Optakt: Le Samyn

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Løbets rolle og historie

Belgien er inddelt i to store regioner, der som bekendt har endog meget svært ved at enes. De har imidlertid kærligheden til cykelsporten til fælles, og begge områder er vært for nogle af de største cykelløb i verden, herunder to af sportens fem monumenter. Der er dog stor forskel på begivenheder i de to regioner: hvor den flamske cykelkalender domineres af brosten og korte, stejle hellingen, er de vallonske løb typisk karakteriseret af de længere stigninger i Ardennerne.

Den flamske cykelsæson startede på meget spektakulær vis med Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne i den berømte åbningsweekend, og for mange signalerer de to løb den reelle start på landevejssæsonen. Begge løb er helt typiske for Flandern og er store begivenheder på den internationale kalender.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

De vallonske højdepunkter i Ardennerne er stadig meget langt væk, og derfor er det ikke overraskende, at starten på sæsonen i den sydlige region er mindre grandios. Den er traditionelt startet onsdagen efter åbningsweekenden med den lille semiklassiker, Le Samyn, der dog nu for syvende år i træk afvikles allerede tirsdag.

Løbet afholdes i Vallonien, men det har faktisk en helt perfekt kalenderplacering, idet det minder langt mere om en flamsk klassiker. Det foregår ikke i Ardennerne, og hovedudfordringerne er vejret, brosten og hellingen, nøjagtigt som det var tilfældet i weekendens løb i Flandern.

Le Samyn blev første gang afviklet som professionelt løb i 1968 og har en lang historie. Det blev først vundet af franskmanden Jose Samyn, og da han døde året efter, fik løbet hans navn. Ikke overraskende har det som et mindre løb på den internationale kalender været domineret af hjemlige ryttere, men i dette årtusinde er det blevet mere internationalt. Frank Høj vandt således i 2000, og siden da har internationale stjerner som Magnus Backstedt, Robbie McEwen, Jimmy Casper, Arnaud Demare, Niki Terpstra og Matteo Trentin været først over stregen.

Le Samyn mangler imidlertid den prestige, der er forbundet med de store løb, og de vigtigste stjerner rejser ofte hjem efter åbningsweekenden for at forberede sig til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Det åbner vanligvis døren for nogle af hjælperytterne, der kan gå efter et personligt resultat på brostenene, og sammen med Tre Dage i VestFlandern, der traditionelt har været afviklet fra fredag til søndag, men nu desværre er helt forsvundet, har det været en alternativ vej for mange af de unge ryttere og loyale holdkammerater, der ikke er blevet udtaget til de to store etapeløb på WorldTouren.

Det er dog ikke altid tilfældet, og sejre til folk som McEwen, Philippe Gilbert, Demare og Terpstra viser, at nogle af de store navne af og til møder op. Det var i særlig grad tilfældet i 2018, hvor Quick-Step mødte op med alle deres tre brostenskaptajner, Terpstra, Gilbert og Zdenek Stybar, og i 2021 lavede løbet et mindre kup ved at sikre sig deltagelse af en løbshungrende Mathieu van der Poel, der ikke fik lov at køre meget i Mellemøsten, hvor en positiv coronatest sendte holdet hjem. Også i år har holdet deltagelse af et topnavn, da Arnaud De Lie højst uventet skippede Kuurne til fordel for dette løb - formentlig fordi han gerne vil vinde på sin vallonske hjemmebane.

I 2016 blev man en del af den nye Napolen Games Cycling Cup, der er en serie af belgiske 1.1-løb, som er gået sammen om at skabe et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning, og som nu kendes under navnet Lotto Cycling Cup. I 2020 var løbet kortvarigt ude af serien, men igen i år skyder det igen festlighederne i gang. Samtidig har løbet været i overlevelseskamp, da det i 2017 viste sig, at kassereren havde taget af kassen, og det var kun ved hjælpe af de lokale myndigheder, at det lykkedes at afholde 2017-udgaven som planlagt. De problemer skulle nu høre fortiden til, og arrangørerne befinder sig atter i smult vande

Løbet har ofte været domineret af sprintere, men som ethvert løb i Flandern kan vejret ændre begivenhederne radikalt, og en kombination af dårligt vejr og ikke mindst en betydeligt vanskeligere rute har gjort seks af de seneste otte udgaver til brutale udskilningsløb. Det var særligt tilfældet i 2018, men også i 2020 blev der kørt episk cykelløb, og 2021- og 2023-udgaverne var de eneste af de seneste otte, hvor vi fik en større spurt. Sådan var det bestemt ikke før ruteomlægningen, der førte til indførelsen af flere brosten, for tidligere endte løbet altid i en massespurt.

Sidste år lykkedes det endelig igen at få en større spurt. En stærk gruppe med bl.a. Søren Kragh og Kasper Asgreen kom ellers væk på den sidste pavé, men de blev hentet på den sidste kilometer, hvor et styrt sendte blandt andre Asgreen i asfalten. Sejren gik dog alligevel til en fra gruppen, da Milan Menten kom først og fik en drømmestart for Lotto ved at sejren foran Hugo Hofstetter og Edward Theuns. Belgieren vender i år tilbage for at forsvare sin titel og vil igen være oppe mod Hofstetter, men da Lidl og dermed Theuns skipper løbet, bliver der ikke deltagelse af hele det seneste podium.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Ruten

Le Samyn har traditionelt været en typisk belgisk klassiker med masser af vind, smalle veje, korte stigninger og lidt brosten. I mange år var det et løb for stærke og kraftfulde sprintere, der afgjorde løbet i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning. Derfor var løbet i mange år kendt som lidt af et sprinterløb.

I 2015 fik sprinterne det imidlertid meget vanskeligere end vanligt. Efter adskillige år med det samme format lavede arrangørerne en markant ændring af den afsluttende rundstrækning for herved at inkludere flere brosten, herunder en meget svær sektor på 700 m bare to km fra stregen. Det gjorde løbet langt mere selektivt, og Etixx-QuickStep skabte med en voldsom acceleration på dette vanskelige stykke en lille gruppe, der afgjorde løbet i en spurt.

I 2016 gjorde arrangørerne løbet endnu hårdere, da man fandt en ny pavé med en sværhedsgrad på 3 stjerner - den højest opnåelige - og føjede den til rundstrækningen. Den indledende del af løbet var uforandret, men man forsøgte igen at gøre løbet endnu mere selektivt. I lyset af Niki Terpstras solosejr og det gradvise udskilningsløb må det i den grad siges at være lykkedes, selvom hovedårsagen til det selektive udfald naturligvis var det elendige vejr. I 2017 brugte man præcis samme rute, og i 2018 var der kun tale om mindre modifikationer.

I 2019 gjorde man så igen løbet vanskeligere ved på rundstrækningen af erstatte den første, meget lette 1 km lange pavé af den langt sværere 300 m lange brostensbakke, Cote des Nonettes, der endda nu kom tættere på mål end den gamle pavé. Den rute genbrugtes i alt væsentligt i 2020, men denne gang droppede man den gamle lange og let stigende opløbsstrækning til fordel for en teknisk rundtur inde i byen. I 2021 var grundstrukturen atter den samme, men denne gang justerede man igen i finalen ved at droppe den tekniske tur rundt i byen for i stedet at rykke målstregen længere ned ad hovedvejen, så de sidste brosten nu kom 1400 m længere fra mål.

I 2022 var ændringerne ganske marginale, men igen ændrede man lidt på finalen. Man fastholdt den nye placering af målet et stykke nede ad hovedvejen, men hvor man i 2021 tog nogle hurtige sving inde i byen, der gjorde det en anelse teknisk, kørte man direkte fra den sidste pavé ad hovedvejen frem til mål. Den rute blev brugt helt uforandret i 2023

Med 2021- og 2023- udgaverne som en undtagelse har alle nylige udgaver af løbet været ganske selektivt, og derfor ville det være næsten kriminelt at ændre ved løbets nye, underholdende karakter. Det er heller ikke sket, og denne i 2024 er ændringerne ganske, ganske små. Ja, faktisk er den væsentligste modifikation, at man fjerner en lille og flad sløjfe, man kørte i 2022 og 2023, når man ramte rundstrækningen, således at den halve omgang, man lagde ud med at køre, blev længere end de øvrige, fulde omgange. Derudover ændrer man ganske, ganske marginalt på det flade, første stykke, der leder frem til rundstrækningen - et stykker, der bliver en anelse længere. Samlet set forkorter det løbet med 4,7 km, men vil intet betyde for formatet.

I alt skal der denne gang således ”kun” tilbagelægges 204,3 km, hvormed distancen nærmer sig det mere normale efter nogle meget lange udgaver de seneste år. Begivenhederne starter i Quaregnon og slutter helt som sædvanligt i Dour. Det kan inddeles i to dele. De første 104,6 km består af en rundtur i området nord for Dour. Efter en flad indledning, hvor man fra Quaregnon kører mod nordvest og nord, når man op til en lille rundstrækning, hvor rytterne tidligere har ramt mere kuperet terræn. Det har man imidlertid ikke gjort i de seneste fjerde udgaver, hvor rundstrækningen er blevet forkortet, og man har skippet de fire småstigninger, der plejede at være. Det gør man også i år. I stedet er det derfor stort set fladt, inden man følger samme vej tilbage til Quaregnon, som blev benyttet tidligere i løbet. Herfra fortsætter man videre mod syd, inden man kører mod vest frem til rundstrækningen.

Den rammer man efter 104,6 km, netop som man tager hul på pavéen Rue de Vert Pignon (1600 m), der kun har én stjerne. Her plejede man så i 2022 og 2023 at slå den omtalte flade sløjfe, men det gør man ikke i år. I stedet kører man hele den sidste del af rundstrækningen, hvilket betyder, at man for første gang skal forcere dennes hovedudfordringer, nemlig brostensbakken Cote de la Roquette, hvis top passeres efter 111,5 km, den trestjernede pavé Chemin de Wiheries (500 m), der passeres efter 112,5 km, brostensbakken Cote des Nonettes, hvis top nås efter 117,7 km, den lille bakke Cote du Calvaire, hvis top rundes efter 118,7 og slutteligt den svære trestjernede pavé Rue de Belle Vue (500 m), der passeres efter 123,0 km.

Målstregen passeres for første gang efter 125,7 km, og derefter afsluttes løbet med tre fulde omgange på den i alt 26,2 km lange rundstrækning, der grundet den omtalte marginale modificering af finalen er 300 m kortere end i 2021. Således skal alle rundstrækningens udfordringer passeres i alt fire gange.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Rundstrækningen inkluderer de ovenfor omtalte tre flade brostensstykker og to hellingen, hvoraf Cote des Nonettes blev føjet til i 2019. Da det indledende brostensstykke fra tidligere år skippes, er den første udfordring det 1600 m lange brostensstykke Rue du vert Pignon (1600 m), der kun har én stjerne, og som afsluttes med 19,4 km igen. Derefter følger brostensbelagte Cote de la Roquette (400 m, 3,2%), i forbindelse med hvilken der er i alt 600 m brosten med en sværhedsgrad på to ud af tre stjerner, og som er jævn og aldrig stejl. Den rammes med 14,4 km til mål og leder frem til den 500 m lange trestjernede pavé Chemin de Wiheries, der gjorde debut i 2016 og indledes med 13,3 km til stregen.

Derefter afviger man fra den oprindelige rundstrækning, når man for sjette år i træk skipper den gamle bakke Cote d’Audregnies og i stedet kaster sig ud i den brostensbelagte Cote des Nonettes (300 m, 3,2%), der har fået tre stjerner og rammes med 8,3 km igen. Bare 1100 m senere rammer man den ligeledes nye asfaltbakke Cote du Calvaire (600 m, 3,6%), hvis top passeres med 7,3 km igen, inden man igen rammer den velkendte rute fra tiden før 2019.

Med 2,7 km igen tager man hul på den sidste 700 m lange trestjernede brostensstrækning Rue de Belle Vue, der stiger svagt og spillede en helt afgørende rolle i at splitte løbet, da den første gang blev anvendt i 2015, og altid er helt essentiel. Herfra følger så den nye finale, der blev introduceret i 2022, idet man umiddelbart efter pavéens afslutning tager det sædvanlige skarpe højresving og umiddelbart inden den røde flamme igen i år tager et blødt venstresving. Som i 2022 og 2023 herfra direkte frem til mål, idet man dog skal lige igennem en rundkørsel med ca. 500 m igen. De sidste 1500 m stiger alle let, den sidste kilometer med 2,2% i snit.

Løbet byder på i alt 1399 højdemeter, hvilket er ca. 100 færre end i 2022 og 2023, ca. det samme som i 2021, ca. 50 flere end i 2020 og ca. 50 færre end i 2019.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Alle, der oplevede de mange episke udgaver af løbet, vi har haft inden for de sidste otte år, vil skæve nervøst til vejrudsigten, men der bliver ingen gentagelse af det regnvejr, vi ofte har set. Tværtimod kan rytterne måske få lidt forårsfornemmelser, hvis ikke det havde været for de lidt kølige temperaturer. Således vil det være solrigt med kun få skyer, selvom det vil blive mere skyet mod slutningen, og temperaturen vil være 5-7 grader. Det vil ikke være blæsende med en let vind (12-13 km/t), der vil komme fra først nordnordøst og siden nord. Det giver på det første flade stykke generelt først forskellige former for modvind og derefter forskellige former for medvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemed- og medvind i den indledende fase, indtil man kort inden Roquette hovedsageligt får mod- og sidemodvind, idet der dog vil være sidemedvind på Nonettes. Efter denne får man igen sidemodvind, som varer ved hele vejen frem til afslutningen på sidst pavé, hvorefter der vil være sidemedvind over de sidste 2 km.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Favoritterne

Le Samyn var i mange år kendt som en sprinterløb, men arrangørernes ønske om at gøre løbet hårdere og mere selektivt synes at have båret frugt. Beslutningen om at lægge to svære brostensstykker ind på den afsluttende rundstrækning har betydet, at den traditionelle massespurt er blevet fortid. Det startede allerede i 2015, hvor det lykkedes Etixx-QuickStep at forhindre en spurtafgørelse ved at splitte feltet på den allersidste pavé, og derefter fulgte fem år, hvor vanskelige vejrforhold betød, at løbet endte som et brutalt udskilningsløb. Først i 2021 oplevede vi igen noget andet, da rytterne nød godt af en forrygende forårsdag, og det betød, at vi for første gang siden 2014 fik en spurtafgørelse i en større gruppe, dog stadig kun i et felt på 38 mand.

De ni seneste udgaver af løbet viser klart, at de dage, hvor løbet med statsgaranti er for sprinterne, definitivt er ovre. De fem meget specielle løb var naturligvis i høj grad bestemt af vejret, men allerede i 2015, hvor alt tydede på en spurt med bare få kilometer til mål, så vi, at det sene brostensstykke kan bruges til at skabe udskilning.

Det mønster var meget tæt på at gentage sig i 2021, selvom vejret ikke kunne være smukkere. Et stærkt angreb fra Florian Senechal på sidste pavé kunne kun besvares af Mathieu van der Poel, men da denne havde en defekt cykel og derfor nægtede at føre, kom først Sep Vanmarcke og siden Lukasz Wisniowski og Danny van Poppel op. Da de ikke kunne samarbejde, samledes det alligevel til den 38 mand store spurt, men med godt samarbejde havde vi altså heller ikke fået en spurt i 2021, selvom vejrforholdene ikke kunne have passet sprinterne bedre.

Det eneste andet tilfælde med en spurt var i 2023, men igen var vi tæt på, at det skulle gå anderledes. Vejret var ikke rasende godt, da det var halvblæsende, men der kom aldrig for alvor den store udskilning. På sidste pavé var sprinterne dog igen ved at blive snydt, da en gruppe med bl.a. Kasper Asgreen og Søren Kragh kørte væk, men de blev hentet på den sidste kilometer. Alligevel var det ikke spildte kræfter, for Milan Menten, der havde været med i udbruddet, udnyttede sin gode position efter sammensmeltningen til at vinde spurten. Heller ikke denne gang var feltet stort, da kun 32 mand sluttede inden for 30 sekunder af Menten.

I 2022 var vi heller ikke langt fra at få en spurt. Gennem en lang finale forsøgte de stærkeste flere gange at gøre forskelle, og det lykkedes også til sidt, da otte stærke klassikerryttere kom væk. I sidste ende var det dog kun 4 sekunder, der adskilte dem fra et stærkt reduceret felt på små 50 mand, og heller ikke her manglede der således meget i, at vi havde fået en spurtafgørelse. Også det løb fandt sted på en ganske pæn forårsdag, hvor vejret ikke bidrog til sværhedsgraden.

Siden den første udgave med den sene finalepavé i 2015 er rundstrækningen bare blevet gjort hårdere gang på gang, senest med inklusionen af Nonettes-stigningen i 2019, og i 2020 gjorde man det lange, lige indløb til mål, langt mere teknisk, hvormed en enlig rytter skulle have en større chance for at holde hjem efter et angreb på de sidste brosten. Sådan er det dog ikke længere, nu hvor målstregen i 2021 blev flyttet længere væk fra stregen, og med 2022-sæsonens beslutning om at droppe de sene sving vil man igen i år have lidt vanskeligere ved at holde hjem fra pavéen, end man har haft tidligere.

Dertil kommer, at det sidste brostensstykke forud for 2021-udgaven blev renoveret og er i bedre stand end tidligere, men det forhindrede altså ikke Senechals angreb samme år og de angreb, vi har set også i 2022 og 2023. Spurtstyrke er stadig en vigtig egenskab, hvis man vil høre til blandt favoritterne i dette løb - det var trods alt en mindre gruppe, der spurtede om sejren, også i de hårde udgaver i 2019 og 2020 og igen i 2022 - men en ren sprinter, der skal fragtes let til mål, har ikke længere så stor en chance i det tidligere sprinterløb Le Samyn.

Det store spørgsmål er naturligvis, om 2024-udgaven kommer til at minde mest om de mindre selektive 2015-, 2021- og 2023-udgaver, hvor den afgørende udskilning først blev etableret i allersidste øjeblik, og hvortil vi også i et vist omfang kan regne 2022-udgaven, der næsten endte i en spurt, eller om vi får et brutalt udskilningsløb, som vi så i de fem år mellem 2015 og 2021.

Det bliver naturligvis i høj grad bestemt af vejret, der siden formatændringen kun har været hæderligt i 2021, 2022 og 2023. Noget tyder dog på, at løbet har forsonet sig med vejrguderne. Efter at de fem år i træk kastede regn, blæst og kulde efter begivenheden kan vi for fjerde gang i træk se frem til langt mere behagelige betingelser. Ja, faktisk er det kun nordenvindens lidt kølige temperaturer, der forhindrer os i at kalde tirsdagen en lidt tidlig forårsdag. Der venter sol og relativt svage vindforhold og dermed en herlig dag en cykeltur.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Det er ikke godt for de ryttere, der vil undgå en spurt, og det bliver bestemt ikke bedre af vindretningen. Medvinden vil være på rundstrækningens første lette del, mens der vil være modvind på næsten hele den anden del, hvor alle udfordringerne er, og hvor forskellene skal gøres. Der vil også være modvind på den sidste pavé, der er sidste chance for at skabe splittelse, men det var der også sidste år, hvor de bedste alligevel kørte væk. Den manøvre har en bedre chance for at holde hjem i år, fordi der vil være gunstig vind over de sidste 2 km.

Med andre ord gør vejret sit allerbedste for at få et lettere løb med en spurt til sidst. Skal vi have drama, skal det skabes via brosten, bakker og ikke mindst den taktik, der forskellige hold møder op med. Meget bestemmes af, hvem der vil spurte, og hvem der for alt i verden vil undgå en spurt. Her er det værd at bemærke, at feltet er sjældent svagt. Der er intet Soudal, intet Ag2r, intet Cofidis, selvom det er hold, der ofte har kørt løbet. Til gengæld vender UAE tilbage, men i en ganske, ganske svag formation, og bare fem WorldTour-hold er til start. Det er i hvert fald et felt, der er til den svagere side, men den slags plejer at skabe mere selektion.

Omdrejningspunktet er i år ikke et WorldTour-hold, men Lotto. Sådan må det nødvendigvis være, når Arnaud De Lie er til start, men spørgsmålet er, hvad han vil. Vil de bare holde det samlet til en spurt, eller vil han have det hårde løb. Jeg tror mest på det sidste. Chancen for at vinde i en lille gruppe er støtte, end den vil være i et stort felt, hvor han let taber på sin svage positionering. Spørgsmålet er bare, om det er nok, når vejret i den grad taler for, at det skal være en spurt eller et sidste angreb på sidste pavé.  Når der kun er få stærke hold, kan vi hurtigt få en gruppe, hvor de vigtigste hold er med, og det øger chancen for, at de kan holde. Det er bare svært at komme uden om, at de seneste udgaver med godt vejr taler et ret tydeligt sprog, nemlig at vi nok får en spurt, hvis ikke vi får et angreb på sidste pavé.

Jeg føler mig overbevist, at Lotto vil forsøge at gøre det hårdt, og at De Lie vil være aktiv i angrebene, og i den proces bør de få hjælp af Intermarché, Uno-X og Total, og selvom DSM og Alpecin gerne vil spurte, har de også stærke folk, der kan være med i angrebene. Det vil sikre, at vi som altid får en ret stor udskilning, og med få stærke hold virker det ikke umuligt, at vi undervejs får den rette gruppe, der kan køre væk. Det kræver dog som minimum, at Lotto og sikkert også De Lie selv er med. Ellers vil de lukke det ned. I lyset af vejret og den nyere historik tror jeg dog mest på en spurt i stil med den, vi fik i 2021 og 2023 og næsten fik i 2022, men med den ekstra mulighed, at det kan lykkes at holde hjem med et angreb på sidste pavé.

Får vi en sådan spurt er det værd at bemærke, at opløbet er ret hårdt med 1500 stigende meter, hvoraf de sidste 100m stiger med 2,2% i snit, men også at det i den nye finale er meget mindre teknisk, hvorfor positionering ikke bliver altafgørende. Meget vil være bestemt af, hvilken position man har, når man forlader pavéen, hvor de stærke folk vil have en overhånd, men til gengæld vil den meget være bestemt af positionskampen inden brostenene. Man kommer således på de lidt smalle veje ikke uden om, at position betyder noget, selvom man kommer langt med styrke på brosten og i en stigende finale, hvor medvinden endda tillader at åbne en længere spurt.

Naturligvis må man have Arnaud De Lie som favorit. På papiret er han den i særklasse stærkeste rytter i dette felt, og med hans fornemme kørsel i Omloop fik han vist - også efter eget udsagn - de gode ben tilbage efter den overraskende svage start i Spanien. Han følte sig stærk igen, og det er svært at benægte efter at have set ham føre hele vejen op ad Muren til sidst. Det er overraskende, at han kører dette løb på bekostning af Kuurne, men det hænger formentlig sammen med, at det køres på hans vallonske hjemmebane. Når han skipper en stor klassiker til fordel for denne mindre begivenhed, kan det kun skyldes, at han kommer for at vinde!

I det tilfælde bliver han svær at slå. Det bedste for ham vil være et hårdt løb, hvor han kan vinde en spurt i en lille gruppe eller måske endda køre alene hjem, men også i det lettere løb, jeg forventer, vil han stå uhyre stærkt. Jeg tør ikke udelukke, at han slet og ret kan køre alene hjem fra den sidste pavé, men det mest sandsynlige er, at han skal vinde en spurt. Her er det bestemt ikke givet, at han ville vinde, hvis det var på flad vej, men på 2,2% er det svært at se, at han kan slås. Den største trussel mod ham er som altid hans svage positionering, men her hjælpes han af pavéen, hvor han kan bruge sin styrke, den enklere finale og medvinden til sidst. Min bekymring er, at han taber positionskampen allerede inden brostenene, men med et stærkt hold ved sin side burde det ikke gå galt - og derfor ligner det sejr til De Lie, nærmest uanset hvordan løbet udvikler sig.

Han er ikke alene. Han er nemlig på hold med sidste års vinder, Milan Menten, og man kunne godt overveje, om han skulle have chancen for at forsvare sin titel. Hvis det var planen, ville De Lie dog som nævnt nok have kørt Kuurne, og derfor tror jeg kun, at Menten får chancen, hvis han i det taktiske spil kommer med i en stærk gruppe, eller hvis De Lie har uheld. I det tilfælde kan han godt vinde igen, for selvom han ikke er favorit, viste han sidste år, at han har en god chance i denne stigende spurt - også fordi han er kommet på afstand af det styrt i Marseille, der gav ham en skidt sæsonstart. Holdet har en tredje sprinter i Lionel Taminiaux, der også passer fint til denne stigende spurt, men han kan kun være plan C. Endelig har de Pascal Eenkhoorn, der med sin gode spurt er skabt til en hård udgave af dette løb, samt kometen Alec Segaert, der dog ikke har samme spurt, men som bekræftede potentialet i Kuurne, men det er svært at se dem få deres chance.

Det er sjældent, at den værste rival kommer fra et kontinentalhold, men sådan kunne det være her. Der er dog ikke tale om en kontinentalrytter, for Laurence Pithie kører såmænd bare løbet for FDJs udviklingshold. Det er klart, at det stiller ham med et ret svagt hold ved sin side, og derfor er Pithies store chance nok et hårdt løb. Her er han dog formentlig næststærkest, når vi så hans forrygende kørsel i Kuurne, hvor han bekræftede den enorme fremgang, han viste i Australien, men allerede sidste år så han uhyre lovende ud i slutningen af marts, inden et styrt ødelagde resten af hans forår.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Vi er stadig ved at lære ham at kende, men denne 2%-spurt burde passe ham perfekt, og med en pavé til at trætte de hurtigere folk forinden kan han måske også slå dem. Grundet finalens hårde karakter tror jeg, at det er ham, der har den største chance for at overspurte De Lie eller følge ham i et angreb på brostenene, men det helt store problem er bare, at De Lie har bevist, at han passer eminent til denne slags spurter. Problemet er positionskampen og det svage hold, men en af hans styrker har heldigvis netop været hans positionering. Han ledsages af en anden WorldTour-rytter, Matthew Walls, der er uhyggeligt hurtig på flad vej, men han er startet helt elendigt og viser ingen tegn på fremgang efter sine skader. Den lovende sprinter Noah Hobbs må også regnes som hjælper for formstærke Pithie.

DSM kommer med et ganske spændende hold, hvor de kan være med i både et hårdt og et let løb. Da jeg tror mest på det lette løb, er deres bedste bud nok Casper van Uden. Hollænderen viste i AlUla Tour en helt, helt ny fart, og på flad vej ville han have en god chance for at slå De Lie. Nu lider han imidlertid voldsomt under, at det er en ret hård finale. Her så vi på både 2. og 4. etape i Mellemøsten, at han har forbedret sin holdbarhed markant, men vi så også, at han havde det betydeligt vanskeligere end på flad vej. Heldigvis er finalen lettere end på de to omtalte etaper, og han har den store fordel, at han synes at have et af de bedste hold til positionskampen frem mod pavéen og i selve spurten, hvor særligt Nils Eekhoff vil være guld værd.

Holdet har sagt, at de kører spurten for Van Uden, men jeg håber næsten, at de går med Eekhoff i stedet. Han har virkelig rejst sig, og hans spurt i Limoges under Touren og på 2. etape i AlUla Tour, hvor han egentlig kørte lead-out for Van Uden, indikerer, at han i denne finale formentlig er den stærkeste. Heldigvis har han en chance alligevel. Han har en god chance for at gå med i et angreb på den sidste pavé, og han vil være holdets mand til et hårdt løb. Farten bekræftede han med den gode spurt i Kuurne. Med den form, han har vist indtil nu, er John Degenkolb formentlig hjælper, og det er ikke det ideelle løb for spurtsvage Frank van den Broek, selvom han har gjort det godt i denne slags løb.

Egentlig ville jeg gerne have Søren Wærenskjold som den værste rival. Med sin sejr over Jonathan Milan i sidste års stigende spurt i Saudi Tour viste han, at han er knivskarp i denne slags afslutninger. Det burde være en spurt, der ligger til hans højreben, men desværre virkede han uhyre formsvag i weekenden, hvor han blev sat som en af de første i begge løb. Derfor regner jeg ham kun som kandidat i et let løb, men det bør vi til gengæld også få. Derfor rangerer jeg ham alligevel højt, særligt fordi han har et fremragende tog med seks stærke og hurtige folk ved sin side. Han er så god i denne slags spurter, at han burde være topkandidat trods den svage form. Til det hårde løb har Uno-X også en af de absolutte topfavoritter i Rasmus Tiller. Han skuffede mig lidt i Omloop, men virkede formstærk med sin klatring i Algarve, og jeg vil forvente, at han er en af de stærkeste. Da han vandt i Hageland viste han også sine afslutterevner på bakker, men desværre skal han jo altså slå De Lie. Jeg vil forvente, at Louis Bendixen, William Blume, Erik Resell, Rasmus Bøgh Wallin og Tord Gudmestad alle er hjælpere.

Det var en fornøjelse at se Amaury Capiot vinde i Oman. Det var endda i en knaldhård finale, der viste, at han nok er tilbage. Han blev fanget bag Florian Senechals styrt i Omloop, hvorfor han ikke sad med de bedste, men det løb bekræftede den gode form. En stigende spurt passer ham som god i hose, og han plejer at være en ørn i positionskampen, hvor han også har et fremragende hold. Som alle andre lider han under, at han skal slå De Lie, men han kan være med i både et let og et hårdt løb - og kikser De Lie i positionskampen, ligner Capiot en af de ryttere, der kan vinde.

Det er dog ikke helt givet, at Arkea kører for ham. De har nemlig også Jenthe Biermans, der ligeledes er skabt til denne stigende spurt. Han fandt en ny fart i 2023, som vi så med hans to sejre, ikke mindst i Luxembourg, og han har vist fremragende form med uventet god klatring i Algarve og en plads i første gruppe i Omloop. På flad vej havde han haft det svært, men her står han stærkt, selvom et hårdt løb er hans bedste chance. Holdets tredje kort er Luca Mozzato, der også er skabt til denne stigende spurt, som vi så med hans sejre i Limousin og ikke mindst Binche. Desværre har han været uhyre formsvag i sæsonstarten, og jeg giver ham ikke mange chancer. Holdets fjerde hurtige mand er David Dekker, der fik sit gennembrud med en podieplads i dette løb i 2021, men hans holdbarhed er helt væk, og det er meldt ud, at de kører for en af de tre førstnævnte.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Timo Kielich. Vi har mig bekendt ikke de store referencer om ham i stigende spurter som denne, og det gør ham til en joker. På flad vej havde jeg rangeret ham højere, men grundet usikkerheden glider han lidt ned. Han er en relativt robust type, der har vist sig fremragende i de flade grusvejsløb, men i denne slags løb med bakker er han knap så prøvet. Det burde dog være noget, der passer ham, og hans fart bør føre ham meget langt. Han har også et meget stærkt tog med særligt Edward Planckaert og Jonas Rickaert, og det stiller ham ganske stærkt. I gamle dage havde man også regnet Planckaert og Rickaert som gode kandidater - Planckaert til den stigende spurt og Rickaert til et hårdt løb, men de har ikke vist meget i flere år. Det har til gengæld Stan Van Tricht, der viste stor fremgang i denne slags løb sidste år, men han har bestemt ikke virket formstærk indtil nu. Det kan dog snyde, og er han på toppen, er han kandidat til et hårdt løb.

Jeg er pokkers spændt på Laurenz Rex . Han fik sit gennembrud med sin top 10 i Roubaix sidste år, men i de flamske løb har han været en anelse for tung. Hans top 10 i Omloop indikerer dog fremgang på det punkt, og i dette noget lettere løb regner jeg ham som en af favoritterne til et hårdt løb. Han bekræftede nemlig i Omloop sin gode fart, og det vil kun hjælpe ham, at det stiger. I en spurt i en større gruppe vil han også komme langt, men det er svært mod de mere udprægede sprintertyper. Til gengæld er han et godt bud på et sent angreb på pavéen, hvor hans Roubaix-evner kommer til sin ret. Det er meldt ud, at han er holdets kaptajn, men jeg håber faktisk, at de ender med at køre spurten for Madis Mihkels. Han har ikke vist megen form indtil nu, men er han bedre kørende end ventet, så vi med hans sejr i Tyskland, at denne slags stigende spurter passer ham helt perfekt. Et tredje kort er den uhyre formstærke Vito Braet, der også burde stå stærkere i en stigende spurt end på flad vej, men han har til gode at vise, at han kan vinde. Endelig har holdet Dries De Pooter, der kørte en chokerende god stigende spurt på 3. etape i Oman, emn det er svært at se ham få sin chance.

I gamle dage havde man rangeret Tom Van Asbroeck meget højt. Han viste med sin sejr i Binche, at han er fremragende i denne slags spurter, men han har ikke samme holdbarhed som tidligere. Det fik vi bevist igen i Omloop, men han viste også en lille renæssance, da han ikke var langt fra at være med de bedste. I dette felt vil han have en chance i både et hårdt og et let løb, for det er en spurt, der passer ham. Hans chokerende sejr i Provence, hvor han meldte om fremragende ben, giver en ekstra grund til optimisme. Han kan dog meget vel ende med at køre spurten for ”Mr. Le Samyn”, Hugo Hofstetter, der er tidligere vinder og blev nr. 5 i 2021 samt nr. 2 i både 2022 og 2023. Han har altså vist, at det er et løb og en spurt, der passer ham, og at han kan være med i alle scenarier. Desværre fortsætter hans kedelige takter fra sidste år, og han synes stadig en skygge af sig selv. Alligevel er der lidt håb. Sidste år var det vel næsten i dette løb, hvor han leverede sin eneste opløftende præstation. Han er også god i positionskampen, hvor han vil have god hjælp af Van Asbroeck og Pier-André Coté, der må regnes som hjælper.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Total skal satse på et hårdt løb. Her har de nemlig to topkandidater i form af Anthony Turgis og Dries Van Gestel, der begge er skabt til denne slags løb. Ingen af dem viste dog fremragende form i Kuurne, hvor de aldrig var tæt på at følge de bedste, og deres niveau er ukendt. Særligt Van Gestel plejer dog at være ret stabil, og han er endda pludselig blevet en hel lille sprinter, som vi senest så i Vueltaen - og et stigende opløb passer ham. Jeg vil dog tro, at de kører en spurt for Turgis. Det var i hvert fald planen at spurte med ham i Kuurne, inden styrtet ødelagde det hele. Netop det styrt betød, at Emilien Jeanniere overraskende spurtede sig til en 6. plads, men i denne stigende finale vil jeg tro, at han bliver hjælper. Det samme gælder for formsvage Jason Tesson, hvis krise synes uden ende.

Hvad så med Matteo Moschetti? Hans spurt i Almeria bekræftede, at han stadig er skræmmende hurtig på sine gode dage, og han har også tidligere været chokerende god i spurten på Muren ved Hatta Dam i Emiraterne. Derfor burde det ikke skræmme ham, at det stiger, men jeg har stadig svært ved at se ham vinde i så hård en finale med brosten forinden. Hans holdbarhed er nemlig slet ikke som tidligere, men han hjælpes i det mindste af et formentlig let løb, et stærkt tog og gode evner i positionskampen. Q36.5 har også Fabio Christen, der imponerede som puncheur i Vallonien i efteråret, og han kunne formentlig køre en hæderlig spurt her, men selvom der var klar fremgang i Omloop, har han ikke imponeret fra start, og han får det svært mod sprinterne. Mere holdbare alternativer til en spurt er Rory Townsend, men han har virkelig skuffet med sin holdbarhed, og Tom Devriendt, der stadig synes en skygge af sig selv. Også Szymon Sajnok er uden holdbarhed.

Unibet kommer med en spændende kandidat i Davide Bomboi. Han havde ikke imponeret mig meget, inden han pludselig kørte stabilt i top 10 i alle spurterne i England sidste år. Han er til gengæld ubeskrevet i denne slags hårdere løb, men hans kørsel i sidevinden i Elfstendenrace var da lovende. Hans form er dog helt ukendt i sæsondebuten. Mere kender vi til Martijn Budding, der altid er solid i denne slags stigende spurter, men hans form er ukendt, da han udgik på 1. etape i Antalya. Her viste Axel Huens med en 5. plads igen, at han er en fin sprinter, men jeg tvivler på, at de vil køre for ham. Holdet har også de to hurtige danskere Nicklas Amdi Pedersen, der jo slog Giacomo Nizzolo sidste år, og Sebastian Nielsen, der kørte fine spurter i blandt andet Danmark Rundt, men også de gør sæsondebut, og jeg vil tro, at Bomboi og Budding er kaptajner.

Det er sjældent, at UAE er det svageste WorldTour-hold i et løb, men det er de her. De har ellers den uhyre spændende Antonio Morgado, der har vist tårnhøjt niveau fra start, først i Portugal og senest i lørdags, hvor han viste, at han også kan køre denne slags løb. Han kan således være med i et hårdt løb, men det er svært at se ham vinde. Til en spurt har holdet Alvaro Hodeg, der i sin storhedstid ville have en fin chance, selvom den hårde finale altid vil være en udfordring. Han er dog stadig milevidt fra niveauet før skaden, og med et svagt hold vil han tabe positionskampen i en finale, der også bør være for hård til hans nuværende kørsel. Et tredje kort er det unge sprintertalent Jonathan Guatibonza, men han er helt uden erfaring og bør finde finalen for hård.

Bingoal skal satse på en spurt med solide Kenneth Van Rooy, der ofte har været god for en top 10 i denne slags lidt halvhårde spurter. Efter skaden i 2023 er han stille og roligt på vej tilbage, og han kommer fra et fint løb i Tyrkiet. Han synes dog langt fra den holdbarhed, han tidligere havde. Han ledsages af udbrudskongen Jens Reynders, der faktisk også kan spurte, men han kan næppe blande sig med sprinterne, ligesom hans form er ukendt efter en sen kontrakt. Endelig har holdet den stadig mere robuste og hurtige Nathan Vandepitte, men jeg ser ham ikke fremme i denne halvhårde spurt. Luca De Meester og Ceriel Desal er heller ikke uden fart, men jeg vil tro, at de kører spurten for Van Rooy.

De øvrige professionelle hold får det svært. Kern Pharma har meldt ud, at de kører for Pau Miquel og Kiko Galvan, men selvom de har lidt fart, særligt i en stigende finale, kan de næppe blande sig her, ligesom de er uden megen erfaring i denne slags løb. Flanders skal vel satse på en spurt med Jules Hesters, men han vil fine finalen for hård, eller Alex Colman, der slet ikke har vist form i år.

Kan kontinentalholdene blande sig? Timothy Dupont viste med sin sejr i Tyrkiet, at han stadig er meget hurtig, men dette løb har altid været en anelse for hårdt. Hans bedste resultat er en 9. plads, og da i dag synes meget tung vil jeg blive overrasket, hvis han kan være med fremme i denne vanskelige finale. Philippe Wagner kommer med Pierre Barbier og Rudy Barbier, der begge stadig har farten, som Pierre viste med sine to sejre i Sharjah. Til gengæld synes de også begge at være uden holdbarhed, og denne finale må være for hård. Auber kommer med en anden tidligere professionel i form af Jeremy Lecroq, der viste god form i Provence. Han er ikke verdens mest holdbare, og med svag støtte kommer han nok ikke alt for langt. Det burde være et løb for Romain Cardis, men han har ikke vist den store form. Det har Alexandre Delettre, der har spurtet lidt i år og vist form, men selvom det stiger, bør det ikke være noget for ham, hvorfor jeg tror, at Lecroq er kaptajnen.

VokerWessels kommer med hurtige Coen Vermeltfoort, men mens han imponerer i 1.2-løb, ser vi ham aldrig i løb på dette niveau. Et alternativ er den ret spændende Finn Crockett, men han har ikke vist noget på dette niveau endnu. Metec kan prøve med Roy Hoogendoorn eller Jordan Habets og Allinq med altid stærke og ikke helt langsomme Rick Ottema, men de får det svært. Roubaix har Rait Ärm og Emmanuel Morin, der godt kan blande sig i spurter på dette niveau, men næppe i denne hårde finale. Mre

OPDATERING: Ved en fejl fremgik Casper van Uden ikke i stjernetildelingen. Den er derfor opdateret.

***** Arnaud De Lie

**** Laurence Pithie, Casper van Uden

*** Søren Wærenskjold, Amaury Capiot, Timo Kielich, Nils Eekhoff, Rasmus Tiller

** Jenthe Biermans, Laurenz Rex, Madis Mihkels, Milan Menten, Tom Van Asbroeck, Hugo Hofstetter, Luca Mozzato, Anthony Turgis, Dries Van Gestel, Matteo Moschetti, Vito Braet, Davide Bomboi, Jeremy Lecroq, Timothy Dupont

* Pierre Barbier, Lionel Taminiaux, Emilien Jeanniere, Emmanuel Morin, Rudy Barbier, Romain Cardis, Pascal Eenkhoorn, Dries De Pooter, Stan Van Tricht, Antonio Morgado, Alvaro Hodeg, Kenneth Van Rooy, Fabio Christen, Martijn Budding, Axel Huens, Rait Ärm, Nicklas Amdi Pedersen, Sebastian Nielsen, Paul Miquel, Kiko Galvan, Coen Vermeltfoort, John Degenkolb, Jonas Rickaert, Alexandre Delettre, Edward Planckaert, Alec Segaert, Rory Townsend, Tom Devriendt, Jens Reynders, Jules Hesters, Nathan Vandepitte, Ceriel Desal, Luca De Meester, Matthew Walls, Pier-André Coté, Frank van den Broek, Noah Hobbs, Finn Crockett, Rick Ottema

Danskerne

Hos Uno-X skal Louis Bendixen, William Blume og Rasmus Bøgh Wallin formentlig primært støtte Rasmus Tiller og Søren Wærenskjold. Hos TDT-Unibet gøre Nicklas Amdi Pedersen og Sebastian Nielsen debut, og det kan ikke udelukkes, at de kan søge egen chance, selvom de nok ender med at skulle hjælpe Martijn Budding og Davide Bomboi samt måske Axel Huens.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Milan Mentens sejr fra 2023, Matteo Trentins sejr fra 2022, Tim Merliers sejr fra 2021, Hugo Hofstetters sejr fra 2020, Florian Senechals sejr fra 2019, Niki Terpstras sejre fra 2018 og 2016, Guillaume Van Keirsbulcks sejr fra 2017 og Kris Boeckmans’ sejr fra 2015.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT