Optakt: Trofeo Pollenca-Port d’Andratx

Løbets rolle og historie

Som vi har vænnet os til i ti år, afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den heldigvis igen fem dage lange løbsserie Challenge Mallorca, allerede i slutningen af januar, og dermed markerer den atter den virkelige start på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig - også selvom det tilbagevendte Classica Comunitat Valenciana i lørdags og det nye Ruta de la Ceramica i søndags skød året i gang for enkelte hold. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fem endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukket træningssted på denne tid af året, og nogle hold bruger de fem løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Oprindeligt bestod den af fem løb, men udfordringerne betød, at vi igennem næsten et årti vænnede os til, at der kun var fire begivenheder.

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det ændredes der heldigvis på i 2022, hvor det trods coronaudfordringer, der blandt andet førte til, at serien i 2021 blev udskudt til maj, nu trivedes så godt, at den kom tilbage til sin gamle størrelse over fem dage. Faktisk blev der tale om den vel nok stærkest besatte udgave i mange, mange år, da aflysningerne af løbene i Australien og Argentina betød, at feltet talte ikke færre end ni af de 18 WorldTour-løb - en markant forbedring i forhold til det, vi så i en længere periode. Samtidig kunne arrangørerne igen glæde sig over, at der også denne gang var adskillige stjerner, der indledte året på deres ferieø. Måske er det heldigvis den nye virkelighed, for selvom januarkalenderen nu er normaliseret, var der også i 2023 hele ni hold fra højeste niveau og igen adskillige stjerner i feltet, og i år kan man præsentere otte af de stærkeste mandskaber. Samtidig blev vi i 2023 vidner til en lille revolution, da der også for første gang nogensinde var tv-dækning.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement aldrig nød den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der har været tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der var tidligere et klassement for de ryttere, der gennemførte alle løb, men det havde ikke meget prestige og er nu droppet. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. For år tilbage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer. Med udvidelsen til fem dage så vi i 2022 og 2023, at der var to sprinterløb, hvoraf det ene var ret kuperet, samt tre dage for mere klatrestærke typer - en model, der genbruges i år.

Løbsserien har altid haft mindst to dage i kuperet terræn, men mens lørdagens Trofeo Serra de Tramuntana nu har etableret sig som en årligt tilbagevendende begivenhed, har de øvrige kuperede løb varieret betydeligt. Man synes imidlertid i de senere år at have fundet to ruter at veksle imellem for seriens andet meget hårde løb. I 2015, 2017, 2021 og 2023 havde man således en afslutning på den korte Mirador des Colomer-stigning, mens man i 2016 og 2018 benyttede en lidt lettere, men dog stadig stærkt kuperet rute. Det ændredes der på i 2019, hvor ruten vendtes rundt og i stedet bragte feltet fra Andratx til Lloseta, hvilket gav anledning til en lettere finale. I 2020 vendte man tilbage til modellen fra 2016 og 2018, men som noget nyt sluttede man ikke inde i Andratx, men derimod på toppen af en kort stigning i udkanten af byen, og den model blev benyttet igen i 2022.

Noget kunne herefter have tydet på, at der fremover skulle være en vekslen mellem mål på Mirador des Colomer og denne stigning i udkanten af Andratx, for de to stigninger har altså skiftevis været mål for løbet siden 2020. Sådan bliver det dog ikke denne gang, hvor man jo egentlig skulle have haft mål på stigningen i udkanten af Andratx, men i stedet vender man tilbage til tidligere tider med en flad afslutning i byen Port d’Andratx, der gør debut som målby, da man i de tidligere i stedet har haft mål i selve byen Andratx eller altså på den nærliggende stigning.

Det er således en helt ny finale, og det kan derfor slet ikke sammenlignes med sidste års løb, hvor man sluttedes på Mirador des Colomer. Her havde alle regnet med et afsluttende slag på sidste stigning, men den uhyre formstærke Kobe Goossens angreb fra distancen sammen med Cian Uijtdebroeks. Han fik imidlertid skovlen under sin landsmand på en nedkørsel, og selvom feltet jagtede hårdt, kunne ingen stoppe den førende belgier, der to karrierens første sejr, inden han i øvrigt tog den anden bare 24 timer senere i Trofeo Serra de Tramuntana. Bag ham blev der kæmpet om 2. pladsen på den afsluttende stigning, hvor favoritterne alle skuffede i det elendige vejr, og i stedet viste Pelayo Sanchez sig som den stærkeste foran kometen Lennert Van Eetvelt, der kørte sit bare andet løb som professionel. Goossens er desværre ude med en grim skade og forsvarer ikke titlen, men både Sanchez, der nu kører for Movistar, og Van Eetvelt jagter sejren igen, denne gang dog på en helt anden rute.

