Optakt: Paris-Camembert

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia og Brabantse Pijl uden afbrydelser

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Coupe de France-løbene er i sig selv store mål for alle de franske hold, men de fungerer samtidig som perfekt forberedelse for de af franskmændene, der også har ambitioner i de større løb på den internationale kalender. Det er måske allermest tydeligt i et af de ældste løb på den franske kalender, Paris-Camembert, der denne tirsdag genoptager den travle kalender efter forrige uges Route Adelié Vitré, og som runder en begivenhedsrig periode med hele seks af seriens runder på mindre end en måned af, inden den genoptages med GP Morbihan i midten af maj.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Mange af løbene i Coupe de France er relativt nye, men det gælder ikke Paris-Camembert. Det blev afviklet første gang helt tilbage i 1934 under navnet Paris-Vimoutiers og fik sit nuværende navn i 1943. Som mange andre løb med en lang historie forbinder det ikke længere de to byer, der udgør dets navn, og det har i et par faktisk sluttet i Vimoutiers, der var en del af det oprindelige navn. I år forbinder det imidlertid Pont-Audemer og Livarot, og navnet er således meget misvisende.

Trods dets flotte historie har løbet altid været domineret af franskmænd. I 1990erne syntes det kortvarigt at etablere sig som et stort internationalt løb, og der var adskillige udenlandske vindere i det årti. Siden da har det imidlertid tabt lidt af sin prestige, og som de fleste andre Coupe de France-løb tiltrækker det ikke længere udenlandske WorldTour-hold.

I de senere år har Paris-Camembert været afviklet tirsdagen inden Amstel Gold Race, og dets kuperede terræn har gjort det til det perfekte forberedelsesløb til Ardennerne. Det var eksempelvis det, Alejandro Valverde brugte det til, da han vandt det i 2008. I 2014 og 2015 blev det imidlertid afviklet samme søndag som Flandern Rundt for at skabe mere synergi med Route Adelié Vitré. De to løb gav sammen to kuperede udfordringer på tre dage, men det mistede sin rolle som klassikerforberedelse. Bortset fra i 2021, hvor løbet grundet coronakrisen blev afviklet i juni forud for de franske mesterskaber, har det siden været tilbage på sin oprindelige plads som et 1.1-løb på den franske kalender, mens sprinterløbet La Roue Tourangelle i første omgang overtog den tidligere dato. Det har dog ikke længere samme internationale appel som tidligere, og faktisk har der siden 2010 kun været én udenlandsk rytter på podiet, nemlig Andrea Vendrame i 2018.

Løbet afvikles på en kuperet rute, der giver mulighed for adskillige mulige udfald, og som gør det til perfekt opvarmning til Amstel Gold Race. For det meste er det blevet vundet fra udbrud, men det er også blevet afgjort i reducerede massespurter, eksempelvis i 2014 og 2018, hvor hhv. Bryan Coquard og Nacer Bouhanni vandt.

Sådan blev det dog ikke sidste år, hvor løbet som sagt blev afviklet i juni. Her lykkedes det nemlig fire mand at holde hjem, og efter at han havde fået god hjælp af Geoffrey Bouchard kunne Dorian Godon tage sin anden sejr i træk ved at slå Pierre-Luc Perichon i en tomandsspurt, mens Bouchard akkurat sammen med Lars van den Berg holdt feltet bag sig og kunne sikre to Ag2r-ryttere på podiet. Der bliver dog intet hattrick, da Godon med årets særlige kalender i stedet prioriterede Amstel Gold Race, og da Perichon også skipper løbet denne gang, vil Bouchard være eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

Som sagt forbinder løbet ikke længere Paris og Camembert, og i stedet har det i de senere år sluttet i Vimoutiers, der var målby for det første løb i 1934. I 2017 valgte man imidlertid at ændre løbets format ved at flytte målet til Livarot, mens starten bibeholdtes i Pont-Audemer. Det gav anledning til en helt ny rute, der viste sig at være langt nemmere end tidligere, og det hele endte derfor i en massespurt. Samme model genbrugtes i 2018, men det lykkedes med en hårdere finale at forhindre en spurt. Det gjorde det også i 2019, hvor man brugte tre nye rundstrækninger omkring Livarot, og i 2020 og 2021, hvor man opfandt en endnu hårdere finalerundstrækning.

I 2022 er modellen den samme, når der indledes med et kuperet stykke, der forbinder med Pont-Audemer og Livarot, inden det hele slutter med omgange på rundstrækninger omkring målbyen. I 2019 opfandt man to nye rundstrækninger, der begge blev kørt hver én gang, og de genbrugtes i 2021 og i 2022. Ligesom i 2021 korter man dog det første stykke af, men kører til gengæld to omgange på den sidste af de to rundstrækninger, og i det hele taget er eneste ændring i forhold til sidste år, at den flade indledning er lidt længere og en smule anderledes.

Med en distance på hele 213,8 km er løbet den længste udgave siden 1993, og den fører som sagt fra Pont-Audemer til Livarot. Som noget nyt kører man en omgang på en 5,5 km lang rundstrækning omkring startbyen, inden man igennem småkuperet terræn kører mod sydvest, vest og syd, indtil man når frem til bakkerne omkring målbyen. Her venter den første udfordring i form af Cote de Cheffreville-Tonnencourt (1000 m, 7,0%), der har top efter 61,5 km, inden man fortsætter mod vest op over Cote de l’Angleterre (2,4 km, 4,2%) med top efter 72,0 km i udkanten af selve Livarot.

Her passerer man ganske tæt forbi mål, men man krydser ikke stregen. I stedet kører man mod syd ned til bakkerne, hvor man over det følgende stykke krøller sig rundt i terrænet, så man kommer over flere af områdets stigninger. Den første af disse er Cote de la Cavée de Crouttes (3,1 km, 4,5%) efter 84,0 km, inden det gælder en bakke i selve byen Camembert (1,5 km, 5,1%), som passerer efter 94,5 km. Nu venter endnu en passage af Cote de la Cavée de Crouttes (1,7 km, 6,8%) efter 108,0 km, denne gang dog fra en anden side, inden man skal over dobbeltstigningen Cote de la Variniére (600 m, 7,8%) og Cote de la Becquetiere (600 m, 6,2%), der har top efter hhv. 113,4 og 114,6 km, inden man igennem fladt terræn kører tilbage til Livarot, hvor stregen krydses for første gang efter 126,0 km.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Den næste del af løbet består af en 33,5 km lang rundstrækning, der består af dele af den rute, der allerede er kørt. Med det samme skal man igen over Cote de l’Angleterre (2,4 km, 4,2%) med top efter 130,1 km, inden man skal over Butte des Fondits (1,7 km, 6,1%) efter 135,3 km. Nu venter igen dobbeltstigningen Cote de la Variniére (600 m, 7,7%) og Cote de la Becquetiere (600 m, 6,2%), der har top efter hhv. 146,9 og 148,1 km, inden man igen igennem fladt terræn kører tilbage til Livarot, hvor stregen krydses for anden gang efter 159,5 km.

Løbet afsluttes nu med to omgange på en 27,1 km lang rundstrækning, der også består af dele af den foregående rute. Igen lægges ud med en passage af Cote de l’Angleterre (2,4 km, 4,2%) med top efter hhv. 163,7 km og 186,7 km, inden man denne gang kører ad en anden og kuperet vej frem til Butte des Fondits (1,7 km, 6,1%), der passeres efter hhv. 177,6 km og 204,7 km, er dagens sidste udfordring og er ujævn med først 500 m med 4,4%, siden 500 m med 10,8% og slutteligt 700 m med 3,9%. Fra sidste passage resterer fortsat 9,1 km, der indledes med en nedkørsel, inden de sidste ca. 5 km er helt flade. Finalen er teknisk helt ukompliceret med et sidste sving ca. 1,5 km fra mål og derefter en lang, lige vej, der leder frem til stregen.

Løbet byder på i alt 2769 højdemeter mod 2660 højdemeter i 2021, 2304 højdemeter i 2020 og 2051 højdemeter i 2019.

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia og Brabantse Pijl uden afbrydelser

Vejret

Det gode vejr ser endelig ud til at komme til Frankrig i denne uge, men desværre sker det først onsdag. Tirsdagen bliver overskyet med kun lidt sol først på dagen, og en bygerisiko, der vil tiltage fra ca. 10% til 50% i finalen, hvor temperaturen vil nå 18 grader. Det vil være lidt blæsende med en jævn til frisk vind (18-20 km/t) fra syd. Det giver generelt mod- og sidemodvind ned til bakkerne, hvor vinden vil komme fra alle retninger. I finalen vil der være mod- og sidemodvind frem til kort efter Butte des Fondits, og derefter ren medvind stort set hele vejen hjem.

Favoritterne

Rutens karakter og den aggression og mangel på kontrol, der altid præger Coupe de France-løbene, har gjort Paris-Camembert til en meget uforudsigelig affære. Oftest er det et stærkt udbrud, der har afgjort løbet, og selvom ruten er hård, kræver det altid en vis portion held at vinde i et sådant scenarium. Selv de største favoritter kan mistime deres angreb, og det er meget let at blive låst i en taktisk situation. På den anden side er løbet også blevet afgjort i en reduceret massespurt, og det har givet muligheder for de mest klatrestærke af de hurtige folk.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

I 2017 fik løbet et helt nyt element af uforudsigelighed som følge af den nye rute, der var betydeligt lettere end den gamle. I hvert fald lykkedes det Cofidis at holde feltet samlet til en massespurt vundet af Nacer Bouhanni, hvilket ellers har været et sjældent udfald i løbet. I 2018, 2019 og 2020 ændrede man så igen på de afsluttende rundstrækninger, hvilket gjorde terrænet hårdere, og vi undgik en spurt, som vi også gjorde det sidste år, hvor rundstrækningerne fra 2020 genbrugtes.

I 2018 lykkedes det Lilian Calmejane at køre alene hjem, inden også Valentin Madouas og Andrea Vendrame kørte væk på den sidste bakke i finalen. Bag dem sad imidlertid en ret stor gruppe, der også talte relativt tunge sprintere, men de var 38 sekunder bag Calmejane. I 2019 kørte ni af løbets bedste puncheurs væk, og det blev senere til solosejr til Benoit Cosnefroy, mens et lille felt med kun de mest klatrestærke sprintere spurtede om 10. pladsen hele 37 sekunder senere. I 2020 var vi meget tæt på at få en spurtsejr til Nacer Bouhanni foran Vendrame og Eduard Grosu, men Dorian Godon og Maurits Lammertink, der var kørt op til det tidlige udbrud inden for de sidste 30 km, holdt akkurat hjem med et forspring på 20 sekunder. Det scenarium gentog sig sidste år, hvor det var fire mand, der snød feltet - igen med Godon som vinder - men denne gang var der kun 14 mand tilbage i feltet. De fleste sprintere var sat, men en halvtung fyr som Lorrenzo Manzin sad med hjem.

Årets rute benytter de samme to finalerundstrækninger som i 2020 og 2021, og derfor er de sidste to års udgaver, der rutemæssigt er tættest på årets. Det burde tale for, at sprinterne har en hæderlig chance, men med 2700 højdemeter er ruten den hårdeste, siden man flyttede målet til Livarot i 2017. Det er kun 2021-udgaven, der kan bruges som sammenligning, og her fik vi som sagt næsten en spurt, men kun i en gruppe på færre end 20 mand.

Det væsentligste element i et løb som dette er altid holdenes taktik, nu hvor vejret ikke ser ud til at hjælpe med at gøre det væsentligt hårdere - snarere tværtimod når der vil være modvind i hele indledningen - og her er det særligt interessant at se, hvem der vil gå efter en spurt. Da Marc Sarreau fører Coupe de France, er det nok Ag2r’s plan A, men som han har klatret i år, kommer han næppe med hjem. I stedet vil jeg tro, at de vil køre offensivt for ikke at komme på bagkant. Derudover vil FDJ formentlig satse på Paul Penhoet i en spurt, men deres kaptajn er Lewis Askey, der skal køre offensivt. Det mest udprægede sprinterhold er Total med Niccolo Bonifazio og Lorrenzo Manzin samt til dels B&B med Luca Mozzato, men de er ret svage. Cofidis og Arkea vil derimod undgå en spurt.

Der er altså ret stor overvægt af de hold, der ikke vil spurte. Der er en række hold, der vil jagte, hvis de misser fronten, men jeg ser de fleste af disse hold få en mand med foran. Derfor tror jeg mest på, at vi får en lille gruppe af de bedste puncheurs. De skal så afgøre det, enten i en spurt eller i en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk.

Jeg vælger at pege på Axel Zingle. Den uhyre lovende franskmand vandt allerede det seneste Coupe de France-løb i Vitré og viste senest fremragende form i Sarthe. Dette terræn minder om det, der gav ham en podieplads i Besancon on en 6. plads i Jura sidste år. Samtidig er han ganske hurtig, som han viste ved at slå Godon i Vitré, og han passer derfor perfekt til dette løb. Hans svage hold er et problem, men bliver det mand mod mand mellem de bedste, står han stærkt. Cofidis har også Remy Rochas, men det er hans første løb, siden han brækkede kravebenet, og klatreren Hugo Toumire har haft det lidt svært i år.

Hans værste rival kunne være Matis Louvel , der fortsætter de lovende takter fra sidste år. Han er netop blevet nr. 17 i Flandern Rundt, og det vidner om fremragende form. Han er god i disse aggressive Coupe de France-løb, som han viste med 3. pladsen i Loire Atlantique. Her blev han slået i spurten, men han er en ganske hurtig herre. Måske er stigningerne lidt svære til en mand, der er mere brostens- end ardennerspecialist, men når Godon kan vinde, kan Louvel også. Arkea har også Elie Gesbert , der er formsvag, men bør være en af de bedre klatrere. Han skal dog snige sig væk for at vinde. Man kan heller ikke helt afskrive halvhurtige Laurent Pichon, der har fået en lille renæssance i år, samt Anthony Delaplace, der altid er lidt farlig i løb, hvor der køres aggressivt.

FDJ har den uhyre lovende Lewis Askey, der har været her, der og alle vegne i de seneste Coupe de France-løb. Han blev nr. 2 i Loire-Atlantique, hvor han selv mente, at han skulle have vundet spurten, og dagen efter blev han kun hentet til allersidste i Cholet. Han burde passe godt til dette løb og er formentlig den hurtigste af mine tre favoritter, men han er også den tungeste, og stigningerne kan være for svære for ham. Holdet står også meget stærkt til en spurt, hvor Paul Penhoet er holdbar og har vist sin fart, senest med en meget flot spurt i Sarthe. Til gengæld er ruten nok for hård for Bram Welten, og Jake Stewart gør comeback efter sine mærkelige maveproblemer. Det samme gør sidste års nr. 4, Lars van den Berg, der har været skadet.

Ag2r har en meget spændende kandidat i Paul Lapeira. Han fulgte Askey til dørs, da han blev nr. 4 i Loire Atlantique og var med i den duo, der blev hentet i finalen i Cholet. Siden har han dog haft nogle DNFs, og hans form er derfor usikker. Til gengæld vandt han U23-Lombardiet sidste år, og han klatrer derfor godt nok til bakkerne, og han er tillige hurtig. Holdet har også Damien Touzé, der burde have en chance for at gå med de bedste, hvorefter han vil stå stærkt i en spurt, men jeg tror, at hans bedste chance er i en lidt større spurt i en gruppe på eksempelvis 20 mand. Holdets sprinter, Marc Sarreau, synes at klatre svagt, og jeg ser ham ikke komme med hjem. Endelig har holdet sidste års nr. 3, Geoffrey Bouchard, men han gør comeback efter sygdom, har begrænsede forventninger og passer dårligt til løbet.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Bliver det en spurt, står Total stærkest. Niccolo Bonifazio må være feltets hurtigste, og han klatrede godt i Sanremo og Paris-Nice. Siden har han dog været ret stille, og vi kender derfor ikke hans form. Som alternativ har holdet Lorrenzo Manzin, der synes i fremragende form lige nu, har været holdbar og spurtede godt i Sarthe. Sidste år vandt han spurten i det lille felt på 14 mand, og det vidner om, at han kan være med. Holdets tredje sprinter er Edvald Boasson Hagen, men han er formentlig kun plan C og har ikke imponeret i klassikerne. Til det hårde løb har holdet Julien Simon, der som hurtig ardennerspecialist er skabt til et løb, hvor han to gange har været i top 10, men jeg tvivler på, at han stadig kan gå med de bedste. Valentin Ferron har vist god form med en 3. plads i Vitré, men her er bakkerne nok lidt for svære.

B&B skal satse 100% på en spurt med Luca Mozzato. Italieneren kørte et overmenneskeligt Flandern Rundt, hvor han efter en hel dag i udbrud endte i samme gruppe som stjerner som Kasper Asgreen og Greg van Avermaet, men disse stigninger er for svære. Bliver det til gengæld samlet til en spurt, er han hurtig nok til at vinde i dette felt. Løbet burde også være perfekt til Jonathan Hivert, men hans renæssance var kortvarig, og Pierre Rolland er ikke længere en af de bedste klatrere i terræn, der passer ham dårligt.

Roubaix er også i spil til en spurt. De har nemlig Thomas Boudat, der er en holdbar sprinter. Han har vist god form i Vitré, Roue Tourangello og Loire Atlantique og har en fin chance for at overleve. Jeg tvivler dog på, at farten er helt høj nok. Holdets bedste kort til et hårdt løb er halvhurtige og klatrestærke Samuel Leroux, men jeg ser ham ikke gå med de bedste. Til en spurt er Jeremy Leveau alternativet, hvis Boudat bliver sat af.

Nantes har Emmanuel Morin, der har fået lidt gang i karrieren igen efter skiftet til lavere niveau. Normalt bør dette dog være for hårdt, men han imponerede stort med en 6. plads i Vitré. I et mindre selektivt løb kan han sidde med hjem til en spurt, og så har han en chance.

Uno-X har ikke det perfekte hold til dette løb. Niklas Eg er deres mand til stigningerne, men han har næsten ikke kørt løb i år og haft pause siden februar. En bedre chance har nok klatreren Fredrik Dversnes, der gjorde det godt i Omloop, men også han har haft en lang pause. Lasse Norman viste i brostensklassikerne endelig lidt form efter en skidt start. Han kunne måske godt overleve til en spurt, men jeg vil tro, at terrænet er for hårdt. Det er det også for Morten Hulgaard.

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Hos Bingoal kommer Stanislaw Aniolkowski, Attilio Viviani eller Karl Patrcik Lauk næppe med hjem til en spurt, og det samme gælder hos Sport Vlaanderen for Sasha Weemaes og Jens Reynders, mens Ward Vanhoof næppe kan køre med i angrebene. Hos Alpecin klatrer Jimmy Janssens ikke længere godt nok, og hos Auber kommer Anthony Maldonado, der virker formsvag, og Romain Cardis ikke med hjem til en spurt. Nice har den klatrestærke Andrea Mifsud, der dog næppe kan gå med de bedste, og Jontahan Couanon og Tristan Delacroix sidder næppe med hjem til en spurt.

***** Axel Zingle

**** Matis Louvel, Lewis Askey

*** Paul Lapeira, Elie Gesbert, Niccolo Bonifazio, Paul Penhoet, Lorrenzo Manzin

** Luca Mozzato, Damien Touzé, Julien Simon, Thomas Boudat, Laurent Pichon, Edvald Boasson Hagen, Emmanuel Morin, Marc Sarreau

* Samuel Leroux, Valentin Ferron, Anthony Delaplace, Geoffrey Bouchard, Remy Rochas, Pierre Rolland, Jonathan Hivert, Lasse Norman Hansen, Fredrik Dversnes, Hugo Toumire, Andrea Mifsud, Jeremy Leveau, Bram Welten, Niklas Eg, Stanislaw Aniolkowski, Attilio Viviani, Ward Vanhoof, Jimmy Janssens, Anthony Maldonado

Danskerne

Niklas Eg, Lasse Norman og Morten Hulgaard burde alle have en fri rolle på Uno-X og er omtalt ovenfor.

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia og Brabantse Pijl uden afbrydelser