Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Selvsikker ung dansker har rettet alt mod sit livs største løb

Selvsikker ung dansker har rettet alt mod sit livs største løb

24. januar 2023 20:00Foto: Sirotti

Hele Frederik Wandahls sæson frem til maj er lagt an på, at den 21-årige skal have Grand Tour-debut ved Giro d´Italia.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I fjor kostede dårlig form hos Sam Bennett den irske sprinter Tour de France og danske Frederik Wandahl Vuelta a Espana.

 

For da superstjernen Bennett og tilhørende leadout-folk blev rykket til Vueltaen, var det blandt andre Wandahl, der måtte se sin plads, og hvad der ville have været en Grand Tour-debut, forsvinde.

 

Fire måneder senere kunne den 21-åriges sportsdirektør Rolf Aldag så fortælle, at danskeren endnu en gang er i bruttotruppen til en Grand Tour.

 

Læs også
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

 

Men denne gang skal det ikke forblive ved brutto. Wandahl skal med i den endelige trup til Giro d´Italia. Det er et af danskerens to store mål for 2023.

 

”Vi lægger fokus på at tage det næste step, som vil være at køre en Grand Tour. Jeg føler, at jeg fik vist mig godt frem i slutningen af året, hvor jeg viste, at jeg nok var klar til at køre Vueltaen allerede sidste år,” siger Wandahl til Feltet.dk og fortsætter:

 

”Nu går jeg efter at få debut i Giroen. Det er det største fokus. At komme bedst muligt hen til den. Det har jeg snakket meget med holdet om. Hvordan man lige får løbsprogrammet til at passe bedst med højdetræningslejre, og hvordan man sikrer sig, at man ikke får kørt for meget.”

 

Wandahl for landsholdet under PostNord Danmark Rundt 2022. Han blev nummer 15. Foto: Dorte Adelfred.

 

Aldag fortalte om en bruttotrup på i alt 11 ryttere, der altså skal kæmpe om de otte pladser. Siden da har en anden sportsdirektør Enrico Gasparotto dog givet stærke indikationer på, at Bob Jungels alligevel ikke er i spil til Giroen.

 

Wandahl har faktisk ikke fuldstændig overblik over antallet af ryttere i spil til pladserne, men understreger, at alle, måske med undtagelse af kaptajnen Aleksandr Vlasov, i de kommende måneder skal vise sig værdig til en plads for at få den.

 

Danskeren tror, at han selv står godt i forhold til en udtagelse.

 

”Det er klart, at vi har Vlasov som hovedkaptajn, hvor vi kører klassement. Vi har ikke nogen sprinter med, hvilket gør min chance for at køre endnu større. Hele mit løbsprogram og højdetræningslejre er koordineret efter, at jeg skal køre Giroen, så jeg tror, at der er rigtig gode muligheder,” fortæller han.

 

Planerne og jagten på sejr

Og hvad har Bora-Hansgrohe så strikket sammen af program?

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

 

I første omgang venter endagsløb på Mallorca torsdag, fredag og søndag. Dernæst Vuelta Ciclista a la Región de Murcia Costa Cálida (11/2), Clasica de Almeria (12/2) og ikke mindst det stærkt besatte Volta ao Algarve (15/2-19/2). En travl februar rundes af med den franske weekend ved Faun-Ardèche Classic og Faun Drome Classic, den 25. og 26.

 

I marts er det så tid til en længere træningsblok op mod sæsonens første WorldTour-optræden ved Catalonien Rundt (20/3-26/3). April er ryddet til Giro-forberedelse med en højdetræningslejr efterfulgt af den klassiske generalprøve Tour of the Alps (17/4-21/4).

 

Giro-satsningen efterlader Wandahl i en kompliceret situation. For danskeren har et enormt ønske om, at 2023 bliver året, hvor han tager sin første sejr som professionel. Så hvordan kører man sig op på et niveau, der tillader det, samtidig med at man skal sørge for at toppe i Giro d´Italia?

 

Efter en vellykket vinter helt uden sygdom og skader er planen i hvert fald at præstere fra start.  

 

”Jeg håber, at den form, jeg har bygget op over vinteren, er god nok til at køre med om sejrene. Det føler jeg, at den er. Jeg føler, at det går virkelig godt i træningen i øjeblikket.”

 

”Så jeg håber, at jeg kan tage det med ind i cykelløbene. Men det er også klart, at jeg skal huske, at målet er at være bedst mulig i Giroen, så jeg håber at kunne løfte mit niveau endnu mere hen imod Giroen,” siger Wandahl, der ikke har lagt en dæmper på træningsmængden henover vinteren med tanke på først at skulle præstere i maj.

 

Wandahl under Critérium du Dauphiné i et 2021, hvor han åd en masse vind for holdet. Foto: BORA-hansgrohe / BettiniPhoto.

 

”Jeg føler, at jeg har trænet godt i de seneste måneder, så jeg kommer ikke formmæssigt til at stå svagere nu, for at jeg skal være endnu bedre til Giroen. Jeg ved, at formen er god nu, og jeg tror, at jeg kan bygge yderligere på. Der er ikke så meget der.”

 

Den 21-årige satser på at kunne udnytte det formboost, som man ofte ser ryttere få af at gennemføre en Grand Tour, til at sejre i tiden efter Giroen. Men allerede i februar øjner den tidligere DM-sølvvinder gode muligheder, først og fremmest i de to franske endagsløb.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Faktum er dog, at Wandahl i sine første to år på det stjernespækkede Bora-Hansgrohe internationalt ikke har været rigtig tæt på en sejr. Hans mest imponerende resultat er en samlet ottendeplads fra ProSeries-løbet Tour de Wallonie i juli 2022.

