Optakt: Kuurne-Bruxelles-Kuurne

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Løbets rolle og historie

Selvom de fleste professionelle cykelryttere allerede har mange løbskilometer i benene og har gjort god brug af de varme og solrige betingelser i egne som Australien, Argentina, Mellemøsten, Algarve, Andalusien og den franske Cote d’Azur, har mange cykelfans stadig den følelse, at det ikke for alvor er startet, før de bedste klassikerryttere har været hen over de belgiske brosten for første gang i Omloop Het Nieuwsblad. Selvom en sejr i disse tidlige løb altid er et velkomment boost til selvtillid, er det først lørdag, at de stærke drenge er under pres for for første gang at præstere i et stort løb, når Omloop indleder den belgiske klassikersæson, en helt unik del af den internationale kalender.

Situationen er lidt anderledes for sprinterne. For de hurtigere folk er kvantiteten af sejre ofte næsten lige så vigtig som kvaliteten, og derfor er mange af dem meget ivrige efter at tage de første sejre i løb, der for andre mere har karakter af forberedelse. Ikke desto mindre er det ofte den belgiske by Kuurne, der er rammen om det første store europæiske slag mellem de hurtigste mænd på to hjul - i hvert fald de mere hårdføre af slagsen

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Den belgiske åbningsweekend er en alsidig affære, der har lidt for enhver smag, og kombinationen med Omloop er helt perfekt, da den på den ene side appellerer til de samme ryttere, men samtidig giver forskellige typer mulighed for at brillere. Selvom begge løb byder på brosten og hellingen, og mange ryttere har vundet begge, er lørdagens løb et for de sande brostensspecialister, mens søndagens slag i Kuurne i højere grad er et sprinterløb. Selvom en stor del af feltet går igen begge dage, er der derfor en vis forskel på de to felter. Mange hold henter hurtige afsluttere ind til søndagens løb, mens mange af klassikerspecialisterne først tager en beslutning lørdag aften, om de føler sig klar til også at køre søndag.

Det er ikke noget under, at mange hold gemmer deres sprintere til Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Da løb som Omloop, E3 Harelbeke, Flandern Rundt og Paris-Roubaix ofte er for hårde for dem, har de ikke mange muligheder for at få en stor klassiker på cv’et. Milano-Sanremo, Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem giver muligheder senere på sæsonen, men de eneste rigtige sprinterklassikere er Scheldeprijs, Driedaagse De Panne-Koksijde og søndagens løb i Kuurne.

Det gør Kuurne-Bruxelles-Kuurne til en meget prestigiøs sag, der traditionelt har været et mål for de fleste af de hurtige folk, som de simpelthen må have på deres sejrsliste. Det er derfor ikke mærkeligt, at mange holder sig væk fra lørdagens løb for at være 100% klar til søndagens opgør, og mange lead-out-ryttere gør det samme, hvilket giver anledning til en vis udskiftning på startlisten.

Der er imidlertid ingen garantier i Kuurne. Mens det er indlysende, at en ren sprinter aldrig vinder de hårdeste belgiske klassikere, og det næsten er sikkert, at Scheldeprijs skal afgøres i en massespurt, kan man aldrig vide, hvad der sker i Kuurne. Løbet er bestemt ikke fladt og inkluderer flere af de berømte hellingen - endda den berygtede Oude Kwaremont har indtil 2022 været en fast del af ruten - og de giver klassikerrytterne en chance for at gøre en forskel. Den griber de ofte med begge hænder, men da løbet slutter med en lang, flad strækning, har sprinterholdene god tid til at forsøge at skabe samling. Hvis vejret er skidt, viser historien imidlertid, at de stærke folk har en chance for at vinde i Kuurne. Det var således tilfældet i 2023, 2020, 2019, 2017, 2016, 2014 og 2010, hvor Bobbie Traksel vandt en mindeværdig udgave i rædselsfuldt vejr med kun 25 fuldførende ryttere. I 2020 gjorde man endda ruten endnu vanskeligere i et forsøg på at ændre løbets ry som et sprinterløb.

Meget af løbets prestige stammer fra dets lange historie. Det blev første gang afviklet i 1945 og er siden kun aflyst tre gange, hver gang på grund af dårligt februarvejr. Som det er tilfældet for mange af de historiske løb - med Milano-Sanremo som den markante undtagelse - er navnet en anelse misvisende, da rytterne ikke længere når Bruxelles, inden de vender rundt og vender tilbage til Kuurne. I stedet er vendepunktet nu i Zottegem, ca. 25 km vest for den belgiske hovedstad. Ikke overraskende er sejrlisten domineret af belgiere, og mange af de største klassikerstjerner fra værtslandet har vundet i Kuurne mindst én gang. Den første ikke-belgiske og ikke-hollandske rytter, der vandt løbet, var tyskeren Gregor Brain i 1982, men i de senere år er løbet blevet langt mere internationalt.

Modsat Omloop Het Nieuwsblad arrangeres det ikke af den magtfulde organisation Flanders Classics, og det kan derfor ikke lukrere på deres stærke indflydelse i UCI. Det rangerer derfor en anelse under de største af de flamske løb og har da heller aldrig været en del af WorldTouren, ProTouren eller World Cuppen. Som et løb i den nye ProSeries må det leve med visse begrænsninger i forhold til deltagerreglerne, men man har nu ingen grund til at klage. Efter af Omloop er blevet en del af det fineste selskab, havde det nemlig tre år i træk deltagelse af alle WorldTour-hold. Sådan var det dog ikke i 2021, hvor 17 af de 19 bedste mandskaber var repræsenteret, og i 2022 valgte det sprinterløse Astana-mandskab løbet fra. Sidste år var der igen ét hold, der droppede løbet, nemlig EF-mandskabet, der heller ikke har megen fokus på massespurter, og sådan er det igen i år, hvor amerikanerne atter er ene om at vælge løbet fra.

Sidste års udgave var et godt eksempel på, hvordan løbet ofte udvikler sig. Jumbo gik i offensiven på stigningerne, og fik sendt Tiesj Benoot og Nathan Van Hooydonck afsted sammen med Matej Mohoric og Tim Wellens. De samlede Taco van der Hoorn op fra det tidlige udbrud, og derefter fik vi det klassiske forfølgelsesløb, der denne gang dog klart blev vundet af de forreste. Der var endda så god tid til taktik, at Jumbo kunne bruge overtallet, og det udnyttede Tiesj Benoot til at snige sig væk til en solosejr, inden Van Hooydonck i spurten endda sikrede en dobbeltsejr foran Mohoric. Benoot vender i år tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod Mohoric, men da uheldige Van Hooydonck jo desværre har indstillet karrieren, bliver de kun deltagelse af to ryttere fra det seneste podium

Christophe Laporte, Jhonatan Narvaez og Taco van der Hoorn kom væk. Herefter fik vi det klassiske forfølgelsesløb, og denne gang blev trioen først hentet på selve opløbsstrækningen. Det udnyttede Fabio Jakobsen til at spurte sig til sejren i en tæt duel med Caleb Ewan, mens Hugo Hofstetter tog den sidste plads på podiet. Jakobsen vender tilbage for at forsvare titlen, men da Ewan i år kører i Mellemøsten, og Hofstetter skipper løbet, er han eneste genganger fra sidste års podium.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Ruten

Kuurne-Bruxelles-Kuurne er en ægte flamsk klassiker i den forstand, at det afvikles i det samme lille område i De Flamske Ardenner, hvor de fleste af de store belgiske endagsløb finder sted, men det har alligevel en helt anden natur end løb om Flandern Rundt, E3 Harelbeke, Dwars door Vlaanderen og Omloop Het Nieuwsblad. Disse løb har alle samme opbygning bestående af et indledende fladt stykke frem mod stigningerne, hvor man snor sig rundt i det kuperede område og benytter de samme veje og bakker igen og igen, inden man af flade veje bevæger tilbage til målbyen.

Som navnet afslører, har ruten til søndagens løb et langt mere uforandret format, hvor man fra starten i Kuurne bevæger sig mod øst, indtil man vender rundt og returnerer til startbyen. Ruten berører kortvarigt De Flamske Ardenner på vejen ud til vendepunktet og passerer så tværs gennem hjertet af klassikerterrænet på hjemturen, men der er mere tale om en direkte rejse mellem Kuurne og vendepunktet end den zigzaglignende tur, der kendes fra de andre klassikere. Ruten er ikke designet med det formål at gøre det så svært som muligt, og den mere direkte passage af området betyder, at der er langt færre stigninger på programmet. Hvis man dertil lægger, at de ekstra kilometer, der skal give en distance på mere end 200 km, traditionelt ikke er blevet fundet i den kuperede zone, men ved at køre to omgange på en flad 15,0 km lang rundstrækning i Kuurne, har man recepten til en løb, der er mere tilpasset sprinterne.

Arrangørerne varierer som regel ruten en anelse fra år til år, men de grundlæggende karakteristika har altid været de samme. I 2020 var man imidlertid fast besluttede på at komme af med rygtet som sprinterløb, og derfor fornyede man ruten med det mål, at chancerne for en massespurt skulle reduceres. Grundlæggende var formatet fastholdt, men nu kørte man en mere direkte vej fra løbets nøglestigning, Oude Kwaremont, tilbage til Kuurne, hvor man samtidig skippede en omgang på den afsluttende rundstrækning. Det betød ganske vist, at man nu droppede de sidste stigninger, Tiegemberg, Holstraat og Nokereberg, efter den vanskelige Kwaremont-Kluisberg-duo, men det betød også, at Kwaremont nu passeredes med 60 km igen mod tidligere 85 km fra mål, og planen var, at det skal mindske chancen for at skabe samling. For at holde en nogenlunde fast distance på ca. 200 km forlængedes stykket inden nøglestigningerne med et par nye hellingen, men det samlede antal bakker faldt fra 13 til 11. Konceptet fastholdtes i 2021 med en næsten uforandret rute.

I 2022 blev alt i en vis forstand forandret, selvom grundideen var den samme. Arrangørerne gav udtryk for, at de hellere vil køre nogle knap så kendte stigninger end Kwaremont, der indgår i de fleste af de vigtigste brostensklassikere. Løbets absolutte nøglepunkt udgik derfor til fordel for nogle nye og knap så vanskelige bakker, og det betød også et nyt indløb til målet i Kuurne, hvor man bugte mindre og mere kringlede veje. Samtidig øgedes antallet af stigninger igen til 13, og man holdt fast i ideen om kun at køre én omgang på rundstrækningen i Kuurne - en rundstrækning, man forkortede fra 15,0 til 12,6 km. Den ændring var arrangørerne åbenbart tilfredse med, for i 2023 gennemførte de kun en ganske beskeden, tidlig og ligegyldig modifikation, der reducerede distancen med 2,0 km.

I år er ændringerne også ganske beskedne, i hver fald i den indledende fase, hvorfor man skifter 2. og 3. stigning, Kattenberg og Boembeek, ud med Volkegemberg og Lepelstraat, hvorfor man også dropper den tidlige passage af pavéen Holleweg lige efter Kattenberg. Den store forandring er, at man ændrer på turen hjem fra De Flamske Ardenner, så sidste stigning kommer 9,0 km længere fra stregen end sidst. De mindre justeringer tidligt i løbet betyder dog, at den samlede distance blot forlænges med 3,1 km.

I alt skal der tilbagelægges 196,4 km, hvilket stort set er den samme distance som i 2021, 2022 og 2023. Fra starten i Kuurne bevæger rytterne sig i en hovedsagelig østlig retning mod den belgiske hovedstad, Bruxelles. De passerer gennem klassiske cykelbyer som Harelbeke, Oudenaarde og Brakel, men i stedet for at passere tværs gennem De Flamske Ardenner, følger man en rute, der går nord om bakkerne, og derfor er Tiegemberg (1400 m, 4,0%, max. 8%) og den nye, brostensbelagte Volkegemberg (1000 m, 5,1%, max. 8,35), der kommer efter hhv. 17,5 km og 35,6 km de eneste stigninger i første del af løbet. Bortset fra disse udfordringer er første halvdel af løbet helt flad, og medmindre det blæser meget, tjener denne del kun som formål at skabe det tidlige udbrud og opbygge træthed forud for finalen.

Rytterne når således aldrig frem til Bruxelles, men vender rundt ca. 20 km før den belgiske hovedstad. Nu drejer man mod vest for at passere den nye Lepelstraat (2100 m, 3,4%, max. 5,7%) efter 51,1 km, hvorefter man kører mod sydvest med retning mod De Flamske Ardenner. Ligesom de seneste fire år slår man en sløjfe først mod sydøst, hvor man skal over Boossenaarstraat (1300 m, 5,6%, max. 9%), der blev introduceret i 2020, efter 67,4 km og umiddelbart derefter den fra 2022 nye stigning Berg Ten Houte (1100 m, 6,2%, max. 13%), der er brostensbelagt med top efter 70,9 km. Kort efter kører man mod nord op ad endnu en fra 2022 ny stigning, La Houppe (1880 m, 4,8%, max. 10%), hvis top rundes efter 78,2 km. Nu går der mod syd og øst, inden man endelig skærer tværs gennem De Flamske Ardenner, idet man snor sig frem og tilbage i en generelt nordvestlig retning.

Det indebærer, at man først skal over de fra 2022 nye stigninger Hameau des Papin (1200 m, 6,6%, max. 16,2%) og Le Bourliquet (1300 m, 6,8%, max. 15,3%) efter hhv. 95,9 km og 104,4 km. Nu går det kort efter op ad den velkendte og brostensbelagte Mont Saint Laurent (1300 m, 7,8%, max. 17%), der introduceredes i 2020 og passeres efter 109,5 km. Derfra går det mod nordøst og nordvest ind gennem Ronse, indtil man i udkanten skal over den brostensbelagte klassiker Kruisberg (1400 m, 5,3%, max. 10,9%) og Hotond (1200 m, 3,1%, max. 9%) efter hhv. 118,9 km og 120,1 km - alt sammen fra den gamle rute. Det gælder også for Cote de Trieu (1260 m, 7,0%, max. 13%), der efter 117,7 km er næste udfordring, men herefter kommer nyskabelsen, der blev introduceret i 2022.

Man kører stort set samme finale som i 2020 og 2021, men når man når byen Kwaremont, kører man uden om Oude Kwaremont. I stedet kører man via den velkendte rute mod sydvest op over dagens sidste stigning, Kluisberg (1100 m, 6,0%, max. 11%), som har top efter 135,1 km. De sidste 61,3 km indledes nu med, at man kører ad smalle og snoede veje mod sydvest, inden man rammer en mere lige vej, der leder mod nordvest ind mod Kuurne. Her er eneste udfordring det lille brostensstykke Beerbosstraat (500 m), der kommer med 33,6 km igen, inden man når frem til Kortrijk, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Her kører man ca. en halv omgang, inden man efter 183,9 km krydser stregen for første gang.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Løbet afsluttes igen i år kun med én og ikke to omgange på en helt flad 12,5 km lang rundstrækning, som fører feltet fra Kuurne til Kortrijk og tilbage til Kuurne, og som altså er lidt kortere, end den vi kendte indtil 2022. Bortset fra et par sving i de to byer, er den uden tekniske udfordringer, og således er det det perfekte sted at organisere en jagt i feltet. Derfor udvikler denne sidste fase af løbet sig typisk som en traditionel sprinteretape i en grand tour, hvor feltet jagter et tidligt eller et sent udbrud i et forsøg på at sikre sig en massespurt.

De sidste 5 kilometer er ganske nemme, idet rytterne drejer i en rundkørsel med 4500 m igen, inden de dernæst drejer til venstre 3200 m fra stregen. Herfra er det en lige vej frem til det sidste skarpe venstresving med 800 m til mål, hvorefter man er på opløbsstrækningen, der har været rammen om nogle dramatiske spurtopgør.

Løbet byder i alt på 1793 højdemeter, hvilket er knap 400 færre end før ændringen i 2020, men 100 flere end i 2021 og stort set det samme som i 2022 og 2023.

Vejret

Der findes ikke mange løb, der er så følsomme over for vejret som Kuurne-Bruxelles-Kuurne. På en flot dag er det næsten altid ender i en massespurt, mens dårligt vejr kan gøre løbet yderst selektivt og dramatisk, som det eksempelvis skete i 2009, hvor kun 25 mand gennemførte. Derfor har alle sportsdirektører blikket stift rettet mod vejrudsigten.

Her vil de finde en prognose for vejret, der minder meget om det, vi havde i Omloop. Ved starten vil det være tørt og skyet med kun lidt sol og en temperatur på 8 grader, og under det meste af løbet vil der være en nedbørsrisiko på beskeden 15% - en risiko, der dog vil stige til 40-60% i finalen. Der vil være en jævn til frisk vind (18-21 km/t), først fra sydsydøst og siden fra sydøst. Det giver sidevind og sidemodvind på turen ud til vendepunktet, hvorefter der er et længere stykke med forskellige former for modvind. Man får sidemedvind op over Le Bourliquet og Mont Saint Laurent, og derefter vil der være medvind stort set hele vejen frem til rundstrækningen, dog med et sidevindsstykke lige efter sidste stigning. På rundstrækningen vil der være sidemodvind på første del, sidemedvind på anden del, medvind med 3,2 km igen og sidemodvind over de sidste 800 m.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Favoritterne

Kuurne-Bruxelles-Kuurne har ry som et sprinterløb, men i de senere år er det blevet sjældnere og sjældnere, at det er blevet samlet til en massespurt. Således er det kun fire af de sidste ti udgaver, der er blevet afgjort af de hurtige folk, og det viser, at det bestemt er muligt at ændre på det ventede udkomme. Det kræver imidlertid ofte, at vejrforholdene er dårlige. Som nævnt ovenfor havde man i 2020 og 2021 den vanskeligste rute med en senere passage af Kwaremont, men alligevel var vi bare 3 sekunder fra at få en massespurt i 2020, og havde Kasper Asgreen ikke været i sit overmenneskelige hjørne, havde vi talt om Giacomo Nizzolo som vinder. I 2021 blev det ganske vist for hårdt for de fleste sprintere, men vinderen blev alligevel Mads Pedersen efter en reduceret massespurt.

Næsten hvert år var scenariet det samme, nemlig at Quick-Step splittede feltet på Kwaremont, hvorefter en lille gruppe etableredes. Herefter gik dem vilde jagt mellem en gruppe af klassikerspecialister og et felt, der forsøgte at organisere sig omkring deres sprintere, og her blev man ofte overraskede over, hvor kvæstede sprinterholdene var. Det så man eksempelvis i 2019, hvor adskillige hold forsøgte at køre Bob Jungels ind igen, men helt uden held, og det gentog sig i 2020, hvor Asgreen altså akkurat holdt feltet bag sig. I 2021 var det imidlertid en vis Mathieu van der Poel, man skulle hente, og det lykkedes alligevel.

Nu er alt så blevet anderledes med fraværet af Kwaremont, og det bør give et nemmere løb. De nye stigninger er skam ikke nemme, men det er asfaltbakker, der ikke har samme sværhedsgrad som en af Flanderns vanskeligste stigninger. Afstanden til mål har stadig nogenlunde været, som vi kender det fra den hårdere rute fra 2020 og 2021, men udfordringerne er lettere. De skal køre på mindre veje, hvilket vil gøre det vanskeligere for et felt at jagte, men hvis ikke den for alvor splitter på bakkerne, vil det ikke gøre det store forskel.

Nu har vi endda to udgaver med den nye rute at støtte os til, og det har faktisk vist sig overraskende svært for sprinterholdene. I 2022 var det meget tæt på, at vi ikke fik en spurt. Christophe Laporte, Jhonatan Narvaez og Taco van der Hoorn blev først hentet på selve opløbsstrækningen, og vi fik præcis det intense forfølgelsesløb, vi kender løbet for. Vi så altså, at stigningerne og ruten har tilstrækkeligt med vanskelighed til at undgå en spurt, men feltet var større end vanligt. De var ca. 70 mand - herunder altså lidt halvtunge Fabio Jakobsen - mod ca. 35 mand i 2021 og 2019 og ca. 60 mand i 2020.

Sidste år lykkedes det til gengæld ikke for sprinterne. De var end ikke tæt på, og de fem mand i front havde god tid til det taktiske spil, der gav Tiesj Benoot sejren. Faktisk blev løbet benhård, for i feltet bag dem sad kun ca. 35 mand - men igen skal man ikke overgøre sværhedsgraden. Således var Jakobsen med hjem igen, og det samme var Jonathan Milan, der ellers var meget tung i klassikerne på det tidspunkt, samt Jordi Meeus, der heller ikke er den letteste. En del af forklaringen på det lille felt var også de mange styrt, der eliminerede blandt andre Jasper Philipsen.

Det er derfor svært at drage entydige konklusioner. Grundlæggende har løbet været helt som det plejer med det velkendte forfølgelsesløb, og siden man i 2020 forkortede den flade finale ved at droppe en omgang i finalen, har det været ganske ofte, at det er gået angribernes vej. Chancen herfor synes at være nogenlunde lige så god som tidligere, og de tunge sprintere har også stadig ganske gode muligheder for at komme med hjem. I år er den store forskel dog beslutningen om at øge afstanden fra sidste stigning med 9 km, så vi kommer op på mere end 60 km. Det øger trods alt chancen for en spurt i ikke helt uvæsentlig grad.

I tillæg til ruten er det andet afgørende element altid vejret. I 2020 var det ganske blæsende, men alligevel fik vi næsten en spurt. I 2021 og 2022 havde vi næsten identiske betingelser, nemlig med solskin og ikke specielt meget vind, men med medvind på hjemturen. Det gav altså en spurt i begge udgaver, men i 2021 kun i et ret lille felt. Sidste år fik vi så et benhårdt løb, der aldrig var tæt på at blive en spurt, men her var vinden også perfekt med medvind på hjemturen og en del sidevind undervejs.

I år er billedet igen perfekt for alle, der vil have et hårdt løb. Det bliver næsten lige så blæsende som i dag, og fra bunden af Le Bourliquet vil der være forskellige former for medvind stort set hele vejen frem til rundstrækningen - og når der ikke er medvind, er der sidevind. Det er de helt ideelle betingelser. Der kommer endda et tidligt sidevindsstykke, og derfor kan man ikke udelukke, at vi vil se tidlig splittelse, som vi så det i dag. Jeg tror dog, at vinden fra start vil være lidt for svag, og da man derefter rammer et længere modvindsstykke, vil jeg tro, at det går i sig selv.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Til gengæld bør det eksplodere fra Le Bourliquet. Den kommer lige inden Mont Saint-Laurent, der er det absolutte nøglepunkt. Her vil vi formentlig se de bedste køre væk, og så er scenen sat for det klassiske forfølgelsesløb, hvor vindretningen taler for, at udbruddet har en fremragende chance - i hvert fald hvis vi skal bruge sidste som målestok. Det bliver heller ikke bedre af, at der er sidevind efter stigningerne, inden man atter får medvind. Det taler for, at et felt kan splitte yderligere her, og så bliver der endnu færre folk til at jagte. Til gengæld skal det også altid ske inden rundstrækningen, for den vil altid favorisere feltet - og så skal vi jo huske på, at ruten jo altså på papiret er lettere end i gamle dage!

Det sidste afgørende element er naturligvis taktikken. Igen er nøgleholdet Visma. Nok kan de godt vinde en spurt med Wout van Aert, men det er helt sikkert ikke planen at spurte mod Jasper Philipsen og Jonathan Milan. Nej, det ligger i kortene, at vi får en gentagelse af scenariet fra sidste år, nemlig at de gør løbet knaldhårdt og splitter det ved Saint-Laurent. Herefter får vi forfølgelsesløbet, og hvis det holder hjem, vil de akkurat som sidste år med 90% sikkerhed sidde i overtal.

En faktor, der kan ødelægge det for dem, er de ryttere, der går med. Hvad sker der, hvis Toms Skujins er med? Sætter han sig så på hjul for at beskytte Milan? Det ville jeg i hvert fald gøre, hvis jeg var ham, men når man kigger på kandidaterne til et hårdt løb, er det faktisk også kun Lidl, der for alvor kan tænkes at bruge den taktik. De to klare favoritter i en spurt, er Milan og Philipsen, og de øvrige hold vil derfor formentlig gerne undgå en spurt, selvom de har en sprinter - og medmindre Søren Kragh er flyvende, har Alpecin ikke rigtigt andre end Philipsen selv til et hårdt løb.

Uanset hvad vil Visma nok gøre alt for at holde den gående. Deres største chance er ikke en spurt, og de vil formentlig sidde med flere mand. De øvrige kandidater til en sådan gruppe vil formentlig samarbejde, og derfor taler meget for samme scenarium som sidste år, nemlig en lille gruppe, der skal afgøre det på rundstrækningen. Her taler meget for en spurt, men det er langt fra givet. Efter et hårdt løb har vi før set bedste mand køre væk, og sidste år så vi, hvordan Benoot og Nathan Van Hooydonck udnyttede overtallet perfekt mod de hurtigere folk.

En spurt kan aldrig afvises, men denne gang bliver jeg virkelig overrasket, hvis det ender sådan. Interessen i en spurt er for lille, når Philipsen og Milan er i feltet, vejret taler imod det, og Visma er skræmmende. Det lugter i den grad af en gentagelse af sidste år, og efter i dag har vi også en ide om, hvem der er stærkest. Man skal dog passe på med at regne med præcis samme styrkeforhold i de to løb. Sidste år så vi ganske vist, at Tim Wellens og Matej Mohoric lignede de bedste begge dage, men til gengæld var Arnaud De Lie langt svagere efter et fremragende Omloop, og det samme gjaldt om Christophe Laporte og Dylan van Baarle, der end ikke var med i front, selvom det var deres hold, der splittede feltet!

Derudover skal man være opmærksom på, at det ofte er positionskampen mere end selve stigningerne, der afgør det. Formentlig splitter den på Saint-Laurent, og derefter kan løbet være kørt. Det er formentlig forklaringen på Van Baarles fravær sidste år, for som han bekræftede i dag, er positionskamp altså ikke hans store styrke. Skulle vi alligevel få en spurt, vil jeg også forvente et lille felt i stil med det, vi så sidste år (hvor vi dog skal huske, at Jakobsen sad med hjem).

Med udsigt til et hårdt løb peger jeg på Wout van Aert. Ganske vist bekræftede hans kørsel i dag - og hans efterfølgende kommentarer - at han stadig er bekymrende langt fra sit bedste niveau, men at han er en af løbets stærkeste, er jo hævet over enhver tvivl. Med sin gode positionering sidder han med statsgaranti med i front, når den knækker, og herefter har han alle chancer for at gøre det færdigt. Han kan angribe i det taktiske spil, hvor han dog vil være relativt overvåget, men denne gang er der også en god chance for, at Visma kunne finde på at gå efter en spurt. Med Arnaud De Lies manglende deltagelse er det i hvert fald ret sandsynligt, at vi ender med en gruppe, hvor Van Aert vil være klart hurtigst, og i det tilfælde kan Visma måske med fordel bare holde det samlet. I det lys er han for mig den mest sandsynlige vinder i et Visma-overtal, og derfor tror jeg på, at han får en ganske tiltrængt sejr i en klassiker. I en stor spurt vil han også have en fair chance, men som udgangspunkt er han slået af Philipsen og Milan

Igen er det Visma-rytternes overtal, der formentlig vil vinde. Det næstbedste bud må i det lys være Christophe Laporte, da han i kraft af sin spurt har den næstbedste chance for at gøre det færdigt. Også han er god i positionskampen, men vi så sidste år, at han slet ikke var så god om søndagen som om lørdagen. Det tredjebedste bud ligner Jan Tratnik, der bekræftede sin superform, men det bekymrer lidt, at han i dag missede ud i positionskampen - og så ser man ofte, at Omloop-vinderen er lidt mæt i Kuurne. Dernæst er det Matteo Jorgenson, der var stærk i dag og klarede positionskampen godt, men lider under en svag spurt. Det samme gør Dylan van Baarle, der dog glider lidt ned på min liste, fordi jeg frygter for hans evner i positionskampen i et løb, der ikke er så hårdt som dagens - og så virkede han ikke alt for flyvende i dag. Nederst på min liste er sidste års vinder, Tiesj Benoot, for han lignede i dag en mand, der lider under sit styrt i Algarve. Endelig har holdet kometen Per Strand Hagenes, der bør have en fabelagtig fremtid i disse løb, men i denne trup må det være ham, der skal føre tidligt.

Jeg tror så meget på Visma-overtallet, at den største trussel mod dem for mig er Jasper Philipsen, der vil være den helt store favorit i en spurt. Han var verdens hurtigste sprinter sidste år, og selvom vi i dag så, at han ikke er helt på toppen, vil han kun have fordel af et hårdt løb. Han er også sublim i positionskampen, og derfor vil han være ganske stor topkandidat, hvis det bliver samlet. Han har dog også en god chance for at være med i et hårdt løb, selvom han kom til kort i dag. I morgen handler meget nemlig også om positionering og mindre om fysik, og det giver ham en ganske stor chance i begge scenarier. Problemet er bare, at han i givet fald vil blive angrebet på skift af Visma og meget vel kan være alene. Det eneste, der kan ændre på det, er Søren Kragh, men da han missede Omloop grundet knæproblemer, vil det undre, hvis han er på toppen. Endelig har holdet Timo Kielich som en joker, men selvom han er holdbar er han nok mest af alt bare et ganske glimrende alternativ i en spurt, hvis Philipsen igen i år har uheld.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Den anden store favorit til en spurt er Jonathan Milan. I dag bekræftede han det lovende indtryk fra Valencia, men vi så også, at han altså er for stor til disse bakker. Dette løb er meget lettere, men da han heller ikke er den bedste i positionskampen, anser jeg det som relativt usandsynligt, at han kan være med i et hårdt løb. Til gengæld er han utvivlsomt manden, der kan slå Philipsen i en spurt. Han så skræmmende hurtig ud i perioder af 2023, og han så endnu hurtigere ud i Valencia. Samtidig har han det klart bedste tog, og selvom det nok ikke er afgørende i et lille felt på et 800 m langt opløb, er det da en lille fordel. Skal holdet vinde via et hårdt løb, har de Toms Skujins, der i dag bekræftede sin enorme fremgang, men vil lide under en svag spurt og et Visma-overtal. Her er Jasper Stuyven hurtigere, og selvom han ikke er som i gamle dage, bekræftede han i dag de lovende takter fra Algarve. Han er dog slået af Van Aert i en spurt. Endelig har holdet Edward Theuns som et alternativ til en spurt, hvis Milan har uheld eller betaler en pris for i dag, men han vinder trods alt ikke.

En uhyre spændende kandidat er Ivan Garcia Cortina. Han lignede en genfødt mand sidste efterår, og efter en lidt sløj start bekræftede han det i dag. Han så uhyggeligt stærk ud på Bosberg, og det taler for, at han kan være med i et hårdt løb. Jeg er desværre meget bekymret for positionskampen, men til gengæld er han en af de ryttere, der kan drømme om at slå Van Aert på stregen. Movistars andet bud er Oier Lazkano , der var langt væk i dag. Vi ved dog, at formen er god, men da han kommer til kort i positionskampen, skal han nok forsøge at ramme udbruddet. Det er han heldigvis en mester i, og sikrer det ham en billet til finalen, kan han blive farlig i det taktiske spil, selvom han lider under en svagere spurt.

Et andet hold, der kan satse på en spurt, er Intermarché. I dag lignede de ikke et hold, der kan få en mand med i et hårdt løb, og vi fik bekræftet, at Biniam Girmay er langt fra fordums styrke. Til gengæld burde han nok kunne sidde med hjem til en spurt, og her har vi i år set ham spurte ganske imponerende i Australien. Som alle andre får han svært ved at slå Philipsen og Milan, men som sidste år kan uheld forandre meget, og så kan vi sagtens ende i en gruppe, hvor han med sit gode tog kan gøre det færdigt. Som alternativ har holdet den endnu hurtigere Gerben Thijssen. Han er en af de få, der kan drømme om at slå Philipsen og Milan, for han har i år bekræftet sin imponerende topfart, men det vil undre mig, hvis han kan sidde med hjem, selvom Jakobsen gjorde det sidste år. En plan C er den holdbare og meget formstærke Hugo Page, som i dag ikke helt kunne være med, men nok kommer længere end Girmay. Til gengæld har han ikke samme fart. Skal de være med i det hårde løb, skal de satse på formstærke Vito Braet, der sad over i dag, men det vil undre mig, hvis han kan være med, og det samme gælder for Mike Teunissen , der synes at mangle for meget.

Igen i år kom Soudal skidt i gang med klassikerne, og det er svært at tro, at det vil ændre sig i morgen. De skal formentlig satse på et hårdt løb, men det ligner en svær opgave. Bedste bud er nok Kasper Asgreen, men selvom han måske i dag sov lidt i timen, da den splittede i front, virkede han bestemt ikke til at have sine bedste ben efterfølgende - og dagens styrt hjælper heller ikke. Til gengæld har han en vis erfaring i positionskampen, og han har en god spurt. Det andet bud er Julian Alaphilippe, der væltede flere gange i dag, men på baggrund af det, vi har set på det sidste, har jeg ikke den helt store to på, at han kan være med i front. En joker er kometen Luke Lamperti. Han er deres bud til en spurt, men det er trods alt svært at se ham slå Philipsen. Til gengæld imponerede han stort i Oman, og man kan ikke udelukke ham i et hårdt løb. Han mangler erfaring, men her kan holdet hjælpe. Endelig har holdet Yves Lampaert, men han var helt anonym i dag, og Casper Pedersen, der var meget aktiv, men det bekymrer, at han røg af i finalen.

En spændende joker er Laurence Pithie. Han sad over i dag, og derfor ved vi ikke, hvor han står efter sit australske eventyr, men her var han slet og ret fremragende. Hvis han har taget den form med sig til Europa, har han alle chancer for at overraske i et løb, der passer ham - og han har spurten til at gøre det færdigt. Desværre mangler han erfaring i positionskampen, men da han er en af de ryttere, der faktisk kan gøre det færdig ti et hårdt løb, skal han rangeres højt. Han ledsages af den ligeledes lovende Lewis Askey, der også er hurtig, men han har ikke virket flyvende endnu, og det samme gælder i særdeleshed for Sam Watson og Sven Erik Bystrøm.

En af dagens skuffelser var Matej Mohoric, der ikke var så flyvende om ventet. Han var dog stadig en af de bedre på Muren til sidst, og med sine gode evner i positionskampen taler meget for, at han vil være med i front af et hårdt løb, som han var det sidste år. Her endte han faktisk i en gruppe, hvor han på papiret var hurtigste mand, men det gør han ikke i år, når Visma har Van Aert med. Han skal derfor finde en vej til at udmanøvrere Visma, men det er også muligt, for han plejer at være snu i den slags finaler. Han ledsages af Fred Wright, mens hans exit i dag kommer bare i forlængelse af hans skuffende sæsonstart og svage start sidste år. Til en spurt har Bahrain Andrea Pasqualon, der dog mangler fart og er langt fra fordums styrke, og jeg regner ikke med, at Matevz Govekar eller Alberto Bruttomesso sider med hjem.

Jeg ville pokkers gerne rangere Tim Wellens højere. For andet år i træk lignede han bedste mand i Omloop, og derfor kører han sikkert igen med de bedste i morgen. Problemet er bare, at han har så svært ved at gøre det færdigt. Sidste år endte han sidst i spurten, og selvom han ikke er langsom, er de fleste rivaler hurtigere end ham. Han vil være hjulpet, hvis han kan få den formstærke Nils Politt med sig. Han bekræftede i dag sin klare fremgang, men han mangler noget punch på stigningerne. Til gengæld er han hurtigere end Wellens og har power til at køre alene. Sammen kan de måske spille det taktiske spil. En joker er kometen Antonio Morgado, der i dag imponerede stort, men mangler erfaring i positionskampen. I en spurt skal de måske satse på Filippo Baroncini, der dog ikke vinder, og som udgik i dag, men viste ret lovende takter i Algarve. De får ikke Alvaro Hodeg med hjem.

Jeg er ret spændt på Pierre Gautherat. I dag bekræftede han sin lovende sæsonstart, da han var en af de allerstærkeste på Muren. Desværre lider han under sin manglende erfaring, men kan han alligevel klare sig i positionskampen, ligner han en mand, der kan være med i et hårdt løb. Herefter bliver udfordringen at gøre det færdigt mod Visma, men med sin gode spurt har han bedre chancer end mange andre. Han ledsages af Oliver Naesen, der kørte en god spurt i dag, men i dette løb vil de nok køre spurten for Gautherat, og han kan heller ikke længere være med i et hårdt løb. Det burde den ellers formstærke Damien Touzé heller ikke kunne, ligesom det aldrig er lykkedes for Dries De Bondt.

I dag bekræftede Alexander Kristoff den stigende form fra Oman. I morgen kommer han helt sikkert med hjem, men problemet er, at han ikke synes at have samme fart som tidligere. Som alle andre er han nok afhængig af, at Philipsen og Milan af forskellige årsager forsvinder, men lykkes det, burde han ikke være helt uden chance efter det hårde løb, han elsker. Endelig har Uno-X også Søren Wærenskjold, men han så meget skidt ud i dag, hvorfor det må være Kristoff, der skal køre en spurt.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Med Florian Senechals styrt er Arkea et hold, der satser 100% på en spurt. Arnaud Demare sad over for at satse på dette løb, og han burde heller ikke få problemer med at sidde med hjem. Hans svage positionering udelukker ham fra et hårdt løb, og derfor går hans vej til sejr via en spurt. Her er det meget svært at se ham slå Philipsen, der nok skal have uheld igen. Får han det, burde han dog have en lille chance. Ganske vist så vi sidste år, at han ikke har tidligere tiders fart, men han har trods dårlig positionering spurtet hæderligt i år, og han har glæde af en enkel finale og et hårdt løb. Til gengæld er han nok alene til sidst, da hans hold er svagt, og så betaler han sikkert igen prisen for sin positionering.

Bora kan ikke rigtigt gøre meget andet end at satse på en spurt, da det virker usandsynligt, at Marco Haller eller Bob Jungels er med i et hårdt løb. Her har de også på papiret et godt kort i Jordi Meeus, der sad med hjem sidste år. Vi ved også, at han på sine gode dage kan slå de allerhurtigste, som vi så i Paris, men hans form er stadig bekymrende. Han manglede en del i Algarve, hvor han også brokkede sig over, at sygdommen i januar havde sat ham for meget tilbage. Dette løb er lettere, men jeg føler mig ikke overbevist om, at han overlever - og hvis han gør, ligner han ikke en mand med formen til at slå Philipsen og Milan.

Israel-PT skal satse på en spurt med Ethan Vernon. Som udgangspunkt er han en holdbar herre, men han er uden erfaring i disse løb. Trods sin sejr i sidste weekend så han også ud til at mangle lidt, og derudover vil hans fart næppe række mod de allerbedste. Omvendt kan han overraske, fordi han faktisk sjældent har spurtet mod de hurtigste i dette felt. Som alternativ til en spurt har de den meget lovende Riley Pickrell, der gjorde det pænt i dag, men trods alt ikke vinder i dette felt, samt Hugo Hofstetter, der dog fortsætter det triste indtryk fra sidste år. Til det hårde løb har de Dylan Teuns, der i dag var en af de stærkeste. Dette løb er dog nok for let, han lider i positionskampen, og han får meget svært ved at gøre det færdigt. Den lovende Riley Sheehan er en joker, men han udgik i dag.

Et andet hold, der skal satse på en spurt, er Astana. Cees Bol var langt væk i dag, men han har fået en ny holdbarhed og burde sidde med hjem. Han har også spurtet bedre end længe, og hvis de to hurtigste af forskellige årsager ryger af, ligner han en mand, der vil have en chance. Holdets alternativ er Max Kanter, der har en god chance for at komme med hjem og måske er den hurtigste. Han udgik i dag, men det kan have været for at spare sig. Han klatrede i hvert fald godt i Australien.

Tudors bedste chance ender nok med at være en spurt, men den får de svært ved at vinde. Her skal de køre for enten Matteo Trentin eller Marius Mayrhofer , der har imponeret i år, men udgik i dag. Begge burde sidde med hjem - Trentin gør i hvert fald - og deres bedste mulighed er at køre for Mayrhofer. Han kørte en uventet god spurt i Algarve (der dog var stigende), og selvom han næppe vinder, kommer han med et lead-out fra Trentin et stykke. Skal holdet vinde, skal de dog nok satse på, at Trentin kan være med i det hårde løb, men i dag lignede han stadig en mand, der er for langt fra fordums styrke.

Total kommer med en joker i Anthony Turgis. De sad nemlig over i dag, og han har ikke kørt ét eneste løb endnu. Vi aner derfor ikke, hvor han står, men vi ved, at han i 2022 var fremragende i disse løb. Han er også hurtig og kan gøre det færdigt, men desværre var han en skygge af sig selv i hele 2023. Derfor nævner jeg ham mere på potentiale end forventning. Et andet bud er den stadig hurtigere Dries Van Gestel, men hvor han har været god i de mindre løb, har han altid manglet lid ti de store. Begge kan lave en top 10 i en spurt, men holdets sprintere, Emilien Jeanniere og Jason Tesson, kommer næppe med hjem.

Lotto er uden De Lie, og derfor skal de satse på et hårdt løb. Her har de også tre kort at spille i form af Jasper De Buyst, Cedric Beullens og Victor Campenaerts . Problemet er, at ingen af dem så stærke ud på Muren i dag, selvom de var med feltet hjem. Vi ved også, at Campenaerts er stoppet med at træne sit punch, og derfor skal vi ikke regne ham som lige så stærk som tidligere. Bedste bud er nok De Buyst, der er hurtigst og i dag var med i front, selvom han havde brugt kræfter i sidevinden, men også Beullens, der imponerede i Jaen, er hurtig. Til en spurt skal de håbe at få Lionel Taminiaux med hjem. Han kan komme ret langt med De Buyst, der er plan B, som lead-out, men han vinder nok ikke.

Cofidis skal satse på et hårdt løb med Axel Zingle. På papiret er han en god kandidat, men desværre skuffede han som nævnt i Omloop-optakten i Provence. Derfor er dagens tidlige exit bekymrende, da Cofidis ikke har givet en forklaring. Det vil undre mig, hvis han er med fremme i morgen, men hans potentiale er så stort, at han ikke kan afskrives - og som minimum kan han lave en top 10 i en spurt. Aimé De Gendt sad med hjem i dag, men han er ikke med i et hårdt løb, og Piet Allegaert synes form formsvag til en spurt.

DSM skal nok satse på et hårdt løb, selvom Nils Eekhoff godt kan lave en top 10 i en spurt. Det er også hollænderen, der skal slå til i et hårdt løb. Her har han manglet alt for meget de seneste år, men der har været ret opløftende takter siden Touren, senest i AlUla Tour. Vi ved dog ikke, hvor han står efter den sygdom, der sendte ham ud. Et alternativ burde være John Degenkolb, men han har virket meget formsvag i år. Alternativet til en spurt kunne derfor være Pavel Bittner, der kom ret langt igen, men han mangler farten, som også Sean Flynn gør det. Løbet er for hårdt for Bram Welten.

Ineos får det svært uden Pidcock. Deres eneste chance er et hårdt løb med Ben Turner, men vi så i dag desværre, at han er meget langt fra sit bedste niveau lige nu. Jayco skal satse på en spurt med Campbell Stewart, der har en imponerende fart, men ikke kommer med hjem, eller Max Walscheid, der har en bedre chance for at overleve, men til gengæld mangler farten. Flanders får næppe en mand med hjem. Bingoal skal satse på en spurt med den meget spændende Davide Persico, men det vil undre meget, hvis han kan sidde med hjem. Alternativet er den langsommere Kenneth Van Rooy, der dog også kan få svært ved at overleve. Q36.5 skal drømme om en spurt med Nicolo Parisini , der i dag viste, at han måske kan sidde med hjem, men farten til at vinde har han ikke. Rory Townsend udgik i dag og er nok for tung.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

***** Wout van Aert

**** Christophe Laporte, Jan Tratnik

*** Jasper Philipsen, Jonathan Milan, Matteo Jorgenson, Dylan van Baarle, Ivan Garcia Cortina

** Tiesj Benoot, Biniam Girmay, Luke Lamperti, Laurence Pithie, Matej Mohoric, Tim Wellens, Pierre Gautherat, Jasper Stuyven, Alexander Kristoff, Arnaud Demare, Jordi Meeus, Toms Skujins, Gerben Thijssen, Ethan Vernon, Cees Bol, Kasper Asgreen, Nils Politt, Matteo Trentin

* Anthony Turgis, Axel Zingle, Marius Mayrhofer, Julien Alaphilippe, Oier Lazkano, Dylan Teuns, Jasper De Buyst, Antonio Morgado, Max Kanter, Dries Van Gestel, Nils Eekhoff, Cedric Beullens, Mike Teunissen, Vito Braet, Lionel Taminiaiux, Hugo Page, Casper Pedersen, Pavel Bittner, Nicolo Parisini, Campbell Stewart, Max Walscheid, Yves Lampaert, Victor Campernaets, Filippo Baroncini, Lewis Askey, Edward Theuns, Davide Persico, Riley Pickrell, Timo Kielich, John Degenkolb, Søren Wærenskjold, Maro Haller, Damien Touzé, Oliver Naesen, Ben Turner, Hugo Hofstetter, Dries De Bondt, Søren Kragh, Per Strand Hagenes, Andrea Pasqualon, Matevz Govekar

Danskerne

På Soudal kan Kasper Asgreen og Casper Pedersen formentlig køre deres chance, hvorfor de er omtalt ovenfor, og det kan Søren Kragh måske også på Alpecin, hvorfor også han er omtalt. På Ag2r skal Rasmus Søjberg støtte primært Pierre Gautherat, og på Jayco kan Christopher Juul måske få lov at gå i udbrud, da holdet har meget små chancer. Endelig skal Mathias Norsgaard på Movistar støtte Ivan Garcia Cortina, mens Louis Bendixen og William Blume på Uno-X skal støtte Alexander Kristoff.

Seneste udgaver af løbet

Du kan gense Tiesj Benoots sejr fra 2023, Fabio Jakobsens sejr fra 2022, Mads Pedersens sejr fra 2021, Kasper Asgreens sejr fra 2020, Bob Jungels’ sejr fra 2019, Dylan Groenewegens sejr fra 2018, Peter Sagans sejr fra 2017, Jasper Stuyvens sejr fra 2016, Mark Cavendishs sejre fra 2015 og 2012 samt Tom Boonens sejr fra 2014.