Paris-Nice-etapevinder: Jeg råbte - så åbnede det sig

Dem der havde set UAE Tour havde nok luret det. Det er hverken Fabio Jakobsen eller Dylan Groenewegen, der er årets hurtigste hollænder indtil videre.

Nej, det er derimod den mere uanseelige Arvid de Kleijn, der med sine tre World Tour-andenpladser i det stærkt besatte ørkenløb, allerede havde bejlet stærkt til en triumf i årets første store etapeløb - Paris-Nice.

Nu forklarer den 29-årige ’late bloomer’, hvordan det lykkedes ham at oversprinte alt og alle på anden etape i ’løbet mod solen’.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

”Jeg så, at der var 200 meter igen. Jeg var lukket lidt inde bag min holdkammerat, så jeg råbte, at han skulle køre til venstre. Så åbnede det sig. Jeg kunne tage hjulet på Bora-rytteren, der måske var Van Poppel. Jeg kom med fart og kunne holde den til stregen.”

Den tidligere Riwal-rytter tilføjer, at holdets alderspræsident Matteo Trentins ro i hektiske finaler er uforlignelig, og giver hans overblik en vis del af æren for dagens triumf.

”Alle kunne se, at det var et godt holdarbejde. Vi forblev rolige. Vi havde Matteo i gruppen. Han vidste præcis, hvad vi skulle gøre, og sagde, at vi skulle være rolige indtil sidst,” forklarer de Kleijn og tilføjer:

”Så tog han en utrolig føring, og derefter havde jeg de to hollændere (Rick Pluimers og Maikel Zijlaard) foran mig. De gjorde det utroligt.”

Selvom hollænderen er en hurtig mand, er det blot blevet til 11 sejre på fem år som professionel. Og ikke en eneste på øverste niveau. Det er der lavet om på nu.

”Det betyder meget. Jeg har været tæt på et par gange. Jeg har jagtet en World Tour-sejr. Det er rart at tage den på denne måde.”

Det går generelt godt for den schweiziske legende Fabian Cancellaras cykelprojekt. Inden sæsonen blev profiler som Trentin, Michael Storer og Alberto Dainese hevet ind. Det kan mærkes, forklarer dagens mand i Frankrig, der også selv bliver bedre og bedre.

”Vi tager store skridt. Jeg tager også selv skridt hvert år. Jeg er måske lidt ældre end de andre, men jeg tager stadig skridt. Det er rart at se, at jeg stadig kan forbedre mig. Det er rart at vinde med drengene.”

I morgen kastes Paris-Nice-feltet ud på en spektakulær holdtidskørsel på knap 27 kilometer.