Optakt: Faun Drome Classic

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 24. udgave af Faun-Ardeche Classic - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche og i 2018 og 2019 som Classic de l’Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Faun Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Tidligere var Faun-Ardeche Classic et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed, og det fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de samme hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start.

Desværre betalte løbene betalt prisen for Abu Dhabi Tours og nu UAE Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. I 2018 lykkedes det at genrejse løbet med hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana, men i 2019 var det igen kun Ag2r og FDJ, der var at finde i feltet.

Den triste tendens ser vi imidlertid ikke længere. I 2020 fik løbet nemlig ProSeries-status, og det gav det et massivt boost.  En stjerneparade af Paris-Nice-ryttere faldt løbet ekstra velegnet, og det gav sig udtryk i en stjernespækket startliste. Antallet af WorldTour-hold var nu oppe på syv, og man kunne dertil lægge, at de stillede med navne som Julian Alaphilippe, Vincenzo Nibali, Bauke Mollema, Valentin Madouas, Alberto Bettiol, Guillaume Martin, Pierre Latour og Benoit Cosnefroy, der fik selskab af Warren Barguil og Lilian Calmejane fra det næstøverste niveau på en ganske stjernebesat startlist.

I 2021 styrkede de mange aflysninger kun feltet yderligere, og hele 11 mandskaber fra højeste niveau var til start, igen med deltagelse af en hel serie af stjerner, man slet ikke så i årene frem til 2019. Tilsyneladende har løbet for alvor slået sit navn fast, for i 2022 nåede det helt nye højder med deltagelse af igen 11 WorldTour-hold, som stillede med verdensstjerner anført af Alaphilippe, Primoz Roglic og Jonas Vingegaard, og i 2023 toppede man den med ikke færre end 13 af de bedste hold samt stjernenavne som Alaphilippe, Sergio Higuita, Jai Hindley, Romain Bardet, Ben O’Connor, Diego Ulissi, Michael Woods, David Gaudu og Guillaume Martin.

Nu tyder det imidlertid på, at den relativt nye konkurrence fra O Gran Camiño kan mærkes. Det spanske løb er i år langt stærkere besat end tidligere, og det kunne være forklaringen på, at der i 2024 kun er ni WorldTour-hold til start. Antallet af stjerner er også reduceret ganske betragteligt, selvom man stadig kan præsentere navne som Mattias Skjelmose, Marc Hirschi, Felix Gall, Guillaume Martin, Valentin Madouas, Juan Ayuso, Michael Woods, Romain Bardet, Romain Gegoire, Stephen Williams, Diego Ulissi, Maaxim Van Gils og Warren Barguil.

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Faun-Ardeche Classic ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, men samlet set lettere, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer toppet med endnu en styrkelse af sværhedsgraden i 2020, fremstår det nu som weekendens klart hårdeste løb. I søndagens løb er stigningerne kortere og mere eksplosive, og derfor ser man nu ofte, at nogle af de klatrestærke kun kører om lørdagen, mens mange puncheurtyper sparer sig til søndag.

Drome Classic - fra 2023-udgaven nu Faun Drome Classic - er et nyt løb, der kun har været afviklet ni gange. Efter at dårligt vejr tvang arrangørerne til at aflyse den første udgave i 2013, tog Romain Bardet en imponerende solosejr i 2014. I 2015 var det hans holdkammerat Samuel Dumoulin, der med et flot angreb på den korte, stejle Cote de Livron bare få kilometer fra stregen sikrede sig en solosejr. I 2016 angreb Petr Vakoc og Jan Bakelants på samme stigning og slog et afgørende hul, inden tjekken sikrede sig sin anden sejr på to dage ved at slå sin rival i spurten. Også i 2017 var det den stejle mur, der blev afgørende, da Sebastien Delfosse her satte alle favoritterne af og tog en overraskende solosejr, mens Lilian Calmejane ydmygede Quick-Step i 2018, hvor han kørte væk fra Jhonatan Narvaez og Bob Jungels på Livron, selvom de to havde fanget franskmanden i en sandwich.

I det hele taget har den eksplosive finale med den korte, stejle mur og den tekniske nedkørsel udviklet sig til løbets kendetegn, og det har nu udviklet sig til et løb, der er skabt til puncheurs. Der er færre højdemeter end i lørdagens løb, og derfor appellerer det mere til ryttere med et godt punch. Dermed har det allerede fundet sin helt egen karakter og er blevet en ganske prestigiøs begivenhed på den franske kalender. I 2021 flyttedes målet dog fra Livron til Eurre, men man forsøgte at finde en ny mur, der fastholdt løbets identitet. Det gjorde man også i 2022, hvor målet atter blev flyttet, og denne gang skulle der endda som noget nyt sluttes på toppen af den sene mur - løbets vartegn.

Sidste år blev denne finale med mål på toppen benyttet for anden gang, men det blev slet ikke stigningerne, der blev afgørende. I stedet betød kraftig vind, at feltet splittedes meget tidligt, og en ganske lille gruppe skulle afgøre det i et gradvist udskilningsløb. Herfra tog Anthony Perez dog alle på sengen med et tidligt angreb, som han fuldførte med et næsten overmenneskeligt soloridt, der sikrede ham en suveræn sejr, inden Rui Costa spurtede sig til en 2. plads foran Andrea Bagioli, David Gaudu og Quinn Simmons, der var kørt væk i finalen. Perez vender tilbage for at forsvare titlen, men han skal finde nye nærmeste rivaler, da Costa er ude med en skade efter et styrt i Algarve (og EF deltager heller ikke løbet), mens Bagioli også skipper løbet denne gang.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Ruten

Ved det nye løbs start var arrangørerne ikke forpligtet af nogen form for historisk arv, og de kunne frit variere løbets format. Det førte til en helt ny rute skabt til 2015-udgaven, der havde meget lidt til fælles med debuten i 2014. De var herefter længe tilfredse med den fundne variant, idet de benyttede samme rute uforandret i flere år. I 2019 blev der foretaget mindre ændringer på den indledende rundstrækning, der udgjorde hovedparten af løbet, men grundlæggende var alt ved det gamle.

Sådan var det dog ikke i 2021. Ruten var ganske vist næsten uforandret, men start og mål var flyttet fra Livron til nabobyen Eurre. Det betød for store del af dagen intet, men det betød, at den stejle mur, Cote de Haut Livron, der i alle de første år gjorde det til en fest for puncheurs i den herlige finale, var væk. For at fastholde identiteten forsøgte man at opfinde en ny mur, der var 200 m længere, men ikke helt så stejl, og den kom nu en et stykke længere fra mål. Til gengæld var der indlagt en anden blød bakke lidt tidligere.

Det mønster gik igen i 2022. Igen fastholdt man stort set den samme rute, som vi har kendt længe, men igen fandt man en ny målby. Nok engang bestræbte man sig åbenlyst på at fastholde løbets identitet, og atter skulle man derfor finde en ny mur. Det lykkedes også, men det var en kortere og lettere stigning, end vi har været vant til, og den helt store nyskabelse var, at man denne gang sluttede på toppen. Den model fastholdtes i 2023, for her benyttede man præcis samme rute, som man gjorde et år tidligere. Det gør man ikke helt i år, hvor man ændrer lidt på en stigning på den svære finalerundstrækning, men det er en ganske marginal ændring, der næppe vil spille en rolle.

2014-udgaven både startede og sluttede i Valence, og efter seks år i Livron var det i 2021 Eurre, der var løbets centrum. Nu er det så for tredje år i træk Etoile-sur-Rhone, der er centrum og både start og mål, og det førte i 2022 til en forlængelse af ruten med 12,3 km, så der skulle køres 191,5 km. I år betyder den lille ændring dog, at distancen reduceres til 189,0 km.

Ruten kan splittes i to dele. Den første del består af to omgange på en 48,9 km lang rundstrækning i området syd for byen, hvoraf første del af første omgang er neutraliseret. Den er ikke svær og består af hovedsageligt fladt terræn, når man først kører mod sydøst, nordøst og atter sydøst, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad den lille Mur d’Eurre (1,0 km, 6,8%), der er en jævn stigning med top efter hhv. 19,5 og 68,4 km.

Derfra går det fladt mod nordvest frem til Mur d’Allex (700 m, 8,8%), der slutter med 300 m med ca. 12% frem mod toppen, som rundes efter hhv. 28,7 og 77,6 km, og derefter videre mod nordvest frem til Plateau du Soullier (500 m, 7,1%), der er relativt jævn og passeres efter hhv. 32,6 km og 81,5 km. Herefter fortsætter man gennem fladt terræn mod nord frem til målbyen, hvor man skal op over målbakken Cote Chaude (600 m, 5,5%), hvor stregen passeres efter hhv. 42,4 km og 91,3 km.

Efter afslutningen på anden omgang kører man en afsluttende 97,7 km lang rundstrækning, der for store deles vedkommende er den samme som i tidligere år, men altså med en ny afslutning, som indførtes i 2022 og så i år med yderligere en marginal modifikation i forhold til de to første udgaver af denne rute. I virkeligheden er der blot tale om en forlænget udgave af den første rundstrækning, og derfor kører man første del med endnu en passage af Mur d’Eurre og Mur d’Allex efter hhv. 118,5 km og 126,5 km. Umiddelbart efter sidstnævnte kører man imidlertid mod syd igennem fladt terræn for at ramme de længere stigninger, vi kender fra tidligere år.

Således fortsætter man mod syd op over Col du Tartaiguille (3,4 km, 4,8%), der er relativt jævn og har top efter 140,5 km, og det er her årets ændring kommer. Det er nemlig en forkortet udgave af den tidligere stigning Col du Deves. På toppen drejer man mod vest for nu at køre mod vest og sydvest ad en let nedkørsel ned til det sydligste punkt, hvor man igen rammer ruten fra 2022 og 2023.

Herfra kører man mod nord op over Col de la Grande Limite (3,9 km, 6,6%), der ligeledes er helt jævn og har top efter 151,8 km, inden det går mod øst op ad Cote de Roberts (4,2 km, 4,9%), der indledes med 3 km med højst 4%, inden den stiger med 8-9% over de sidste 1200 m frem til toppen, passeres efter 162,6 km. Derfra går det mod nordøst, inden man kortvarigt kører mod syd op ad Cote de Grane (1,7 km, 5,2%), der er en lidt ujævn stigning uden stejle procenter og med top efter 169,6 km.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Efter sidstnævnte stigning vender man tilbage til bunden af Mur d’Allex, hvor man færdiggør omgangen på den oprindelige rundstrækning. Det betyder, at man igen skal op over Mur d’Allex (700 m, 8,8%) og Plateau du Soulier (500 m, 7,1%) med hhv. 13,7 km og 8,8 km igen. Derfra færdiggør man omgangen ved at køre igennem fladt terræn frem til målbakken Cote Chaude (500 m, 6,0%), der stiger med hhv. 3,6%, 14,0%, 8,9%, 5,0% og 2,0% over de fem 100 m-segmenter. Finalen er lidt teknisk, da en lang, lige vej over mange kilometer leder frem til byen, hvor man drejer skarpt med 1800 m igen, 700 m igen og slutteligt i bunden af bakken med 500 m igen.

Løbet byder på i alt 2309 højdemeter, hvilket er ca. 50 færre end i 2022 og 2023, ca. 100 færre end i 2021 samt 300 færre end i 2020.

I forhold til 2021-udgaven er turen rundt på de lange stigninger helt uforandret - dog med den lille modifikation, der foretages i år - men den indledende rundstrækning er ny, selvom den består af mange de samme veje og samme stigninger. Den væsentligste forandring er, at målet er flyttet som beskrevet ovenfor.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vejret

Sidste år var løbet præget af voldsom vind, og det er åbenbart blevet et tema for det. I hvert fald venter der en blæsende søndag, der vil starte med en smule skyet, men vil være overskyet gennem det meste af eftermiddagen. Den sidste times tid vil der også være en risiko på 40% for regn, men den voldsomme regn kommer først om aftenen. Temperaturen i dalen vil være 9-11 grader, og det vil blæse op fra syd fra en styrke på 22 km/t til 30 km/t i finalen. Det giver primært forskellige former for sidevind på den første rundstrækning og på første del, ag den store rundstrækning. På stykket med stigningerne vil der være modvind ned til bunden af Grande Limite og derefter medvind frem til toppen Mur d’Allex. Herfra vil der først være sidemed- og siden medvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 1800 m, dog med medvind mellem svingene med hhv. 700 m og 500 m igen.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Favoritterne

