkørsel, hvorefter det går ad en lige vej mod sydvest og nordvest, idet den først er faldende og siden går op ad en bakke (600 m, 6,3%), på hvis top den første mellemtid tages efter 10,7 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter tidstjekket er det stort set helt fladt, når man kører ad lange, lige veje uden sving mod nordvest og sydvest frem til byen Waldkich, der nås efter 16,1 km. Efter 17,0 km kommer endelig et sving i form af et venstresving, der leder mod sydvest ind på en bakke (1,7 km, 7,9%), der har top efter 18,5 km. Herfra fortsætter det med at stige let mod øst, sydøst og syd, indtil men efter 5,0 km når frem til to sving, der kommer lige i rap. Herfra går det mod sydøst og syd ad lange, lige og flade veje frem til udkanten af Abtwil, hvor det med 4 km igen begynder at falde mod øst og sydvest ind gennem byen, idet det falder kraftigt hele vejen ned til den sidste kilometer, der kun falder let med 1-2%. Første i finalen er der igen to sving med hhv. 700 m og 100 m igen.

Etapen byder på i alt 362 højdemeter.

Abtwil har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Al snak om schweizisk regnvejr er stort set udeblevet i dette løb. Det hele slutter med en flot og varm sommerdag med kun få skyer og en temperatur på 26-28 grader. Vinden vil bare være svag til let (7-8 km/t) og have en konstant styrke. Den vil komme fra nordvest. Det giver først sidevind, indtil man får direkte modvind frem til og forbi først mellemtid. Derefter følger et kort stykke med sidemodvind, indtil man får næsten direkte medvind kort inden sidste mellemtid. Derefter vil der være forskellige former for medvind resten af vejen.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Remco Evenepoel på 7. etape gav den smukkeste afslutning på den mest triste dag.

Favoritterne

Efter dagens mest på én gang smukke og sørgelige dag forsøger cykelsporten at fortsætte sin svære, men gradvise tilbagevenden til normalitet med en sidste etape, der vil blive afviklet helt efter de sædvanlige betingelser. Det er endda helt sædvanligt i dobbelt forstand, for løbet slutter med en enkeltstart, hvad langt de fleste udgaver har gjort.

Hvis han følger med et eller andet sted, vil Gino Mäder formentlig også glæde sig over, at cykelløbet afsluttes med det sportslige spektakel, som han jo viede sit liv til, og det bliver endda på den bedst mulige måde. Modsat sidste år, hvor alle vidste, at Geraint Thomas ville køre Sergio Higuita og Jakob Fuglsang midt over og således sikre sig den samlede sejr, er det nemlig en pokkers spændende afgørelse, vi går ind til, og som sagtens kan måle sig med de mest spændende finaleenkeltstarter som eksempelvis den, de i 2015 gav Simon Spilak den samlede sejr eller den vanvittige afslutning i 2011, hvor Levi Leipheimer snød Damiano Cunego for sejren med bare 4 sekunder.

Der er nemlig stadig tre potentielle vinderkandidater, og de er alle helt reelle. Som jeg skrev i analysen i torsdags, ligner det en svær mission for Remco Evenepoel at tage den samlede sejr, men med en af hans bedste enkeltstarter kan det lade sig gøre. Det kræver, at han slår Mattias Skjelmose og Juan Ayuso ganske eftertrykkeligt, og vi har således den såkaldte ”triel” mellem tre mand, der alle kan drømme sødt om at stå i gult i morgen eftermiddag.

Hvad er det så for en etape, der skal afgøre det hele? Der er tale om en ret alsidig test. Tekniske udfordringer er der ingen af, og meget af etapen er relativt flad, hvorfor wattmonstrene virkelig kan åbne for gassen. Til gengæld er stigningen både lang og stejl, og det betyder, at der vitterligt også vil blive stillet krav til klatreevnerne. Det vil udelukke de allertungeste, men grundlæggende er det en enkeltstart, der vil blive vundet af specialisterne, hvis de kan undgå at tabe for meget - eller måske endda vinde - tid på en stigning, der er ”rigtig” i den forstand, at man ikke bare moser op ad den i enkeltstartspositionen. Her skal der virkelig klatres.

