Optakt: 7. etape af UAE Tour

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Da man i 2015 opfandt forgængeren Abu Dhabi Tour gjorde man med det samme det nye løb til en sag for klatrere ved at inkludere en afslutning på det ganske vanskelige bjerg Jebel Hafeet, der ligger midt ude i den arabiske ørken. Siden dengang har bjerget været det absolutte nøglepunkt i først Abu Dhabi Tour og siden i UAE Tour og det endda i så udtalt en grad, at vinderen på bjerget i otte af de ni udgaver af de to løb også er løbet med den samlede sejr. I den sidste udgave af Abu Dhabi Tour i 2018 gjorde man det hele endnu mere spektakulært ved at runde hele løbet af med den absolut vigtigste etape, og den tradition overtog man i 2022 for første gang i UAE Tour. Sådan vil det også være i år, og dermed er det først til allersidst, at vi finder vinderen af løbets sjette udgave på det, der uden tvivl vil være løbets absolutte nøgleetape.

Etapen følger det helt klassiske mønster, vi kender fra tidligere, men hvor man i alle tidligere udgaver er kørt mod nord på den tidlige ørkentur, prøver man denne gang som noget helt nyt at køre mod vest. Det ændrer dog ikke på, at etapen fører fra Al Ain til toppen af Jebel Hafeet, der ligger umiddelbart udenfor byen - denne gang over 161,0 km. Derfor består første del af en tur ud i den potentielt vindblæste ørken, inden det hele afsluttes af den nu efterhånden ganske velkendte klatretur op til den ikoniske top.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Fra start kører man kortvarigt en tur mod øst og tilbage mod vest inde i byen, inden det går mod nord ud til byens udkant. Modsat tidligere år drejer man dog hurtigt mod sydvest for at køre tilbage til byen. Her zigzagger man sig mod syd, vest, nordvest, vest og sydvest ud i ørkenen, hvorefter man vender rundt for at køre mod nordøst tilbage til byen, hvor dagens første spurt kommer ved byens universitet efter 63,9 km.

Efter denne lidt kringlede tur rundt om Al Ain skal man endelig rigtigt ud i ørkenen. En lang, lige vej leder mod sydvest, inden man kører ad endnu en lige og flad vej mod vest ud til et vendepunkt. Her foretager man efter 101,8 km en U-vending, hvorefter man kører mod øst tilbage ad samme vej. I stedte for at køre mod nordøst tilbage til Al Ain drejer man dog mod sydøst for at køre ud mod målbjerget, og herefter går det mod sydøst og siden nordøst igennem ørkenen frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 147,0 km.

Nu drejer skarpt man mod sydøst for at tage hul på den 10,8 km lange klatretur op ad Jebel Hafeet, hvor det stiger med 6,8% i gennemsnit. Efter en let start med 4,8% over de første 1500 m venter 7,0 km, der stiger ganske jævnt med i gennemsnit 8,0% med et stejleste punkt på 11% med knap 3 km til toppen. Umiddelbart herefter flader det ud med 4,6% over de næste 1500 m, inden det stiger med blot 1,3% over de sidste 1500 m. Her er der endda en kort nedkørsel lige efter den røde flamme, inden de sidste 300 m igen stiger med 4%. Det sidste hårnålesving kommer med 3 km til mål, hvorefter en let snoet bjergvej leder frem til stregen, der kommer efter et U-sving bare 80 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1267 højdemeter mod 1376 højdemeter i 2023.

Da stigningen første gang blev brugt i 2015, endte det i et drama, hvor Wout Poels havde sat Esteban Chaves efter en spændende duel. Hollænderen styrtede imidlertid i det sidste meget skarpe sving, og det gav Chaves mulighed for at tage sejren. I 2016 skilte Tanel Kangert og Nicolas Roche sig ud, og her var det esteren, der på det sidste stejle stykke fik sat sin rival.