Modsat lørdagens løb, der længe havde en tendens til at variere ruten, benyttede Drome Classic et uændret format seks gange, og derfor lærte vi det at kende. Samlet set har Drome Classic ikke været så hårdt som Faun-Ardeche Classic. Der er færre højdemeter, og stigningerne er kortere. Til gengæld har der ikke været en flad finale, men den stejle mur til allersidst, og derfor er det ikke endt i en spurt i en mindre gruppe.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Tværtimod har vi set, at en også af og til relativt stor gruppe har afgjort det på sidste stigning, hvor de mest eksplosive ryttere er kørt fra i 2015, 2016, 2017 og 2019. Først var det Samuel Dumoulin, der satte alle til vægs, i 2016 var det Jan Bakelants og Petr Vakoc, der var de stærkeste, i 2017 kunne Sebastien Delfosse, Arthur Vichot og Bakelants gøre forskellen, og i 2019 var det Alexis Vuillermoz, der kørte fra alt og alle. Der har været tale om en meget kort, men meget stejl stigning, og det har derfor været en perfekt bakke for meget eksplosive ryttere. Historien har dog vist, at også stærke sprintere har kunnet gøre det godt i denne finale, hvor Dumoulin har vundet, David Menut og Anthony Maldonado i 2017 er sluttet i top 10, og Andrea Pasqualon og Kevin Le Cunff gjorde det samme i hhv. 2018 og 2019.

I 2018 så vi dog også, at det ikke nødvendigvis skulle afgøres af en lille gruppe på den sidste stigning. Her kørte Lilian Calmejane, Jhonatan Narvaez og Bob Jungels nemlig væk fra distancen, og det viser, at man godt kan tage initiativ tidligere. Det samme så vi i 2022, hvor Jonas Vingegaard og Juan Ayuso gjorde forskellen tidligt. Historien har dog vist, at det oftest har været en lille gruppe, der gradvist er blevet reduceret, indtil det har skullet afgøres på den sidste mur efter en sidste udskilning på Mur d’Allex.

Nu har man så ændret selve finalen med en ny mur i første 2021 og nu igen i 2022 - en mur, der altså blebv gentaget på den identiske rute i 2023 og gentages på den næsten identiske rute i 2024. I 2021 var udfaldet det samme, nemlig en eksplosiv afslutning på den nye bakke, hvor Andrea Bagioli kørte alene hjem, selvom der denne gang var et fladt stykke til sidst og ikke bare en ultrakort og teknisk nedkørsel.

I 2022 prøvede man så noget helt nyt med en ny finalemur, hvor der denne gang var mål på toppen. Det ændrede ikke på scenariet, for var Ayuso og Vingegaard ikke lykkedes med deres store nummer - som dog til sidst kiksede lidt for Ayuso - havde vi haft det klassiske scenarium. En relativt stor gruppe ramte Mur d’Allex, hvorfra Julian Alaphilippe, Benoit Cosnefroy og Guillaume Martin kørte væk. De afgjorde det så på den sidste mur, hvor de altså fik fanget Ayuso, men ikke Vingegaard. Sidste års løb er vanskeligere at bruge som reference, fordi den kraftige vind betød tidlig splittelse i sidevinden, og herefter blev det et gradvist udskilningsløb bag Anthony Perez, der leverede et gigantisk soloridt.

Alle udgaverne kan bruges som reference, fordi hovedparten af ruten er den samme. Den samlede sværhedsgrad er således nogenlunde uforandret. Den eneste forskel er, at vi har haft en anderledes finale. I årene frem til og med 2020 havde vi én mur, mens vi i 2021 havde en anden mur, og nu har vi altså en tredje mur, hvor der for tredje gang i træk er mål på toppen.

Vi taler stadig om et næsten identisk løb, men det nye minder mest om det, vi så frem til og med 2020, hvor der også næsten var mål på toppen - i hvert fald så tæt på, at nedkørslen praktisk talt var ubetydelig. Hvor det i 2021 handlede om at overleve bakken og derefter gøre sig klar til en spurt, hvis altså ikke man kunne gøre som Bagioli, er det nu blevet et rigtigt puncheurløb i stil med det, vi har kendt i alle år undtagen 2021.

Som sagt har vi set, at de holdbare afsluttere godt kan overleve stigningerne undervejs, og det er ikke et specielt hårdt løb. Det skal i hvert fald gøres hårdt på de længere stigninger, men hvis det sker, kan det også blive ret selektivt, som Vingegaard og Ayuso viste. Spørgsmålet er så, om der er en interesse i det i år.

Det burde der være, men ligesom sidste år skal vi være beredte på, at det kan være vinden, der skaber den første udskilning. Den vil ikke være lige så skræmmende som sidste år, hvor vi talte vindstyrker på den forkerte side af 40 km/t, men vi så, at der sagtens kan ske udskilning på den første rundstrækning. I år er der igen sidevind det meste af tiden, selvom vi snakker sønden- og ikke nordenvind, og der er således en god chance for, at man kun kommer i spil, hvis man kan køre sidevind. Historien tilsiger dog også, at man selv med kraftig vind næppe vil se det.

Uanset om vi får sidevindssplittelse tidligt eller ej, skal den næste splittelse ske på stigningerne. Her vil der være brutal modvind ned til Grande Limite, men her får man til gengæld også medvind resten af vejen frem til finalemuren. Det er ikke verdens længste stigning, men med direkte medvind kan der skabes en vis udskilning, særligt hvis der har været sidevind undervejs.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Er der så hold, der vil gøre det hårdt her? Ja, det vil UAE formentlig, men det burde også være en interesse for DSM. Det er mere tvivlsomt med Lidl. Sidste år kørte de nemlig for Quinn Simmons i dette løb, og det kunne de meget vel gøre igen. Derfor er det usikkert, om de vil gøre det hårdt. Det samme gælder for Ag2r, der nu satser på Benoit Cosnefroy og har ladet klatrerne blive hjemme, og Israel-PT, der har hentet Corbin Strong ind. Det er nemlig gået, som det plejer, nemlig at de tungere puncheurtyper er hentet ind til dette løb.

UAE er dog stærke, og de skal gøre det hårdt. Derfor tror jeg på et ret selektivt, når de har direkte medvind over de sværeste stigninger, og vi måske har sidevind fra start. Som minimum har de stærkeste en chance på Mur d’Allex, og med medvind resten af vejen, bør de holde hjem, hvis de kan samarbejde. Herefter kan det afgøres i en spurt eller i en taktisk finale, men der er flere, der har en chance for at gøre det færdigt i morgen eller i dag. Spurtsvage folk vil stå meget bedre i denne spurt på en lille mur, der bestemt ikke er helt let, og hvor friskhed efter et hårdt løb også bliver afgørende.

Muren er ikke specielt svær. Den er nemlig meget kort, men den har 200 m med tocifrede procenter. Tunge folk kan godt være med i denne afslutning, og derfor er det en finale, der har et bredere spektrum af vinderkandidater end en flad spurt. Finalen er også meget teknisk med to sving i rap lige inden bunden. Særligt i et stort felt, som vi altså måske kan få, vil positionering betyde alt, men som sagt regner jeg med en af de mest selektive udgaver.

Jeg tror, at Juan Ayuso bliver den blot anden rytter i historien til at vinde begge løb. I dag lignede han endelig sig selv igen, og med udsigten til et hårdt løb står han stærkt. Jeg vil tro, at han er god i sidevinden, og herefter har han alle forudsætninger for at angribe tidligt i medvinden, som han gjorde med Vingegaard for to år siden. Med medvind regner jeg med, at det er de bedste klatrere, der skal afgøre det, og her vil Ayuso være med, særligt når vi ved, at han kun bliver bedre, når hans motor er varm. I dag bekræftede han, at han er lynhurtig på flad vej, men han burde være endnu bedre i denne eksplosive spurt. Når han kan slå folk som Skjelmose og Gregoire på flad vej, tror jeg ikke, at der er mange, der kan slå ham på denne mur. Derfor tror jeg, at han laver ”the double”.

UAE har dog også fået et andet kort. Marc Hirschi er stadig langt fra sit bedste, men der var fremgang i dag. Morgendagens løb er lettere, og mens jeg ikke regner med at se ham fremme i en lille gruppe, bør han være der i en stor gruppe. I det tilfælde kan de sagtens køre spurten for Hirschi, der vil elske denne lille mur, hvor han vil have en fair chance for at vinde. Det er også en god spurt for Diego Ulissi, der rejste sig i Oman. Han udgik dog i dag, og da Hirschi er tilbage, vil jeg tro, at det er ham, der er alternativet til Ayuso i en stor spurt. Endelig har holdet den i dag stærke Igor Arrieta, men han passer dårligere til dette løb.

Kan Mattias Skjelmose få sin revanche? Han var måske ikke helt så flyvende som håbet, men sammen med Ayuso lavede han det meste af arbejdet. Der er ingen tvivl om, at han er med i front i en hård udgave af løbet, og selvom de skulle køre for Quinn Simmons, vil han utvivlsomt få lov at gå med, hvis Ayuso åbner tidligt. I sidevind er der få, der er bedre end ham, men desværre kan løbet nok blive lidt for hårdt, hvis han er i duel med Ayuso. Heldigvis for ham er løbet grundlæggende lettere, og denne spurt på en mur er skabt til en mand, der er blevet nr. 2 i Fleche, selvom det selvsagt er en betydeligt nemmere afslutning. Med lidt mere friskhed end i dag er han i hvert fald ikke let at slå i denne afslutning. Som sagt kørte holdet sidste år for Simmons, der også lavede en top 5. Er den svingende amerikaner i form, ved vi altså, at han kan være med, særligt hvis der har været sidevind. Til gengæld er der lidt for mange, der slår ham på denne mur, selvom han godt kan afslutte. Holdet har også den i dag flyvende Amanuel Ghebreigzabhier, men som Bauke Mollema må han være hjælper.

Som frygtet blev den lange stigning i dag lidt for lang for Maxim Van Gils, men han var stadig 5. bedste mand. I morgen burde han blive svær at sætte, og så har han en aldeles fremragende chance for at gøre det færdigt. Denne lille mur burde i hvert fald passe ham helt perfekt, og han burde have en reel chance for at slå alle mine to større favoritter. Vi så også ved hans sejr i Saudi Tour, at han mestrer sidevinden storartet (han er vel belgier!). I dag fik vi også bekræftet, at Sylvain Moniquet vitterligt er tilbage, men de vil køre denne spurt for Van Gils, der også er den stærkeste. Det er også en god finale for Jenno Berckmoes, men hans kollaps i dag fortæller vel, at han er hjælper.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, placerer jeg Benoit Cosnefroy her. Denne lille mur kunne ikke passe ham bedre, og han er vel den rytter i feltet, der passer allerbedst til selve spurten. Problemet er, at han skal komme hele vejen dertil, og her føler jeg mig ikke overbevist om formen. Han skuffede i Besseges, og selvom han vandt et historisk let løb i sidste weekend, vil jeg forvente, at han mangler for meget til det hårde løb, jeg venter. Hvis til gengæld vi får en spurt i en større gruppe, ligner han et knaldgodt bud. Et alternativ er Dorian Godon , der startede skuffende i Provence, men viste klart stigende form i dag. Som Cosnefroy vil han være god i vinden, og vi så i Veneto, at han er en god puncheur. Jeg vil dog forvente, at løbet bliver for hårdt til andet end en større spurt, og jeg tror, at han får svært ved at slå de lettere folk på disse procenter, hvorfor Cosnefroy nok er plan A. Holdets joker er den uhyre formstærke Bastien Tronchon, der sad over i dag. Han burde ikke kunne matche klatrerne på stigningerne, men intet synes efterhånden umuligt, og denne form for spurt, passer ham. I dag viste Clement Berthet og Nans Peters også form, men det er ikke rigtigt et løb for dem.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Israel-PT har en stærk kandidat i Stephen Williams. I dag så vi, at han ikke er flyvende, men han kom trods alt hurtigt tilbage til forfølgerne. Det er ret nyt for os, at han er blevet så god en puncheur, men efter at have set ham i Australien og Norge burde han have en fair chance for at vinde en spurt her, selvom formen nok kræver en lidt større gruppe - og så skal han klare vinden. Holdet stiller også med Corbin Strong, der er en joker, da han ikke har kørt siden Australien, hvor formen ikke var helt perfekt. Han burde have fordel i vinden, men han skal satse på en spurt i en større gruppe. Her tror jeg, at han får det svært mod de lettere folk, men vi ved, at han er fremragende til at spurte på en bakke. Holdet har også Simon Clarke, der elsker dette løb og passer til spurten, men vi så i Australien, at han stadig er en skygge af sig selv, og eksplosive Nick Schultz samt Marco Frigo manglede i dag for meget.

Arkea er et andet hold, der henter en tungere mand ind til dette løb, nemlig Vincenzo Albanese. Med de klatreevner, han havde sidste år, burde han stå uhyre stærkt på denne rute. Selvom han som Cosnefroy gjorde det godt i det lette løb i sidste weekend, vil det dog undre mig, hvis han efter den meget svage start kan være med de bedste i et hårdt løb. Han skal satse på en større spurt, og her kender vi faktisk ikke meget til hans evner på en mur. Det burde passe ham, men han har for vane aldrig at vinde sine spurter. Som alternativ har holdet den relativt formstærke Louis Barré, der også passer til denne spurt, men nok får svært ved at vinde. Et tredje bud er Clement Venturini, der i dag viste, at han godt kan sidde med i en større gruppe, men han har ikke den fart, han tidligere havde. Simon Guglielmi mangler stadig for meget.

Det var overraskende at se en endog meget skuffende Romain Bardet i dag. Det lover ikke godt, men den gode form fra Var kan da ikke være helt væk. Genfinder han benene, er han en af de ryttere, der kan være med i et hårdt løb, og han er også en god afslutter på denne mur. Problemet er bare, at mine favoritter passer bedre til denne slags finale, og de var betydeligt bedre end ham i dag. DSMs bud til det hårde løb kan ende med at være Kevin Vermaerke, der gjorde det fremragende i dag. Han får dog nok lidt svært ved at være med de allerbedste. Han bekræftede i dag, at han kan spurte, men det er svært at se ham vinde. Endelig har holdet også Warren Barguil, der dog igen i dag manglede ret meget. Han kan stadig køre en fin spurt fra en større gruppe, men vinde kan han ikke.

En meget spændende joker er Antoine Huby. Efter en lidt sløj præstation i Oman klatrede han fremragende i dag. Han kører næppe med de bedste på de lange stigninger, men i en spurt i en lidt større gruppe kan han blande sig. Vi kender endnu ikke hans evner i en spurt som denne, men han har punch og viste uventet god fart i Australien. Et andet bud er James Knox, men han er uden punch og var i dag slet ikke så god som håbet. Holdets joker er Paul Magnier, der burde være en holdbar sprinter med muligheder her, men efter at have set ham klatre i Oman, burde han få det for hårdt. Det er ikke et løb for Louis Vervaeke og heller ikke Fausto Masnada, der skuffede igen i dag.

FDJ er uden Romain Gregoire, men så har de Kevin Geniets, der i dag bekræftede superformen og står stærkt i vinden. Han vil være god i denne spurt, men han kører ikke med de allerbedste på de lange stigninger. Hans chance er en større spurt, men den vinder han næppe. Deres bud til det hårde løb er Valentin Madouas, der burde også være skabt til dette løb. I dag blev han fanget bag et styrt, hvorfor han kan være bedre end antaget, men han manglede godt nok meget i Algarve. Det sidste bud er formstærke Remy Rochas, som kan være med i det hårde løb, men selvom han står bedre i denne form for spurt, er det svært at se, at de skulle køre for ham.

Intermarché henter Francesco Busatto ind til dette løb, der burde passe ham helt perfekt. Han har dog skuffet med sin klatring i år, senest i Oman. Han skal have forbedret sig meget for at være med her, men finder han pludselig formen, kan han til gengæld overraske i denne spurt. Formentlig ender holdet med at køre for Georg Zimmermann og Lilian Calmejane, der begge gjorde det godt i dag. De kan bestemt køre denne spurt, men det er svært at se dem vinde, og vi så i dag, at de nok skal satse på en lidt større gruppe. Rune Herregodts passer til spurten, men skuffede igen i dag.

Sidste år vandt Anthony Perez med sit vanvittige soloridt, men et titelforsvar bliver svært. Han viste fin form i sidste weekend, og han passer fint til denne spurt, men han går ikke med de bedste i et hårdt løb, og han vinder ikke en større spurt. Til det hårde løb har Cofidis Ion Izagirre , men igen i dag så vi, at han mangler en del, og han er heller ikke en god afslutter. Det burde til gengæld være en god spurt for Axel Mariault, der skuffede i dag, men var god i Var. I en større gruppe burde han komme langt. Et fjerde bud er Jonathan Lastra, der er i form, men ikke helt eksplosiv nok, mens Jesus Herrada stadig er helt, helt fra snøvsen.

De øvrige hold får det svært. Tudor skal satse på Marco Brenner der viste form i dag, men ikke kan spurte på denne bakke, mens Lucas Eriksson og Sebastien Riechenbach stadig mangler for meget. Hos Uno-X passer finalen godt til Odd Christian Eiking, der i dag viste, at han godt kan sidde med hjem i en større gruppe, men vinde kan han næppe. Et andet bud er Fredrik Dversnes, der godt kan afslutte og viste stigende form i dagens udbrud. Til det hårde løb har holdet Johannes Kulset, men han var ikke med hjem i dag, og det var heller ikke Simon Dalby, der var langt fra sit høje niveau fra sidste uge. Hos Bingoal har man en afslutter i Marco Tizza, men han er formsvag, og Floris De Tier og Louka Matthys har ikke meget at gøre i en spurt. Hos Total vil jeg gerne tro på Sandy Dujardin, der burde være fremragende i denne spurt og kunne sidde med i en større gruppe, men selvom han var bedre i Provence, synes han stadig alt for formsvag. I dag udgik også både Mathieu Burgaudeau og Alexis Vuillermoz, der passer til denne spurt, men har skuffet i år. Jordan Jegat har til gengæld fundet formen, men dette er ikke et løb for en ren klatrer, når han ikke kan køre med de bedste. Hos Nice har man en god afslutter i Jean-Louis Le Ny, men selvom han klatrede godt i Var, bør det blive for hårdt med den megen medvind. Hos Roubaix er det et perfekt løb for Maxime Jarnet, men han skuffet fortsat, og den spændende Clement Braz Afonso, der i dag bekræftede sit potentiale for Nantes, mangler spurten, som det også gælder for Artus Jaladeau.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

***** Juan Ayuso

**** Mattias Skjelmose, Maxim Van Gils

*** Benoit Cosnefroy, Stephen Williams, Corbin Strong, Vincenzo Albanese, Marc Hirschi

** Bastien Tronchon, Dorian Godon, Romain Bardet, Antoine Huby, Kevin Geniets, Quinn Simmons, Diego Ulissi, Francesco Busatto, Kevin Vermaerke, Valentin Madouas, Georg Zimmermann, Louis Barré, Warren Barguil, Axel Mariault, Anthony Perez, Clement Venturini, Paul Magnier, Remy Rochas, Sylvain Moniquet

* Sandy Dujardin, Lilian Calmejane, Odd Christian Eiking, Simon Clarke, Jenno Berckmoes, Mathieu Burgaudeau, Alexis Vuillermoz, Frederik Dversnes, Igor Arrieta, James Knox, Ion Izagirre, Clement Berthet,  Jordan Jegat, Marco Brenner, Amanuel Ghebreigzabhier, Clement Braz Afonso, Johannes Kulset, Floris De Tier, Jean-Louis Le Ny, Maxime Jarnet, Artus Jaladeau, Nans Peters, Rune Herregodts, Louis Vervaeke, Sebastien Reichenbach, Bauke Mollema, Louka Matthys, Maro Tizza, Jonathan Lastra, Nick Schultz, Somon Dalby, Marco Frigo

Danskerne

Hos Lidl er Mattias Skjelmose en af favoritterne, hvorfor han er omtalt ovenfor. Hos Lotto skal Jonas Gregaard støtte Maxim Van Gils og Sylvain Moniquet, og endelig skal Simon Dalby hos Uno-X formentlig støtte Johannes Kulset og Odd Christian Eiking efter en svær dag lørdag.

Tidligere udgave af løbet

Du kan gense Anthony Perez’ sejr fra 2023, Jonas Vingegaards sejr fra 2022, Andrea Bagiolis sejr fra 2021, Simon Clarkes sejr fra 2020, Alexis Vuillermoz’ sejr fra 2019, Lilian Calmejanes sejr fra 2018, Sebastien Delfosses sejr fra 2017, Petr Vakocs sejr 2016, Samuel Dumoulins sejr fra 2015 og Romain Bardets sejr fra 2014.