En anden faktor er naturligvis distancen. Efter vanlige schweizisk standard er den til den korte side - måske fordi åbningsenkeltstarten var historisk lang - men det er stadig en distance, som man ikke finder mange gange i løbet af en sæson. Det er i hvert fald en længde, som giver dieselmotorerne betydeligt bedre vilkår end 1. etape, også selvom den jo altså havde en historisk lang distance.

Vi har jo allerede fået udmålt tempoevnerne én gang, men udover er denne rute både er mere end dobbelt så lang og stiller anderledes krav til klatreevnerne, er der også sket meget siden dengang. Restitution burde i hvert fald i teorien spille en væsentlig rolle, men den faktor er blevet nedtonet ganske gevaldigt af de seneste dages tragiske begivenheder. En stor del af rytterne har haft to ”hviledage” i træk, og selvom Remco Evenepoel viste Gino Mäder enorm ære ved at grave dybt for ham dagen inden en vigtig enkeltstart, kørte han trods alt kun fuld gas i 25 km. Vi har altså noget, der ikke er alt for langt fra en restitueret enkeltstart.

Heldigvis bliver vejret ikke en faktor. Alle vil have ensartede og flotte betingelser, og dermed burde vi undgå 1. etapes meget forskellige vilkår, der var skabt af en vind, der pludselig vendte helt rundt. Medmindre vejret igen opfører sig, som ingen spår, bliver det en helt fair kamp om sejren.

Stefan Küng er jo desværre rejst hjem, og derfor er det svært ikke at se det som en belgisk duel, der vil være knivskarp. Den kan gå begge veje, men jeg vælger at pege på Remco Evenepoel. Nok var Wout van Aert ikke at finde i feltet, men hans magtdemonstration på 1. etape af Giroen, hvor han knuste Filippo Ganna, viste vel, at verdens bedste temporytter lige nu er Evenepoel. Som 1. etape viste, kræver det imidlertid også, at han er på toppen, og det er han åbenlyst ikke.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Alligevel var han på 1. etape i stand til at slå Van Aert, og det gjorde han endda på en rute, der passede hans landsmand bedre. Nok har begge en fordel af lange distancer, men Van Aert har en bedre historik på korte enkeltstarter. I hvert fald har han vundet den meget specielle enkeltstart i Tirreno, og logikken tilsiger da også, at en mand med hans eksplosivitet er bedre stillet end Evenepoel, der aldrig har lagt skjul på, at han foretrækker så lang en distance som muligt.

I morgen får han mere end dobbelt distance, og selvom Van Aert er en god klatrer, taler den mere kuperede rute vel også til Evenepoels fordel. Han vil også glæde sig over, at den igen ikke er teknisk, og dermed er det en rute, der passer ham ganske glimrende. Det store spørgsmål er hans holdbarhed, for de seneste dage har jo bekræftet, at han synes at blive ringere og ringere, når formen ikke er på 100%. Nu har også han imidlertid haft to lette dage, og det bør tale til hans fordel. Faktisk taler meget for, at de seneste dage nu blot er en fordel, fordi han har fået skærpet sin form yderligere siden 1. etape, og han havde utvivlsomt et større formmæssigt efterslæb end Van Aert, da starten gik. Når han vandt duellen på 1. etape, vil jeg således tro, at han gør det igen i morgen, hvor han altså kan runde løbet af med sejr for andet år i træk.

Manden, han skal slå, er Wout van Aert. Som sagt har også belgieren klar fordel af den længere distance, der passer bedre til hans dieselmotor, og han ville, hvis ikke modstanderen havde været Evenepoel, og så have gav af en mere kuperet rute. Han havde til gengæld foretrukket den mere teknisk, men Van Aert er så god en temporytter, at han kan vinde på helt enkle ruter også. Modsat Evenepoel ved vi også, at han bliver bedre og bedre undervejs i et etapeløb, og de første løbsdage har derfor kun virket til hans fordel.

Til gengæld betyder de seneste to ”hviledage” også, at han ikke får maksimal glæde af sin holdbarhed. Det har også været ret klart, at han ikke er på toppen endnu. I hvert fald underpræsterede han på 1. etape, ligesom vi på 5. etape så, at han heller ikke i år klatrer på sit bedste niveau i juni måned. I dag var det vel også et lille svaghedstegn, at han ikke var der som en mis, da Evenepoel angreb. Heldigvis er Evenepoel heller ikke på toppen, og derfor er det et element, der peger begge veje. Når Van Aert tabte på en rute, der gav ham en fordel, tvivler jeg imidlertid på, at han kan vinde på en rute, der burde passe Evenepoel bedre.

Hvem kan slå dem? Det vil være overraskende, hvis ikke vi får en belgisk vinder, men da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at have Juan Ayuso som nr. 3. Det er nemlig ham, der måske kan have den x-faktor, der skaber overraskelsen. Den x-faktor havde han nemlig, da han choksejrede i Romandiet, hvor det jo var åbenlyst, at han var formsvag, og chancen for, at han hiver et lignende ridt op i morgen, er i hvert større nu, hvor han trods udsving har vist glimrende form.

Der er heller ingen tvivl om, at denne rute passer ham bedre end 1. etapes. Nej, den er langt fra så god som i Romandiet, men vi taler en distance, der burde passe en mand, som de seneste dage tydeligt har vist, at det er hans motor, der er hans helt, helt store styrke. Naturligvis er dette ikke en 210 km lang bjergetape, men han viste i Romandiet, at hans motor gør ham i stand til at vinde en enkeltstart, der var kortere end denne. Det mere kuperede terræn er også en enorm fordel, og der kan således ikke være tvivl om, at dette er en etape, der passer ham langt bedre end 1. etape, der alene stillede krav til tempoevner på flad vej - en evne, han jo først er ved at finde, og som han ikke har haft tidligere.

Hans største bekymring er de to ”hviledag”. Det var netop hans holdbarhed, der gjorde ham til min favorit til den samlede sejr, men den fordel er i den grad blevet svækket. Derfor er jeg slet ikke overbevist om, at han tager den gule trøje, hvad jeg regnede med i torsdags. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig tror, at det er ham, der har den bedste mulighed for at levere det mirakelridt, der skal til for at undgå en belgisk sejr.

Omstændighederne er helt anderledes for Mattias Skjelmose. Her var min bekymring først og fremmest holdbarheden, for selvom han har gjort det så godt i dette løb, er det trods alt noget, man har kunnet regne som en svaghed, mens det er helt omvendt med Ayuso. Nu har han imidlertid haft to ”hviledage”, og det kan meget svinge pendulet den anden vej. Danskeren viste på 1. etape, at han er den bedste klassiske temporytter af ham og Ayuso, og faktisk viste han, at han har forbedret sig enormt, da han på sidste stykke slog både Evenepoel og Van Aert.

Vi så også til DM, hvor han startede svagt og sluttede stærkt, at han har motoren til længere enkeltstarter, og også han vil have det bedre på en mere kuperet rute. I duellen med Ayuso må det i lyset af 1. etapes udmåling af styrkeforhold på flad vej imidlertid regnes som en ulempe, at der skal klatres. Spørgsmålet er derfor, om Ayuso får nok glæde af holdbarhed, distance og terræn, eller om Skjelmoses bedre tempoevner på flad vej vil sætte sig igennem. Det kan gå begge veje, men i lyset af det vilde ridt, han lavede på 1. etape, og de seneste to lette dage bør Skjelmose i hvert fald være med helt, helt fremme.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Så er der Kasper Asgreen. Danskerens form har været lidt svær at vurdere. Det skyldes naturligvis hans svære periode, et skidt forår og en 1. etape, der var pæn, men ikke på hans bedste niveau. I dag viste han imidlertid, at formen slet ikke er så ringe, da vi endelig ramte terræn, der passede ham bedre end de høje bjerge. Logikken tilsiger også, at hans motor har haft godt af de seneste dages hårde løb, for hans livs enkeltstart kørte han vel under Touren i 2021, da han på 20. etape blev nr. 2, kun slået af Van Aert. Distancen passer ham også langt, langt bedre, men selvom han er en god klatrer, er bakken for ham en ulempe, når vi ser på, hvem han skal slå. Også han vil lide under, at vi har haft et par ”hviledage”, men det er i lyset af hans forberedelse svært at tro, at han ikke vil være betydeligt stærkere end på 1. etape. Det vil han også være alene i kraft af ruten, men han har også manglet så meget i år, at han nok ikke kommer så tæt på belgierne, som den bedste Asgreen ville gøre det.

Hvad så med Stefan Bissegger? Jeg er efterhånden ved at være lidt bekymret. Schweizeren har underpræsteret på sine sidste mange enkeltstarter. Det gjaldt også på 1. etape, hvor han var langt under niveau på en rute, der passede ham storartet. Nu kommer vi til en rute, der rimer langt mindre på ham. Vi har set, at han har det betydeligt vanskeligere på ruter på mere end 15 km, og samtidig er bakken i kampen med de bedste en stor ulempe. Det mest bekymrende er vel næsten, at han i bjergene har vist, at formen er storartet, for det tyder på, at det måske bare er hans tempoevner, der er aftagende. Derfor er jeg ikke alt for optimistisk, men det er stadig klart, at han i dette felt er en af de bedste temporyttere. Også på disse distancer kan han nemlig præstere hæderligt, for det er mindre end et år siden, han slog Küng og en ganske vist formsvag Ganna i kampen om EM-titlen.

En af årets skuffelser har været Mattia Cattaneo. Han har klatret langt bedre end i 2022, men det er gået helt modsat med hans enkeltstart. Sidste år kørte han fremragende tidskørsler, men i år har han skuffet, både i Giroen og senest på 1. etape. Til gengæld er distancen en klar fordel. Det kan godt være, at han kun blev nr. 15 på 1. etape, men blandt hans 11 bedste resultater er det kun en 3. plads i dette løb, der er kommet på en rute på under 16 km. Vi kan altså forvente at se en langt bedre Cattaneo her, og hans flotte arbejde de seneste dage har vist, at han er i fin form. Bekymringen handler om, at han skuffede så fælt på de to Giro-enkeltstarter, der også var ganske lange, og derfor frygter jeg en gentagelse. Det ændrer dog ikke på, at denne distance taler for, at vi vil se en Cattaneo betydeligt længere fremme - og hvis han kører som i 2022, kommer han meget, meget, meget langt.

Jeg er ret spændt på Maximilian Schachmann. Han kom skidt i gang, men de seneste dage har han vist, at det er for tidligt at begrave ham. Særligt på 4. etape viste han et niveau, der gav mindelser om fordums styrke, og i forvejen har han jo faktisk i sin krise genfundet en god enkeltstart. Det så vi med 6. pladsen i dette løb og ikke mindst 9. pladsen i Touren sidste år, og han gjorde det jo også ganske godt på 1. etape. Det var på en rute, der i hvert fald passede ham betydeligt dårligere end denne, og når man dertil lægger, hvor vildt Boras materiel synes at være i år vil jeg tro, at han for andet år i træk runder løbet stærkt af.

Det var opløftende at se Matteo Sobrero på 1. etape. På enkeltstarter kan italieneren mildt sagt være lidt af en lottokupon, men her kørte han en af sine bedste af slagen. Denne enkeltstart burde endda passe ham bedre, for sit livs enkeltstart kørte han jo, da han vandt i Giroen for et år siden på en rute, der minder meget om denne, selvom den var mere klatretung. Til gengæld er distancen i kamp med ovennævnte nok en ulempe. Han er ganske vist blevet nr. 4 på en Giro-enkeltstart over 30,3 km på en rute, der passede ham dårligt, ligesom han er blevet italiensk mester over 45,7 km på en kuperet rute, der passede ham godt, men derudover kommer alle hans bedste resultater på kortere ruter. Vi har i hvert fald set, at han har skuffet på de lange ruter til VM, senest sidste år, hvor han blot blev nr. 15, og det skaber en lille usikkerhed - ud over den usikkerhed, der altid er for en af feltets lottokuponer.

Kan Wilco Kelderman rejse sig? Jeg tvivler. Hans enkeltstart har jo udviklet sig en svaghed de seneste år, og det blev desværre tydeligt igen på 1. etape. På enkeltstarten i Tirreno havde han imidlertid genfundet fordums styrke, og det er det, der giver mig håb. Hans 1. etape var hans første løbsdag i tre måneder, og det vil kun være naturligt, vis han havde lidt rust at banke af. Han synes da også bare at være blevet bedre og bedre dag for dag, og derfor regner jeg i hvert fald med en bedre præstation end på 1. etape. Jeg kan stadig være meget usikker på, om vi ser en gentagelse af Tirreno-resultatet, men vi ved, at chancen er der. Derfor skal han trods risikoen for fiasko rangeres relativt højt.

Den største overraskelse på 1. etape var Ion Izagirre . Det kom mildt sagt ud af det blå, at han skulle køre så stærkt på en rute, der endda i hans storhedstid havde gjort et topresultat usandsynligt. Det lover godt forud for en etape, der ikke er så kuperet, som han ønsker dem, men i hvert fald passer ham bedre end 1. etape. Det, der særligt gør mig optimistisk, er, at Cofidis synes at have gjort underværker med deres nye cykel. Det så vi med Benjamin Thomas’ sejr i Dunkerque, og det var formentlig det, vi så igen i søndags. Erfaringsgrundlaget er stadig spinkelt, men i kraft af det potentiale, 1. etape viste, må en tidligere specialist som Izagirre rangere ganske højt.

Åbningsetapen bekræftede, at Ben Tulett slet ikke er specielt stærk på tonserruter, hvad vi har set flere gange. Til gengæld er han på tekniske og kuperede ruter en ganske stor specialist, og nu er spørgsmålet, hvad han kan på en rute som denne. Desværre er der alt for meget fladt tonserterræn, og derfor er det næppe en rute, hvorpå han vil toppræstere. Omvendt er den ikke helt forskellig fra Giro-enkeltstarten i 2021, hvor han blev nr.5. Distancen er en ubekendt, fordi han er så grøn i dette game, men 5. plads kom trods alt over 17,4 km. Han har ikke vist storform i løbet indtil nu, men som vi så i Giroen, siger hans klatring intet om hans tempoevner. Tværtimod ved vi fra optakten, at han er i glimrende form, når terrænet er hans.

Den rytter, jeg glæder mig mest til at se, er vel næsten Romain Gregoire. Forud for Dunkerque havde han nærmest ikke kørt én eneste enkeltstart, men der var ikke meget, der tydede på, at det var noget, der ville passe en type som ham. Han gjorde det imidlertid uventet godt, og det gjorde han i den grad også i søndags, hvor han vel var den største overraskelse. Han har i det hele taget vist storform og også friskhed, senest i dag, og dermed er der grund til at have forventninger. Logikken tilsiger også, at en mand, der er uden tempohistorik, vil have stor fordel af det mere kuperede terræn, men distancen er en stor, stor ubekendt. Det er som sagt helt nyt at se ham køre enkeltstarter, og indtil nu er hans to resultater leveret over hhv. 15,9 og 12,7 km. Hvordan klarer han denne betydeligt længere rute? Det ved vi ikke, og det gør ham til en kandidat, der kan blive både fugl og fisk.

Læs også

Optakt: Famenne Ardenne Classic

Så er der Finn Fisher-Black. Newzealænderen har både på 1. etape og i Romandiet vist, at han er en solid temporytter, men nogen superspecialist er han bestemt ikke. Han har kørt tre WorldTour-enkeltstarter i år og end som nr. 11, 16 og 18, hvilket vidner om en stabilitet, men også begrænsninger. Det var dog opløftende, at hans bedste resultat kom på den rute, der minder mest om denne, nemlig den 18 km lange og meget kuperede rute i Romandiet. Det taler for, at vi vil se et bedre resultat, end vi gjorde på 1. etape, men desværre er det også mit indtryk, at han er et stykke fra den form, han havde i foråret.

Jeg er meget, meget spændt på Romain Bardet. Allerede sidste år så vi en markant fremgang, og det er ret tydeligt, at DSM har hjulpet ham meget. Som vi senest har set i Nordeuropa, har det hollandske hold også forbedret deres materiel ganske meget, og det lover godt forud for en rute, der burde passe ham langt bedre end 1. etapes. Alligevel er jeg usikker. Vi så nemlig i Romandiet, at han overpræsterede på 1. etape, men da det gjaldt 3. etape, der passede ham bedre og langt bedre end denne rute, floppede han fælt. Det kan derfor gå begge veje, men i lyset af det, vi så på en for ham svær 1. etape, er potentialet vel ganske fornuftigt.

Neilson Powless har været en af løbets skuffelser, men de seneste dage har han vist klar fremgang. Både i dag og særligt på 5. etape så vi en helt anderledes udgave af amerikaneren. Han burde derfor gøre det bedre end på den katastrofale 1. etape, for vi så i 2022, at han genfandt lidt af sine gamle tempoevner. At kalde har specialist vil stadig være en stramning, men han blev trods alt nr. 8 i dette løb. Dengang havde han også mere at køre for og vist bedre form, men de seneste dage har vist, at han er på vej frem - og vi ved jo alle, hvor fremragende han har været i år.

Forventningerne til Søren Kragh burde jo være store. Danskeren er på papiret en af de klart bedste temporyttere i dette felt, men han har været meget skuffende i dette løb. Han underpræsterede markant på 1. etape og har siddet meget langt tilbage på alle etaper. Vi ved i forvejen, hvor svingende hans niveau er, og derfor er min optimisme desværre begrænset - også fordi han kører på et hold, hvis materielhistorik ikke er så god, som den var hos DSM. Det ændrer dog ikke på, at han jo er så god en temporytter, at han naturligvis ender langt fremme, hvis formen skulle være bedre, end det ser ud til.

Det har virkelig været opløftende at se Michal Kwiatkowski i dette løb. Polakken har været svingende, men vi har set en langt bedre udgave, end vi har set i nogen tid. Vi ved jo, hvor god en temporytter, han var engang, men vi ved også, at det er en evne, han tabte for længe siden. Vi skal derfor ikke regne med nogen stor genfødsel i hans gamle paradedisciplin, men hans resultat på 1. etape og hans kørsel de seneste dage taler vel for, at det ikke bør gå helt skidt.

En overraskelse på 1. etape var Rigoberto Uran . Det var det bedste enkeltstart, vi har set fra colombianeren i lang tid - og det endda på en rute, der slet ikke passede ham. Nej, det var ikke så godt, som da det var bedst, men det var i hvert fald så lovende, at man kan regne med et fornuftigt resultat på en rute, der passer ham langt bedre. Han har i hvert fald vist sit højeste niveau i lang tid i dette løb, men hans enkeltstart i Giroen viser også, at vi ikke skal forvente pludselige mirakler.

Tobias Ludvigsson er altid en lottokupon. De seneste år har han skuffet langt de fleste gange, men pludselig hiver han et topresultat hjem. Desværre er det ikke sket siden Tirreno i 2022, og der er blevet ret langt mellem snapsene. Han er slet heller ikke så stærk, som han var tidligere, men han viste trods alt på 1. etape, at han i dette felt er konkurrencedygtig. Han er også kommet til et hold, der har godt materiel, selvom han kommer fra et hold, der havde det samme. Til gengæld er denne rute også så kuperet, at jeg tror, at nutidens Ludvigsson er lidt tung. Men som altid kan det med ham gå begge veje.

Jeg er også nødt til at nævne Mikkel Honoré. Han er bestemt ikke specialist, men han er trods alt blevet nr. 22 på en Giro-enkeltstart og nr. 8 på en enkeltstart i Polen. Det var hos Quick-Step, hvor materiellet var bedre end det, han har i dag, og derfor skal vi næppe vente mirakler. Han viste da heller intet på 1. etape, men jeg kan ikke komme uden om, at han har virket uhyre stærk i dette løb indtil nu. På denne rute betyder form mere, end den gjorde på 1. etape, der handlede mere om tempoevner, så måske er det nu, han kører en af sine bedre enkeltstarter.

Jeg kan også have forventninger til Callum Scotson, der kørte sin bedste enkeltstart i lang tid på 1. etape og synes i fremragende form. Mick van Dijke må også regnes som specialist, men jeg tror, at han kommer lidt til kort over denne distance og i dette terræn i et selskab som dette. Jeg er spændt på Harold Tejada, der er sit livs form. Han skuffede på 1. etape, men resultatet fra Romandiet i år viser, at han kan forsvare sig på en mere kuperet rute. Lluis Mas og Alexis Renard var overraskelser på 1. etape, men jeg tvivler på en gentagelse på denne længere og hårdere etape. Jeg vil forvente at se en bedre Tom Pidcock på denne rute, men vi ved nu, at hans evner kender begrænsninger, og den bliver nok også lidt lang og svær for Samuel Watson. Jonas Rutsch overrasker af og til, men det er sjældent og skete i hvert fald ikke på 1. etape. Vi så på 1. etape, at Oier Lazkano kan gøre det hæderligt, men samme etape viste også, at det hos Movistar næppe er nu, vi ser de bedste enkeltstarter fra Alex Aranburu og Gorka Izagirre. Trods en god etape i dag, har Samuele Battistella virket formsvag, som det også gælder for Simone Velasco, Xandro Meurisse, Paul Ourselin og Valentin Ferron, mens den sidste gode enkeltstart fra Fabio Felline er af ældre dato. Filippo Baroncini skuffede for meget på 1. etape, og trods den gode form tror jeg ikke, at vi vil se Dylan Teuns køre sin bedste enkeltstart for Israel-PT, som det også gælder for Hugo Houle. Kelland O’Brien er ikke en ringe temporytter, men på denne rute bør han ikke kunne være helt fremme. For Felix Gall og Cian Uijtdebroeks handler det om forsvar, mens vi på 1. etape så, at det ikke nu, vi skal forvente en af de sjældne gode enkeltstarter fra Maciej Bodnar . Connor Swift, Damien Howson og Koen Bouwman har ikke kørt gode enkeltstarter i nogen tid, og selvom de kan forsvare sig, kan Tony Gallopin og Julien Bernard ikke være med helt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Juan Ayuso

Outsidere: Mattias Skjelmose, Kasper Asgreen, Stefan Bissegger, Mattia Cattaneo, Maximilian Schachmann

Jokers: Matteo Sobrero, Wilco Kelderman, Ion Izagirre, Ben Tulett, Romain Gregoire, Finn Fisher-Black, Romain Bardet, Neilson Powless, Søren Kragh, Michal Kwiatkowski, Rigoberto Uran, Tobias Ludvigsson, Mikkel Honoré

Starttider

Du finder starttiderne her.

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE