Optakt: Torsdagens etaper i Slovenien, Holland og Frankrig

Grundet et stort arbejdspres i disse travle tider vil der være tale om kortere favoritvurderinger og ikke den vanlige detaljerede begrundelse for, hvorfor den enkelte rytter nævnes som muligt vinderbud.

Torsdag gælder det 2. etape i Tour de Slovenie samt 1. etape i ZLM Tour og La Route l’Occitanie.

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Slovenie, ZLM Tour og La Route de l’Occitanie.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Tour de Slovenie - 2. etape

Ruten

Efter en dag i fladlandet ventes klassementskampen så småt at blive indledt på løbets 2. etape. Ganske vist slutter etapen fladt, men med en mere end 5 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på næsten 8 byder finalen alligevel på en første lille test af rytternes klatreben, inden de væsentligste udfordringer fredag og lørdag. Det er sandsynligt, at et reduceret felt skal spurte om sejren, men med den rette kørelyst kan etapen blive mere selektiv end som så.

I alt skal der tilbagelægges bare 146,3 km, der fører feltet mellem storbyerne Maribor og Celje. Fra start kører man igennem helt fladt terræn mod syd og sydvest, inden man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Veliko Tinje (5,4 km, 6,6%), hvis top passeres efter 26,5 km. En teknisk nedkørsel fører herfra mod sydøst ned til fladlandet, hvor man gennem let kuperet terræn kører mod vest og sydvest ud til en lille rundstrækning, hvor man tilbagelægger en enkelt omgang, og hvor der er en lille bakke (2,4 km, 5,3%) med top efter 44,5 km og en indlagt spurt efter 55,6 km. Herfra går det tilbage ad samme vej som tidligere, inden man drejer mod syd og senere øst for igennem fladt terræn at køre frem til forplejningen

Efter maden venter endnu en lille bakke og en nedkørsel, når man kører mod syd, og kort efter rammer man igen fladlandet. Senere drejer man mod vest og sydvest, idet man undervejs passerer indlagte spurter efter hhv. 98,0 km og 109,4 km samt en særlig bonusspurt efter 117 km. Den markerer starten på finalen, for her drejer man mod sydøst for at køre op af kategori 2-stigningen Svetina (5,4 km, 7,7%), fra hvis top der resterer barer 22,6 km. De indledes med en lille bakke, der fører mod vest og derefter en teknisk nedkørsel, der leder mod vest og nord, inden man kører igennem fladlandet mod nord ind til Celje, hvor stregen krydses efter 138,5 km. Etapen afsluttes nu med en omgang på en helt flad 7,8 km lang rundstrækning, der kun har meget få sving, det sidste med 3 km til mål, hvorefter vejen kun bugter sig let ind mod stregen.

Etapen byder i alt på 2116 højdemeter.

Celje har ikke tidligere været vært for en etapeafslutning, men i 2016 kørte man en enkeltstart fra byens centrum ud til toppen af en nærliggende stigning. Her sejrede Diego Ulissi foran den senere vinder Rein Taaramae og Omar Fraile. Samme stigning blev benyttet sidste år, hvor Rigoberto Uran akkurat kom forbi Primoz Roglic til sidst og derved tog en vigtig sejr inden Touren.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Efter en pæn indledning venter der en varm sommerdag i morgen. Her vil der kun være få skyer og en temperatur på 31 grader. Der vil blot være en svag til let vind fra sydvest, hvilket giver mod- og sidemodvind næsten hele dagen. Der vil være modvind på stigningen, sidemodvind på nedkørslen og sidemedvind på stykket frem mod rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på de sidste 3 km.

Favoritterne

Dagens etape blev betydeligt hårdere, end mange - i hvert fald Mark Cavendish og Phil Bauhaus - havde troet, og dermed vil mange frygte torsdagens etape, der er endnu vanskeligere.  Finalen er ny, og derfor er det uklart, hvor stor skade den vil gøre. Stigningen i sig selv burde være hård nok til, at klassementsrytterne kan angribe hinanden, men spørgsmålet er, om ikke toppen trods alt kommer lidt for tidligt. Det er i hvert fald ikke en bakke, der er hård nok til, at bedste mand bare kører alene hjem.

Let er den dog ikke, og vi så i dag, at der er mange ryttere, der har tænkt sig at køre offensivt. Det kan derfor godt blive en ret animeret finale, som kan blive ganske vanskelig at kontrollere. En gentagelse af dagens situation, hvor en stærk gruppe kører væk i et taktisk spil, er i hvert fald ikke utænkelig.

Uanset hvad bør udbruddet ikke have en chance. Vi vil tro, at Bora vil gå efter endnu en sejr med Ackermann, selvom de ved, at stigningen meget vel kan blive for hård. Også Bahrain med Grega Bole og Mitchelton med Luka Mezgec kan tænkes at tage ansvar, og vi forventer derfor, at der bliver samling.

På stigningen kan der ske to ting. Enten kører en lille gruppe væk i en blanding af lidt held og taktik, eller også samles det til en spurt i et reduceret felt. Det er usandsynligt, at der kan skabes en gruppe, hvor både UAE og Mitchelton kan samarbejde om at lade den køre væk, og vi tror derfor mest på en spurt i et felt. Spørgsmålet er bare, hvor stort det er.

Det er derfor med nogen tøven, at vi peger på Pascal Ackermann. Stigningen er en seriøs sag, der på papiret er for hård, men tyskeren så godt nok overbevisende ud, da han svarede på Lucas Hamiltons angreb i dag. Vi ved, at han slet ikke er en ringe klatrer, og da der er relativt lang tid til at bringe ham tilbage, ikke mindst med den meget enkle rundstrækning til sidst, og da der tillige er modvind på stigningen, tror vi, at han klarer den. I en spurt er han urørlig, og derfor er han vores bud.

Blandt sprinterne er Luka Mezgec nok den bedste klatrer. Desværre skuffede han på stigningerne i Dauphiné, men han plejer at være flyvende på bakkerne på hjemmebanen. Der er i hvert fald en reel chance for, at han er den eneste sprinter, der klarer ærterne, og selvom han i år har spurtet skidt, bør det give ham en ganske god chance for at vinde.

I dag viste Andrea Vendrame, at han er så alsidig, at han også kan slås med sprinterne. Det er klart, at han ikke slår Ackermann, men falder alle sprinterne fra, er han formentlig den hurtigste. Med de klatreben, han viste på den ærgerlige 19. etape i Giroen, kan han i hvert fald ikke få det hårdt nok.

Falder Ackermann fra, vil Bora satse på Jay McCarthy. Australierens form er temmelig usikker, men normalt burde han ikke have problemer med at klare denne bakke. Han er bedst i stigende spurter, men har med en spurtsejr i Baskerlandet vist sin hurtighed på flad vej. Man kan heller ikke helt udelukke, at de kan ende med at køre for den i dag imponerende Michael Schwarzmann, hvis ikke Ackermann kommer med hjem.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Bahrain har længe snakket om, at dette er en chance for Grega Bole. Allerede i dag fik han muligheden, da Phil Bauhaus faldt fra, og han viste en fornuftig hurtighed. Han klatrer ikke så godt som i gamle dage, men dette er en stigning, han burde have en reel chance for at klare.

Det er ikke meget, man ser til Kristian Sbaragli længere, men italieneren har faktisk klatret godt, ikke mindst i den første del af Giroen. I dag kørte Davide Cimolai endda spurten for ham, og det tyder på, at han er så godt kørende, at han her får sin chance. Han har slet ikke fordums fart, men i en lille gruppe vil han være i spil. Det er klart, at den knap så holdbare Davide Cimolai er langt hurtigere, og skulle han sidde med hjem, kunne han også køre spurten.

Neri Sottoli har to gode bud i Giovanni Visconti og Simone Velasco, der begge kan vinde en spurt som denne. Ikke mindst Velasco har vist sine evner, da han vandt en etape i Coppi e Bartali. Derudover vil også Diego Ulissi og Enrico Gasparotto kunne komme i spil, men det vil kræve en vis selektion. Omvendt forholder det sig for Giacomo Nizzolo og Simone Consonni, som formentlig får det for vanskeligt - Nizzolo er trods alt stadig ikke den, han var engang - og kommer de med hjem, vil de formentlig skulle slå den mere klatrestærke Ackermann for at vinde.

Endelig er der folk som Alessandro Fedeli og Iuri Filosi, der kan begå sig i en lille gruppe, og måske også Vincenzo Albanese, der dog nok får det for hårdt.

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Luka Mezgec, Andrea Vendrame

Outsidere: Jay McCarthy, Grega Bole, Kristian Sbaragli, Simone Velasco, Giovanni Visconti

Jokers: Diego Ulissi, Enrico Gasparotto, Davide Cimolai, Giacomo Nizzolo, Simone Consonni, Michael Schwarzmann

ZLM Tour - 1. etape

Ruten

Den første linjeløbsetape har næste altid været helt flad, og selvom man i år har fundet sig en helt ny rute, ændres der ikke på det forhold i år. Etapen er dog ikke helt så enkel, som profilen kunne antyde, for den finder sted i den frygtede Zeeland-provins, der måske nok er en af Europas fladeste egne, men også en af de mest blæsende, hvor sidevind ofte har spillet en rolle.

I alt skal der tilbagelægges 197,9 km, der fører feltet fra den belgiske by Bredene til Heinkenszand på den ”rigtige” side af grænsen mellem de to Benelux-lande. Hele etapen finder sted nær kysten, hvor terrænet er helt fladt. Starten går ude ved vandet, hvorfra man kører mod øst ind til Brugge. Herefter snor man sig mod øst og kører efter 38,3 km ind i Holland.  Kort efter drejer man mod nord for at passere igennem Terneuzen og herefter passere en lang tunnel, der afsluttes med dagens første spurt, som kommer efter 97,5 km, netop som man atter kommer ud i lyset.

Efter spurten kører man en omgang på en lille rundstrækning, inden man kører mod øst, nord og nordøst, indtil man efter 136,8 km rammer den afsluttende rundstrækning. Efter 140,0 km kører man dagens anden spurt ved første passage af stregen, og derefter afsluttes etapen med tre omgange på den 19,3 km lange runde. Den er placeret i området syd for målbyen og er helt flad. Den har en del sving, men finalen er meget enkel, idet en lang, lige vej leder frem til et sidste sving bare 100 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 145 højdemeter.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Heinkenszand har ikke været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

I går så det ikke ud til, at sidevinden ville blive et tema, men det kan den måske blive alligevel. Efter en våd morgen venter der en skyfri eftermiddag med en temperatur på 19 grader. Vigtigere er det, at der vil være en jævn til frisk til hård vind fra vest. Det giver medvind det meste af første del af etapen, men man får direkte sidevind på stykket frem mod tunnelen. Herefter vil der være en blandt af side- og medvind, men på rundstrækningen vil der primært være med- eller modvind. Til slut vil der være sidemodvind, indtil man efter det sene sving får modvind på den korte opløbsstrækning.

Favoritterne

Efter dagens magtdemonstration af Jumbo-Visma på prologen skal de nu forsøge at fortsætte succesen med Dylan Groenewegen. Det bør der være ganske gode muligheder for på en etape, der ikke kan være meget fladere.

Naturligvis er udfordringen i Zeeland-provinsen altid den samme, nemlig sidevind. Med udsigt til, at der nu faktisk bliver en hård vestenvind, er der lagt op til en ganske svær etape, hvor der sagtens kan ske splittelse. Det vil i hvert fald være nervøst og hurtigt og dermed formentlig udelukket, at et udbrud vinder. På rundstrækningen, hvor der skal køres 60 km, er der dog næsten kun med- eller modvind, og derfor bør det ende i en spurt, måske ikke i et fuldt felt, men i en relativt stor gruppe. De skal så afgøre det i en spurt, der er ganske specielt med et langt, lige stykke, der afbrydes af et sving lige inden stregen.

Der er naturligvis ingen tvivl om, at Dylan Groenewegen er storfavorit. Dagens prolog var fremragende, og han synes derfor at være i storform. Det er hele holdet åbenlyst også, og de vil næsten med sikkerhed klare sidevinden med stort set fuldt hold. Groenewegen er verdens hurtigste mand, og i år har Amund Grøndahl og ikke mindst Mike Teunissen leveret fremragende lead-outs, hvilket er vigtig i denne finale. Den kombination bliver svær at slå.

Læs også

Breschel 24, Saxo Bank sidst, Danmark 18

Den værste rival er naturligvis Caleb Ewan . Desværre er han i dag langt bedre på hårde etaper end på ruter som denne, og han har slet ikke Groenewegens fart. Alligevel er det måske netop i en spurt som denne, at han kan overraske. Toget med Roger Kluge og Jasper De Buyst imponerede i Giroen, og kan de slå Jumbo inden svinget, er opløbsstrækningen så kort, at Ewan ikke bliver nem at gå forbi.

Max Walscheid er etapens joker. Måske har han ikke spurtet så godt, som han gjorde sidste år, og hans positionering er desværre så dårlig, at det sene sving ikke burde passe ham. Omvendt har han i Cees Bol en lead-out man, der i hvert fald er hurtigere end både Teunissen og De Buyst. Kan de sammen komme først rundt i svinget, ved vi, at Walscheid på sine gode dage har en skræmmende topfart.

Katusha skal forsøge at vinde med Jens Debusschere . Belgieren har slet ikke sin gamle fart, men også han kan måske se muligheder i denne finale. Toget med Alex Dowsett, Mads Würtz, Viacheslav Kuznetsov og Marco Haller har faktisk en vis styrke. Kan de komme godt igennem svinget, kan belgieren måske alligevel være med i kampen.

Det er også en god afslutning for den positioneringsstærke Boy Van Poppel. Hollænderen har stor erfaring i positionskampen og kørte nogle fornemme spurter i Yorkshire. Han har ikke vist megen form på det sidste, men har i Michael van Staeyen en fin lead-out man.

Vi glæder os også til at se Emils Liepins forsøge sig. Han har vist fornem fart flere gange i år, ikke mindst da han vandt i Coppi e Bartali, men han har manglet stabilitet. Her han i Kevin Ista en god lead-out man til denne tekniske finale.

Det skal også blive spændende at se Matthew Gibson, der sidste år vandt en etape i Tour de l’Avenir og viste sit potentiale i Tyrkiet. Alternativt har Burgos Manuel Penalver, der også har vist et vist talent, ikke mindst for positionering. Wanty har ustabile Boris Vallee, der i år faktisk har kørt nogle gode spurter og sidste efterår viste et niveau, vi ikke har set tidligere. Til gengæld tror vi, at Amaury Capiot, Milan Menten og Mikel Aristi mangler topfarten.

Blandt kontinentalrytterne er der naturligvis særligt den meget lovende Arvid De Kleijn, der her skal vise sit talent på den store scene, men vi skal heller ikke glemme, at Wim Stroetinga faktisk tidligere har vundet en etape netop her foran mange af verdens topsprintere. Erfarne Coen Vermeltfoort er god i positionskampen, men mangler nok farten, mens Bas van der Kooij har vist en vist hurtighed. Endelig er der Cameron Scott, der har kørt nogle gode spurter i Asien.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Max Walscheid

Outsidere: Jens Debusschere, Boy Van Poppel, Emils Liepins

Jokers: Matthew Gibson, Boris Vallee, Arvid De Kleijn, Wim Stroetinga, Coen Vermeltfoort, Cameron Scott

Route de l’Occitanie - 1. etape

Ruten

Det har været en næsten ubrydelig tradition, at løbet er startet med en sprinteretape, men det blev der lavet om på i 2017, hvor en mellemhård bjergetape skulle vise sig at blive grundstenen til Silvan Dilliers samlede sejr, da han var det af et afgørende udbrud. Den model genbruges i et endnu vanskeligere format på årets usædvanligt hårde rute, hvor det handler om at være knivskarp fra start, når løbets skyldes i gang med en knaldhård etape, der slutter på den vanskelige Cote d’Aubignac, hvor det første klassementsslag allerede skal slås.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

I alt skal der tilbagelægges 175,5 km, der fører feltet fra Gignac Valee de l’Herault til Saint Geniez d’Olt et d’Aubrac. Der lægges knaldhård ud, idet man efter et kort fladt stykke, der fører mod vest, kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Col du Vent (8,5 km, 5,8%), der har top efter 17,8 km og leder op til et småkuperet plateau. Her kører man over nogle småbakker mod nord og nordvest, inden en nedkørsel leder mod nord ned til den første spurt, der er placeret efter 59,6 km. Her rammer man næsten helt fladt terræn, som følges mod nordvest, vest og nord.

Finalen indledes så småt, når man kører mod nord op ad kategori 2-stigningen Montee du Buffarel (9,6 km, 5,2%), hvis top rundes efter 116,1 km. Herefter går det igennem småkuperet, men hovedsageligt let faldende terræn mod nordvest forbi den sidste spurt, der er placeret efter 131,7 km, inden en nedkørsel fører ned til den afsluttende rundstrækning, der rammes efter 154,5 km. Her kører man første gang mod nord op ad den afsluttende kategori 2-stigningen Cote d’Aubignac (4 km, 8,3%), på hvis top stregen krydses for første gang efter 160,5 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 15,0 km lange runde, der består af to dele. Først kører man mod nord, sydøst, syd og til slut sydvest ned ad en teknisk ikke alt for kompliceret nedkørsel tilbage til bunden af den afsluttende stigning. Herfra går det atter op til mål for anden og sidste gang via stigningen, hvis fire kilometer stiger med hhv. 8,8%, 8,1%, 8,6% og 7,7% med et maksimum på 12% to kilometer fra mål. Det sidste hårnålesving kommer med 2 km igen, hvorefter en næsten lige vej leder mod nord op til stregen, hvor vejen bugter sig ind på den 75 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3012 højdemeter.

Saint Geniez d’Olt et d’Aubrac har ikke været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Vejret

Løbet er kendt for sin varme, men det bliver ikke et tema de første dage i år. Efter en våd morgen vil torsdagen være tør, men skyet, og temperaturen vil bare nå 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordvest, hvilket giver sidemod- og modvind hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på nedkørslen og sidemodvind på stigningen.

Favoritterne

Der lægges benhårdt ud med en bjergetape på årets usædvanligt hårde rute. Den afsluttende stigning er måske ikke verdens længste, men den er rigeligt svær til at gøre forskelle. Den kommer endda efter en knaldhård etape med 3000 højdemeter, og derfor skal klassementsrytterne i aktion med det samme.

For to år siden så vi, at et udbrud snød feltet på 1. etape, og det endte med at koste favoritterne den samlede sejr. I teorien kan en gentagelse ikke udelukkes, men vi formoder, at Movistar, Ineos og Cofidis vil skabe samling. Der kan komme angreb allerede på første passage af stigningen, ikke mindst fra Ineos, der har hele tre kaptajner, men mon ikke Movistar og Cofidis, måske med hjælp fra EF, kan sikre, at favoritterne skal afgøre det?

Stigningen er lidt speciel. På den ene side er den stejl nok til, at man kan køre alene hjem, men på den anden side er den så kort, at den er bedre for mere eksplosive folk end rigtige klatrere. Samtidig vil der være modvind, og det kan lægge en dæmper på selektionen.

Det får os til at pege på Alejandro Valverde som vores favorit. Som skrevet i den store optakt er vi i tvivl om hans evner på de lange stigninger lørdag, men dette burde være en rigtig Valverde-stigning. Ganske vist imponerede han ikke i foråret, men i februar og begyndelsen af marts viste han trods alt klassen. Med et par uger til Touren bør han være i god form, og kan han holde det samlet til en eller anden form for eksplosiv afslutning på den sidste kilometer, bliver han ikke nem at slå.

Det gør Jesus Herrada heller ikke. Ligesom Valverde kan han få det svært på lørdag, men denne stigning bør være en sand lækkerbisken. Spanieren har vel aldrig nogensinde været bedre, og hans sejr på Ventoux viser, at han ikke længere skal frygte en stigning af denne ellers ret stejle kaliber. Med sit gode punch er han en oplagt kandidat til denne etape.

Det samme er Rigoberto Uran, der også er god på eksplosive stigninger. Som skrevet i optakten til hele løbet hersker der dog tvivl om formen hos en mand, der stort set ikke har kørt løb i år, og som traditionelt ikke er på sit allerbedste i sine forberedelsesløb. Der er ingen tvivl om, at han vil være helt fremme, men er han allerede god nok til at vinde?

Som bekendt har vi Ivan Ramiro Sosa som vores samlede favorit, men det skyldes primært lørdagens etape. Denne kan være lidt for let til, at han som ren bjergrytter kan sætte sig igennem. Omvendt er den også svær nok til, at han faktisk kan køre alene hjem, hvis han har de ben, vi tror.

Ineos har også Pavel Sivakov og Eddie Dunbar, hvis form efter Giroen også er tvivlsom. Særligt Sivakov har været i form meget længe, men er de friske, er de gode kandidater. Særligt Dunbar burde være god på en stigning som denne, men også Sivakov har punch. Ineos kan endda udnytte et sandsynligt overtal til at angribe på skift.

Mens lørdagens etape kan være for hård for ham, bør Tony Gallopin være god her. Stigningen passer i hvert fald den eksplosive franskmand, der har en god spurt. Efter en skuffende Giro viste han fin form på Ventoux i mandags, hvor han førte fornemt for Romain Bardet og alligevel blev nr. 9.

En anden kandidat er Valentin Madouas. Også han kommer fra Giroen og er temmelig usikker, men hvis han allerede er frisk igen, burde dette være en ganske fin stigning for ham. Han har punch og er eksplosiv, og selvom den kan være lige lang nok til, at han faktisk kan vinde, er han i hvert fald ikke uden chance.

Derudver vil vi fremhæve Julien El Fares, Elie Gesbert og Javier Moreno. Alle er de relativt eksplosive og kan få det lidt svært på de lange stigninger, men denne afslutning er god for dem. Alle var de i top 6 på Ventoux, og det viser, at formen var god. Det er den også for Alex Aranburu, men stigningen her er dog nok trods alt for barsk.

Rein Taaramae blev nr. 3 på Ventoux, men han er bedre på længere, knap så eksplosive stigninger. Man kan heller ikke afskrive lottokuponen Alexandre Geniez, men i Dauphiné lignede han en mand, der har en af sine mange dårlige perioder. Derudover kan Giovanni Carboni gøre det godt, hvis han er klar efter Giroen, ligesom det skal blive spændende at se sensationen fra Ventoux, Adrien Guillonnet, Oscar Rodriguez, der dog ikke synes at være i storform, samt måske Sergei Chernetckii, der burde være god på denne stigning, men nok stadig mangler for meget.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Jesus Herrada, Rigoberto Uran

Outsidere: Ivan Ramiro Sosa, Pavel Sivakov, Eddie Dunbar, Tony Gallopin, Valentin Madouas

Jokers: Julien El Fares, Elie Gesbert, Javier Moreno, Rein Taaramae, Alex Aranburu, Adrien Guillonnet, Oscar Rodriguez, Giovanni Carboni, Alexandre Geniez