Optakt: Trofeo Palma

Løbets rolle og historie

Som vi har vænnet os til i ti år, afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den heldigvis igen fem dage lange løbsserie Challenge Mallorca, allerede i slutningen af januar, og dermed markerer den atter den virkelige start på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig - også selvom det tilbagevendte Classica Comunitat Valenciana i lørdags og det nye Ruta de la Ceramica i søndags skød året i gang for enkelte hold. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fem endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukket træningssted på denne tid af året, og nogle hold bruger de fem løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Oprindeligt bestod den af fem løb, men udfordringerne betød, at vi igennem næsten et årti vænnede os til, at der kun var fire begivenheder.

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det ændredes der heldigvis på i 2022, hvor det trods coronaudfordringer, der blandt andet førte til, at serien i 2021 blev udskudt til maj, nu trivedes så godt, at den kom tilbage til sin gamle størrelse over fem dage. Faktisk blev der tale om den vel nok stærkest besatte udgave i mange, mange år, da aflysningerne af løbene i Australien og Argentina betød, at feltet talte ikke færre end ni af de 18 WorldTour-løb - en markant forbedring i forhold til det, vi så i en længere periode. Samtidig kunne arrangørerne igen glæde sig over, at der også denne gang var adskillige stjerner, der indledte året på deres ferieø. Måske er det heldigvis den nye virkelighed, for selvom januarkalenderen nu er normaliseret, var der også i 2023 hele ni hold fra højeste niveau og igen adskillige stjerner i feltet, og i år kan man præsentere otte af de stærkeste mandskaber. Samtidig blev vi i 2023 vidner til en lille revolution, da der også for første gang nogensinde var tv-dækning.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement aldrig nød den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der har været tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der var tidligere et klassement for de ryttere, der gennemførte alle løb, men det havde ikke meget prestige og er nu droppet. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. For år tilbage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer. Med udvidelsen til fem dage så vi i 2022 og 2023, at der var to sprinterløb, hvoraf det ene var ret kuperet, samt tre dage for mere klatrestærke typer - en model, der genbruges i år.

Løbsserien har altid haft to dage for sprinterne, hvoraf den ene har været det klassiske gadeløb Trofeo Palma i hovedbyen Palma. I starten var det åbningsløbet, men en kalenderændring i 2015 betød, at datoerne blev ændret, således at løbet slutter og ikke starter på en søndag. Da arrangørerne har ønsket at bibeholde det tilskuervenlige sprinterløb på ugens sidste dag, har Trofeo Palma således været sidste løb i serien i de senere år, hvor sprinterløbet tillige har væfret gjort en anelse hårdere med inklusionen af en sen stigning.

I 2021 havde man dog den specielle majudgave, hvor man af uforklarede årsager droppede det traditionelle løb i hovedbyen og derfor kun havde ét sprinterløb. I 2022 og 2023 var løbet dog tilbage på sin faste plads om søndagen, hvor det atter repræsenterede sprinternes anden chance efter torsdagens løb, der med en mere kuperet rute end vanligt var for hård for de fleste af de hurtige folk, og sådan bliver det også i 2024, hvor sprinterne dog kan glæde sig over, at torsdagens løb igen er blevet lettere. De kan endda glæde sig over, at den sene stigning, der har været benyttet i mange år, blev fjernet i 2023 og ikke vender tilbage i 2024. Løbet i Palma har altid været for sprinterne, og det afspejles i en vinderliste, der i de senere år har inkluderet navne som Arnaud De Lie, der her tog karrierens første sejr i 2022, Matteo Moschetti, Marcel Kittel, Dan McLay André Greipel, Matteo Pelucchi, Sacha Modolo, Kenny Dehaes, Andrew Fenn, Tyler Farrar og Robbie McEwen. I 2008 lykkedes det imidlertid overraskende Philippe Gilbert at tage sejren.

Der var ingen overraskelser, da løbet sidste blev afviklet i 2023. Den sidste stigning var som sagt taget ud af løbet, og det endte derfor i den forventede massespurt. Her dominerede Soudal totalt med deres suveræne tog, og Ethan Vernon havde ingen problemer med at gøre det færdigt, da han sejrede foran Biniam Girmay og dagens overraskelse, Jarne Van De Paar, der gik på podiet i karrierens første professionelle løb. Vernon er imidlertid nu skiftet til Israel-PT, og da de ikke deltager i løbet bliver der intet titelforsvar, og da Girmay i år starter i Australien, bliver Van De Paar den eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

I gamle dage blev hele løbet afviklet på en flad rundstrækning i Palma, men i de senere år har man gjort løbet an anelse mere udfordrende ved først at sende feltet ud på en tur i området omkring hovedbyen, inden det hele er blevet afgjort ved den flade havnefront. Her har rytterne endda skullet over en mindre stigning, der har kunnet gøre det svært for de hurtige folk, og som endda er blevet brugt til et dobbeltangreb fra Nairo Quintana og Alejandro Valverde, men det har ikke været nok til at forhindre den forudsigelige massespurt.

Måske er det derfor, at man sidste år helt opgave den, og for første gang i mange år kørte man helt uden om det lille højdedrag i udkanten af Palma. I stedet havde man et næsten helt fladt sprinterløb, hvor distancen endda også var reduceret. Den model genbruges i år, hvor ruten er næsten helt den samme, og hvor eneste ændring udover en helt, helt ligegyldig modifikation i indløbet til Palma, der giver 500 m ekstra, er, at man kører én ekstra omgang på den afsluttende rundstrækning i Palma, der sidste år blev forkortet gevaldigt fra 11,2 km til nu bare 4,0 km, og som i år ændres igen, så den får to ekstra sving og bliver 800 m længere, og derudover skal man køre fem og ikke fire omgange - ændringer, der gør løbet 8,5 km længere.

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

I alt skal der tilbagelægges beskedne 150,0 km, der har både start og mål i Palma. Den officielle start går efter en lang neutral zone, der over 13 km har sendt rytterne fra centrum ud til den sydøstlige udkant, nær øens lufthavn, hvorfra man ad en let stigende og helt lige vej kører mod sydøst frem til byen Llucmajor, der nås efter 12,8 km. Her drejer man mod nordøst for at køre mod nord op ad den lille kategori 4-stigning Randa (3,0 km, 2,7%), der har 500 m med 5,4% mod slutningen, men derudover er meget let.

Toppen rundes efter 17,2 km, hvorefter det falder let mod nord frem til den første spurt, som er placeret efter 21,4, og herefter kører man først mod øst og siden nordøst og nord igennem terræn, der generelt er let faldende. Det leder frem til byen Sineu, der nås efter 44,4 km. Her tager man hul på en 21,1 km lang rundstrækning i området nordøst for byen, hvor man ad lange, lige og generelt flade veje skal køre to omgange.

Efter den sidste af disse er man tilbage i Sineu, hvor man efter 89,7 m kører en spurt, og herfra går det mod sydvest op ad den lille kategori 4-stigning Cor de Mallorca (700 m, 6,5%), der har 200 m med hele 12,4% og har top efter 98,0 km. Nu går det ad en helt lige vej mod sydvest med retning mod Palma, idet det undervejs er skiftevis let faldende eller fladt. Efter 121,5 km er man nået byens udkant, og herfra er det helt fladt, når man i en ganske teknisk fase med flere sving kører mod sydvest ind gennem byen med kurs mod havnefronten. Her rammer man den afsluttende rundstrækning, inden man efter 126,0 km krydser stregen.

Det hele afsluttes nu med hele fem omgange på den 4,8 km lange rundstrækning, der altså er en forlænget udgave den nye, blot 4,0 km lange rundstrækning, der blev indført sidste år. Den er blevet en anelse mere kompliceret end de to gamle, hvor man blot kørte op og ned langs kystvejen med U-vendinger i begge ender.

Det gør man også på den nye rundstrækning, idet den følger den store, brede kystvej ud til et vendepunkt med 3300 m igen, hvor et 180-graders sving sender feltet tilbage forbi mål, der passeres fra den forkerte side. I stedet for at foretage en U-vending drejer man nu til højre med 900 m igen, og bare 50 m senere foretager man så en U-vending. Med 800 m igen drejer man til venstre tilbage på kystvejen, som nu følges frem til mål. Rundstrækningen er stort set flad, men næstsidste kilometer er let stigende, hvorefter det fra den røde flamme flader ud over 200 m, falder over de næste 400 m og slutteligt er fladt over de sidste 400 m. Der køres to spurter på målstregen efter første og tredje omgang, dvs. efter hhv. 130,8 og 140,4 km.

Løbet byder på i alt 989 højdemeter mod 935 højdemeter på sidste års lidt kortere, men næsten identiske rute og mod 1552 højdemeter i 2022 og mod 1134 højdemeter på ruten i årene mellem 2018 og 2020.

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Vejret

Under sidste års rædselsudgave var løbet i Palma det eneste med godt vejr, men i år er det næsten det løb, der har det dårligste vejr. Det betyder ikke, at det er dårligt. Det er nemlig stadig uhørt varmt, men blot en anelse køligere, end det har været. Der vil kun være ganske få skyer, og i finalen vil det være helt skyfrit. Vinden vil være let (7-11 km/t) og komme fra i starten østnordøst og til slut østsydøst. Det giver generelt forskellige former på modvind på første halvdel og derefter generelt forskellige former for medvind på turen tilbage til Palma. På rundstrækningen vil der være modvind frem til første vendepunkt og derefter medvind på tilbageturen, indtil man 900 m drejer væk fra kystvejen, og når man igen rammer selvsamme kystvej, vil der være modvind over de sidste 800 m.

Favoritterne

Efter to dage med fokus på klatrerne får sprinterne som altid lov at runde den mallorcanske fest af, og i år er der intet, der burde kunne gå galt. Trofeo Palma var tidligere et fuldstændig rent sprinterløb stort set uden terrænmæssige udfordringer. Det ændrede sig med introduktionen af en lille stigning og færre omgange på den flade rundstrækning en smule, og der var i flere år ikke tale om et meget let løb for de helt rene sprintere.

Sidste år vendte man imidlertid tilbage til fortiden. Stigningen er væk, og løbet var nu et kort og helt fladt sprinterløb. Man kørte nu igen flere omgange på en ganske vist forkortet finalerundstrækning, og det var derfor svært at finde et mere udpræget sprinterløb end dette. Det var på alle måder det Trofeo Palma, vi kendte i gamle dage, og sådan bliver det i den grad også i år, hvor ruten praktisk talt er den samme, selvom man har leget lidt med den tidligere meget enkle rundstrækning, hvor man bare kørte op og ned ad kystvejen, så vi nu får en endnu mere teknisk spurt end sidste år.

Dermed er der næppe heller det store drama. Sidste år var løbet det eneste i serien med godt vejr, men i år er det bare ét i rækken. Vejret bliver igen fremragende, og vinden vil bare være svag - helt uden mulighed for at spille en rolle. Derfor forventer jeg et helt klassisk og ret kedsommeligt sprinterløb, hvor et udbrud tidligt vil komme afsted og blive kontrolleret af Soudal, Intermarché, Uno-X, Arkea og Tudor. Det er ikke sikkert, de alle vil deltage, men skulle de få problemer, skal de nok komme frem. En massespurt synes helt uundgåelig.

Den er som sagt lidt anderledes, end den plejer. Allerede sidste år ændrede man voldsomt på den store boulevardspurt, vi har været vant til. Den gamle rundstrækning havde den sidste U-vending med 2400 m igen, hvilket gav en dejligt lang opløbsstrækning. Den havde vi slet ikke i 2023, hvor der blot var 500 m efter vendingen. I år får vi et længere opløb over 800 m, men til gengæld bliver finalen meget teknisk med 900 m igen, hvor man over 100 m skal dreje, foretage en U-vending og dreje én gang mere. I forhold til sidste år er der lidt mere tid til at rette op på en dårlig position, hvis man sidder langt tilbage, men den manøvre hjælpes til gengæld ikke af modvinden, der sætter begrænsninger på spurtens længde. Et 800 m langt opløb med en teknisk passage forinden vil gøre, at positionering bør være vigtigere end fart, selvom den brede vej mindsker risikoen for, at man bliver lukket inde.

Sprinterfeltet er i alt væsentligt det samme som i torsdags, hvor det sene sving også gjorde det til et spørgsmål om positionering, og her fik vi en første fornemmelse af de nye togs styrke på dette tidlige tidspunkt af sæsonen. Vi så, at langt de fleste tog helkiksede, og der er mange hold, der har plads til forbedring. At det blot er anden gang, de kører i denne formation, gør det ret usikkert, om på papiret stærke hold kan få det til at spille.

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Noget, vi lærte, var, at Soudal havde det i særklasse bedste tog. Det kan ikke helt undre med navne som Mattia Cattaneo, Gianni Moscon og ikke mindst Yves Lampaert, der har stor lead-out-erfaring, men derefter viste Luke Lamperti og Paul Magnier også, at de positionerede sig sublimt. Det er klart, at det sagtens kan gå galt, når vi taler om så uprøvede navne, men hvis toget gentager bedriften i morgen, står de uhyre stærke. Denne gang er det allerede meldt ud, at Lamperti får chancen, og baseret på det, vi har set hidtil, er han også den hurtigste af de to, selvom Magnier gjorde det flot forleden.

Lamperti så også meget overbevisende ud i torsdags, hvor hans 400 m lange lead-out kastede en 3. plads af sig. Det er klart, at vi ikke ved, hvor han står fartmæssigt mod de bedste i dette felt, og det var måske ikke alt for opløftende i Tour of Britain sidste år. Det handlede dog i høj grad om positionering, der nu går fra en svaghed til en styrke, hvis Soudal kan gentage bedriften fra i onsdags. Jeg tror, at hans fart rækker langt, og jeg kan sagtens se Lampaert, Magnier og Lamperti ramme svinget med 900 m igen som de første. Kan de holde sammen på tropperne, bør Lamperti blive skudt perfekt afsted, og de fleste af de øvrige tog floppede fælt, tror jeg på, at Soudal igen leverer en nyprofessionel til spurtsejr - men denne gang altså Lamperti. Samtidig ved vi, at Magnier også kan gøre det færdigt, hvis kaptajnen skulle have uheld undervejs.

Jeg har dog også ret god fidus til Alberto Dainese. Det vil jeg normalt ikke have i en finale, der handler så meget om positionering, men det er svært at komme uden om, at toget med Robin Froidevaux og ikke mindst Marius Mayrhofer gjorde det fremragende. Nok engang mislykkedes Dainese med at holde hjulet på sin sidste mand, men havde han holdt fast i Mayrhofer, var det formentlig de to, der var gået først igennem svinget. Det udstiller både Daineses svaghed, men også togets potentiale, og denne gang har Dainese endda et længere opløb at gøre godt med. I torsdags satte han i hvert fald en streg under sin høje fart, og faktisk kan det være nok for ham at sidde godt i svinget med 900 m igen. Taber han igen hjulet, er der i hvert fald plads til at redde det over de sidste 800 m, hvis han spurter, som han gjorde forleden. Denne gang er der heller ingen usikkerhed om, hvem der satses på, da det er meldt ud, at der køres for Dainese. Taber han hjulet, kan Mayrhofer dog godt ende med at spurte selv, men han bør mangle farten til at vinde.

Et ag de hold, der helkiksede i søndags, var Intermarché. Det er dårligt nyt for positioneringssvage Gerben Thijssen, der nu igen endda skal udfordres af en for ham alt for teknisk finale. Alligevel er jeg ret optimistisk. Toget med Baptiste Planckaert, Francesco Busatto, Gijs Van Hoecke, Laurenz Rex, Hugo Page, der vil være plan B, og den nye faste sidste mand, Adrien Petit, ligner altså et af de allerstærkeste og består af flere med en vis erfaring i at køre lead-outs. De bør kunne gøre det bedre denne gang, og vi ved fra flere sejre, at Thijssen kan vise sig som den allerhurtigste i dette felt. Denne gang hjælpes han også af det længere og ret brede opløb, hvor han kan redde en del med sin fart. Det er klart, at man altid skal vente, at Thijssen i en kringlet afslutning ender uden for top 10, men med de fine tog tror jeg på, at han kan redde lidt af æren for Intermarché, der var så dominerende på Mallorca for et år siden, hvor de vandt tre ud af fem løb.

Hvad så med Arnaud Demare? Forleden pegede jeg på ham som favorit, fordi hans tog lignede et af de stærkeste. Det gik imidlertid helt, helt galt, og toget gik nærmest i stykker med det samme. Denne gang ser det heldigvis stadig stærkt ud, når de råder over Donavan Grondin, Jenthe Biermans og David Dekker, der er plan B, men de er med fraværet af Vincenzo Albanese svækket. Det betyder ikke, at det ikke kan gå bedre denne gang, for potentialet er stort, men det var virkelig bekymrende at se, hvor elendigt det gik sidste gang. Demare har også lidt at bevise på sin fart efter et 2023 med kun få sejre, men i dette felt har han helt sikkert stadig farten til at vinde. Det kræver, at hans hold får anbragt den positioneringssvage franskmand godt, og her afskrækker torsdagens rod mig voldsomt. Heldigvis ser toget på papiret endog meget stærkt ud.

Et andet tog med potentiale til mere kommer fra Lotto. I torsdags så det ud til, at de fik brugt Jacopo Guarnieri lidt for tidligt, og dermed kom Lionel Taminiaux og Jarne Van De Paar aldrig frem. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om de er for smalle med kun tre kraftfulde folk, men til sammen udgør de et hold, der har potentiale til at dominere. Spørgsmålet er, hvem de satser på, for det var ikke helt tydeligt i torsdags, hvor de var fanget for langt tilbage. Udgangspunktet er vel Taminiaux, der er hentet til holdt som en vigtig sprinter, og han er med den fart, han har vist, og sine glimrende positioneringsevner nok også det bedste bud. Det kan dog ikke udelukkes, at de satser på Van De Paar, for det var præcis i dette løb, han fik sit gennembrud med en podieplads for et år siden. Hans fart er ret utestet på dette niveau, men vi så sidste år, at han klarede positioneringskampen smukt.

Modsat i torsdags har UAE en mand at køre for. Alvaro Hodeg er nemlig kommet ”hjem” fra Australien, men desværre er han på revanchejagt. Hans australske eventyr bød nemlig ikke på den genrejsning, vi sådan venter på efter den lange skade, men han havde også meget lidt støtte. Her har han heller ikke det bedste tog, men han er hjulpet af Nils Politt og Filippo Baroncini. Desværre frygter jeg, at det ikke er nok for en positioneringssvag colombianer i denne finale, men helt uden hjælp er han ikke. Sidder han rigtigt, må man vel forvente, at hans fart stadig er god, for vi har endnu til gode at se ham for alvor spurte.

Et andet hold, der ikke fik det til at spille i torsdags, var Uno-X. Det kan måske helt undre i lyset af togets manglende erfaring, men vi har tidligere set Stian Fredheim køre fremragende lead-outs. Da toget også tæller Tord Gudmestad, er der altså noget fart til at støtte Alexander Kristoff . Desværre er veteranen selv ikke så god i positionskampen, som han tidligere var, og samtidig var jeg svært bekymret over de spurter, han sidste år kørte i Kroatien, hvor han så ud til at have tabt yderligere fart. Den fornemmelse fik man også i Touren, og i dag tvivler jeg på, at han er hurtig nok til at vinde. Et godt lead-out fra Fredheim kan dog føre ham ganske langt i en finale som denne.

EF satser på Marijn van den Berg, der i torsdags gjorde præcis som spået. Med sin gode positioneringsevne sad han ganske fremragende i svinget, men farten rakte ikke til at vinde. I det lys er han trods begrænset støtte fra Michael Valgren og Alberto Bettiol igen hjulpet af den tekniske finale, der bør føre til et godt resultat, men til gengæld betyder det længere opløb, at det bliver endnu vanskeligere at vinde. Det skal i hvert fald flaske sig meget med rivalernes position, hvis han skal vinde en boulevardspurt som denne, og det ligner mere endnu et godt, men sekundært resultat.

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Man må tage hatten af for Luca Colnaghi, der med sin 4. plads forleden fortsætter de meget lovende takter fra 2023. Han synes at have fået ret godt fod på positionskampen, hvad der er vigtigt i denne finale, og han har - trods fraværet af Martin Marcellusi, der var med forleden - et fremragende tog med Filippo Magli, Filippo Fiorelli og Enrico Zanoncello. Han har stadig til gode at bevise, at han har farten til at vinde på dette niveau, men han kan med sin positionering komme langt. I torsdags kørte de som ventet for både ham og Zanoncello, men vi fik desværre igen at se, at sidstnævnte stadig har det svært i positionskampen på dette niveau. I så flad en spurt må Fiorelli igen antages at være hjælper.

Et hold, der har potentiale til mere, er Caja Rural. Ganske vist har de sendt David Gonzalez til Marseille, men de har stadig et meget stærkt kollektiv med Tomas Barta, Daniel Babor og Orluis Aular. Også denne gang er det usikkert, hvem de kører for, da vi ikke blev meget klogere forleden, men normalt vil man forvente, at det er Aular. Resultatet kunne dog godt indikere, at Barta kørte lead-out for Babor, som han gjorde med succes i Portugal sidste år, og i denne meget flade spurt er det faktisk ret sandsynligt, at der igen satses på tjekken. Uanset hvem det er, tvivler jeg på, at farten kan føre til sejr, men med så stærkt et tog burde der i denne finale være basis for et godt resultat.

Det blev ikke noget stort comeback hos Euskaltel for Jon Aberasturi, der endda har døjet med rygproblemer i optakten, hvorfor han meldte fra til Valencia. Han lider voldsomt under et svagt hold med kun Xavier Canellas som reel støtte, og hvor han tidligere var god i positionskampen, har det knebet på det sidste. Til denne tekniske finale skal han derfor bruge en del held, men vi så til gengæld flere gange sidste år, at han på dagen stadig kan være ganske hurtig.

Det e godt imponerende med Tim Torn Teutenberg. Trods støtte fra et udviklingshold er han endt i top 7 i de to spurter, han har kørt, og det vidner om, at han har en vis evne i positionskampen. I forhold til torsdagens løb savner han dog Fabio Fellines erfaring, og nu skal han klare sig alene med hjælp fra unge drenge. Det skulle han dog også, da han gik på podiet i Valencia, og dermed kan der sagtens være basis for endnu et godt resultat, men det er klart, at den begrænsede støtte gør, at han fortsat må regnes som et usikkert kort.

Torsdagens måske største overraskelse var David Martin. Han har stort set altid misset top 10 i de efterhånden mange spurter, han har kørt, men nu endte han endelig blandt de 10 bedste på en dag, hvor næsten alle favoritterne ellers missede ud. Det lover godt forud for en finale, der igen handler om god positionering, selvom han har beskeden støtte fra primært Javier Serrano. Jeg vil stadig blive forundret, hvis farten rækker rasende langt, og han har da også meget at bevise efter bare én god spurt, men torsdagens resultat giver optimisme.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Movistar er uden sprinter, men vil måske prøve med Albert Torres, der dog ikke har spurtet i en menneskealder. Bora er igen uden Jordi Meeus, der vel er blevet syg, og vil næppe blande sig, selvom Emil Herzog og Luis-Joe Lührs måske forsøgte sig forleden. Cofidis har sendt Stefano Oldani til Marseille, og selvom Alexis Renard formentlig med sin gode positioneringsevne kan lave et resultat, bør farten halte lidt. Burgos satser igen på Georgios Bouglas, der har kikset sine første to spurter i år og ikke har vist, at han kan blande sig på dette niveau, selvom han hjælpes af særligt Antonio Angulo. Hos Kern Pharma har jeg også mistet tiltroen til Miguel Angel Fernandez, der slet ikke kunne blande sig på dette niveau i 2023 eller i sine første spurter i år, selvom han er godt hjulpet af positioneringsstærke Antonio Soto. Et svagt Flanders-hold vil formentlig igen køre for Siebe Deweirdt. Hos Echelon ved vi, at Scott McGill kan komme et stykke, men han lider under et svagt hold, selvom han har hjælp af Cade Bickmore. Ingen af de tre øvrige kontinentalhold vil have en chance, selvom Jonathan Malte Appelbaum og Arthur Lenné samt måske Toni Franz sikkert vil prøve.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der som altid er særligt vigtigt for Van den Berg.

***** Luke Lamperti

**** Alberto Dainese, Gerben Thijssen

*** Arnaud Demare, Lionel Taminiaux, Jarne Van De Paar, Alvaro Hodeg, Alexander Kristoff

** Marijn van den Berg, Luca Colnaghi, Daniel Babor, Orluis Aular, Marius Mayrhofer, Paul Magnier, Jon Aberasturi, Tim Torn Teutenberg, Enrico Zanoncello, David Martin

* Alexis Renard, Hugo Page, David Dekker, Alberto Torres, Miguel Angel Fernandez, Georgios Bouglas, Scott McGill, Siebe Deweirdt, Antonio Soto, Stian Fredheim, Filippo Fiorelli, Tomas Barta, Adrien Petit, Jenthe Biermans, Jacopo Guarnieri, Arthur Lenné, Emil Herzog, Luis-Joe Lührs, Tord Gudmestad, Xavier Canellas, Javier Serrano, Yves Lampaert, Antonio Anguilo, Filippo Baroncini, Nils Politt, Alberto Bettiol, Jonathan Malte Appelbaum, Toni Franz

Danskerne

På det sprinterløse Bora-hold kan Frederik Wandahl formentlig jagte et udbrud, mens Michael Valgren på EF skal støtte Marijn van den Berg. Hos Uno-X skal Rasmus Bøgh Wallin og William Blume i aktion for Alexander Kristoff, og endelig skal Kristian Egholm og Martin Pedersen på Lidls udviklingshold hjælpe Tim Torn Teutenberg med at fortsætte serien af flotte resultater.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Ethan Vernons sejr fra 2023, Arnaud De Lies sejr fra 2022, Matteo Moschettis sejr fra 2020, Marcel Kittels sejr fra 2019, John Degenkolbs sejr fra 2018, Dan McLays dramatiske sejr fra 2017, André Greipels sejr fra 2016, Matteo Pelucchis sejr fra 2015, Sacha Modolos sejr fra 2014 samt Kenny Dehaes’ sejr fra 2013.