Ruten

Som sagt benyttede man i 2015, 2017, 2021 og 2023 en finale på Mirador des Colomer-stigningen, mens man i 2016 og 2018 ikke sluttede på en stigning, men derimod brugte en halvhård rute mellem byerne Lloseta og Andratx - en rute, der i 2020 og 2022 blev krydret med afslutningen på en stejle stigning i udkanten af Port d’Andratx. Som nævnt kunne man så have forventet, at vi igen i år skulle slutte på Andratx-stigningen, men sådan bliver det ikke.

Målet flyttes i stedet helt ud til kysten i byen Port d’Andratx, men man genbruger stadig store dele af den kuperede rute, der gik forud for finalestigningen for to år siden. Man fjerner samtidig et længere, fladt indløb frem til stigningen, og det betyder, at de øvrige stigninger kommer betydeligt tættere på mål, end de gjorde for to år siden.

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Distancen er også ca. 12 km kortere end i 2022, da man denne gang blot skal køre 158,4 km, men stadig med mål i Pollenca og så altså med mål i Port d’Andratx. Der er tale om to kystbyer ved den nordvestlige kyst, der ligger lige ved siden af øens mest kuperede terræn, men de ligger i hver sin ende af kyststrækningen. I alt væsentligt består løbet derfor af en lang tur mod sydvest ned langs vandet, men undervejs skal man flere gange en tur ind i bjergene.

Fra starten i Pollenca lægges der ud som i 2022, nemlig på ganske rolig maner med en omgang på en helt flad 42,6 km lang rundstrækning, der er en smule længere end dengang. Man kører ad lige og flade veje mod syd ned til Sa Pobla og derfra mod nordøst igennem fladlandet ud til kystbyen Alcudia. Herfra går det mod nordvest ad den helt flade kystvej op til Port de Pollenca, inden rundstrækningen afsluttes med en lige og flad vej, der fører mod sydvest tilbage til Pollenca, hvor der køres en spurt efter 42,6 km.

Nu skal man til gengæld for første gang en tur ind i bjergene, når man følger ruten fra 2022. Man kører mod sydvest ned langs vandet, men man holder sig dog et stykke inde i landet og skal derfor hurtigt over kategori 2-stigningen Coll de Femenias (7,7 km, 5,4%), der er stejl med 6-8% over de første 4 km, men derefter er betydeligt lettere med procenter på 2-6. Toppen rundes efter 56,4 km, men der venter ingen nedkørsel. I stedet skal man efter en kort, fladt stykke over en bakke (3,1 km, 5,5%), inden et småkuperet stykke leder videre mod sydvest frem til øens mest ikoniske stigning, kategori 2-bjerget Coll de Puig Major (4,8 km, 5,3%), der bestiges fra en anden side, end det var tilfældet i fredagens løb og her stiger med 6-7% over 3 km, inden den slutter med 1800 m med 2-5%.

Toppen i 935 m højde rundes efter 79,0 km, hvorefter en lang, teknisk nedkørsel fører mod sydvest ned til kystbyen Soller, der nås efter 93,8 km, hvor der køres en spurt. Her kører man med det samme videre mod sydvest op over kategori 3-stigningen Coll den Bleda (4,1 km, 5,2%), der er en ganske jævn stigning med procenter på 4-6. Toppen rundes efter 99,1 km, inden småkuperet terræn fører mod sydvest frem til Deia, hvor man med det samme fortsætter mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Coll e de sa Pedrissa (6,2 km, 4,5%), der stiger med 6-7% over de første to kilometer, men derefter holder sig under 5% frem mod toppen, kommer efter 112,2 km. Herefter kører man direkte op ad den ikke-kategorisered Coll den Claret (3,0 km, 4,05)., der er en ujævn stigning med et stejlt stykke på 7,0% over 500 m på den anden halvdel frem mod toppen, som er placeret efter 118,0 km.

Fra toppen resterer stadig 40,4 km - mod 59,2 km i 2022 - og de er lettere. Først fører en teknisk nedkørsel mod nordvest tilbage til kysten, hvor man kører en spurt efter 128,5 km, og derefter følges den snoede og let kuperede kystvej videre mod sydvest frem til endnu en spurt, der er placeret efter 135,6 km. Umiddelbart herefter skal man op ad en bakke (2,6 km, 5,0%), der har top med 19,7 km igen, og efter en kort nedkørsel forlader man kysten for at køre mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Coll de Sa Gramola (3,8 km, 4,3%), der stiger med 4-6% over de første 2 km, men derefter flader ud med 3-4% frem mod toppen, som rundes efter 147,5 km.

Herfra resterer blot 10,9 km, der stort set alle er faldende. En relativt let nedkørsel leder mod syd ned til Andratx, der nås efter 152,7 km, og hvor man forlader ruten fra 2022. I stedet for at køre frem til den tidligere målstigning kører man nemlig igennem let faldende terræn ad lige veje mod sydvest hele vejen ud til målet i kystbyen Port d’Andratx. Man drejer skarpt i Andratx med 5300 m igen, men derefter er eneste udfordringer en serie rundkørsler med hhv. 4900 m, 4400 m, 4200 m og 2600 m igen, indtil man når målbyen, hvor der er et skarpt højresving i en rundkørsel med 700 m igen. Det falder let hele vejen end til svinget, hvorefter det stiger ganske let frem til de sidste 200 m, der er let faldende.

Løbet byder på i alt 2860 højdemeter mod 3368 højdemeter i 2022, hvor man altså sluttede på stigningen, og 3416 højdemeter i 2020, hvor ruten praktisk talt var den samme som i 2020.

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Vejret

Det forrygende vejr fortsætter, men det bliver dog en anelse køligere, end det har været hidtil. Der venter en lørdag med kun få skyer og med en lidt mere beskeden temperatur på 18 grader ved start og mål. Igen vil der være meget lidt vind (4-6 km/t), og den vil endda være så svag, at dens retning er lidt svær at blive klog på. Den vil være i øst fra start, mens den ned langs kysten ser ud til at være i vest og sydvest, inden den vil være i en sydlig retning mod slutningen. Det før det svært at sige, hvordan vinden helt præcist vil stå, men tendensen må være, at der efter rundstrækningen vil være mod- og sidemodvind gennem det meste af dagen. Det gælder også på alle stigningerne og dermed også på den sidste, sa Gramola, hvor der vil være næsten direkte modvind. Derefter får man først mod- og siden sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 700 m.

Favoritterne

Lørdagsløbet i serien er det, der har undergået flest forandringer, og det gør det igen i år. Bedst som arrangørerne syntes at have lagt sig fast på, at det altid skal slutte på en stigning, nu tilsyneladende på Mirador del Colomer mod nord i ulige år og på stigningen uden for Port d’Andratx mod syd i lige år, forandres det hele. Ganske vist skal vi i år køre fra nord til syd - det er jo et lige år - og ganske vist minder ruten uhyre meget om den, der blev brugt i 2022, men ved at droppe målet på den afsluttende stigning får vi et helt andet løb.

Trek trækker sig fra sponsorat

Det siger næsten sig selv. I de tidligere år har alle kunnet vente på sidste stigning, men den luksus har de ikke længere. Nu skal de bedste klatrere gøre forskellen tidligere, og dermed ender vi pludselig med et løb, der i langt højere grad minder om det, vi havde i onsdags. Det er den slags ubehagelige ruter, der går op og ned hele dagen, og hvor man savner et sikkert nøglepunkt. Det skaber en helt anderledes mulighed for et taktisk løb, hvor en favoritgruppe kan etableres langt fra mål, og hvor kaptajnerne derfor kan isoleres.

Det gælder måske særligt på denne rute. Den store forskel fra onsdagens løb er, at der denne gang faktisk er en ret svær stigning. Den kommer imidlertid i starten, når rytterne via to hug skal op til toppen af Puig Major - denne gang fra den anden side i forhold til den, der blev benyttet i dag - og dermed har klatrerne en langt bedre chance for at gøre forskelle, end de havde i onsdags. Deres store problem er bare, at stigningerne derefter er ganske bløde, og specielt de sidse 40 km er ret lette.

