Optakt: 9. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Vueltaen har for vane at runde den første uge af med et brag af en bjergetape, og sådan bliver det også i år, hvor man bevæger sig ind i de høje bjerge i området omkring Sierra Nevada i den sydlige del af landet. Her venter en gigantetape med næsten 5000 højdemeter over 188 km med en finale, der over de sidste ca. 60 km er en tro kopi af den etape, hvorpå Ryder Hesjedal i 2009 fra et udbud tog sin store gennembrudssejr. Ligesom dengang slutter det hele på Alto de Velefique, der ikke er Spaniens stejleste stigning, men som har potentiale til at skabe mere udskilning end for 12 år siden, hvor den kun gjorde meget begrænset forskel.

I alt skal der tilbagelægges 188,0 km mellem Purto-Lumbreras og toppen af Alto de Velefique i den glohede sydlige del af landet. Starten finder sted i et relativt fladt område, og derfor er det kun let faldende, når man lægger ud med at følge en helt lige vej mod sydvest med retning mod bjergene. I byen Huercal-Overa, der passeres efter 19,4 km, drejer man mod vest for at følge et let stigende stykke, inden det går mod sydvest ad en snoet vej, der byder på flere mindre bakker i generelt stigende terræn.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Nu melder første udfordring sig, når man kører mod sydvest og nordvest op ad kategori 2-stigningen Alto de Cuatro (10,5 km, 3,8%), der mest af alt er en helt let opkørsel, der dog starter med en kilometer med 7,5% og slutter med 1800 m med 6-7% frem mod toppen, der rundes efter 74,5 km. Nu går det mod nord ad en ikke specielt kompliceret nedkørsel, inden det går mod vest ad en lige og ganske let stigende vej gennem dalen frem til dagens spurt, der kommer efter 101,2 km.

Den forlader man dog hurtigt, når man drejer mod syd og sydvest for at køre op ad den alenlange kategori 1-stigning Alto Collado Venta Luisa (29,0 km, 4,4%), der er en meget ujævn sag. De første 7 km er ganske nemme, inden der venter 5 km med 6-7%. Herefter følger et næsten fladt plateau over 4 km, inden den vanskeligste del melder sig med 4 km med 8-12% og derefter 3 km med 5-7%. Slutteligt er de sidste 6 km dog meget lette og undervejs næsten flade og endda let faldende, inden men efter 131,0 km runder toppen i 1967 m højde - løbets foreløbig højeste punkt.

Nu venter en nedkørsel, der går mod syd og kun periodevist er teknisk, inden man vender rundt for via et kuperet stykke med en bakke (1,7 km med 6,4%) at køre mod øst og nord. Herfra fortsætter man mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto Castro de Filabres (7,1 km, 3,9%), der er meget ujævn med først 2 km med ca. 7%, siden en 1 km lang nedkørsel og derefter 4,1 km, der stiger med 4-5% det meste af vejen frem mod toppen, der rundes efter 159,1 km i forbindelse med en bonusspurt.

Herfra resterer bare 28,9 km, som indledes med en i starten meget teknisk, men siden meget let nedkørsel, der fører mod sydøst. Derfra går det videre mod sydøst ad en let stigende vej, inden man kører mod nord op ad Alto de Velefique (13,2 km, 6,4%), der er uden for kategori. Der er tale om en todelt stigning, som indledes med det sværeste stykke, da de første 5-6 km hovedsageligt stiger med mellem 8 og 11%. En let kilometer med 5,4% giver mulighed for at puste ud, inden den sidste del af stigningen er uhyre jævn med 6-7% frem mod de sidste 800 m, som stiger med bare 4,1%. Stigningen er yderst spektakulær med en endeløs serie af hårnålesving, særligt på den sidste del, men det sidste kommer med 1200 m igen, hvorefter to kurver med 1000 og 600 m igen leder ind på en helt lige vej frem mod mål.

Etapen byder på i alt 4725 højdemeter.

Alto del Velefique har kun én gang tidligere været mål for et stort cykelløb. Det var i Vueltaen i 2009, hvor Ryder Hesjedal og David Garcia Dapena fra et udbrud akkurat holdt favoritterne bag sig, så canadieren kunne spurte sig til sin store gennembrudssejr. Bag ham endte de otte bedste klassementsryttere inden for 10 sekunder, da Robert Gesink og Ezequiel Mosquera kørte 10 sekunder væk fra seks mand, hvis spurt blev vundet af Damiano Cunego foran den førende Alejandro Valverde, Cadel Evans, Ivan Basso, Tom Danielson og Samuel Sanchez.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vejret

Vi har nået en del af Spanien, der er kendt for sin bagende hede, og der venter også en varm søndag. Faktisk vil det være stort set overskyet med kun enkelte solstrejf sidst på etapen, men i fladlandet i starten vil temperaturen nå 32-33 grader, men den vil ligge på ca. 30 grader for foden af sidste stigning. Vinden vil være let til jævn (10-16 km/t) fra øst i fladlandet, mens den i bjergene vil være knap så kraftig (11-13 km/t) og komme mere fra en sydøstlig og østsydøstlig retning. Det bør give med- og sidemedvind frem til spurten og derefter side- og sidemodvind frem til bunden af nedkørslen fra Collado Venta Luisa. Herefter vil der være sidemedvind frem til toppen af Castro de Filabres, modvind på nedkørslen og en blandt af side- og svag sidemedvind hele vejen op ad målbjerget. Efter den røde flamme vil der være modvind frem til de sidste 600 m, hvor der vil være sidevind.

Analyse af 8. etape

Du kan læse en analyse af 8. etape.

Favoritterne

I de seneste to år har Vueltaen haft et sært design. Det er kutyme, at grand tours slutter med den hårdeste af de tre uger, så spændingen kan bevares til sidste fløjt, men sådan har det ikke været i 2019 og 2020. Her er man gået tilbage til modellen fra gamle dage, hvor finalen i de madrilenske bjerge ofte gjorde, at den sidste uge var relativt let. For to år siden var der netop finale i området omkring Madrid, hvor bjergene er relativt bløde, og sidste år havde man efter sidste hviledag bare én bjergetape.

Sådan er det ikke i år. Denne gang er løbet mere moderne med det, vi i dag næsten altid ser, nemlig en brutal tredje uge. Faktisk bliver løbet endnu mere skævvredet af, at den sidste del ikke blot er særligt vanskelig i år. Den anden uge er også helt usædvanligt let. Således er det sandsynligt, at der imellem de to hviledage blot vil blive kæmpet om de sekunder, der kan vindes på onsdagens mur i Valdepeñas de Jaen, samt på næste lørdags store bjergetape - hvis da ikke Movistar udnytter den stejle stigning på tirsdag til at forsøge at lave en af deres berømte Movistar-massakrer.

Det giver også en særlig vigtighed af den bjergetape, der altid findes om søndagen inden første pause. Når rytterne i morgen har nået toppen af Velefique, skal de nemlig vente helt til på lørdag, inden de igen udfordres af en rigtig bjergetape. Samtidig efterfølges etapen af en hviledag, og det burde jo lægge op til, at vi søndag kan se frem til et stort slag, hvor favoritholdene også er villige til at arbejde for at skulle køre om etapesejren.

Alligevel har løbet artet sig sådan, at det er tvivlsomt, om det vil ske. Faktisk kunne noget tyde på, at det i morgen kun er Movistar, der for alvor vil køre cykelløb. Man skulle ellers mene, at Primoz Roglic burde bruge sin åbenlyst overlegne styrke til at tage den anden etapesejr, som han nu har misset tre chancer for, men hans og holdets passive kørsel hidtil indikerer vist klart, at der denne gang er fuldt fokus på den brutale tredje uge. Indregner man 21. etape, fører Roglic reelt løbet ganske klart, og han ser åbenlyst ikke noget behov for at spille med musklerne for at udbygge den føring yderligere. Med tanke på, at hans hold også kortvarigt var i en udsat position i går, er det næppe Jumbo, der kommer til at gøre det store for at sætte kaptajnen i scene.

Normalt ville man forvente, at det var Ineos’ job. Egan Bernal skal for pokker da vinde noget tid inden enkeltstarten, men det står nu helt klart, at colombianeren er tro mod sin strategi om at bruge løbet til at køre sig i form frem mod den tredje uge. For ham har den første del handlet om overlevelse, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det vil ændre sig i morgen. Tværtimod vil han formentlig være fint tilfreds med at komme igennem endnu en dag uden tidstab, så han kan bruge den kommende uge til at forbedre sig yderligere inden den næste bjergetape på lørdag.

Det konflikter lidt med Adam Yates. Briten viste i går, at nedturen i Cullera alene skyldtes udbrændthed efter sidevindskørslen, og han har i den grad en interesse i at slå til, mens han stadig er frisk. I går forsøgte han sig da også, men derfra lignede han mest af alt en hjælper, der bidrog til Bernals strategi om et passivt løb, der handlede om overlevelse. Skal man tro Bernals ord fra i går, vil Ineos næppe heller tage det store initiativ og formentlig forære Roglic 10 bonussekunder på et tidspunkt, hvor kaptajnen ikke er på toppen.

Normalt ville man så kigge mod Bahrain. Mikel Landa lader aldrig en mulighed gå til spilde, men det står nu helt klart, at hans strategi om at komme igennem den første uge så godt som muligt var velvalgt. Lige nu rækker formen ikke til en storslået Landa-offensiv, og det bliver derfor næppe i morgen, at vi ser den voldsomme Bahrain-forcering, vi normalt ser i løb, hvor Landa er til start. Astana skal vist heller ikke noget, efter at Aleksandr Vlasov i går kom ned på jorden igen, og dermed tynder det pludselig ud i de hold, der vil skabe løbet.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Faktisk er der kun Movistar tilbage, men heldigvis tror jeg også, at alverdens cykelfans kan sætte deres lid til dem. Særligt Enric Mas er åbenlyst flyvende i øjeblikket, og den form skal udnyttes, inden Tourens træthed måtte mærke ham, som den gjorde sidste år. Man kan af og til undre sig over valget af etaper, men Movistar tager altid ansvar relativt mange gang i løbet af en Vuelta, som de også ville have gjort det i torsdags, hvis ikke Alejandro Valverde var styrtet og med en forslået nakke i tvivl om, hvorvidt han kunne vinde etapen.

Derfor tror jeg faktisk også, at Movistar går til etapen med ambitionen om at vinde. Spørgsmålet er bare, om de er stærke nok. Heldigvis viste Carlos Verona i går, at han pludselig har fundet sin form igen, men det er stadig et meget tungt hold til at skulle kontrollere næsten 5000 højdemeter. Imanol Erviti, Jose Joaquin Rojas og Nelson Oliviera kan skam sagtens føre i bjergene, men den eneste rigtige klatrer er Verona, og med tabet af Valverde er det ikke blevet lettere.

Når man skal vurdere, om morgendagens etape bliver vundet af et udbrud, tror jeg derfor ikke, at man skal spørge sig selv, om Movistar vil kontrollere etapen, men om de kan kontrollere etapen. Jeg er meget splittet. På den ene side er første del af etapen så let, at de både kan sørge for, at udbruddet ikke bliver for stort og stærkt og med deres tunge folk sørge for, at forspringet aldrig bliver for stort. På den anden side er det også svært at se, at de kan holde snor i et udbrud, der har bare en klatrestyrke.

Det kommer også meget an på, hvordan etapen forløber. Der er ingen tvivl om, at vi får den helt store angrebsfest fra start, og med en flad start bliver det ikke let for klatrerne at komme væk. Først efter en god times tid begynder terrænet at blive mere krævende, men det kan også sagtens være, at udbruddet endnu ikke er kørt til den tid. Når vi så langt frem, bør de lette folk have lidt lettere ved at komme væk.

Herefter regner jeg med, at Jumbo vil tage kontrol, men modsat i går betyder den flade start, at vi næppe får et udbrud med stærke folk som Felix Grossschartner, Sepp Kuss og Jack Haig. Det kommer formentlig til at bestå af mindre farlige folk, som Jumbo sagtens kan lade sejle væk - også hvis det indebærer, at de skal aflevere den trøje, de tilsyneladende gerne vil af med. Jeg tror herfra, at Movistar hurtigt vil sætte sig frem, og nu bliver spørgsmålet, om de er stærke nok til at hente udbruddet.

Jeg er ret spændt på, hvad der sker på den lange stigning. Mest af alt er den let, en den har et meget svært stykke umiddelbart inden toppen. Her kunne det være oplagt for Movistar at bruge samme offensive taktik som i går, men uden Valverde tvivler jeg på, at det vil ske. Det er formentlig så tidligt i løbet, at hverken Mas eller Lopez tør sætte alt på ét bræt, og da de selv gør sig sårbare ved at brænde Verona af allerede her, tvivler jeg på samme festfyrværkeri. Ineos og Bahrain vil gerne have et relativt let løb, og Bernal sagde i går tydeligt, at Richard Carapaz tidligt på etapen kun får lov at følge med - ikke at få løbet til selv at eksplodere.

Derfor tror jeg, at det bliver en relativt stille jagt frem mod Velefique. Vi kender bjerget fra 2009, og her gjorde det nærmest ingen forskel mellem de bedste. Det har da også et ret uheldigt design. De første 5 km er meget svære, men de sidste 8 km er så lette, at det meget let kan blive en anelse for kontrolleret. Heldigvis ser det lige nu ud til, at vinden mest vil være i sydøst og ikke sydsydøst, og det bør give en mærkbar medvind.

Strategien kunne være at angribe Roglic på den stejle del og derved bringe ham i en gunstig og ensom position på den lettere del til sidst. Meget vil afhænge af, om Kuss er sig selv igen. I går så det sådan ud, og hvis han har rejst sig, vil Jumbo formentlig kunne kontrollere det. Hvis ikke kan det blive ganske interessant med en isoleret Roglic efter den stejle del, for den øvre del er mere velegnet til at drage fordel af overtal og taktik.

Spørgsmålet er, om de vil køre stærkt nok til at hente udbruddet. Hvis Movistar har ført hele dagen, har de ikke holdet til at lægge meget pres - det vil knibe uanset hvad - og hvis Bahrain, Ineos og Astana ikke vil, kan Jumbo meget vel få lov at kontrollere, hvis Kuss er fornuftigt kørende, og Roglic som ventet selv kan parere de angreb, der måtte komme på den stejle del. Det er godt nyt for udbruddet, for hvis Roglic insisterer på, at han ikke vil jagte etaper endnu - og det ser sådan ud - vil vi næppe se et Jumbo-hold føre aggressivt.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Derfor er min konklusion, at Movistar gerne vil kontrollere etapen, men at de ikke kan, og derfor tror jeg - og det er med en del usikkerhed - på endnu en udbrudssejr. Desværre er det denne gang betydeligt mere kompliceret at gætte etapevinderen, da en flad start gør det betydeligt vanskelige at spå om, hvem der rammer udbruddet. Alligevel er kandidatfeltet ikke alt for stort. Hvis Movistar jagter hele dagen, skal man klatre temmelig godt for at holde sig fri, og dermed er vi alligevel ved en mere snæver gruppe. Lykkes det Movistar i fladlandet at få en svag gruppe afsted, kan de nemlig godt køre dem ind.

Derfor peger jeg på Romain Bardet. Det kom som en stor overraskelse at se, hvor stærk franskmanden allerede var i går. Ikke blot kunne han gå i udbrud, han kunne også jagte bjergpoint og herefter følge Haig og Kuss til dørs på Balcon de Alicante. Det vidner om, at skaderne ikke er så grumme endda, og nu har han endda meldt sig ind i kampen for at føje en bjergtrøje til den, han allerede har vundet i Touren. Morgendagens etape har ganske mange point på højkant, og derfor tror jeg, at DSM går til dagen med ambitionen om, at Bardet skal ramme udbruddet og gerne som i går med et hav af holdkammerater.

Det bliver ikke let i fladlandet, men hvis et helt hold bakker ham op, burde det ikke være umuligt. Herefter vil det være et problem, at han vil bruge kræfter på at jagte bjergpoint, men han har den fordel, at udbruddet denne gang næppe vil være så stærkt. Som nævnt tror jeg ikke, at han skal slås med folk af samme klasse som Haig og Kuss, og derfor burde han have en fair chance for at gøre det færdigt med den fine form, han har vist siden sommerpausen - også selvom han manglede lidt på Picon Blanco. Når jeg går kandidatfeltet af klatrere efter, er der ikke mange bedre kandidater end Bardet. Derfor tror jeg, at han fortsætter det nuværende DSM-momentum med at tage sin første Vuelta-etapesejr.

Dernæst vil jeg pege på Mark Padun, men det kan både blive fugl og fisk. Det så ellers ud til, at den ukrainske lottokupon var ved at forvandle sig selv fra kronisk nitte til kronisk gevinst, men i går kom vi ned på jorden igen. Derfor kan det sagtens være, at Padun i morgen sidder gruppettoen, hvor han har tilbragt beklageligt megen tid igennem sin karriere, men han kan også være flyvende. I Giroen sidste år var han ingenting, indtil han pludselig var en punktering fra at spurte om sejren på en bjergetape, og inden sit gennembrud i Dauphiné i år var han med sin ringe kørsel i starten med til at koste etapesejre for Sonny Colbrelli.

Derfor aner vi ikke, hvor vi har Padun, men formen er i hvert fald fin. Han var nærmest skræmmende god på Picon Blanco, hvor han førte det meste af tiden og alligevel kørte fra en stor del af klassementsrytterne, og vi ved, hvor tårnhøjt et topniveau han har. Som sagt tror jeg ikke, at Bahrain vil køre offensivt, men netop fordi Landas form er usikker, tror jeg, at de gerne vil være sikre på at få noget med hjem fra løbet. Det bør give Padun friheden til at jagte udbruddet. Så er det store spørgsmål bare, om vi får gevinst eller nitte. Nobody knows!

