Optakt: GP Kanton Aargau

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Løbets rolle og historie

De høje bjerge indgår kun sjældent i endagsløb, og derfor er det kun passende, at Schweiz, et af de mest bjergrige lande i Europa, altid har fokuseret mere på etapeløb end endagsløb. Trods dets relativt beskedne størrelse har landet ikke mindre end to ugelange etapeløb på WorldTour-kalenderen, Tour de Suisse og Tour de Romandie, og det siger alt om landets rolle som et af sportens traditionelle nøglelande.

Schweiz er imidlertid ikke kun høje bjerge. Den nordlige del af landet tilbyder et fantastisk terræn, selvom det ikke har store stigninger. Der er ikke mange flade veje i området, og derfor er det ikke overraskende, at det er meget populært blandt cykelturister. Det er også det perfekte terræn for svære endagsløb, og de få af disse, landet har haft, har som regel været afviklet i dette område.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Meisterschaft von Zürich var engang en af de største efterårsklassikere og var et fremragende eksempel på den type løb, området kan byde på. Uheldigvis er det løb nu forsvundet, og det efterlader nu bare ét stort endagsløb på UCI-kalenderen. Udover det lidt mindre GP Lugano, der hidtil har været afviklet i februar og siden er blevet flyttet til i juni for at skabe større synergi med de øvrige schweiziske løb, men for fjerde år i træk er aflyst, er GP Kanton Aargau det eneste UCI-løb i Schweiz, der har tilladelse til at invitere WorldTour-hold.

Løbet er imidlertid ikke bare en national stolthed, men en prestigiøs begivenhed med en perfekt placering på kalenderen. Dets status afspejles i dets mangeårige placering som et 1.HC-løb i det internationale hierarki, og det finder sted bare to dage før starten på Tour de Suisse, hvilket gør det mere og mere populært. For mange ryttere er det schweiziske etapeløb det første løb efter en lang løbspause, og GP Kanton Aargau tilbyder således en chance for at få et enkelt løb i benene inden den nationale rundtur.

Derudover er det perfekt forberedelse til det nu kun otte dage løb, der ofte tilbringer ca. halvdelen af tiden i det kuperede terræn i den nordlige del af landet. Det har gjort det til et godt løb for stærke sprintere og klassikerryttere, der altid har masser af muligheder i løbet af den kommende rundtur, og GP Kanton Aargau kan derfor betragtes som den bedste opvarmning til de kuperede etaper i det største schweiziske løb. Desværre led løbet et tilbageslag i 2021, hvor det blev reduceret til et 1.1-løb, og hvor der blot var seks WorldTour-hold til start i et svagere felt end vanligt. Samtidig blev løbet flyttet fra torsdag til fredag - en flytning, der er muliggjort af forkortelsen af Tour de Suisse. Tilbageslaget var heldigvis kun midlertidigt, for selvom løbet stadig kun er på 1.1-niveau, kunne det i 2022 prale med halvdelen af alle WorldTour-hold, nemlig 9, og det gjorde sig også gældende i 2023 og igen i år.

GP Kanton Aargau blev første gange afviklet i 1964, da Jan Lauwers vandt den første udgave. Siden da er det blevet holdt hvert år med coronaåret 2020 som undtagelsen, og det har altid været en stor international begivenhed. Faktisk kom den første schweiziske vinder først i 1981, da Daniel Gisiger var først over stregen, og kun 11 udgaver er blevet vundet af en lokal rytter. Michael Albasinis udvikling til en af de bedste klassikerryttere i verden har i høj grad bidraget til hjemlandets succes, idet den stærke schweizer var skabt til den kuperede rute og vandt det to gange.

Løbet er højdepunktet i Gippinger Radsporttage, der er en cykelfestival først i juni. Det er et rundstrækningsløb, der afvikles på en kuperet omgang, som har været skabt til stærke sprintere og klassikerryttere. Det afspejles i listen over nylige vindere, der tæller navne som Albasini, Simon Geschke, Sergey Lagutin, Sacha Modolo, Giacomo Nizzolo og Alexander Kristoff, der alle har en god spurt efter en hård dag i svært terræn. Siden 2021 har løbet dog haft en mere kuperet rute, og det har tippet balancen i retning af ardennertyper.

Det så vi også sidste år, selvom det blev den mindst selektive af de tre udgaver, der har været afviklet i et hårdere format. Modsat de to foregående år kunne de bedste nemlig ikke gøre forskellen på bakkerne, og et stærkt Trek-mandskab lykkedes med at skabe samling til en spurt blandt 32 mand, der stort set alle var klatrere eller ardennertyper. Det lykkedes dem også at færdiggøre arbejdet, da Thibau Nys suverænt spurtede sig til karrierens anden sejr foran den forsvarende vinder, Marc Hirschi, og Pello Bilbao. Nys vender i år tilbage for at forsvare titlen, og da han igen er oppe mod både Hirschi og Bilbao er der deltagelse af hele det seneste podium.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Mange endagsløb varierer ruten fra år til år, men der var i mange år ikke meget plads til eksperimenter i Schweiz’ største endagsløb, der altid har været et rundstrækningsløb. I adskillige år blev løbet afviklet på den samme 12,1 km lange rundstrækning, men i 2016 tvang vejarbejde desværre arrangørerne til at opfinde en nu 18,87 km lang runde, som man genbrugte i 2017. I 2018 modificerede man den en anelse, da den blev forlænget til 19,8 km ved at lægge en ekstra kilometer ind midtvejs, men den væsentligste nyskabelse var, at løbet blev indledte med et par omgange på en forkortet rundstrækning. I alt væsentligt var der dog tale om en rute, der var stort set identisk med den, der er blevet benyttet i 2016 og 2017, og samme model gentoges helt uden ændringer i 2019.

I 2021 blev alt dog forandret. Her genbrugtes ganske vist i alt væsentligt den 19,8 km lange rundstrækning, men som noget nyt havde man opfundet en ny og sværere finalerundstrækning på 20,2 km, der kørtes to gange til sidst. Samtidig kørtes der nu kun syv og ikke otte omgange på den korteste af de to rundstrækninger. Samlet set gav det et kortere, men også vanskeligere løb, hvor den sidste top kom med 12,5 km og ikke som tidligere 15,8 km igen, og hvor antallet af højdemeter var forøget med 400.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

Den model var åbenbart et hit. I hvert fald brugte man i 2022 stort set kun 2021-udgavens finalerundstrækning, der kun modificeredes ganske let og på helt ligegyldig vis. Den skulle således nu køres nu hele syv gange mod blot to i 2021. Som noget nyt lagde man ud med fire omgange på en kort og helt flad rundstrækning, men der var tale om en væsentligt hårdere rute end den gamle. Det var en succes, for i 2023 var der tale om totalt genbrug, og det er der også i 2024.

Den nye rute er i alt 173,8 km lang, hvilket er stort set samme distance som i 2021, og det både starter og slutter i Leuggern tæt på Gippingen. Man lægger ud med at køre fire omgange på en 8,1 km lang rundstrækning omkring byen, der er stort set helt flad og uden væsentlige udfordringer.

Derefter følger hovedmenuen i form af syv omgange på den 20,2 km lange hovedrundstrækning, der er svagt modificeret i forhold til 2021-udgavens finalerundstrækning. Man lægger ud med at køre mod sydvest op ad Schlatt (2,2 km, 6,8%), der bliver stejlere og stejlere og stiger med 9,2% over de sidste 700 m frem mod toppen, der kommer efter 2,6 km. Efter et kort, fladt stykke fortsætter man videre mod syd og øst hele vejen op til toppen af Rotberg, så det i alt bliver en 6,8 km lang stigning. I snit stiger den med 3,7%, men det skyldes de tre flade kilometer midtvejs, som efterfølges af 1800 m med ca. 5,5%.

Toppen rundes for sidste gang med 12,5 km til mål, hvorefter en skarp, men ikke teknisk nedkørsel leder mod øst og syd ned til byen Villigen, der nås med 9,0 km igen. Herfra følger man en flad og let bugtende vej mod nord, nordøst og nordvest op langs floden. Til slut drejer man skarpt til venstre med 600 m igen, når man er fremme ved byen Gippingen for herefter at køre op ad den velkendte målbakke, der stiger med knap 5%.

Løbet byder på i alt 2902 højdemeter, hvilket er ca. det samme som i 2021 og ca. 400 flere end på den gamle rute.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (kvinder)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Tour de Suisse er ofte en ustadig affære, men af en eller anden grund synes dette løb altid at være begunstiget af godt vejr. Sådan bliver det også i år, selvom vejret ventes at slå om fredag aften, hvor der kan komme byger. Løbet vil starte solrigt med en temperatur på 24 grader, og den vil toppe på 26 grader. Mod slutningen skyr det dog til, og de varslede byger kan med 15-20% ramme finalen. Der vil bare være en let vind (8-10 km/t) fra vestsydvest, hvilket giver næsten direkte sidevind på hele den lille rundstrækning. På den store rundstrækning vil der være sidemodvind op ad stigningen, indtil man på det allersidste stykke får medvind. Derefter vil der være sidemed- og sidevind på nedkørslen og derefter sidemedvind i fladlandet, indtil man får sidevind på det sidste stykke frem til målbakken, hvor der vil være sidemodvind

Favoritterne

For nogle år siden lykkedes det altid en mindre gruppe at holde hjem i GP Kanton Aargau, og det blev aldrig afgjort i en reduceret massespurt. Tiderne forandrede sig imidlertid i den sidste tid med den gamle rute. Seks år i træk blev løbet afgjort i spurter, og de fleste hold gik ind til løbet med en sprinter i spidsen. Det gjorde løbet mere kontrolleret og betød, at de hurtige folk fik det afgørende ord.

I 2021 gjorde man ruten sværere ved inklusionen af den nye finalerundstrækning, og det brød trenden. Ide Schelling, Rui Costa og Esteban Chaves kørte væk og afgjorde løbet, men det var alligevel tæt på, at vi fik en spurt. Bare 15 sekunder senere vandt Giacomo Nizzolo feltets spurt, og det var endda foran en tungere fyr som Pascal Ackermann.

I 2022 prøvede man så noget nyt ved reelt kun at køre omgange på denne rundstrækning. Der var konsensus om, at det gav et sværere løb, men antallet af højdemeter og distancen var stort set den samme. Det viste sig, at de fik ret. Løbet blev afgjort af syv ardennertyper og klatrere i form af Marc Hirschi, Maximilian Schachmann, Andreas Kron, Lorenzo Rota, Georg Zimmermann, Clement Champoussin og Sylvain Moniquet, der endte med at spurte om sejren på målbakken. Blot 23 sekunder ankom dog en gruppe med relativt tunge som folk som Matteo Trentin, Anthony Turgis, Daryl Impey og sågar Marco Haller.

Sidste år så vi, at man ikke skal overgøre vanskelighederne. UAE forsøgte ellers at skabe det hårde løb, men Trek lagde løbet i et jerngreb, hvorefter en gruppe på 32 mand kunne spurte på bakken. Her gjorde Thibau Nys på overlegen maner amerikanernes arbejde i spurten, hvor han sejrede foran Hirschi og Pello Bilbao. Generelt bestod gruppen af klatrere, men igen imponerede Haller med en 4. plads, og også typer som Nico Denz, Felix Engelhardt og Pascal Eenkhoorn var med hjem.

Vi har altså nu fået en fornemmelse af, hvad den nye rute betyder. Chancen for en spurt i en gruppe af samme størrelse for sidste år må anses om god, og meget vil afhænge af, hvor mange de vil spurte. . Det er da heller ikke nogen specielt svær stigning, og den svære del kommer endda langt fra mål. Det er mere det samlede løb, der er og kan gøres hårdt. Over næsten 3000 højdemeter er der trods alt altid en betydelig udskilning, og det er ikke et løb for hverken Jakub Mareczko eller for den sags skyld Mark Cavendish.

Det kan imidlertid også gå anderledes. Det så vi i 2021, hvor man endda kun kørte to omgange på rundstrækningen, og det så vi i 2022, hvor man også havde årets rute. En gruppe af klatrere og ardennertyper kan sagtens køre væk, og skal de afgøre det, kan det ske på to måder. Mest sandsynligt er det, at der som i 2022 og 2023 skal spurtes på målbakken, men er feltet langt efter, kan der blive tid til en taktisk finale, hvor overtal kan være en fordel, og hvor man kan vinde uden at kunne spurte. Til gengæld er stigningerne ikke svære nok til, at bedste mand kører fra alt og alle.

Det serud til, at holdene har taget konsekvensen af den hårdere rute. Det er slut for med at møde op med folk som Alexander Kristoff og Giacomo Nizzolo, der tidligere har vundet (Nizzolo er dog faktisk med i år, men det må handle om løbskilometer efter skadespausen. I stedet er holdene domineret af ardennertyper, og derfor vil mange have en interesse i at gøre det hårdt. Det gælder særligt for Bahrain, Bora, Lotto og ikke mindst UAE, men deres kaptajner er alle også så gode puncheurs, at de kan blande sig i en spurt i et større felt. I den situation skal de dog nok regne med at spurte mod folk som Nys og Michael Matthews, og den situation vil de formentlig forsøge at undgå som en plan B.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

I forhold til sidste år er der dog også en ændring. Der er flere lidt tungere afsluttere. Nys er tilbage, og selvom han ikke længere kan betegnes som tung, vil hans hold formentlig arbejde for en større spurt. Det vil Jayco også, mens EF er i en dobbeltrolle. De har et forrygende hold af klatrere, hvilket taler for, at det skal gøres hårdt, men omvendt har de også Marijn van den Berg. Det er derfor næppe dem, der tager initiativ. De har folk til at gå med i angrebene, men de har Van den Berg som deres afslutter.

Fire ting taler for, at vi får en spurt i en lidt større gruppe. Den første er, at det vil være målsætningen for i hvert fald Lidl og Jayco, og blandt dem er særligt førstnævnte stærke. Den anden er modvinden på stigningen. Den tredje og måske vigtigste er, at feltet efterhånden er blevet fyldt med så mange gode klatrere, at jeg - særligt i modvind - kan få så lille en gruppe, at de faktisk kan samarbejde. Endelig betyder det forhold, at alle de store hold har gode puncheurs, at der næsten altid vil være mange hold til at jagte, hvis de har misset frontgruppen - og hvis mange hold er med i front, er den formentlig så stor, at den ikke kan samarbejde.

Det giver altså tre scenarier: en større spurt, en spurt i en lille gruppe og en taktisk finale, og feltets sammensætning samt vejret får mig til at tro på en spurt i en gruppe af nogenlunde samme størrelse som sidste år.

Skal der spurtes, er det værd at huske, at opløbet stiger, og det spiller en stor rolle i kampen om sejren. Således var det ikke tilfældigt, at det i 2018 var klassikertyperne Francesco Gavazzi og Marco Canola, der gjorde Alexander Kristoff selskab på podiet og ikke mere klassiske sprintere. I 2014 var det sågar Simon Geschke, der vandt spurten, og det viser, at det ikke er den klassiske afslutning. Omvendt har Kristoff vundet tre gange, og han er ikke kendt som nogen rigtig bakkesprinter, mens Ackermann i 2021 slog Michael Matthews. Det var alt sammen dengang, løbet var et sprinterløb, men det fortæller, at målbakken altså ikke er noget Monte Zoncolan.

Jeg går med Thibau Nys. Belgieren vandt i overlegen stil løbet for et år siden, og det er da også en finale, der passer ham helt perfekt. Det har han vist med sine sejre i stigende spurter her og i Norge sidste år og i Ungarn og Norge i år. Sidste år var han stadig så ”tung”, at han skulle satse på at overleve, men hvis han stadig har de ben, han havde i Norge og Ungarn, er der ingen, der kører fra ham på disse bakker. Til gengæld ved vi også fra cross, at han pludselig kan blive træt, og at hans bundniveau er meget lavt. Hans lidt mærkelige kørsel i Norge, hvor han solgte en sikker 5. plads, kan godt skabe lidt bekymring, men han var trods alt så stærk på de første to etaper, at han formentlig stadig er frisk nok til at forsvare sin titel. Med et meget stærkt hold ved sin side har han alletiders chance for at vinde igen.

Skulle han have en offday, har Lidl et solidt alternativ i Andrea Bagioli. Denne stigende spurt passer ham som fod i hose, men det er klart, at Giroen skal have hjulpet ham med at finde en form, han ikke har haft i år. Heldigvis er dette løb ikke rasende hårdt, og der er ikke mange, der har hans fart i denne form for finale. En tredje kandidat er Patrick Konrad, der er mere stabil end Bagioli og også vil være hurtig her, og faktisk er det heller ikke en ringe spurt for Bauke Mollema , men han har næppe ardennerformen nu efter så lange en pause. Sam Oomen må være ren hjælper.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at have Michael Matthews som nr. 2. Det er nemlig ham, der har farten til at slå Nys i denne stigende spurt, der passer ham helt perfekt. Han har imidlertid været uhyggeligt svingende de seneste år, hvad der også gjaldt i foråret, hvor han var fremragende i Flandern og Sanremo, men skuffende i mange andre klassikere. Nu har han holdt pause, og derfor aner vi ikke, hvor han står, men frem mod Touren skal han være nogenlunde klar. Han har næppe formen til at være med i et hårdt løb, men i scenariet fra sidste år burde han have en god chance - og så er han vel manden, der kan slå Nys. Som alternativ har Jayco Felix Engelhardt, der passer til løbet, men har skuffet og næppe klatrer bedre end Matthews. Den mest holdbare er Mauro Schmid, der godt kan køre denne spurt, men skal vinde fra et hårdt løb, og det kræver, at han efter pausen endelig har fundet formen. Til et hårdt løb har de også Welay Hagos Berhe, men han er svingende og mangler fart. Løbet passer Anders Foldager, men i denne trup må han være hjælper.

Den anden rytter, der kan slå Nys på fart, er Marijn van den Berg, men han er også den ringeste klatrer af de tre. Han skal være i ret god form for at klare disse bakker, men når Haller kan, kan en formstærk Van den Berg også. Har han benene fra Brabantse Pijl og Amstel, er det et løb, der er inden for rækkevidde, og vi så, hvor god han var i en stigende spurt, da han vandt i Polen sidste år. Han lignede i Mayenne dog også en mand, der stadig mangler en del efter pausen. Som alternativ har holdet Richard Carapaz , der jo er genfødt og derfor bør være en af de allerstærkeste. Han kan godt køre denne spurt, men han skal vinde fra et hårdt løb, og i det scenarium vil han være oppe mod folk, der formentlig er hurtigere. Her kan det hjælpe, hvis han har selskab af Ben Healy, der skal alene hjem for at vinde, og som kan udnyttes i det taktiske spil i en overtalsfinale. Endelig har holdet også Rui Costa, der vel er næsthurtigste mand i denne spurt og blev nr. 2 i 2021. Hans form er dog usikker efter den lange skadespause, og han satte bestemt ikke verden i brand i sæsonstarten. James Shaw må være hjælper.

En mand, Nys måske skal frygte, er Maxim Van Gils. Belgieren har gjort enorme fremskridt i år, og han synes også hurtigere end tidligere. Det så vi i hvert fald med sejren i Frankfurt, og denne stigende spurt passer ham langt bedre. Hvis han for alvor skulle true Nys, skulle den dog nok være en anelse stejlere. Uden chance vil han dog ikke være, og særligt hvis vi trods modvinden får et hårdt løb med en lille gruppe, vil han være farlig, hvis han har genfundet formen frem mod Touren. Han ledsages af Jasper De Buyst, men løbet er lidt for hårdt, og han har været formsvag.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

UAE er sammen med Lotto holdet, der skal skabe det hårde løb. Marc Hirschi er på hjemmebane, og med en sejr i 2022 og en 2. plads i 2023 har han bekræftet, at det er et løb, der passer ham. Han fortsætter med at skuffe i år, men han er stadig med fremme i alle løb med et relativt højt bundniveau. Han er senest blevet nr. 3 i Franco-Belge og nr. 2 bag Nys i Ungarn, hvilket bekræfter hans evner som puncheur, men han skal formentlig af med belgieren for at vinde, for han var ikke tæt på at slå ham her sidste år eller for nylig i Ungarn. Som alternativ har holdet kometen Jan Christen, der er en fin puncheur, men ikke hurtig nok til at vinde. Han skal vinde med samme offensive kørsel som i Frankfurt, hvor han kom tæt på. Hans form er ukendt efter en pause, men mon ikke Tour de Suisse er et stort mål? Finalen er også perfekt til den i år så uhyre svingende Diego Ulissi, men jeg ser ham ikke fremme i et hårdt løb, og vi har set, at de spurter med Hirschi i år. Finalen er også perfekt for Alessandro Covi, men han er stadig en skygge af sig selv og må som de velkørende Sjoerd Bax og Filippo Baroncini være hjælpere.

Bora kommer med Sergio Higuita, hvis krise synes endeløs. Hvis han har det niveau, han havde i Alperne, Catalonien og Algarve, bør han dog kunne sidde med hjem i en større gruppe. Sker det, er han vel stadig så hurtig, at han kan være ret farlig i denne spurt. Det kræver imidlertid bedre form end i 2022 og 2023, hvor han var langt efter, og vi aner ikke, hvor han står. Seneste optræden i Romandiet var svært bekymrende, men det er heldigvis længe siden. Holdets alternativ er den i år meget svingende Roger Adria, der dog så godt kørende ud i Köln. Han har flere gange i år vist sin fart, blandt andet i Oman og Frankfurt, men der er for mange, der er hurtigere end ham. Holdet har også den i Ungarn så velkørende Emanuel Buchmann, men han skal alene hjem for at vinde, og det sker kun via taktik. Alexander Hajek og Ben Zwiehoff skuffede i Norge, som Frederik Wandahl missede uden forklaring.

Bahrains kaptajn er Pello Bilbao, der sidste år endte som nr. 3. Han er jo en af de specielle typer, der kan klatre, men er bedre end i flade end i stigende spurter. Denne bakke er dog ganske beskeden, og som vi så sidste år, kan han sagtens blande sig i denne spurt. Det er dog også sigende, at han blev slået af Hirschi, som han bør slå på flad vej. Han har ikke haft sit bedste år, men frem mod Touren er han forhåbentlig klar. Skal han vinde, skal vi have et hårdt løb, men som vi så sidste år, kommer han også langt i en større gruppe. Han ledsages af lottokuponen Wout Poels , der med niveauet fra Ungarn bør være en af de stærkere, men selvom han er en god puncheur, mangler han fart til så lille en bakke. Unge Finlay Pickering har været skadet, mens løbet er for hårdt for Matevz Govekar og den Andrea Pasqualon, vi kender i dag.

Arkea stiller med Kevin Vauquelin. Hans form er ukendt, men frem mod Touren skulle han meget gerne være i form. Dette terræn passer ham fint, og han er også hurtig, men vi har i år set, at han nok ikke har farten til at blande sig helt fremme. Han skal i hvert fald have det hårdest mulige løb, og skal han vinde, skal han nok snige sig væk fra en lille gruppe i en taktisk finale. Holdets bud til en spurt i en større gruppe er Vincenzo Albanese, der er i fin, men ikke fremragende form. Han burde have en god chance for at overleve i en større gruppe, men som vi senest så med 6. pladsen i Franco-Belge, mangler han farten til at vinde. Lottokuponen Alessandro Verre passer ikke til løbet og var træt i Giroen og må som Simon Guglielmi, der ellers endelig viser lidt form, og Raul Garcia Pierna være hjælper.

Q36.5 har Gianluca Brambilla, der mildt sagt har været svingende i år. Han har haft pause, men satte ikke verden i brand i Köln, der dog heller ikke passede ham. Han er i dag ikke stærk nok til et hårdt løb, men han burde kunne sidde i en større gruppe, hvis formen frem mod Tour de Suisse, der bør være et stort mål, er god. Han har i år vist, at han ikke har samme fart som tidligere, men han kan godt gå i top 10 i denne spurt. Det kan Walter Calzoni også, men han fortsætter med at skuffe. Til gengæld har Fabio Christen vist stigende form i Franco-Belge og senest i Bruxelles, hvor han havde defekt. Dette løb er på grænsen, men overlever han, kan han med lidt held gå i top 10. Løbet passer slet ikke Matteo Badilatti, der ellers er i hæderlig form.

Cofidis får et svært løb. Deres hurtige mand er Jesus Herrada, der godt kan køre en stigende spurt, men denne er lidt for let til, at han for alvor er farlig. Hans niveau er også svært usikkert, for han har været en katastrofe hele året. Et alternativ er hurtige Anthony Perez, men han har klatret så skidt i år, at han næppe sidder med hjem. Holdets stærkeste mand er formentlig Ion Izagirre , men hans niveau i år har ikke været så godt, at jeg tror på, at han er med i et hårdt løb, og han er for langsom i en spurt. Simon Geschke kommer fra en fremragende Giro, men hvor han tidligere viste spurtstyrke, har vi ikke set ham spurte i lang tid - og hans form efter Giroen er en ubekendt.

Tudor skal satse på Yannis Voisard , der floppede på sidste etape, men forinden viste god form i Ungarn. Han har i det hele taget været godt kørende i år, og Tour de Suisse må være et stort mål. Dette løb passer ham dog ikke godt, og jeg ser ham ikke gå med de mere eksplosive folk i et hårdt løb. Han er heller ikke hurtig nok, men vi har nu både i Ungarn og Abruzzo set, at han på lidt hårdere bakker godt kan spurte. Måske er top 10 ikke umuligt. Det er ikke et løb for den stadig skuffende Sebastien Reichenbach, mens Roland Thalmann trods en kortvarig genrejsning er faldet sammen igen.

Intermarché har Francesco Busatto. Han er skabt til løbet, som han i fremtiden bør kunne vinde, for han har farten. Desværre har han siden Strade skuffet igen og igen, hvad han senest gjorde i Norge, hvorfor han næppe sidder med hjem. Alternativet er den i år så skuffende Lorenzo Rota. Han var senest helt væk i Norge, men i en større gruppe har han stadig en chance for en top 10 i en spurt. Lilian Calmejane rejste sig efter en svær tid i Giroen og har en fin spurt, men han lignede en træt mand til sidst. Rein Taaramae har skuffet hele året, senest i Norge.

Corratec har ikke mange chancer. De har Andrii Ponomar, der sad med hjem sidste år, men er spurtsvag og intet har vist i år. Alternativet er Lorenzo Quartucci, men han bør få det for hårdt. Hos kontinentalholdene får rytterne generelt svært ved at overleve i så vanskeligt et løb, men måske kan Hermann Pernsteiner, Lukas Rüegg, Colin Stüssi, Piotr Pekala, Miguel Heidemann og Jannis Peter blande sig.

Læs også

Starttider: OL i enkeltstart (herrer)

BEMÆRK: Husk, at jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvad der er vigtigt for Matthews og især Van den Berg.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der har været en byge af ændringer. Således er der afbud fra Healy, De Buyst, Vauquelin, Bilbao, Govekar, Nizzolo, Geschke, Quartucci, Ponomar, Heidemann og Bax. EF har til gengæld udtaget formstærke Alberto Bettiol, der med sin gode spurt er en af topkandidaterne i begge scenarier, selvom Van den Berg er den foretrukne sprinter i en stor spurt, hvis han overlever. UAE har udtaget Isaac Del Toro, der jo i Baskerlandet viste sig chokerende hurtig. Vi kører i Schweiz, hvorfor Hirschi nok er kaptajn, men i det omfang løbet giver ham chancen, er han et uhyggeligt godt bud. EF har også udtaget Georg Steinhauser, men det skal flaske sig, hvis han skal vinde, mens Lotto har udtaget Sylvain Moniquet, der skuffede igen i Mercan’Tour, og Arkea har udtaget den i Giroen godt kørende Michel Ries, der dog ikke passer til løbet. Bahrain har udtaget Torstein Træen, der er på vej tilbage fra sin skade og passer dårligt til løbet, mens Q36.5 har udtaget Davide De La Cruz og en efterhånden formstærk Damien Howson, der dog også begge passer dårligt til løbet. Cofidis har udtaget Stefano Oldani som en god afslutter, men hans holdbarhed har været væk hele året. Tudor har udtaget Alexander Kamp, der med sin fart er et pokkers godt bud til denne rute, men det er tvivlsomt, om han er frisk efter en skuffende Vuelta. De har også udtaget Marius Mayrhofer, der skal tages seriøst til en spurt i en større gruppe, men det er usikkert, hvor han står efter sit exit fra Giroen, der dog kun skyldtes maveproblemer. En tredje hurtig mand er Luc Wirtgen, der dog nok kun er plan C til en spurt og ikke viste storform i Norge. Corratec har udtaget Kristian Sbaragli, der dog næppe længere klatrer godt nok, samt Alexandre Balmer, der måske kan overleve, men mangler farten. FDJ har udtaget den lovende klatrer Thibaud Gruel, der godt kan spurte og måske kan lave en top 10. Vorarlberg har udtaget formstærke Riccardo Zoidl, der som spurtsvag dog passer dårligt til løbet, og derudover kan Szymon Tracz måske sidde med hjem

***** Thibau Nys

**** Michael Matthews, Marijn van den Berg

*** Maxim Van Gils, Alberto Bettiol, Marc Hirschi, Isaac Del Toro, Sergio Higuita

** Richard Carapaz, Marius Mayrhofer, Andrea Bagioli, Jan Christen, Vincenzo Albanese, Mauro Schmid, Roger Adria, Wout Poels, Rui Costa, Alexander Kamp, Patrick Konrad, Diego Ulissi, Georg Steinhauser, Gianluca Brambilla, Jesus Herrada, Yannis Voisard, Luc Wirtgen, Welay Hagos Berhe

* Francesco Busatto, Fabio Christen, Lorenzo Rota, Filippo Baroncini, Thibaud Gruel, Felix Engelhardt, Kristian Sbaragli, Stefano Oldani, Emanuel Buchmann, Ion Izagirre, Bauke Mollema, Riccardo Zoidl, Lilian Calmejane, Sylvain Moniquet, Michel Ries, Torstein Træen, Damien Howson, Anthony Perez, Matteo Badilatti, Alessandro Covi, Alexandre Balmer, Simon Guglielmi, Raul Garcia Pierna, David De La Cruz, Alessandro Verre, James Shaw, Anders Foldager, Sebastien Reichenbach, Roland Thalmann, Hermann Pernsteiner, Szymon Tracz, Lukas Rüegg, Colin Stüssi, Piotr Pekala, Jannis Peter

Danskerne

Hos Tudor er Alexander Kamp formentlig en af kaptajnerne, og han er omtalt i opdateringen ovenfor. Hos Bahrain skal Johan Price-Pejtersen støtte i første række Pello Bilbao og i anden række Wout Poels, og hos Bora skal Frederik Wandahl formentlig større Sergio Higuita og Roger Adria. Endelig skal Anders Foldager hos Jayco formentlig arbejde for en spurt med Michael Matthews

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Thibau Nys’ sejr fra 2023, Marc Hirschis sejr fra 2022 og Ide Schellings sejr fra 2021,

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT