Optakt: 9. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Det er blevet en ret fast tradition, at Vueltaen altid byder på bjergafslutninger i den anden weekend, og der er stort set altid en bjergetape på programmet dagen inden den første hviledag. Det er også tilfældet i år, hvor den første uge i den sydlige del af landet ender med den anden af løbets store bjergfinaler. Det sker, når man efter syv års fravær vender tilbage til den frygtede La Covatilla-stigning, der er betydeligt stejlere end målbjerget på 4. etape. Derfor er der denne søndag lagt op til det første helt store bjergslag mellem favoritterne på det bjerg, hvor Dan Martin tog sin første etapesejr i grand tour-sammenhæng ved det seneste besøg i 2011.

Etapen er en af de få, der byder på mere end 200 km, og i alt skal der tilbagelægges 200,8 km mellem Talavaera de la Reina og La Covatilla. Startbyen ligger i fladlandet, men allerede fra start sætter man kursen mod bjergene, når man igennem let kuperet terræn kører mod nordvest frem mod tinderne. Her drejer man mod nord for at tage hul på dagens første udfordring, kategori 1-stigningen Puerto del Pico (15,3 km, 5,5%, max. 15%), der har top efter 52,3 km og er en regulær stigning, der aldrig for alvor bliver stejl før på de sidste 1500 m. Herefter venter kun en kort nedkørsel, inden man drejer mod vest ind på kategori 3-stigningen Alto de Gredos (10,1 km, 3,7%), hvis top rundes efter 68,6 km. Også den efterfølges af en ganske kort nedkørsel, inden man drejer mod nordvest for at køre op ad den lange kategori 2-stigning Puerto de Pena Negra (13 km, 4,5%), der har top efter 98 km.

Efter at have rundet toppen næsten 1910 m over havets overflade bliver det hele meget lettere. Først fører en længere nedkørsel mod nordvest ned fladlandet, hvor man igennem stort set helt fladt terræn kører mod nordvest frem til Guijuelo, hvor dagens spurt kommer efter 149 km. Her vender man imidlertid rundt for at køre mod syd tilbage mod bjergerne, og man følger det flade terræn frem til byen Bejar, der ligger på kanten af tinderne. Her drejer man mod sydøst og siden nordøst for kort efter at køre mod øst ind på frygtede La Covatilla, der er uden for kategori. Den stiger med 7,1% i gennemsnit over 9,8 km, men tallene snyder. Efter 1 km stiger det nemlig med 9-12%, indtil der resterer godt 4 km. Herefter bliver det lettere med ca. 6% indtil en lille 11%-rampe med knap 2 km igen leder ind til de sidste 1500 m, der stiger med 1-4%. De sidste 400 m stiger med bare 1%. Hårnålesvingene ender med 3500 m igen, hvorefter vejen er stort set helt lige.

Læs også

Optakt: 6. etape af Giro d’Italia

Etapen byder på i alt 4396 højdemeter.

La Covatilla blev senest besøgt i 2011, hvor Dan Martin spurtede sig til sejr foran Bauke Mollema, Jan Jose Cobo, Bradley Wiggins og Chris Froome på en ret blæsende dag, hvor en relativt stor gruppe endte inden for få sekunder. I 2006 spurtbesejrede Damilo Di Luca Janez Brajkovic på toppen, mens Felix Cardensas tog sig en solosejr i 2004. Det samme gjorde Santiago Blanco Gil i 2002. I 2005 lagde Vuelta a Casilla y Leon vejen forbi, og det gav solosejr til Carlos Garcia Quesada på sidste etape.

Læs også

Jury truede Pogacar med diskvalifikation

Vejret

Efter nogle meget varme dage bliver det hele lidt mere udholdeligt søndag. Her venter en solrig dag, men mod slutningen vil der komme enkelte skyer, endda med risiko for tordenbyger, dog formentlig først efter etapens afslutning. Temperaturen i bunden af sidste stigning vil nå 31 grader, og der vil være en let til jævn vind fra sydvest. Det giver sidemedvind først på etapen og derefter sidemodvind fra toppen af den første stigning. Efter spurten vil der være modvind, indtil man kortvarigt drejer ind i medvind. På den sidste stigning vil der være sidemodvind hele vejen op.