 

Så hvorfor skulle det blive anderledes i 2023?

 

”Man kan sige, at på nogle punkter har jeg taget den langsomme udvikling. Det første år fik jeg mange løb, men fik ikke lov til at køre min egen chance. Sidste år fik jeg lov til at køre flere finaler, hvor jeg synes, at jeg gjorde det godt, men jeg manglede måske lige de sidste procenter og erfaring i finalerne.”

 

”Jeg føler mig meget selvsikker før den nye sæson. Jeg føler, at jeg har lagt rigtig meget på. På alle punkter. Jeg føler mig mere selvsikker på holdet og i løbene. Jeg føler, at jeg ved, hvad jeg kan. Jeg ved, hvordan jeg skal forbedre mig.”

 

”Det er svært at forklare, men jeg føler mig bare stærkere all around, og jeg ved, hvad jeg skal gøre for at performe bedst muligt.”

 

Læs også: Vores optakt om Frederik Wandahl

 

Selvsikkerheden og sæsonåbneren

Wandahl har heller ikke let ved at udpege, hvor selvsikkerheden præcist stammer fra. Hans bedste bud er imidlertid et meget logisk et af slagsen: Fra at have vist sine fremskridt overfor både holdet og sig selv.

 

Med sidste års ottendeplads i Vallonien, 10. plads i Gran Piemonte og ikke mindst angreb i fuld finale af WorldTour-løbet GP de Montreal har talentet udviklet sig betydeligt fra den neo-pro, der brugte hele 2021 på at føre for holdet og ellers kæmpe langt nede i rækkerne.

 

”Det første år fik jeg nogle slag. Det skulle jeg lige op fra. Sidste år havde jeg lidt ups and downs, men jeg føler, at jeg fik sluttet godt af. Og fik vist for holdet, at jeg faktisk godt kunne køre finaler i hårde løb”.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

”Jeg tror også, at det er derfor, at holdet stoler så meget på mig, at de har mig med i bruttotruppen til Giroen. Det er måske det, der giver mig det ekstra. Nu skal den et eller andet sted også være der. Jeg vil sgu gerne ind at vinde,” lyder det fra Wandahl.

 

I kraft af fremgangen øjner Wandahl også mere personlig frihed i 2023. Han er bevidst om, at adskillige andre stadig rangerer højere i Bora-hierarkiet, men fremfor at føre, når ryttere som Vlasov, Sergio Higuita, Jay Hindley, Bob Jungels og Max Schachmann er blandt holdkammeraterne, ser han sig i flere scenarier spille andenviolin ved at måtte angribe i pre-finalen.

 

Wandahl i udbrud under Coppi e Bartali 2022. Han blev nummer fem på etapen, men tabte mere end tre minutter til vinderen. Foto: Sirotti.

 

De helt store stjerner ”slipper” Wandahl dog for at skulle køre sammen med på Mallorca. Bora-Hansgrohe har nemlig ladet allerede omtalte ryttere køre andre løb, hvilket åbner for et fladt hierarki til de kuperede ræs på den spanske ferieø.

 

”Jeg giver det et skud. Vi har stærke folk med, men vi spiller med åbne kort, fordi det er første løb på sæsonen. Jeg håber at komme godt fra start og tage det videre med ind i februar,” udtaler Wandahl og uddyber:

 

”Umiddelbart får jeg en fri rolle af holdet. Både min træner og jeg ved, at formen er rigtig god i øjeblikket, så hvis jeg kan tage det med ind i cykelløbet, så kommer jeg nok også forhåbentlig til at køre stærkt.”

 

”Det er altid svært at sige, hvordan det bliver i cykelløb versus træning, men det er klart, at hele holdet går ind til det med den mentalitet, at vi i hvert fald skal vinde et af løbene. Det er lidt lige meget, hvem det er. Vi skal bare spille vores kort rigtigt. Så tror jeg, at vi har gode chancer for at opnå et rigtig godt resultat.”

 

Løbene på Mallorca bliver de første i en sæson, som på én måde skiller sig ud for Wandahl. For første gang som professionel står han nemlig overfor at skulle forhandle en ny kontrakt ved sæsonens udløb.

 

2023-sæsonen er den sidste i den treårige aftale, som stadig gør den daværende coloQuick-teenager til den yngste danske WorldTour-rytter nogensinde.

 

”Det er noget nyt, men det er ikke noget, der påvirker mig på den måde, at nu skal der bare leveres. Jeg ved, hvad jeg skal gøre for at nå hen til, hvor jeg gerne vil. Det er egentlig det, jeg fokuserer mest på,” siger Wandahl om det at have kontraktudløb efter sæsonen.

 

Wandahls sæsonåbner bliver torsdag ved Trofeo Port D'Alcudia - Port D'Alcudia. Løbet er på 158 kilometer og forventes at slutte i en reduceret massespurt. For 12 måneder siden vandt Biniam Girmay sådan en foran Ryan Gibbons og Giacomo Nizzolo.

 

Du kan følge samtlige løb fra Mallorca og Vuelta a San Juan direkte i vores liveopdatering.

DEL
INFO
Frederik Wandahl
Nyheder
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?