Vindens betydning så vi særligt i 2017, hvor det blev tydeligt, at det kan være at gøre en forskel på stigningen. Nairo Quintana angreb utrætteligt, men da han ikke kunne komme fri og ikke havde holdet til at kontrollere etapen, blev det en ukontrollerbar angrebsfest, hvor det var lidt tilfældigt, at det netop blev Rui Costa og Ilnur Zakarin, der endte med at køre om sejren - en sejr, der blev taget af portugiseren i en spurt. I 2018 var vindforholdene mere gunstige til at skabe forskelle, og derfor lykkedes det Alejandro Valverde at køre væk sammen med Miguel Angel Lopez, som han let satte til vægs i spurten. Valverde gentog sejren i 2019, da han med en imponerende acceleration kørte op til Primoz Roglic, David Gaudu og Emanuel Buchmann, som han efter en lille puster slog i spurten.

I 2020 betød en sen ruteomlægning, at bjerget blev besøgt to gange. Først nærmest ydmygede Adam Yates forhåndsfavoritten Tadej Pogacar ved at slå ham med hele 1.03 og distancere Alexey Lutsenko, David Gaudu og Rafal Majka med 1.30. To dage senere var forholdet mere jævnbyrdigt, og her endte Pogacar, Yates, Lutsenko og Gaudu med at spurte om sejren - en sejr, der gik til Pogacar foran Lutsenko, Yates og Gaudu. I 2021 fik Pogacar sin revanche i en herlig duel med Yates, der angreb utrætteligt, men ikke kunne komme af med en tilsyneladende presset Pogacar, der let slog briten i spurten, inden Sergio Higuita 48 sekunder senere var hurtigste mand i en seksmandsgruppe. I 2022 var billedet det samme, da Yates konstant angreb den førende Pogacar, som han ikke kunne sætte, og det gav Pello Bilbao og Joao Almeida mulighed for at komme tilbage. Til sidst spurtede Pogacar sig til endnu en sejr, igen foran Yates og med Bilbao på tredjepladsen. Sidste år ville Remco Evenepoel meget gerne vinde etapen, men hans forsøg på at slide Adam Yates ned mislykkedes, og i stedet angreb den lille brite, så han kunne sikre sig sejren med 10 sekunder ned til belgieren, der dog forsvarede førertrøjen, og 42 sekunder ned til Geoffrey Bouchard.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Vejret

Indtil nu har varmen ikke været trykkende, men nu melder den sig. Søndagen vil starte med få skyer, men sidste del af dagen vil faktisk være ret overskyet med kun lidt sol. Til gengæld vil temperaturen i ørkenen stige fra 29 til 31 grader, og det vil være blæsende med en frisk vind (23 km/t), der vil starte i sydsydvest og slutte i sydvest. Det giver vind fra alle retninger i den kringlede indledning, og derefter sidemodvind ud til U-vendingen. Med 59,2 km får man sidemedvind, og herefter vil der være sidemed-, side- og igen sidemedvind frem til målbjerget, hvor der vil være sidemodvind hele vejen op.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Analyse af 6. etape

Normalt skriver jeg analyser af alle etaper til WorldTour-etapeløb, men februars mange løb gør, at jeg må droppe det til dette løb

Favoritterne

Løbet har igen i år været præget af et hav af styrt, men heldigvis er klassementsrytterne næsten alle sluppet nådigt. Vi mistede desværre den ellers formstærke Rainer Kepplinger, men ellers er eneste ændring siden slaget på Jebel Jais, at Lennert Van Eetvelt i går sprang op i top 10 ved at gå i udbrud og sikre sig 6 bonussekunder. Alt er derfor næsten status quo inden den helt store finale.

Det er nemlig den vigtigste etape forude. Ja, rytterne har været oppe af Jebel Jais, og selvom den bløde stigning gav flere svar, end den plejer, er vi stadig ikke blevet alt for meget klogere på topfavoritternes interne styrkeforhold. Det bløde bjerg på grænsen til Oman kan normalt aldrig knne gøre andet og mere end at afsløre, hvem der ikke kunne vinde løbet, men i år fik vi et klarere billede af, hvem der kan, end man normalt ser det. Det ændrer dog ikke på, at billedet bag de bedste er temmelig mudret.