Analyse af 8. etape

Er der noget smukkere end den helt rene styrkeudmåling mellem sportens giganter? Meget af cykelsportens fascination skyldes taktik og uforudsigelig, men af og til er det også befriende bare at få en direkte duel mellem sportens bedste i en given disciplin. Uanset om det er en kamp på topfart mellem Groenewegen og en forhåbentlig snart genfødt Kittel, en enkeltstartsduel mellem Dennis og Dumoulin eller en bjergdyst mellem Froome og Porte, er det livgivende at få et øjebliksbillede af, hvem der pt. er bedst i en given disciplin - naturligvis med det forbehold, at formen altid kan være stærkt varierende fra løb til løb.

En sådan fik vi i dag. Selvom særligt Michael Matthews og i mindre grad også Sonny Colbrelli og Greg Van Avermaet nok vil mene, at også de har et ord at skulle have haft i den sammenhæng, er det vel svært at komme uden om, at Peter Sagan, Alejandro Valverde og Julian Alaphilippe i disse tider fremstår som feltets tre bedste puncheurs. Det interne hierarki varierer meget fra afslutning til afslutning, for Sagan har ikke en chance mod de to lette spirrevipper på meget stejle mure, mens han normalt er dem overlegen i fladere finaler, men i langt de fleste spurter op ad bakke skiller de tre navne sig ud som ryttere, der med sikkerhed vil køre med om sejren.

Alaphilippe er desværre i England, hvor vi kan se frem til at se ham udfolde sig i Tour og Britain i den kommende uge, men Sagan og Valverde er begge samlet i en Vuelta, hvor løbets natur forærer dem den ene mulighed efter den anden. Efter at Sagan skulle have banket den værste rust af efter sit Tour-styrt, fik vi den første duel mellem de to i går, hvor verdensmesteren akkurat fik sat veteranen på plads i en relativt flad spurt efter en knaldhård finale, og i dag var så lagt op til det helt store revancheopgør på bakken op til målet i Almaden.

I forhold til i går var der imidlertid visse forskelle. Opløbet var stejlere - en klar fordel for Valverde - men samlet set var etapen betydeligt lettere - til gunst for Sagan - og dermed var det reelt svært at sige med sikkerhed, hvem der ville have overhånden. Ganske vist har Sagan i de senere år, at han er næsten umulig at slå i 4%-spurter som denne, men usikkerheden omkring hans form i forhold til de gudeben, Valverde har vist siden starten i Malaga, gjorde det åbent, om veteranen denne gang kunne få skovlen under sin normalt hurtige rival.

Vi fik præcis, hvad vi bad om. Sagan og Valverde, der begge er kendt som de bedste i positionskampen, manøvrerede sig med vanlig snilde og selvsikkerhed frem til fronten i rette tid, og selvom Valverde i første omgang så ud til at være fanget en anelse for langt tilbage, endte det i den direkte styrkeudmåling, man kunne ønske sig. Og igen viste Valverde, at det der med alder ikke er noget, han har hørt om, for med stor autoritet tilføjede han Sagan et ganske sjældent nederlag i en spurt, han ellers syntes at have timet perfekt.

Præstationen må efterhånden efterlade de fleste mundlamme, for hvad skal man snart blive ved med at skrive om Valverde. Allerede i analysen på 2. etape lovede jeg aldrig igen at sende ham på tidlig pension, før det står indlysende for enhver, at alderen endelig har indhentet ham, men efter dagens opvisning, hvor han var klart den stærkeste i en spurt, han startede fra en ikke helt gunstig position, kan det i hvert fald igen konstateres, at han fortsat nærmest bare synes at blive bedre og bedre. I hvert fald har han i 2017 og 2018 vist, at han ikke har tabt blot det mindste af sit fabelagtige punch, som ellers er noget af det første, der ryger med alderen, og da han samtidig har den kliniske timing og præcision, som man kun kan beundre og nyde, har han vitterligt i de seneste to sæsoner været bedre end nogensinde.

Valverde er imidlertid også så god, at han skal passe lidt på. Han har lovet sig selv, at han ikke vil kompromittere sine VM-chancer ved at køre sig i hegnet i denne Vuelta, men det er før set, at han ikke har kunnet modstå fristelsen, når benene er gode. I Touren i 2016 handlede det først og fremmest om OL efter en hård Giro, men han kunne alligevel ikke at lade være med at blande sig helt fremme, selvom han blot var loyal hjælper for Quintana (som han i øvrigt klart overstrålede). Og antallet af Vueltaer, som primært har handlet om VM, men som alligevel er endt med et topresultat er efterhånden alenlang.

Derfor skal Valverde gøre sig helt klart, hvad han vil. Lige nu virker han så god, at han faktisk kan køre med om sejren på en rute, der passer ham glimrende, men skal han vinde VM, skal han passe på med at grave for dybt. PÅ 4. etape, hvor han hurtigt gik til fronten for at føre for Quintana, viste han den loyalitet, han også har prædiket i sine interviews, men kan Valverde virkelig holde sit kompetitive temperament i ave, hvis han i morgen kører sig i rødt? Det skal blive meget interessant at se.

Læs også

Pogacar efter udbrudssejr: Måske var det ikke den bedste taktik

For Sagan var det naturligvis en stor skuffelse, for verdensmesteren får næppe en bedre chance for at vinde i resten af løbet. De kommende etaper finder nemlig enten sted i bjergene, ligner dage for udbrydere eller er mere klassiske sprinteretaper, hvor han skal slås med Elia Viviani, så nu kan det faktisk være, at han har vundet sit sidste løb i regnbuetrøjen i denne omgang. På den anden side har Sagan vist så markant formfremgang i de seneste dage, at han kan blive giftig i den tredje uge, hvor han altid er flyvende. Om han så også bliver i løbet hele vejen til Madrid, er et åbent spørgsmål, men vi burde helt sikkert se en aggressiv Sagan, der vil gøre alt for at tage endnu en sejr i striberne, inden han må formodes at skulle aflevere dem i Østrig om nu mindre end en måned.

Helt som ventet blev det i toppen et interessant miks mellem sprintere og mere holdbare typer, men lige så forventet var det, at de mere klassiske sprintere ikke helt kunne matche de exceptionelle specialister Sagan og Valverde. Alligevel var det forfriskende at se, at Quick-Step, Trek og Cofidis faktisk troede så meget på hhv. Viviani, Nizzolo og Bouhanni, at de påtog sig ansvaret for at lukke et hul på hele 12 minutter til et udbrud, der i den grad havde udnyttet sprinternes pokerspil. For Vivianis og Bouhannis vedkommende viste det sig at være skønne spildte kræfter, for selvom Viviani i de senere år har imponeret med sin stærkt stigende holdbarhed, og Bouhanni drømte om at gentage sin mirakelklatring fra 2014-udgaven af Vueltaen efter torsdagens selvtillidsboost, er de begge fortsat for begrænsede i stigende spurter til at kunne gøre sig gældende i en finale som denne.

Det var Danny Van Poppel til gengæld ikke, og han var dagens helt store positive overraskelse. Det er ganske vist velkendt, at den store hollænder næsten altid finder sin bedste form på denne tid af året, og at han i de seneste dage har været stærkt begejstret for sin form, men dette var hans klart bedste præstation i en sådan afslutning på WorldTour-niveau. Ganske vist tog han mange på sengen ved at vinde en knaldhård etape i Tour de Wallonie for et par år siden, men efter en ikke helt let tid, hvor han synes at have tabt en del topfart, var det svært at være alt for optimistisk på hans vegne. I dag viste han imidlertid, at han langt fra er færdig endnu og mindede os alle om, at han trods alt kun er 25 år. Med en anden- og en tredjeplads kredser han om sin anden etapesejr i Vueltaen, og med tanke på LottoNLs drømmesæson skulle det ikke undre, om han faktisk ender med at nappe en undervejs.

Det kunne Giacomo Nizzolo også gøre, for det var ganske opløftende at se ham fremme i dagens finale. Vi ved ganske vist fra tidligere, at han er ganske god i stigende spurter - eksempelvis kørte han top 10 på 5. etape af Tour de Pologne i år og i top 10 på kongeetapen i Dubai tidligere i år - men det har også været tydeligt, at han fortsat ikke har nået sit gamle niveau efter sit lange skadesmareridt. I dag var han imidlertid i stand til at blande sig med de bedste i en finale, der ikke var skræddersyet til ham, og han fik dermed igen vist, at der fortsat er en grund til at tro, at han kan genfinde fordums styrke, også selvom han fortsat mangler den topfart, der i to udgaver af Giroen gjorde ham til feltets klart hurtigste mand.

Til gengæld var der heller ikke i dag spor af Matteo Trentin, og man bliver efterhånden mere og mere forundret over, hvordan det lykkedes ham at blive europamester. I dette løb har han nemlig været langt far sit bedste niveau, og selvom man ikke kunne forvente, at han skulle kunne være lige så skræmmende som sidste år, kunne man som minimum have ventet at se ham blande sig på en dag, hvor Van Poppel kørte med om sejren. Det gjorde han imidlertid ikke, og det ser mere og mere ud til, at den uheldige italiener, der styrtede to gange i årets første måneder, kan afskrive 2018-sæsonen som en til glemmebogen.

Etapen bød også på et par lovende resultater fra nogle af sportens talenter. Det gælder særligt for Ivan Garcia, der imponerede stort ved ikke blot at køre en enormt - og i sidste ende for - lang spurt og alligevel holde sig fremme til en 9. plads. Det kan godt være, at han ikke har tiltrukket sig specielt meget opmærksomhed i sin første tid som professionel, men som det var tilfældet på 19. etape sidste år, hvor han med større koldblodighed formentlig havde vundet, fik han i dag vist, at talentet rækker langt. Det samme gjorde unge Bjorg Lambrecht, der ellers ikke har fået det ventede ud af sin første sæson på WorldTouren, men i dag fik vist, at han altså er en seriøs kandidat til måske at kunne true storfavoritten Ivan Ramiro Sosa i kampen om VM-titlen for U23-ryttere.

For klassementsrytterne handlede det for de fleste bare om at undgå problemer, og det lykkedes fint. De mere eksplosive typer som Simon Yates og Rigoberto Uran fik igen vist, at de virker knivskarpe med en gin spurt, men dagens overraskelse var vel Ion Izagirre. Han har ellers aldrig haft sin brors styrke i denne type afslutninger, men med en 4. plads efterlod han igen et meget positivt indtryk efter en generelt flot start på løbet.  Det er stadig svært at se ham holde dampen oppe hele vejen til Madrid, ikke mindst i de høje bjerge, men han har i hvert fald vist sig som en af de stærkeste i den indledende del af løbet. Værd at bemærke er det også, at dieselmotoren Steven Kruijswijk, der ikke besidder skyggen af spurt, nu to dage i træk er kørt i top 11 i finaler, der slet ikke passede ham.

Til gengæld var der ventet meget mere af Michal Kwiatkowski. Man skal passe på med at længe alt for meget i den halvsløje præstation i en afslutning, der burde ligge til hans højreben, er det for en cykelverden, der bare venter på, at han efter en lang sæson må blive lidt træt, svært ikke at blive mistænksom over et bemærkelsesværdigt pauvert resultat. Bedre er det naturligvis heller ikke blevet af gårsdagens styrt, så nu er der i den grad åbnet for spekulation. Er Kwiatkowski endelig ved at knække efter det vanvidsprogram, han har kastet sig selv ud i?

Om bare 24 timer er vi meget klogere. Alfacar-stigningen gav som ventet ikke de helt store svar i tirsdags, og der har i stedet hele tiden været lagt op til, at det helt store slag skal slås på den meget stejlere La Covatilla-stigning, der venter som afslutning på morgendagens første helt store bjergetape. Nu truer modvind måske med at lægge en dæmper på festlighederne og måske udskyde det rigtige drama til weekenden, men søndag eftermiddag kan vi ikke undgå at vide mere om, hvem der i hvert fald ikke kan vinde Vueltaen.

Læs også

De Gendt rager sig uklar med Visma-stjerne

Og med modvind kunne mere om mere tyde på, at der kunne ligge en rød førertrøje at vente på en 38-årig spansk veteran, og det vil kun gøre det endnu mere fristende for ham faktisk at jagte en anden sejr i Vueltaen. Men vil han virkelig kompromittere chancerne for at vinde den VM-trøje, han har jagtet som besat siden 2003, hvor han fik sin første medalje. Dilemmaet er reelt!

Favoritterne

Som sagt har der hele tiden været lagt op til, at søndagens La Covatilla-etape ville være den første store styrkeprøve for favoritterne. Modsat tirsdagens ret bløde målbjerg har den hidsige sydspanske stigning nemlig nogle meget seriøse procenter, hvor en god klatrer sagtens kan gøre en forskel, også selvom stigningen flader betragteligt ud mod toppen.

Stigningen er imidlertid også ganske speciel. Den er nemlig pivåben, og derfor spiller vinden en kolossal rolle. Det så vi senest ved besøget i 2011, hvor de lette, mere eksplosive typer som blandt andre Joaquim Rodriguez blev skivet af i sidevinden, mens kraftmonstret Bradley Wiggins udnyttede de blæsende betingelser og sin råstyrke til at føre som gal over de sidste mange kilometer, så han til sidst fik kørt gruppen ned til en god håndfuld. Herfra kunne Dan Martin let spurte sig til sin første grand tour-etapesejr på en dag, hvor hele 13 ryttere sluttede inden for 20 sekunder.

Det siger alt om, at vinden spiller en stor rolle på netop dette bjerg, og da rytterne i morgen samtidig kan se frem til en ikke ubetydelig modvind, virker det ikke sandsynligt, at vi vil se de helt store forskelle, specielt fordi det som bekendt flader ud mod toppen. På den måde kan vi meget vel ende med lidt af det samme, som vi så i tirsdags, hvor det snarere er en dag, hvor løbet kan tabes, end hvor det kan vindes. En halvstor gruppe kunne sagtens ende med at være samlet på de sidste lette kilometer, og så kan det meget vel ende med et ukontrollerbart festfyrværkeri af angreb, som vi så det med Simon Yates’, Emanuel Buchmanns og Miguel Angel Lopez’ snedige raids på Alfacar. Sker det, er det en meget åben bjergetape, hvor snart sagt enhver rytter, der klarer sig over det stejle, har en reel chance for med lidt held og timing også at vinde etapen, især hvis man betragtes som underdog og ikke bliver markeret alt for voldsomt.

Naturligvis er det allerførste spørgsmål, der melder sig, imidlertid, om favoritterne overhovedet skal køre om etapesejren. Som bekendt betyder det betydelige antal bjergfinaler i Vueltaen, at man skal økonomisere en del med kræfterne, og derfor ender et stort antal bjergetaper i løbet altid med at gå til udbrydere, som det da også skete i tirsdags.

På den anden side kommer denne etape dagen inden en hviledag, hvor favoritterne først for alvor skal i aktion igen på fredag. Det betyder, at man godt kan tillade sig at brænde lidt ekstra krudt af i morgen, for der er mange af favoritterne, der har en vis kløe i benene efter endelig at finde ud af, hvor de står. Modsat i tirsdags, hvor alle stadig var meget i tvivl, har de fleste nu en fornemmelse af, om de er kørende eller ej, og det øger incitamentet til også at jagte en etape.

Der er formentlig tre hold, der har nøglen til etapen, og da de alle har en rimelig interesse i at tage kontrol, tror vi, at minimum et enkelt af dem vil gøre det. Derfor hælder vi til, at det bliver en dag for favoritterne, selvom det ingenlunde er givet. Der er nemlig lagt op til en aggressiv start med et hav af angreb, og der er en vis sandsynlighed for, at vi når frem til den lange stigning, før en gruppe slipper væk. Sker det, kan vi se frem til få etableret et kongeudbrud med nogle meget stærke klatrere - særligt Dan Martin, Rafal Majka, Bauke Mollema og Ilnur Zakarin - springer i øjnene, og en sådan gruppe bliver under ingen omstændigheder let at hente, ikke mindst fordi det svære terræn betyder, at jagten først for alvor kan organiseres efter Peña Negra-stigningen.

Vi har imidlertid efterhånden lært Miguel Angel Lopez at kende, og når colombianeren er ved at være varm, går han efter snart sagt enhver bjergetape. Han fik ganske god selvtillid på 4. etape, og han har samtidig tabt så megen tid, at 10 bonussekunder vil gøre godt. Det samme vil en tidlig etapesejr, og derfor vil det ligne ham dårligt ikke at sende Astana frem for at kontrollere. Kasakkerne har et af de bedste hold, og det vil kunne gøre en stor forskel.

Movistar er en anden kandidat til at tage kontrol. Spanierne er aldrig let at blive kloge på i grand tours, hvor de ofte lader oplagte etaper glide dem af hænde, og de er kendt for ret konservativ kørsel. I Vueltaen har vi imidlertid ofte set, at Quintana har taget kontrol på den første store bjergetape, og han har i flere dage talt om lige netop denne etape. Det vil derfor være logisk for spanierne at gå efter denne etape, når der endda er flere dage til efterfølgende at komme sig.

Læs også

Rørt Valgren leverede bedste resultat efter comeback fra slem skade

Endelig er der LottoNL-Jumbo, der har været løbets største aggressorer hidtil. Kruijswijk og Bennett har tydeligvis svært ved at holde sig i skindet, og det var da også hollænderne, der med formstærke Sepp Kuss sprængte feltet i tirsdags. Det virker nærliggende, at også de skal gå efter en etapesejr her. Og endelig kan man ikke helt udelukke, at Simon Yates vil sende sit hold frem, selvom han har meldt ud, at det i første omgang handler om at køre lidt mere konservativt end i Giroen.

Samlet set tror vi altså på, at udbruddet kan hentes, ikke mindst fordi den sidste halvdel af etapen er nem, og fordi der endda er modvind på det sidste dalstykke. Derfor regner vi med, at favoritterne skal afgøre det på den sidste stigning, selvom vi slet ikke udelukker en udbrudssejr.

Som sagt tror vi, at den sidste opkørsel kan blive en temmelig taktisk affære, hvor modvinden vil være helt afgørende. Nairo Quintana og Miguel Angel Lopez bør forsøge sig på den stejle del, men vi tvivler på, at det kan lade sig gøre at komme fri, også selvom det er tænkeligt, at LottoNL, Movistar, Astana og måske Mitchelton vil lægge pres på fra bunden. Derfor ender det formentlig i et temmelig taktisk spil på det sidst lette og meget åbne stykke, og så er spørgsmålet, om det kan holdes samlet til en spurt.

Det er langtfra givet, for Movistar har hidtil ikke imponeret. På den anden side er Richard Carapaz i fremgang, og når han blev sat i går, skyldes det alene, at han havde givet sin cykel til Quintana efter en defekt. I morgen burde han kunne spille en større rolle, og det øger chancen for, at det kan holdes samlet, ikke mindst fordi modvinden vil ramme alle angribere som en mur.

Derfor peger vi på Alejandro Valverde som vores favorit. Det kan godt være, at den spanske veteran ikke er feltets bedste klatrer, men med den nuværende form burde han have ret gode chancer for at klare sig over det ret korte stejle stykke. Sker det, bliver han umulig at slå i en spurt, og der er derfor i den situation kun to udfordringer for ham. Den første er at holde det hele samlet, og den anden er, at han kan ende i en rolle som hjælper, hvis det lykkes en af Quintanas værste rivaler at stikke af. Det så vi i tirsdags, hvor Valverde prompte gik til fronten, og noget lignende kan meget vel ske i morgen, hvis Movistar atter bliver kørt tynde. Der er imidlertid ikke den store tvivl om, at Valverde drømmer om at køre sig i rødt og tage endnu en etapesejr, og modvinden øger chancen for, at det sker. Derfor peger vi på Valverde som vores favorit.

Simon Yates havde meldt ud, at han ville køre mere konservativt i Vueltaens første del, end han gjorde det i Giroen. Det varede imidlertid ikke længe, for allerede i tirsdags var han i offensiven. Efterfølgende sagde han endda, at det ”ikke var med vilje”, og når man ligefrem kan køre væk uden at ville det, må man have ret gode ben. Det indtryk har han også bekræftet de seneste dage, for efter en lidt halvrusten start på 2. etape har han været i hopla i de stigende spurter, ikke mindst i dag. Yates vil formentlig denne gang være tro mod sig selv og køre lidt mere defensivt, men som vi så i tirsdags, vil han også være klar til at gribe muligheder undervejs. Som bekendt er der ikke mange, der har hans punch på den relativt lette sidste del, og også i en spurt er han farlig. Det er klart, at han får det svært mod Valverde, men ender veteranen som hjælper, vil Yates være den naturlige til at overtage favoritrollen.

Miguel Angel Lopez er kendt som en sløv starter i grand tours, og han lagde da også sløvt fra land i søndags. I tirsdags lignede han imidlertid en mand med overskud og udnyttede også det taktiske spil til at snige sig væk til slut. Al logik siger, at han kun vil blive bedre og bedre fra nu af, og det gør ham falrig på denne etape. I Giroen fandt han ikke sine bedste ben, men vi husker alle, hvor skræmmende han var i sidste års Vuelta. Her kørte han tre gange i træk fra alt og alle og gjorde det blandt andet på den vindblæste Calar Alto, der minder om denne etape. Sammen med Quintana er han formentlig den rytter, der har den bedste chance for at køre væk på det stejle, men også til slut vil han kunne gøre en forskel. Han er nemlig ret god til med sit fine punch at snige sig væk i finalerne, og som vi så i Tour of the Alps har han også en ganske god spurt på toppen af et hårdt bjerg.

Det har Thibaut Pinot også. Franskmanden havde med stille, men meget overbevisende kørsel egentlig skrevet sig ind som en meget klar samlet vinderkandidat i vores lille bog, men hans sejrschancer led er alvorligt knæk på torsdagens sidevindsetape. I forhold til denne etape kan det imidlertid vise sig som en fordel, for Pinot er nu ikke løbets farligste. Tværtimod kan han få lidt frihed, som han måske kan udnytte til at snige sig væk i finalen. Lige nu ligner Pinot en af de mest formstærke ryttere, og han har endda klaret sin forhadte varme i stiv arm. Og endelig skal man ikke glemme, at han er så hurtig,  at han i en spurt vil være en af favoritterne, hvis Valverde af de nævnte årsager ikke er konkurrencedygtig.

Nairo Quintana har efterladt et meget stærkt indtryk og ligner umiddelbart sammen med Lopez vores favorit til den samlede sejr. Denne etape har hele tiden været hans første helt stor mål, men nu kan det hele blive lidt kompliceret på grund af modvinden. Quintana er nemlig så overvåget, at han ikke får lov til noget som helst. Skal han vinde, skal han være den stærkeste, og det er kun på den stejle del, at han kan gøre forskellen. Derefter skal han holde hele vejen i modvinden, og det bliver ikke let på en stigning som denne. Etapen er derfor ikke helt ideel for Quintana, men som løbets måske bedste klatrer pt. skal man ikke udelukke, at han faktisk kan køre alle i sænk på den stejleste del.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Da Alpecin-blodbadet nær iscenesatte det danske drømmecomeback

LottoNL-Jumbo har som sagt været i hopla. De to ansvaret på Alfacar, hvor Sepp Kuss kørte feltet i stykker, men til slut så det faktisk ud til, at både George Bennett og Steven Kruijswijk manglede benene til at følge op på det. Det var en smule uventet, for de to kaptajner har ellers virket til at være flyvende, også på de seneste etaper, hvor vi har set dem begge i angreb, og hvor dieselmotoren Kruijswijk har overrasket ved at spurte sig til to hæderlige placeringer. Den lidt eksplosive stigning passer dem ikke ideelt, men de virker begge to til at være blandt de stærkeste. De har den store fordel, at de formentlig på den fladere del vil kunne udnytte det taktiske spil til at angribe på skift, og de har derfor nogle taktiske muligheder, som ikke er mange andre forundt. Det er svært at sige, hvem der lige nu virker stærkest, men skal man pege på én, må det næsten være Kruijswijk efter de overraskende gode præstationer de seneste to dage. På den anden side har Bennett været næsten skræmmende stærk siden Polen. Med andre ord: LottoNL har to meget gode kandidater.

En meget diskret rytter er Rigoberto Uran. Colombianeren har ikke gjort meget væsen af sig, men han virker til at være enormt velkørende. Han har været med fremme i spurterne de seneste to dage, og han så også stærk ud i tirsdags. Spørgsmålet er, om Uran kan vinde etapen, for han plejer at være temmelig defensiv i grand tours, og han ligner derfor ikke den mest oplagte kandidat til at kunne udnytte det taktiske spil. Udelukkes kan det imidlertid ikke, for han plejer at have ret god næse for timing, og så skal man ikke glemme, at hans gode spurt vil gøre ham til en af favoritterne, hvis Valverde bliver lidt træt til sidst.

Egentlig ville vi gerne placere Emanuel Buchmann nær toppen af vores favoritliste, for den unge tysker har været dybt imponerende hidtil. Hans angreb i tirsdags var stærkt, for han var endda meget tæt på til slut at hente Yates. Desværre styrtede han i går og var efterfølgende på hospitalet, og selvom han ikke har lidt voldsom overlast, kan det lægge en dæmper på ham. Er han imidlertid på toppen, kan han sagtens igen udnytte sin store styrke og underdogstatus til at snige sig væk i det taktiske spil igen - hvis altså ikke Valverde er så sulten efter rødt, at han har et ekstra øje på lige netop Buchmann.

Vi har ikke den store tiltro til, at Ion Izagirre kan holde dampen oppe i det lange løb, men vi tager hatten af for hans flotte kørsel hidtil. Han har ikke vist skyggen af svaghedstegn, og de gode spurter de seneste dage siger alt om den gode form. Denne ikke alt for lange og ret irregulære stigning passer ham ganske godt, og han burde derfor have gode chancer for at komme over det flade. Gør han det, er han med sin gode power og sit solide punch en god kandidat til at kunne snige sig væk til slut.

Det samme er Enric Mas. Det spanske talent har foreløbig levet helt op til forventningerne, og selvom han ikke har lignet den stærkeste, har han ikke vist svaghedstegn. For at vinde i morgen skal man heller ikke nødvendigvis være bedst, for her kan vinderen meget vel være en, der kan udnytte det taktiske spil. Det er Mas et ganske godt bud på, fordi han stadig er en underdog. Og så skal vi ikke glemme, at han i Schweiz viste, at han har en ganske glimrende spurt på toppen af en stigning.

Tony Gallopin har overrasket alt og alle, men han kommer formentlig til kort på de svære stigninger sidst i løbet. På denne etape burde han i kraft af modvinden imidlertid have en god chance for at sidde med, og lykkes det, vil han være farlig. Han har nemlig masser af punch og power til at kunne snige sig væk til sidst, og blandt klassementsrytterne er han en af de hurtigste.

Michal Kwiatkowski fortjener naturligvis også at blive nævnt, men vi er meget skeptiske på hans vegne. Med træthed og styrt som to væsentlige mursten i rygsækken lignede polakken i dag en mærket mand. Vi har hele tiden forventet, at et sammenbrud vil komme, og styrtet kan have fremskyndet det. I forvejen er en stigning som denne til den svære side for ham, så vi tvivler på, at han kan køre med om sejren, også selvom man naturligvis aldrig kan afskrive ham i en spurt, hvis han reddes af modvinden. Wilco Kelderman har været stærkere end ventet, men viste i tirsdags også klare svaghedstegn. Selvom han er hurtig, tror vi, at denne etape kommer for tidligt til, at han kan vinde. Og hverken David De La Cruz eller Fabo Aru har virket til at være helt oven på pedalerne.

Som sagt udelukker vi ikke en udbrudssejr, slet ikke hvis udbruddet først kører på den lange stigning. Her vil vi især pege på Dan Martin som en god kandidat, for han vil helt sikker drømme om at vinde lige præcis på denne stigning, hvor han tog sin første helt store sejr. Han punkterede i går, men synes langsomt at finde benene, og med modvind til slut burde han kunne få glæde af sin spurt.

Det samme kan Michael Woods, der også viste ganske god form i går, hvor han var sidste mand til at blive hentet, ligesom han sad med de bedste i den hårde finale på 2. etape. Også Bauke Mollema har været i hopla, og han vil med statsgaranti gå efter at tage den sejr, han akkurat gik glip af i onsdags. Også han er god i en stigende spurt, og blev som bekendt nr. 2 bag Martin på La Covatilla for syv år siden.

Derudover er især Rafal Majka livsfarlig. Polakken virker knivskarp, men efter en punktering i sidevinden har han tabt lidt tid. Han er stadig ikke langt fra den røde trøje, men FDJ har ikke styrken til at holde ham i snor, hvis han kører væk på den lange stigning. Spørgsmålet er snarere, om de andre hold tør lukke ham ind i klassemenet igen. Også hans holdkammerat Davide Formolo kunne være et godt bud, selvom han ikke har været helt skarp. Og endelig vil vi også fremhæve Ilnur Zakarin, der kom til løbet i fremragende form, men som efter sit styrt er ude af klassementet. Han har lignet en mand i bedring de seneste dage.

Andre kandidater kunne være Tao Geoghegan Hart, Sergio Henao, Omar Fraile (hvis han får lov), Hermann Pernsteiner, Igor Anton, Gianluca Brambilla, Alessandro De Marchi og en formstærk Jesus Herrada.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Simon Yates, Miguel Angel Lopez

Outsidere: Thibaut Pinot, Nairo Quintana, Steven Kruijsijk, George Bennett, Rigoberto Uran

Jokers: Emanuel Buchmann, Ion Izagirre, Enric Mas, Tony Gallopin

Udbrudskandidater: Dan Martin, Rafal Majka, Bauke Mollema, Ilnur Zakarin, Michael Woods, Davide Formolo

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Dan Martins sejr fra 2011.