Dernæst vil jeg pege på Rafal Majka ¸ men jeg er lidt usikker på, hvilken rolle han har. Jeg er ret sikker på, at han er blevet lovet frihed til at jagte etaper, men den overbevisende start fra David de la Cruz kan lægge begrænsninger på ham. Omvendt så vi, at Jan Polanc fik lov at jagte en førertrøje, og derfor bør Majka få sin frihed. Dette er en af de rigtige bjergetaper, han burde have udset sig, men han er desværre også en af de klatrere, der kan få svært ved at komme afsted i fladlandet. Polanc fik dog god hjælp af Matteo Trentin, og gør Majka det samme, burde han have en bedre chance, selvom hans power er begrænset. Efter den svage 3. etape var jeg i tvivl om hans form, men da han i går kom ind bare 9 sekunder efter Landa-gruppen synes han at nærme sig det tårnhøje niveau fra Tourens tredje uge. Det bør bringe ham ganske, ganske langt.

Det er velkendt, at det særligt sidst i en grand tour ofte er Tordenskjolds soldater, der er i udbrud igen og igen. Alligevel er det overraskende sjældent, at den samme mand tager mere end én etapesejr, men det er også den eneste grund til, at Michael Storer ikke står højere på denne liste. Australieren bekræftede i går med sin uhyre overbevisende kørsel, at han efter sommerpausen virkelig har gjort gigantiske fremskridt, og der skal trods alt lidt til, hvis man skal køre fra en ganske vist ikke alt for overbevisende Pavel Sivakov til sidst. Han har måske stadig til gode at bevise sig selv i de helt store bjerge, men intet taler for, at han ikke mestrer dem, og det må være helt oplagt for DSM at forsøge at få både ham og Bardet afsted igen. Den model fungerede fint i går, hvor Bardet jagtede bjergpoint, og Storer vandt etapen. Kan han mobilisere samme sejrssult igen, burde Storer sagtens kunne gøre det igen.

Der er måske en grund til, at Padun er blevet en lottokupon. Han har nemlig været i lære hos feltets lottokupon par excellence, Wout Poels . Hollænderens udsving er så store, at selv et coronaramt børsmarked kommer til kort, og det har vi også set i dette løb, hvor han kørte en fornem 3. etape og sad i gruppettoen i går. Ligesom Padun burde han kunne få noget frihed til at jagte den sejr, der kan redde Bahrains løb, hvis Landa ikke når at finde formen, og det burde kunne lade sig gøre. Han genfandt et højt niveau i Touren, hvor han også mod slutningen lærte at køre sine udbrud med større omtanke, end han plejer. Han har næppe helt samme form nu, men hans 3. etape indikerer, at han godt kan ende med at være en gevinst denne gang.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om Juan Pedro Lopez. På den ene siden har han været guld værd for Giulio Ciccone hidtil, og det kan betyde, at han holdes i snor. På den anden side var Trek villige til at lade Kenny Elissonde jagte rødt på Picon Blanco, og holdet plejer at have blik for den slags muligheder. Efter en svær start på karrieren og et grimt styrt i Fleche Wallonne har han brugt sommerpausen til endelig at bekræfte sit talent, og lige siden han dansede på ad stigningerne i Vallonien i juli, har han været uhyggeligt stærk. Denne rigtige bjergetape passer ham endnu bedre end de foregående, og han bliver derfor ikke let at slå, hvis han rammer udbruddet. Problemet kan blive, at han prioriterer en førertrøje højere end en etapesejr, hvilket kan koste sejren.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Er Guillaume Martin frisk på at prøve? Han var ikke rigtigt aktiv i går, men det ligner ham slet ikke at undlade at gribe udbrudschancer. Som bekendt var det den taktik, der sendte ham i top 10 i Touren i år, og efter en lidt rusten start burde det være en taktik, han vil forfølge igen. Han viste i går, at hans form faktisk er aldeles glimrende, men det bliver en stor udfordring for en fyr som ham at komme afsted på en dag med en flad start. Heldigvis har han et hold til at hjælpe sig, og han plejer at være god til at ramme rigtigt, når ikke han har en af de dage, hvor motoren har lidt svært ved at komme i gang. I Touren var Tadej Pogacar ikke bange for ham, og jeg tror ikke, at Roglic er mere frygtsom end sin landsmand. Han har desværre for vane at fejle, når han kører om sejren fra udbrud, men på en etape, der passer ham som fod i hose, kommer han meget langt, hvis benene er lige så gode, som de var det i går.

Bahrains tredje kort er Damiano Caruso, men jeg er mere usikker på, om Jumbo lader ham køre. Han er trods alt ikke længere en hr. hvem-som-helst, men heldigvis har han tabt næsten syv minutter. Det burde være en margin, man kan arbejde med lidt med, hvis risikovilligheden er større end antaget, og han har vist, at hans form er ganske god. Han har været meget tæt på favoritterne på de to bjergetaper, og hans eneste større tidstab kom i sidevinden. Han vil utvivlsomt være en af de stærkeste, hvis han kører om sejren, men tør Roglic give ham den chance?

Dernæst vil jeg pege på Clement Champoussin. Franskmanden har desværre ikke været så stærk, som man efter Ain kunne have håbet, men noget helt ringe løb har han ikke kørt. Der er en grund til, at han kun har tabt 5.35, og det gør ham til en af løbets bedre udbryderkandidater. Ag2r bør i hvert fald have luret, at Roglic har førertrøjer på udsalg, og derfor vil det være nærliggende at udnytte, at han næppe er en mand, det slovenske monster ikke tør lade kravle ind i sit garderobeskab. Problemet bliver at ramme udbruddet i en flad start, men skulle det lykkes, burde han elske en rigtig bjergetape som denne. Spørgsmålet er nu bare, om formen også rækker til at gøre det færdigt. Med benene fra februar eller sidste års Vuelta er det muligt.

Gårsdagens store skuffelse var Geoffrey Bouchard, der blev sat som nr. 2 fra gårsdagens 29 mand store udbrud. Det var mildt sagt ikke opløftende og har fået ham til at styrtdykke på denne liste. Omvendt kørte han ganske udmærket på de første etaper, og vi ved, at han er en mand med ganske store udsving. Jeg vil tro, at han allerede har en tredje grand tour-bjergtrøje i tankerne, og det kan desværre lægge en begrænsning på hans friskhed i finalen, men genfinder han sit i år så flotte klatreniveau, er han en af de relativt få, der kan gøre det færdigt. Hans fornuftige start på løbet kunne give håb om, at han i går bare havde en dårlig dag.

Jeg har lidt svært ved for alvor at tro på Ion Izagirre . Baskeren er slet ikke en mand til de store bjergetaper, og hans klatreniveau er bestemt ikke blevet bedre de senere år. Han har bare en særlig evne til at trække en kanin op af hatten, når han rammer udbruddet. Eksempelvis havde jeg aldrig regnet med, at formen rakte til at vinde Formigal-etapen sidste år, men her sejrede han alligevel - endda foran en velkørende Michael Woods. Denne etape passer ham dog dårligere, og denne gang får han ikke hjælp af sit elskede regnvejr. Jeg vil blive overrasket, hvis han kan vinde denne etape, men er gruppen den rette, kan det lade sig gøre. Det viste han sidste år.

Normalt ville jeg ikke pege på Andreas Kron til en rigtig bjergetape, men han viste i går, at han kan komme langt også i de rigtige bjerge. I sidste ende så vi desværre, at der findes bedre klatrere end ham, og denne etape med meget længere stigninger bør passe ham endnu dårligere. Derfor vil det overraske mig, hvis han vinder, men med en flad start behøver udbruddet ikke være specielt klatrestærkt. Hvis Movistar sælger etapen og lader en gruppe køre længere væk, synes Kron at have styrken til i en gruppe uden rigtige klatrere at have en reel chance for at tage Danmarks etapesejr - men det kræver nok lidt held i udbrudslotteriet fra start.

Får Pavel Sivakov lov igen? Mit bedste bud er nej, da det vil stride mod al konventionel Ineos-tænkning. Omvendt har holdet lovet at køre mere offensivt, og det er jo netop heller ikke konventionel Ineos-tænkning at gribe en etape som denne defensivt an. Sivakov skal ikke bruges til at lægge pres på, og han kan sagtens kaldes tilbage, hvis der går ild i latrinet. Med andre ord kan han få samme rolle som i går, og det kan åbne chancen for, at han både kan forsvare sin bjergtrøje og gå efter etapen. Desværre bekræftede han i går, at han ikke er ved fordums styrke, som han på intet tidspunkt har været i år, men han var dog ikke langt fra at vinde. Denne dieselstigning passer ham i hvert fald uendelig meget bedre end gårsdagens korte, eksplosive og meget stejle sag.

Lidt af det samme kan siges om Odd Christian Eiking. Normalt ville jeg aldrig drømme om at nævne ham til en rigtig bjergetape, men hans kørsel i går var ganske imponerende. Han har som bekendt været fabelagtigt kørende siden Vallonien, og lige nu synes han at være i stand til at overgå sig selv. Intermarché kan formentlig også lugte deres anden førertrøje i løbet, og det burde derfor være en mission at sende deres formstærke nordmand. Jeg tvivler på, at han kan gøre det færdigt på så lange stigninger som disse, men med sin nuværende form synes han at kunne mere end som så.

Tør Jumbo lade Gino Mäder køre? Det tvivler jeg på. Han er ikke længe en nobody, og han er næppe en mand, man giver masser af tid. Omvendt er han heller ikke den rytter, Jumbo frygter allermest, og faktisk kunne det stærke Bahrain-hold være den perfekte allierede til at kontrollere løbet i stedet for den modstander, de er nu. Mäder i førertrøjen ville ikke nødvendigvis være et helt dumt scenarium, men hold som Movistar og Ineos skal også være med på den. Er de det, synes formen at være så fornuftig, at han kan gøre det færdigt. Han vil elske denne rigtige bjergetape, og han har allerede vist sig som en fabelagtig bjergudbryder i Vueltaen, Giroen, Paris-Nice og Tour de Suisse.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Jeg pegede på Mikel Bizkarra forleden, men det var ikke en succes. Baskeren kom ned på jorden igen og viste mere af det skuffende niveau, vi har set gennem det meste af sæsonen. Hans fornemme afslutning i Burgos, hvor han ellers var i udbrud hele dagen, og hans meget stærke 3. etape vidner dog om, at han stadig kan. Denne dieseletape passer ham langt bedre end de foregående, og dette burde være en rigtig Bizkarra-dag. Om de gamle ben kan række hele vejen til sejr, er dog nok mere tvivlsomt.

Jeg har været positivt overrasket over Remy Rochas i dette løb. Den lille franskmand har manglet en del for at kunne begå sig i WorldTour-løbene, men her har han faktisk to gange været relativt tæt på de bedste. En rigtig bjergetape burde passe ham fint, men det vil trods alt være lidt af et niveauspring, hvis han pludselig kan vinde fra et udbrud på så svær en etape i Vueltaen.

Mauri Vansevenant, Jay Vine, Lucas Hamilton, Maxim van Gils, Rudy Molard, Oscar Cabedo, Jan Polanc, Andrea Bagioli, Jefferson Cepeda, Steff Cras, Nick Schultz, Joe Dombrowski, Rein Taaramae, Jan Hirt

Denne gang eksploderer løbet ikke i en flad start, og derfor får vi ikke folk som Sepp Kuss, Jack Haig, Felix Grossschartner, David de la Cruz eller Louis Meintjes i udbrud. Jeg tror stadig gerne, at Roglic igen vil afgive en grand tour-førertrøje til landsmanden Jan Polanc, men vi så i går og på Picon Blanco, at begrænsningerne er lidt for store. Jeg ville gerne pege på Mauri Vansevenant, men han synes ikke at have niveauet lige nu, og etapen er formentlig for svær for Andrea Bagioli og en formsvag James Knox, mens vi i går så, at Jay Vine stadig mangler lidt for meget. Jeg har tidligere peget på Maxim van Gils, men da han ikke rigtigt var aktiv i går, tvivler jeg på, at formen er den bedste. Jeg tvivler på, at Rudy Molard, der ellers er i form, kan vinde en stor bjergetape som denne, og en ellers velkørende Steff Cras mangler nok også for meget. Oscar Cabedo og Jefferson Cepeda overgik sig selv med længer i mandags, men vi så vel i går, at de er usandsynlige vindere - i hvert fald Cepeda, der ikke er så god i de høje bjerge. Carlos Verona må denne gang ventes at blive i feltet for at kontrollere, og jeg tvivler på, at Kenny Elissonde, Ben Zwiehoff, Gianluca Brambilla, Joe Dombrowski og Rein Taaramae, der kom ned på jorden i går, kan vinde denne meget svære etape med deres nuværende niveau. Både Jan Hirt, Jesus Herrada, Maximilian Schachmann, Nick Schultz og Lucas Hamilton synes at mangle en del formmæssigt, selvom jeg gerne vil se, hvor langt Hamilton kan komme, mens Mikel Nieve nok stadig skal komme sig lidt mere efter styrtet. Harm Vanhoucke faldt helt igennem i går og er enten mærket af sit styrt eller atter i formkrise i en grand tour, og Sergio Henao synes stadig for mærket af sit styrt i Touren. Endelig så Simon Carr lovende ud i starten, men han styrtede i dag og blev efterfølgende sat som den første i sidevinden, og igen vil Thymen Arensman, Martijn Tusveld og Chris Hamilton formentlig ende som hjælpere for Bardet og/eller Storer.

Som sagt er det også meget sandsynligt, at det vil lykkes Movistar at skabe samling. Jeg har ovenfor beskrevet, hvordan målbjerget formentlig vil forløbe, og bliver det samlet, ender det formentlig med sejr til Primoz Roglic. Han synes mindst to niveauet over alle andre lige nu, og den største trussel synes at være, at det kan glide ham taktisk af hænde på den lettere del nær toppen, hvis han igen kører med håndbremsen trukket og ikke vil lancere det tidlige angreb, der kan være nødvendigt, hvis han isoleres. Kuss synes dog at være så meget tilbage, at jeg vil tro, at han kan overleve den stejle del, og dermed er chancen for taktiske problemer mindre. Som sagt er det tvivlsomt, om den sidste del kan gøre den helt store forskel, og ender den i en eksplosiv afslutning, hvor Roglic som i torsdags igen først åbner til allersidst, er han second to none i dette felt. Han kan formentlig kun blive slået på taktik.

Derfor er det bedste bud på alternativer formentlig de ryttere, han vil lade køre. Det gør det praktisk talt umuligt for Egan Bernal, selvom finalen passer ham udmærket, og han vil som sagt også gribe løbet defensivt an. Lige nu ligner Enric Mas måske næstbedste mand, men netop derfor får han næppe heller en lillefinger, og vi så også i går, at Roglic svarede prompte på Miguel Angel Lopez. Bedre chance har nok den meget velkørende Adam Yates, der tilsyneladende kun havde sin offday på grund af sidevinden. Han har trods alt tabt 1.22, men Roglic lukkede ham med det samme i går. Han kører for Ineos, og derfor tror jeg, at Roglic låser ham, og dertil kommer, at denne dieselstigning ikke passer ham specielt godt - helt modsat Mas og Lopez, der har det fint på den.

Faktisk er mit bedste bud på en overraskelse i stedet David de la Cruz. Han er helt upåagtet og har klaret de eksplosive stigninger meget bedre end ventet. Dette er lige en stigning for ham, og han vil være en mand, Roglic kan lade køre. Vi så også i Cullera, at han lod Aleksandr Vlasov køre. Russeren fortsætter sin yoyokørsel, og fortsætter mønsteret, flyver han. Jeg tvivler på, men udelukker ikke, agt Roglic kan give ham frihed. Det samme kan han formentlig til Giulio Ciccone, men efter to svage dage står det klart, at Giro-formen ikke er der. Omvendt viste han på Picon Blanco, at han ikke er ringe. Det gjorde Mikel Landa også, men hvis han er tro mod sit ord, satser han ikke stort med et taktisk angreb i morgen. Omvendt ligger det i hans natur, og han har tabt så meget tid, at han ikke er den største trussel. Louis Meintjes overraskede stort i går, og gentager han det, er han også en mand, der kan få frihed på en dieselstigning, der passer ham uendelig meget bedre end gårsdagens. Det samme kan Fabio Aru , men efter ni dage tror jeg ikke helt, at han har niveauet til faktisk at gøre det færdigt, og det samme gælder for Richard Carapaz, der jo åbenlyst ikke er flyvende, samt for Damiano Caruso, Gino Mäder og Guillaume Martin.

Feltet.dks vinderbud: Romain Bardet

Øvrige vinderkandidater: Mark Padun, Rafal Majka

Outsidere: Michael Storer, Wout Poels, Juan Pedro Lopez, Guillaume Martin, Damiano Caruso

Jokers: Clement Champoussin, Geoffrey Bouchard, Ion Izagirre, Pavel Sivakov, Andreas Kron, Odd Christian Eiking, Gino Mäder, Mikel Bizkarra, Remy Rochas

Kandidater til favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Primoz Roglic, David de la Cruz, Aleksandr Vlasov, Giulio Ciccone, Adam Yates, Louis Meintjes, Mikel Landa, Enric Mas, Miguel Angel Lopez, Egan Bernal, Guillaume Martin, Fabio Aru, Richard Carapaz

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Ryder Hesjedals sejr fra 2009.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-