Det var imidlertid også tilfældet i onsdags, hvor stigningerne var lige så bløde, og her så vi, at det alligevel lykkedes for UAE og Bora at skabe det blodbad, Brandon McNulty og Aleksandr Vlasov skulle bruge. Man må formode, at de to samme hold går ind til dette løb med en ambition om at gentage det scenarium, så det igen kan blive mand mod mand til sidst, og så - i hvert fald den ene af dem - endelig kan få sin sejr.

Spørgsmålet er så, om de selv er villige til at åbne allerede på den svære stigning. Det kan man næsten ønske sig, for det kan skabe det helt uregerlige løb. I virkeligheden kan man vel ikke udelukke, at vi kan se et scenarium, hvor de to - måske med selskab af folk som Lennert Van Eetvelt, Tobias Johannessen og Ilan Van Wilder - kan skabe en ganske lille gruppe, der allerede kan køre væk herfra og dernæst afgøre løbet.

Det er dog nok trods alt usandsynligt. Der er lagt op til festfyrværkeri på de tidlige stigninger, men mest sandsynligt er det trods alt, at UAE og Bora ”bare” vil forsøge at gøre løbet hårdt. Dernæst lider kaptajnerne ganske vist under, at de efterfølgende stigninger er bløde, men som sagt så vi altså i onsdags, at det ikke er et problem, hvis bare løbet har været hårdt nok - og det bør det kunne blive på denne rute.

Det ændrer dog ikke på, at vi kan få et mere taktisk løb, end vi gjorde det i dag. Der er tilstrækkeligt med lette stykker i finalen til, at man kan lege med overtal, som vi så det, da Rui Costa vandt 2023-udgaven af onsdagens løb på en tilsvarende rute, eller da Kobe Goossens vandt 2023-udgaven af fredagens løb, der grundet dårligt vejr havde fået en rute, der kunne minde om denne. Baseret på det, vi så i onsdags, taler mest stadig for, at det bliver de stærkeste, der skal afgøre det, men det kan ikke udelukkes, at det bliver en smule mere tilfældigt.

Faktisk kan man heller ikke udelukke en spurt i en relativt stor gruppe. Dertil er de sidste stigninger lette nok, men med to stærke hold, der vil gøre det hårdt, er det usandsynligt. Den generelle modvind taler til gengæld for mindre selektion, men vinden vil være så svag, at den formentlig ikke vil spille nogen væsentlig rolle.

Hvad er vi efterladt med? At det er et løb, der er svært at spå om. Det ligner et daglangt festfyrværkeri og dermed for tredje dag i træk et løb, der vil sprænge tidsplanerne, og derfra kan det gå i flere forskellige retninger. Der er dog to stærke hold, der begge har en kaptajn, som har vist sig som en af de to stærkeste, og det taler for, at de kan gøre det så hårdt, at vi får en gentagelse af onsdagens scenarium, hvor de bedste er tilbage til sidst. Overtal og taktik er dog også i det scenarium en option, og som vi har set de seneste to dage, er en god spurt også ofte en vigtig komponent, hvis man skal vinde på Mallorca.

Den store forskel fra i onsdags er, at vi nu faktisk kender lidt til formen. Klatrerne har nu haft to chancer for at bevise sig, og det gør det heldigvis lidt lettere. Omvendt har vi også fået bekræftet, at dagsformen på denne tid af året kan variere ganske voldsomt. Det ved vi fra alle tidligere udgaver af Mallorca-løbene, og navne som Lennert Van Eetvelt og Yannis Voisard kan skrive under på, at den tendens ikke har ændret sig, bare fordi kalenderen nu siger 2024.

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Denne gang prøver jeg at gå med Aleksandr Vlasov. Hvor jeg efter onsdagens løb sad med fornemmelsen af, at McNulty var den stærkeste, pegede pilen i dag på russeren, der så ud til at have presset amerikaneren til grænsen i forbindelse med sit sidste angreb. Alligevel tror jeg ikke, at han kan sætte sin amerikanske rival på disse blødere stigninger, og det kan derfor meget vel igen blive en duel mellem de to. Spørgsmålet er så bare, om de igen for en eller flere på slæb, men jeg tror, at det vil lykkes for de to stærke hold at skabe det blodbad, der vil gøre det muligt for de to, der nu klart fremstår som de to stærkeste, at gøre forskellen.

I dag så Vlasovs spurt heldigvis meget bedre ud, end den gjorde det i onsdags, hvor han blev overrasket af Carr, og han fik sat en streg under, at han nok er en smule hurtigere end McNulty. Til gengæld lærte han også, at han nok skal af med Lennert Van Eetvelt inden stregen, men det burde også være muligt. I dag var belgieren i hvert fald så presset, at han ikke tog føringer på stigningen, men den slags julelege får han ikke lov at lege igen. Nok er stigningerne lettere denne gang, men jeg vil tro, at de to stærkeste på en rute, der samlet set er langt mere opslidende, kan få skovlen under belgieren - og mislykkes det, viste dagens spurt også, at russeren bestemt ikke er uden chance på stregen. Derfor tror jeg, at han endelig får sin sejr.

Dagens løb viste også, at han ikke nødvendigvis er alene. Vi så nemlig den bedste Giovanni Aleotti, vi har set i lang tid, og det kan give Bora kort at spille i det taktiske, særligt fordi italieneren også er hurtig. Anton Palzer viste også god form i dag, men han er spurtsvag og kommer næppe hele vejen.

Det kan også meget let blive Lennert Van Eetvelt igen. Den belgiske komet bekræftede i dag sit enorme potentiale, og samtidig fik han bevist, at han er hurtig. Jeg nævnte allerede i går, at han kunne overraske i en spurt, fordi han havde slået hurtige Ilan Van Wilder i en stigende afslutning, men nu fik han bevist, at han også kan afslutte på flad vej. Det kom tilsyneladende slet ikke bag på ham selv, og dermed har han gemt på en større spurtstyrke, end jeg havde regnet med,

Det gør ham livsfarlig, for det betyder, at han med nogen sandsynlighed igen vil slå Vlasov og McNulty, hvis han kommer hjem sammen med dem. I dag lykkedes det ham at komme tilbage, men derefter tog han ikke én eneste føring. Som sagt får han næppe den frihed én gang til, og dermed skal han vise, at han vitterligt kan hænge på, når han ikke får gaver. Han hjælpes her af det lettere terræn, men til gengæld skal han slås med en hårdere rute. Samtidig har vi set, at han kan være temmelig ustabil, som vi har fået bekræftet i denne uge, og dermed er der ingen garantier for samme ben igen i morgen. Sidste år faldt han imidlertid også igennem om onsdagen, inden han gik på podiet både fredag og lørdag, og hvis han har samme formkurve denne gang, kan han gøre som Kobe Goossens og vinde begge de to sidste klatreløb. Han vil dog formentlig være alene i finalen, for selvom Johannes Adamietz igen gjorde det pænt, og Jonas Gregaard var i offensiven, kan de næppe være med hos de bedste.

Skal det endelig lykkes for Brandon McNulty? Som sagt er det entydigt ham og Vlasov, der er de stærkeste, men det var lidt af en bet, at han blev slået på stregen. Han havde dog også i en håbløs position, og da han åbnede fra spids, blev spurten alt for lang. Vi ved, at han er relativt spurtstærk, og fra en anden position burde det bestemt ikke være umuligt for ham at slå både Van Eetvelt og Vlasov. Han er i hvert fald en af de to stærkeste, og det vil næppe ændre sig i morgen, selvom der ikke er noget, der tyder på, at han og Vlasov kan sætte hinanden. Måske kan de endda sidde to mand i finalen, da Igor Arrieta imponerede stort i dag, hvor han efter sin hårde føring alligevel var en af de bedste til sidst. Den spurtsvage spanier har bare svært ved at vinde. Vi så også i onsdags, at Nils Politt, der er hurtig klatrede chokerende godt, men han bør have sine begrænsninger i dette terræn, mens dagens løb bekræftede, at Marc Soler mangler for meget.

Det er også den helt store chance for Alex Aranburu. Baskeren skippede dagens løb, og det fortæller historien om, at han satser hele butikken på dette løb, der da også passer ham bedre. Han viste i onsdags, at han er en af de allerstærkeste i dette lidt blødere terræn, men sandt er det også, at han ikke kunne matche de to bedste. Det kan blive vanskeligere i morgen, hvor den samlede rute kan gøre løbet endnu hårdere, men heldigvis kommer den for Aranburu svære stigning i starten. Han har den klare fordel af at have haft to hviledage, og han har tillige det åbenlyse trumfkort, at der næppe er nogen, der kan slå ham på stregen. Vi så også igen i dag, at Sergio Samitier er bedre, end han har været længe, men han er spurtsvag og skal vinde via taktik. Til gengæld fik vi bekræftet, at formen ikke synes at række hos Javier Romo, Gregor Mühlberger og den stadig skuffende Pelayo Sanchez.

Det er også den store chance for Ilan Van Wilder. Ikke helt uventet synes han at blive bedre og bedre, og mens det i dag kneb en anelse med at følge de bedste, vil det være muligt på morgendagens lettere stigninger, særligt hvis fremgangen fortsætter. Sandt er det dog også, at han ikke for alvor har været tæt på de to stærkeste endnu, og der skal derfor ske et vist spring, hvis det skal lykkes - trods det lettere terræn. Til gengæld kan stole på sin spurt, for han har spurtet fremragende i de to første løb, men Van Eetvelt kan være en hovedpine. Hans landsmand slog ham jo i hvert fald i den stigende spurt sidste år. Jeg vil også tro, at Soudal kan have to kort at spille. Mauri Vansevenant var fremragende i dag, da reddede Van Wilder efter den kiksede nedkørsel, og hvis ikke han skal misbruges på den måde, bør han komme langt. Han har også fordel af sin fart, men til gengæld så vi også i onsdags, at han manglede bekymrende meget. Mattia Cattaneo førte også fint i dag, men synes at mangle for meget, og Gianni Moscon faldt igen helt igennem i dag.

Det stærkeste kollektiv er utvivlsomt EF, men i dag så vi, at de manglede manden, der kunne gøre det færdigt. Alberto Bettiol blev sat tidligt, men spørgsmålet er, om det var bevidst. I hvert fald kunne han meget vel have sparet sig til et løb, der passer ham langt bedre, for vi så i onsdags, at han lige nu er en af de allerstærkeste i det terræn, der venter til sidst. Udfordringen er, at det samlede løb kan være for hårdt, men onsdagens løb viser, at han er en reel vinderkandidat, også fordi han kan slå de fleste i en spurt, selvom det var lidt bekymrende, at han slet ikke prøvede at slå Aranburu forleden.

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Jeg vil også stadig regne Simon Carr som en god kandidat. I dag blev han nemlig misbrugt til at føre, og derfor fik vi aldrig at se, hvad han kunne i kamp med de bedste. Vi så i onsdags, at benene var gode, og vi lærte også, at han har en uventet god spurt. Det gør ham til en reel vinderkandidat, at vi stadig ikke ved, hvad han kan, hvis han på egen hånd skal kæmpe mod de bedste, men det er også klart, at det vel er et dårligt tegn, at han i dag meldte sig som hjælper. Holdet har også Rui Costa, men det står efterhånden klart, at han mangler relativt meget. Heldigvis er løbet her lettere end dagens, og med de spurter, han har kørt indtil nu, kan han tillade sig at køre defensivt. Vi så også i dag, at James Shaw, der også kan spurte, pludselig har fundet formen og kan komme langt, hvis ikke han skal brændes af på at føre. Endelig henter holdet Marijn van den Berg ind til det tilfælde, at vi får en spurt i en større gruppe. Er han i storform, kan han godt overleve disse stigninger, men jeg tvivler på, at vi får den spurt, han drømmer om.

En rytter, der rejste sig i dag, var Tobias Johannessen. Nordmanden var vel fjerdebedste mand på Puig Major, og det taler for, at han har en god chance for at være med i dette lidt lettere terræn. Det bør i teorien gøre ham til topkandidat, men jeg begynder efterhånden at tvivle lidt på hans spurt. Den var tidligere ret god, men jeg synes efterhånden, at det er længe siden, vi har set det. Der var i hvert fald ikke meget spurtstyrke over ham i dag. Heldigvis ved vi, at han har haft farten. I dag så vil til gengæld, at den lovende Johannes Kulset nok trods alt mangler lidt for meget, og at terrænet er for hårdt for den ellers velkørende Martin Urianstad.

Jeg er meget imponeret over Rune Herregodts. Belgieren har vitterligt forbedret sin klatring ganske markant, og han mangler ikke meget for at kunne matche de bedste. I morgen hjælpes han af, at finalen er lettere, men desværre tror jeg, at UAE og Bora vil lykkes med at gøre det hårdt. Til gengæld er udbryderkongen også manden, der kan lykkes med at komme i forkøbet, og som vi senest fik bekræftet i dag, har han en chance mod alle i en spurt. Intermarché møder også med Hugo Page, der i onsdags bekræftede, at han igen i år starter så stærkt, at han kan sidde med hjem til en spurt i en større gruppe. Også for ham gælder dog nok, at Bora og UAE vil lykkes med at gøre det for hårdt. I teorien er det et perfekt løb for det hurtige stortalent Francesco Busatto, men han var milevidt fra fronten i onsdags og har til gode at vise sig frem i så hårdt terræn på dette niveau.

I onsdags havde jeg ret store forventninger til Vincenzo Albanese, men dem levede han ikke helt op til. Han var ganske anonym og lignede en mand, der havde nok med at følge med. Da han ikke er kendt for de store udsving, vil det undre mig, hvis han har benene til at matche de allerbedste i et løb, der kan blive endnu hårdere. Omvendt fik han vist, at han har en chance, og han har som Aranburu den fordel, at han skippede dagens løb. I teorien kan han også vinde en spurt mod hvem som helst, men onsdagens løb bekræftede, at han stadig har for vane at skuffe i den slags spurter. Han ledsages af Raul Garcia Pierna, der igen i dag viste, at han kan komme ganske langt, mens det nu må stå klart, at Clement Champoussin, Elie Gesbert og Ewen Costiou alle er for formsvage.

I dag bekræftede Yannis Voisard reglen om, at formen kan være svingende på Mallorca. Kan han tage de gode ben med sig til morgendagens løb også, vil han være blandt de stærkeste, men disse kortere stigninger passer ham knap så godt. Vi så også, at han manglede en del i forhold til de allerstærkeste, og han lider også under en manglende spurtstyrke. Til gengæld har vi nu to gange - både i dag og i Ungarn - set, at han mestrer kunsten at snige sig væk i taktiske finaler, og det skal være hans vej til sejr. Tudor har også Marius Mayrhofer , der i onsdags bekræftede, at han godt kan overleve denne slags stigninger og er i form, men som for Van den Berg og Page kan han få det problem, at Bora og UAE lykkes md at gøre det for hårdt. I dag så vi, at unge Hannes Wilksch stadig mangler for meget.

I dag fik vi heldigvis set klar fremgang fra Ion Izagirre , der nu mp ventes at blande sig langt fremme. Han manglede dog stadig en del for at matche de bedste, og selv med fortsat fremgang, lukker han næppe hele hullet. Til gengæld er det også et løb, hvor man kan komme langt ved at angribe tidligt, og det kunne være hans strategi. Desværre lider han så under sin relativt svage spurt. Den har Jesus Herrada og Benjamin Thomas, men de er helt uden form. En joker er Gorka Izagirre, der ikke har kørt de foregående hårde løb, men han er i dag ikke stærk nok - og selvom Kenny Elissonde gjorde det bedre i dag, er afstanden til de bedste stadig for stor.

En af dagens positive oplevelser var Paul Double, der efter den svage kørsel i onsdags fik bekræftet, at han er en lottokupon, men har et højt topniveau. Dette terræn passer måske dårligere til en ren klatrer som ham, og han skal også bevise, at han kan have de gode ben to dage i træk. Han lider tillige under, at han ikke kan spurte, men i et taktisk spil og med et lidt tidligere angreb kan meget lade sig gøre. I dag så vi også, at Alex Martin, der gjorde det pænt forleden, nok stadig mangler lidt for meget, og at hverken Mattia Bais eller Andrea Garosio kan ventes at være med helt fremme.

Hos Euskaltel bekræftede Joan Bou det høje niveau, han viste sidste år, og vi så også den bedste Victor De La Parte, vi har set længe. Deres problem er bare som for Double, at afstanden til de bedste er stor, og at de ikke er særligt spurtstærke - særligt De La Parte. Derfor er deres vej til sejr den samme som for Double, og det kræver lidt, hvis det skal lykkes. Vi så til gengæld i dag, at onsdagens overraskelse, Iker Mintegi, kom til kort. Endelig har de en joker i Mikel Iturria, hvis form er helt ukendt, men han har ikke klatret godt i lang tid.

Jeg åbner også døren for Pablo Castrillo. Han skuffede i dag, men vi ved fra sidste år, at han efterhånden har nået et ret højt topniveau. Hans kørsel i onsdagens udbrud vidner også om, at formen altså ikke er helt ringe, men han lider under en manglende spurt. De seneste dage har til gengæld vist, at Jon Agirre og Unai Iribar mangler for meget, og selvom det var bedre i onsdags, sidder Antonio Soto ikke med hjem til en spurt.

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Hos Bardiani så vi en klar fremgang fra Luca Covili. Ja, faktisk er det vel den bedste Covili, vi har set i lang tid, men også han må sande, at det vil være en overraskelse, hvis han kan klatre med de bedste. Han skal vinde via taktik og tidlige angreb, men her lider også han under manglende spurtstyrke. Holdet henter også Filippo Fiorelli ind, men det er længe siden, han har vist en holdbarhed, der rækker til et løb som dette.

Endelig er der Caja Rural. Det står helt klart, at den ellers hurtige Fernando Barcelo mangler lidt for meget, selvom det bestemt var meget bedre i dag, og at Jokin Murguialday nok er godt kørende, men ikke godt nok. Når de alligevel har en lille chance, skyldes det, at den bedste Orluis Aular måske vil kunne sidde med hjem til en spurt, men hans svage kørsel på muren i Castellon indikerer bare ikke, at formen rækker.

Det er svært at tro på Flanders, der kun har Lars Craps som en mand, der kommer hæderligt igennem disse løb, og hos Burgos er der ikk megen form hos Jose Manuel Diaz, Anderr Okamika eller Jetse Bol. Kontinentalholdene er overmatchede, men det ser ud til, at det er Mats Wenzel, Alex Molenaar og Tyler Stites, der kan komme længst.

***** Aleksandr Vlasov

**** Lennert Van Eetvelt, Brandon McNulty

*** Alex Aranburu, Ilan Van Wilder, Alberto Bettiol, Tobias Johannessen, Simon Carr

** Rui Costa, Rune Herregodts, Vincenzo Albanese, Mauri Vansevenant, Marijn van den Berg, Marius Mayrhofer, Hugo Page, Giovanni Aleotti, Igor Arrieta, Yannis Voisard, Ion Izagirre, James Shaw, Sergio Samitier, Paul Double

* Nils Politt, Joan Bou, Victor De La Parte, Pablo Castrillo, Raul Garcia Pierna, Luca Covili, Johannes Kulset, Orluis Aular, Fernando Barcelo, Alex Molenaar,Anton Palzer, Marc Soler, Kenny Elissonde, Mattia Cattaneo, Alex Martin, Jonas Gregaard, Johannes Adamiet, Francesco Busatto, Antonio Soto, Gorka Izagirre, Jokin Murguialday, Iker Mintegi, Mikel Iturria

Danskerne

På Bora skal Frederik Wandahl igen støtte Aleksandr Vlasov, mens Michael Valgren på EF skal støtte holdets talrige kaptajner. Samme opgave har William Blume på Uno-X for Tobias Johannessen, mens Jonas Gregaard på Lotto skal hjælpe Lennert Van Eetvelt til endnu en sejr - hvis da ikke han igen skal i udbrud. Hos Tudor må Alexander Kamp være hjælper for Yannis Voisard og Marius Mayrhofer, og endelig skal Patrick Bøje Frydkjær på Lidls udviklingshold igen samle erfaring og måske hjælpe Mats Wenzel..

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Alejandro Valverdes sejr fra 2022 og Marc Solers sejr fra 2020, hvor man altså benyttede næsten samme rute, men som sagt sluttede på stigningen nær Andratx i stedet.