Nu får vi til gengæld svarene. Jebel Hafeet er ikke Monte Zoncolan, men det er bestemt ikke en let stigning. Faktisk har den i de seneste år skabt større forskelle, end jeg normalt ville forvente af et tilsvarende bjerg, og vi kan derfor vente os en forrygende finale. De store afstande hænger formentlig sammen med årstiden, hvor formen ikke er i top, og hvor formniveauet også er betydeligt mere varierende end senere på året, hvor de fleste nærmer sig 100%.

Vi ved dog også, at det er en stigning, der er meget vindfølsom. Sådan er det altid på golde ørkenbjerge, og stigningen er slet ikke så stejl, at vinden bare kan negligeres. Det måtte Nairo Quintana sande i 2017, hvor han kom til Mellemøsten som den store favorit, men hvor han alligevel ikke kunne gøre forskelle i den hårde modvind. Da hans hold ikke kunne kontrollere etapen, endte det i en ukontrollabel angrebsfest, som Rui Costa udnyttede til at tage en overraskende sejr i en finale, der egentlig burde være lidt for svær. Modvinden behøver dog ikke at være altødelæggende, som vi så i 2020. Dengang nærmest ydmygede Adam Yates jo Tadej Pogacar ved at distancere ham med mere end et minut, og der var faktisk netop modvind den dag.

Det er dog klart, at modvind på dette bjerg altid vil have en dårlig effekt for ryttere, der gerne vil gøre forskelle, og derfor er der ikke ideelt nyt for særligt Ben O’Connor, men generelt alle de ryttere, der har tabt tid på enkeltstarten. Inden løbet lignede søndagen en medvindsdag, men sådan bliver det ikke. Nu bliver det en dag med sidemodvind på sidste stigning, og modsat sidste år, hvor der også var en svag modvind, er den denne gang ikke svag. Tværtimod bliver den nu endog ganske kraftig. Det kunne derfor godt se ud til, at vi får en af de meget lidt selektive udgaver - og så må klatrerne forsøge at kopiere Yates’ 2020-nummer i stedet.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Vejret kan heller ikke ændre på, og derfor skal forsøget gøres. Vi har i de tidligere år set, at den sidste bjergetape plejer at blive kørt ret aggressivt, som det ofte er tilfældet, når forskellene er store, og der er derfor en god chance for, at vi får en kamp om at ramme udbruddet. Det bliver formentlig med flere hold, stærkere ryttere og også en lidt større gruppe, men de har næppe en chance. UAE har en interesse i, at bonussekunderne forsvinder, men det har Ben O’Connor i hvert fald ikke. Ag2r skal gå efter at skabe samling, og jeg vil også tro, at de måske kan få hjælp af Lotto, DSM, Soudal eller Bahrain.

Det bør være nok til at hente dem. Vi har endnu til gode at se en udbrudssejr her, og det bliver ikke lettere for lykkeridderne af, at de skal slås med modvind på sidste stigning. Til gengæld har vi før haft sidevindskørsel på denne etape. I år har man designet en spritny ørkendel, og der kan måske ske noget Efter U-vendingen med 59,2 km igen får man dog sidemed- eller sidevind hele vejen frem til stigningen, og da de nyeste prognoser nu melder om ret kraftig vind, er det en helt reel mulighed, at vi får sidevindskørsel inden stigningen. Jeg vil tro, at mange hold vil tøve med at tage initiativet, fordi de egentlig bare helst vil have det afgjort på stigningen, men jeg anser det bestemt som relativt sandsynligt, at vi får et reduceret felt i bunden - og dermed kan løbet blive meget hårdere. Måske er der endda et par, der vil bruge lidt kræfter på at spurte i den indlagte spurt, hvis udbruddet er hentet forinden. Det er dog tvivlsomt, når den ligger lige inden stigningen start.

På stigningen har vi det samme problem, som vi havde på Jebel Jais. Holdene er generelt ret tunge, og derfor er der grænser for, hvor meget pres de kan lægge. I medvind kunne kaptajnerne åbne tidligt, men det er vanskeligt, når vinden står i ansigtet. UAE har denne gang ingen interesse i at bruge Mikkel Bjergs superform til at gøre det hårdt, men heldigvis er Ag2r et af de mest klatrestærke hold med Bruno Armirail, Nicolas Prodhomme og Valentin Paret-Peintre. Også Soudal har noget at skyde med i form af Mauri Vansevenant og Jan Hirt, hvoraf det i hvert fald er klart, at de skal ofre sidstnævnte.

Jeg vil derfor forvente at de to hold - primært Ag2r - vil lægge presset, og derefter vil mange nok vente på Ben O’Connors angreb. Modvinden betyder, at han skal vente lidt, men der er også grænser for, hvor længe han kan vente. De sidste 2,3 km er betydeligt lettere, og er han - eller andre - ikke kommet væk forinden, bliver det umuligt at køre væk på ren styrke.

Spørgsmålet er, om der er én, der er stærk nok til at køre væk på ren styrke. Hvis ikke er det logiske, at vi skal have den spurt i en lille gruppe, vi har fået flere gange. Sådan behøver det bare ikke være. Hvis O’Connor og Vine kigger meget på hinanden, er døren åben for en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk. Der er en del gode klatrere, der har tabt tid på enkeltstarten, og de vil have lidt ekstra frihed.

Om det kan lykkes, vil dog også afhænge meget af, hvor god Brandon McNulty er. Amerikaneren skuffede fælt forleden, men kan han rejse sig og være blandt de bedste, vil Vine have en mand til at sikre, at det ikke glider ham af hænde. Han er i den heldige situation, at han akkurat ikke kan tabe løbet på bonussekunder, og derfor er en spurt for ham det perfekte scenarium - medmindre han er så stærk, at han tør tage chancen og angribe selv, hvis han kan fornemme, at han er stærkest. Endelig skal man bemærke, at det bliver rasende varmt - meget varmere end hidtil - og vi har før set, hvordan blandt andre Pogacar og Wout Poels har lidt voldsomt i varmen her.

Det giver flere scenarier. Der er en chance for, at bedste mand kører alene, som vi har set det to gange med Yates, der imidlertid også er den eneste, der er lykkedes med at tage en solosejr siden Tanel Kangert i 2016. Den mest oplagte model i modvind er, at vi får en spurt i en gruppe på 2-5 mand, som vi har fået næsten hver eneste gang, blandt andet de tre gange, Pogacar har vundet. Endelig betyder tidsforskellene som sagt, at det er muligt, at man kan snige sig væk til en taktisk sejr, hvis man har tabt lidt tid, og McNulty skuffer igen.

Havde der været medvind, havde jeg peget på O’Connor. Han fik et ”gratis” forspring forleden, fordi Vine var låst af McNulty, men selv da UAE-rytteren fik løbepas, virkede han svagere end sin landsmand. Denne stigning passer O’Connor betydeligt bedre, og mit gæt vil være, at han er stærkeste mand. Spørgsmålet er bare, om han er stærk nok til at vinde i modvind. Yates har gjort det to gange, men historien taler for, at det kan blive svært. Og hvis han ikke kan, er spørgsmålet, hvor meget den går i stå, og hvor mange der derfor kan komme tilbage og deltage i en spurt. At der er et langt, let stykke til sidst, taler for, at den går meget i stå, og at relativt mange kan komme tilbage.

Modvinden gør, at jeg tror mest på en spurt, men den er også speciel. Den skal man kende, for det sene sving er altafgørende, og første mand her vinder altid. Det falder ned mod den sidste rampe, og derfor er vinderen ofte ham, der har mest power til at spurte forbi og ramme svinget først, når den igen er begyndt at stige let frem mod mål.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

I det lys prøver jeg at gå med Lennert Van Eetvelt. Belgieren har vist sig at være en bedre afslutter, end jeg troede, først med sin sejr på Mallorca og senest med sin spurtsejr i feltet i onsdags. Samtidig lignede han i Spanien en mand, der har taget endnu et skridt i sin i forvejen lovende udvikling, og hvis det er rigtigt, bliver han svær at sætte. Det lykkedes i onsdags, men skal man tro ham selv, var benene til mere. Han manglede bare selvtillid, og sandt er det da også, at han sad et stykke tilbage, da Ag2r-drengene angreb. Om han er lige så god som de to bedste, ved jeg ikke, men hvis ikke O’Connor kan sætte Vine, vil jeg tro, at han er en af de ryttere, der bør komme tilbage. I denne spurt burde han have en god chance for at vinde, men det bekymrer mig, at finalen er så speciel. Man skal have noget rutine for at gribe den rigtigt an, og har Van Eetvelt det? Jeg stoler dog så meget på hans fart, at jeg tror på, at han tager sæsonens anden sejr. Men helt store bekymring er dog vinden. Hans hold er svagt, og selvom han er belgier, kan han meget vel komme til kort. Til gengæld er der stadig ingen tegn på fremgang hos Harm Vanhoucke

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Netop fordi finalen er så speciel, er det også en god chance for Pello Bilbao. Spanieren er overraskende svag i stigende spurter, som vi fik bekræftet på Jebel Jais, men her handler det mest om power på nedkørslen frem mod svinget og den sidste rampe. Det ligner guf for den mere eksplosive og kraftfulde Bilbao, der tillige vil elske, at der er et sent sving. Min bekymring er, om han er god nok til at deltage i spurten. Han er ikke verdens bedste klatrer og var ikke rasende god i Valencia, og der er i hvert fald folk, der er stærkere end ham. Modvinden og stop-go-kørsel taler dog for, at han med sin dieselstil kan komme tilbage, og de to gange, han tidligere har kørt denne finale, er han blevet hhv. nr. 3 og 5. Han er bundsolid, og han vil utvivlsomt være at finde ganske langt fremme, og lykkes det via modvinden og jævnbyrdigheden mellem de bedste også at være med helt forrest, ligger denne tekniske og specielle spurt til højrebenet for den eksplosive spanier. Sidevind er også en klar fordel for ham. Han ledsages af Torstein Træen, der passer betydeligt bedre til denne stigning, men manglede ganske meget forleden.

En anden rytter, der skal glæde sig over modvinden, er Ilan Van Wilder. Han så godt i onsdags, hvor han stod for jagten bag de to forreste og sikrede, at Vine akkurat blev kørt ind. Til gengæld har vi stadig til gode at se ham for alvor være blandt de bedste på en svær bjergafslutning i et WorldTour-løb, og selvom han så bedre ud mod slutningen af 2023, skal han gerne have taget næste skridt. Det er bestemt også muligt, at han har det, og skulle han stadig mangle lidt, hjælpes han i hvert fald af modvinden. Han har så sent som på Mallorca og i onsdags bekræftet, at han i dette felt er en af de bedre afsluttere, og derudover har han også noget power til tage kontrol frem mod svinget og den sidste rampe. Det ligner bestemt en etape, han kan vinde, selvom han næppe er den stærkeste - og sidevinden vil blot øge hans chancer.

Soudal har endda endnu et kort i Mauri Vansevenant, der i onsdags indikerede fremgang fra Oman-skuffelsen. Det vil dog undre mig, hvis han er en af de allerbedste, og skulle han sidde med hjem, vil de trods hans gode spurt utvivlsomt køre for Van Wilder. Skal han vinde, skal det være via taktik. Endelig har de Jan Hirt, der efter den lovende kørsel i Oman, fik sig en uventet lussing forleden, hvor han måske dummede sig ved at angribe. Han passer langt bedre til denne stigning, men denne form for etape er slet ikke ideel for ham. Jeg vil vente at se ham langt fremme, men han må nu primært være hjælper, og skal han vinde, skal han have frihed til et taktisk angreb. For dem begge gælder også, at de er sårbare i vinden.

Så er der Ben O’Connor. Som sagt er han formentlig den stærkeste mand, og er der én, der kan køre fra alt og alle, er det ham. Yates har vist, at det godt kan lade sig gøre, selvom der er modvind, men det er bestemt ikke lette betingelser, når den ventes at være relativt kraftig. I forvejen er denne form for let etape ikke ideel for hans dieselmotor, men han viste jo på Jebel Jais, at han sagtens kan - endda i en finale, der passede ham helt elendigt. Det gør denne trods alt ikke, og han virker så god, at han bestemt har en chance for at kopiere Yates. I en spurt får han det vanskeligere, men det vanskeligere, men han er blevet mere eksplosiv, hvad han bekræftede forleden. Uden chance er han ikke, men skal han vinde, vil jeg tro, at han skal ende i en spurt alene mod Vine. En hjælper kan dog være vinden, for her har både han og Ag2r set stærke ud, og sidevindskørsel vil også gøre løbet hårdere. Holdet har også de meget imponerende unge ryttere Nicolas Prodhomme og Valentin Paret-Peintre, men ligesom Bruno Armirail er de naturligvis rene hjælpere.

Hvad så med Jay Vine? I onsdags bekræftede han det lovende indtryk fra enkeltstarten, men han lignede trods alt ikke Vuelta-udgaven af sig selv. Mindre kan dog også gøre det, og han kommer ind til en etape, der passer ham langt bedre end den foregående. Han har den luksus, at han bare skal sidde på hjul, og det kan være det, der giver ham den nødvendige frihed i en spurt. Som udgangspunkt har jeg dog meget svært ved at se ham vinde en spurt mod mine tre favoritter, men i en duel mod O’Connor ligner det bestemt ikke en umulighed. Den burde kunne gå begge veje, særligt hvis Vine har siddet på hjul. Han har dog også en sidste mulighed. Føler han sig klart stærkest, kan han sagtens mod toppen tage den chance at køre alene, selvom det ikke er uden risiko. Han så måske lidt svagere ud forleden, men hvis O’Connor har trættet sig selv med de mange modvindsangreb, kan han sagtens ende med at få brølstærke Vine i nakken. Til gengæld har vi set, at han ikke uventet er sårbar i vinden, og da UAE ikke er de stærkeste, kan han tabe løbet inden stigningen. Brandon McNulty floppede forleden, men var der bare tale om en dårlig dag - formen har jo været fremragende - er han en god afslutter på toppen. Problemet er bare, at han - som den fabelagtigt klatrende Mikkel Bjerg - er ren hjælper og derfor kun kan vinde, hvis Vine har uheld, medmindre han udnytter sin power bedre sidevinden.

I onsdags bekræftede Attila Valter mine ganske høje forventninger til ham, men det er i morgen, han skal stå sin prøve. Han har vist sig mere som puncheur end klatrer, og som udgangspunkt er han på så svær en stigning overmatchet af de ovennævnte. Han kan dog meget vel have taget endnu et skridt, og modvinden og den lette finale øger chancen for, at han kan deltage i en spurt. Her er han ganske, ganske eksplosiv, og særligt i denne meget specielle finale, der handler meget om timing, vil han have en god chance for at vinde en spurt. Derudover har han tabt lidt tid, der kan give ham frihed til et taktisk angreb. Han ledsages af Bart Lemmen, der kom flot igennem onsdagen og bekræftede sin enorme fremgang. Det er dog nyt for ham, hvis han kan være med fremme på et rigtigt bjerg, og han bør komme lidt til kort. Til gengæld har han frihed til et taktisk angreb. Begge burde have fordel af vinden, hvor Visma er stærke.

Næstefter O’Connor er det Max Poole, der er den store taber på modvinden. Med sin kørsel på Jebel Jais bekræftede han den superform, enkeltstarten indikerede, og hvis man ser på det niveau, han havde i perioder af 2023, skal han ikke have forbedret sig meget for at være stærkeste mand her. At han kan blive nr. 2 i onsdagens spurt, er så overbevisende, at han sammen med O’Connor og Vine må være bedste bud på en mand, der kan køre alene. Det kan bare blive svært i modvinden, og hans enkeltstart var så god, at han ikke har den allerstørste frihed - men dog en smule. I en spurt får han det svært, men han spurtede jo uventet godt forleden, spurten er speciel, og skal han spurte mod O’Connor og Vine, vil jeg måske endda have ham som en svag favorit. En anden bekymring er vinden, hvor jeg vil forvente, at han kan være sårbar.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

En anden taber på modvinden er Matthew Riccietllo. Den lille amerikaner bekræftede i onsdags sit store potentiale i en finale, der passede ham dårligt. Nu kommer han til en stigning, der passer ham langt bedre, men det vil trods alt være overraskende, hvis han kører fra alt og alle i dette felt - særligt med modvind. Til gengæld vil jeg blive overrasket, hvis ikke han er blandt de allerstærkeste, og mens han ikke kan vinde en spurt, har han en fordel af sin elendige enkeltstart - nemlig at han har al den frihed, han kunne drømme om. Desværre er der til gengæld ingen fremgang at spore hos George Bennett, der dog vil finde denne stigning bedre. For dem begge gælder også, at de kan få det meget svært i vinden.

Jeg er også ret spændt på Simon Carr. Man ved aldrig, hvad man får af den britiske lottokupon, men i onsdags var der gevinst på den. Han bekræftede den gode form fra Europa, men spørgsmålet er, om han kan være med på et rigtigt bjerg. Indtil nu har han primært kunne begå sig på lidt kortere og mere eksplosive stigninger, men heldigvis er denne specielle etape også ret eksplosiv, og modvinden vil hjælpe. Vi har på det seneste erfaret, senest på Mallorca, at han faktisk er en uventet god afslutter, og særligt i denne ret specielle spurt vil jeg give ham en reel chance for at vinde mod alle. Det kræver bare, at han kommer med hele vejen, og det er jeg trods alt ikke helt sikker på, at han gør. Til gengæld så vi i onsdags, at de to spændende Jardi Christiaan van der Lee og Markel Beloki mangler for meget, og stigningen er for hård for Sean Quinn . Sidevindskørsel skal vi heller ikke have, for her ligner EF en sikker taber.

En rytter, jeg ikke havde alt for store forventninger til inden løbet, er Michael Storer. Han viste imidlertid allerede på enkeltstarten, at han skal tages seriøst, og at han efter den skuffende start i den grad har fundet formen. Han så meget stærk ud i onsdags, hvor stigningen bestemt ikke passede ham, og det er opløftende inden en finale, der passer ham betydeligt bedre. Desværre vil det også være ret overraskende, hvis den Storer, vi har set de seneste år, pludselig kører fra Vine og O’Connor på ren styrke, og en spurt vinder han ikke. Til gengæld var hans enkeltstart trods alt ikke så god, at han ikke har en ganske betydelig frihed til at snige sig væk. Han vil dog være alene, medmindre Florian Stork, der jo før ha chokeret på netop denne stigning, bare havde en dårlig dag forleden. Også her kan vinden blive et problem, for selvom Tudor er stærke, har det aldrig været noget for Storer.

Det var ikke helt skidt at se Einer Rubio forleden. Nok mislykkedes hans angreb, men selvom han brugte kræfter på det, endte han stadig helt fremme. Det var i hvert fald markant bedre end i Valencia, men er det nok? Sidste år floppede han fælt på denne etape, og han har stadig til gode for alvor at slå igennem i bjergfinaler på dette niveau. Han vinder heller ikke en spurt, og han skal derfor finde en vej til at snige sig væk. Her hjælpes han heldigvis af en masse frihed, og modvinden vil bringe ham længere, men han har stadig lidt at bevise, hvis han skal vinde her. Samtidig bekræftede Pelayo Sanchez forleden den svage form, mens det trods alt bliver for svært for Ivan Romeo. Han vil til gengæld være god i vinden, hvor Rubio ligner en sandsynlig taber.

Inden løbet havde jeg ikke de store forventninger til Juan Pedro Lopez, men han klarede faktisk den eksplosive finale ret godt. Hans niveau har de seneste år ikke talt for, at han leverer et stort resultat i morgen, men brugte han ikke for mange kræfter på dagens udbrud, vil jeg forvente, at han kan gøre det betydeligt bedre end på Jebel Jais. Niveauet rækker ikke til at vinde, og han vil helt sikkert ryge af i eventuel sidevind, men skulle det blive meget taktisk, har han masser af frihed. Han ledsages af Carlos Verona, der viste et fornuftigt niveau forleden og formentlig kan komme længere på denne form for stigning, der til gengæld passer dårligere til Natnael Tesfatsion og Patrick Konrad, der begge manglede mere på Jebel Jais.

Jeg vil også nævne Alexy Faure-Prost igen. Han har ikke rigtigt levet op til mine høje forventninger indtil nu, men potentialet er altså stort. Vi så, at han blev bedre og bedre i Oman, og denne stigning passer ham i hvert fald langt bedre. Han skal undgå sidevind, men sidder han med i bunden, vil jeg tro, at han har potentiale til at overraske. Det er også en bedre stigning for Louis Meintjes, men han har manglet for meget både her og i Oman, hvad han altid gør i dette løb.

Det bliver også spændende at følge Harold Martin Lopez. Han viste et hæderligt potentiale i Burgos og kom uventet godt fra 3. etape. Han manglede en del i Colombia, men han synes at have forbedret sig ganske markant. Han viste i Burgos, at han godt kan komme et stykke på dette niveau, selvom feltet her er dybere. Også han er dog en rytter, der nok ikke skal have sidevind. Han ledsages af sin kaptajn, Harold Tejada, men selvom der er gået mange dage siden styrtet, manglede han meget i onsdags, ligesom han skuffede i Colombia.

Hvad så med Ineos? Det er svært at tro meget på Tobias Foss, når han skuffede på en ren powerstigning, og selv med et forspring i sidevinden, kommer han næppe alt for langt. Til gengæld så Brandon Rivera virkelig godt ud gennem hele onsdagens finale. Det var overraskende, for hans skuffende kørsel i Colombia skaber en del tvivl, og det vil også være nyt at se ham helt fremme på dette niveau, men særligt med et forspring efter sidevinden, hvor han og Ineos er gode, kan han formentlig lave et resultat. Holdet har også Oscar Rodriguez, der burde være deres bedste kort, men da de brugte ham til at føre tidligt forleden, er han næppe i form.

Endelig er der Jason Osborne. Sidste år havde jeg ret store forventninger til ham, men han skuffede gennem hele året. I onsdags var der imidlertid endelig hul igennem, og derfor skal det blive meget interessant at se ham i morgen. Som udgangspunkt står han dog betydeligt svagere på et stejlere bjerg end på en powerstigning, og han bør få større problemer denne gang. Til gengæld er Alpecin stærke i vinden, og det kan være hans chance for at få et forspring.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Jeg tror ikke alt for meget på de øvrige hold. Hos Bora skuffede Ben Zwiehoff og særligt Emanuel Buchmann igen på Jebel Jais, og Kenny Elissonde og Ruben Fernandez manglede hos Cofidis også fortsat meget. Hos Jayco blev mine forventninger til Jesus David Peña gjort til skamme, og trods han store potentiale er det svært at se ham rejse sig så meget, som det er krævet. Endelig er Alessandro Monaco hos Corratec overmatchet i dette felt.

BEMÆRK: Jeg understreger igen, at jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvilket grundet modvinden er særligt vigtig. Analysen ovenfor fortæller om rytternes forventede styrke.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Feltet.dks vinderbud: Lennert Van Eetvelt

Øvrige vinderkandidater: Pello Bilbao, Ilan Van Wilder

Outsidere: Ben O’Connor, Jay Vine, Attila Valter, Max Poole, Matthew Riccitello

Jokers: Simon Carr, Michael Storer, Einer Rubio, Mauri Vansevenant, Jan Hirt, Brandon McNulty, Juan Pedro Lopez, Bart Lemmen, Alexy Faure-Prost, Carlos Verona, Harold Martin Lopez, Brandon Rivera, Jason Osborne

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Adam Yates’ sejre fra 2023 og 2020, Tadej Pogacars sejre fra 2022, 2021 og 2020, Alejandro Valverdes sejre fra 2019 og 2018, Rui Costas sejr fra 2017, Tanel Kangerts sejr fra 2016 og Esteban Chaves’ dramatiske sejr fra 2015.