Transferanalyse 2024: Hvordan gik det for Decathlon AG2R La Mondiale Team?

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2024 ventes at udgøre WorldTouren. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag fortsætter vi serien med Decathlon AG2R La Mondiale Team, der endte som nr. 18 på ranglisten og som nr. 16 blandt WorldTour-holdene, og som derfor skulle have været bragt tidligere i forløbet. Da holdet først annoncerede sine transfers i mandags, bringes analysen dog først nu.

Du kan se en oversigt over alle transferanalyserne.

BEMÆRK: Transfersæsonen er endnu ikke slut og flere hold har fortsat plads til flere ryttere. Decathlon AG2R La Mondiale Team har ganske vist kun 28 ryttere i truppen, men holdet meldte ved holdpræsentationen forleden, at de har afsluttet deres transferaktiviteter.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Ryttere, der bliver på holdet

Clement Berthet, Franck Bonnamour, Geoffrey Bouchard, Benoit Cosnefroy, Stan Dewulf, Felix Gall, Pierre Gautherat, Dorian Godon, Jaakko Hänninen, Jordan Labrosse, Paul Lapeira, Oliver Naesen, Ben O’Connor, Aurelien Paret-Peintre, Valentin Paret-Peintre, Nans Peters, Nicolas Prodhomme, Valentin Retailleau, Damen Touzé, Bastien Tronchon, Andrea Vendrame, Larry Warbasse

Nye ryttere

Sam Bennett (BORA-hansgrohe), Dries De Bondt (Alpecin-Deceuninck), Victor Lafay (Cofidis), Bruno Armirail (Groupama-FDJ), Sander De Pestel (Team Flanders-Baloise), Gianluca Pollefliet (Lotto Dstny Development Team)

Ryttere, der forlader holdet

Greg Van Avermaet (stopper karrieren), Marc Sarreau (Groupama-FDJ), Clement Venturini (Arkea-B&B Hotels), Mikaël Cherel (stopper karrieren), Michael Schär (stopper karrieren), Lawrence Naesen (?), Alex Baudin (?), Antoine Raugel (?)

Hvordan gik transfersæsonen?

Som hjemmehørende i Alperne har Ag2r som en afgørende identitet haft, at det er et hold med fokus på bjerge og klassementer. Ganske vist har man i holdets unge dage haft en supersprinter i Jaan Kirsipuu, ligesom også Jean-Patrick Nazon vandt flere store cykelløb for holdet, men i de senere år er det kun sekundære sprintere, der har optrådt i det franske hold farver. I stedet har hovedvægten været lagt på klatrere, og det er hele tre gange i 10erne lykkedes at få en mand på podiet i Tour de France, først Jean-Christophe Peraud og siden Romain Bardet to gange.

På den baggrund var det lidt af en revolution, der skete på det franske hold forud for 2021-sæsonen. Ganske vist var det en del af ambitionen om at give holdet en bredere profil, at man for et par år siden indledte processen med at opbygge en brostenstrup om Oliver Naesen med henblik på tilstedeværelse i løb, hvor man tidligere havde været usynlige, men klassikersatsningen var stadig andenprioritet i forhold til det væsentlige, nemlig at køre særligt Tour de France. Sådan skulle det imidlertid ikke længere være, da mandskabet pludselig i stedet forvandledes til et rigtigt klassikerhold.

Det skyldes ikke, at det er den langsigtede ambition at fortsætte i det spor. Holdet erkendte allerede dengang, at de befandt sig i en overgangsfase, hvor man satsede anderledes, mens man genopbyggede en trup af klatrere, nu hvor holdets store klassementsnavne alle sagde farvel. I første omgang skulle det i stedet være i klassikerne, at resultaterne skulle opnås, og med det formål hentede man store stjerner i form af Greg Van Avermaet og Bob Jungels via et lukrativt sponsorat med Citroën, der pludselig gjorde Vincent Lavenus hold til et af de bedst polstrede.

Paradoksalt nok er det alligevel etapeløbene, der er skyld i, at holdet kom hæderligt igennem de næste sæsoner. Klassikersatsningen endte som en gedigen fiasko i takt med Van Avermaets og Naesens kraftigt dalende niveau, og i stedet viste Ben O’Connor, der blev hentet ind forud for 2021-sæsonen som et wildcard efter nogle sløje sæsoner, sig som et regulært kup, der i sine to første år leverede en etapesejr og en 4. plads i Touren, en 8. plads i Vueltaen, etapesejr i Catalonien og et hav af top 10-placeringer i ugelange etapeløb på WorldTouren, herunder en 3. plads i Dauphiné. I den forstand udeblev den varslede paladsrevolution, og holdet har faktisk meget lignet sig selv, bare med O’Connor i rollen som holdets store stjerne i stedet for Romain Bardet, der sagde farvel i forbindelse med omstruktureringen.

Fiaskoen i klassikerne kan imidlertid aflæses i ranglisterne. I 2022 endte holdet bare som nr. 15 på UCI-ranglisten, hvilket var betydeligt ringere end i 2021, hvor man var helt oppe som nr. 8. Det var mildt sagt ikke imponerende, for skal man tro diverse opgørelser over WorldTour-holdenes budgetter - opgørelser, der i vidt omfang er baseret på skøn - var holdet faktisk det fjerderigeste, kun overgået af Ineos, UAE og Jumbo.

Angiveligt var de i 2023 gledet ned på en 8. plads på samme liste, men det kan alligevel ikke forklare, at holdet havde en regulær katastrofesæson, hvor de blot endte som nr. 18 på ranglisten - slået klart af to ProTeams - og dermed efter det første af de tre år i denne nedrykningscyklus befinder sig i akut nedrykningsfare. O’Connor havde en skidt sæson, og selvom Felix Gall endte som en af sæsonens helt store overraskelser, siger det meget om den kollektive fiasko, at netop de to ryttere var de eneste ryttere i top 130 på den individuelle rangliste.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Derfor har Lavenu ryggen mod muren frem mod de kommende to sæsoner, der vil bestemme holdets skæbne på WorldTouren, og heldigvis har han fået hjælp udefra. Citroën trækker sig ganske vist som navnesponsor før tid, og det kastede faktisk holdets fremtid op i luften. Overlevelseskampen blev dog vundet, da Decathlon i stedet overtager, hvad der angiveligt skulle være nok til at holde holdets budget på et relativt højt niveau - faktisk nok til at bringe dem i top 5 på budgetlisten. Lavenu har da også gennemført en oprustning, men han har foretaget et ganske betydeligt sats, der bestemt gør det åbenlyst, at holdet vil forbedre sig mærkbart i 2023.

Han bevæger sig nemlig atter uden for holdets domæne, bjergene. Man kunne ellers have forventet, at Galls gennembrud havde været et incitament til at bygge en stærkere trup op omkring østrigeren, som han endda fik bundet til holdet frem til udgangen af 2025, da han allerede inden den succesrige Tour fik en underskrift på en kontraktforlængelse. Det har han bare ikke gjort. I stedet har han kastet sig ud i en meget usikker sprintersatsning ved at hente den første supersprinter siden Kirsipuu, nemlig Sam Bennett.

Det er på mange måder meget vovet. De seneste sæsoner er ireren kun gledet baglæns i det globale sprinterhierarki, og der er ikke meget, der indikerer, at det pludselig skulle ændre sig for den efterhånden 33-årige tidligere sejrsmaskine. Dertil kommer, at han nu kommer til et hold uden sprintertradition og helt uden et etableret tog til at støtte sig. Nok har Bennett altid været ganske hæderlig i positionskampen, men det er svært helt at tro, at han vil kunne lave en genrejsning i stil med den, vi så fra Cavendish i 2021. Dengang skete det nemlig på et hold, der vidste, hvordan man skulle assistere en sprinter, og det er mildt sagt svært at drage paralleller mellem Ag2r og Quick-Step på det område.

Man kan også undre sig over, at holdet intet har gjort for at følge sprintersatsningen til dørs ved at opbygge et tog. Man henter ganske vist den unge sprinter Gianluca Pollefliet, men den 21-årige nyprofessionelle har selvsagt ingen erfaring med at køre lead-out - endsige cykelløb - på højeste niveau. Han ligner snarere en fremtidsinvestering og dermed endnu et bevis på, at Lavenu planlægger at satse mere på massespurter i fremtiden. Den unge belgier har skam set ganske lovende ud, men han fremstår omvendt ikke som en stensikker succes. Det er også lidt usikkert, hvor han for alvor skal satse, for med sin sejr i U23-udgaven af Omloop har han også vist, at han måske kan blive en del af fremtiden for den ellers fejlslagne brostenssatsning.

Faktisk bliver sprintergruppen kun ringere i 2024. Holdet siger nemlig også farvel til Marc Sarreau, der jo ellers var det seneste forsøg på en sprintersatsning. Det sker paradoksalt på det tidspunkt, hvor franskmanden ønsker at lægge sine personlige ambitioner på hylden og i stedet overgå til en rolle som netop lead-out man. Det sker nu bare for Paul Penhoët hos FDJ, hvilket næsten virker barokt. Det havde været ganske naturligt at forsøge at omskole ham til lead-out man for Bennett, når nu han - delvist grundet skader - aldrig blev en succes på holdet. I den forstand er der dog ingen tvivl om, at holdet i dag står med en betydeligt stærkere sprinter, end de gjorde i 2023.

Endnu mere paradoksalt er det, at holdets anden sprinter siger farvel på samme tidspunkt. Clement Venturini har aldrig været en klassisk sprinter, og det er i de senere år desværre gået ned ad bakke for franskmanden, der ellers tidligere var garant for et hav af topplaceringer i mindre franske løb. Det er han ikke længere, og derfor er hans exit ikke i sig selv en katastrofe. Det er den kun, når man betænker, at han faktisk med sin gode positioneringsevne havde været en klar forstærkning til toget. Det samme kan man sige om Lawrence Naesen, der mest af alt agerede hjælper og sagtens kan erstattes, men som netop i et år, hvor man skal forsøge at opbygge et tog måske nok kunne have fået forlænget sin kontrakt.

Bennett kan også hjælpe holdet i visse brostensklassikere. Som bekendt blev brostenssatsningen aldrig en succes, men Lavenu opgiver den ikke helt. Ganske vist siger han farvel til Greg Van Avermaet, der jo måtte sande, at alderen til slut havde indhentet ham, og at han derfor ikke vil blive savnet væsentligt, men han henter i stedet Dries De Bondt. Man kan slet ikke sammenligne de to ryttere direkte, for De Bondt kommer aldrig til at blande sig i de største løb, men den stærke belgier har en ganske imponerende historik i fladere endagsløb på lavere niveau, hvor han har et hav af topresultater, ligesom han jo er tidligere belgisk mester og Giro-etapevinder. Ag2r kører et hav af den slags løb på fransk grund, herunder i Coupe de France, og da holdet er i pointnød, er det slet ikke dumt at hente en mand, der er specialist i faktisk at levere resultater. Da han samtidig har en del erfaring i at køre lead-out på Alpecin og således er et af de få bud på en forstærkning af toget, er han en klar forstærkning af holdet.

Mere overraskende er det, at holdet henter den ret anonyme Sander De Pestel, der i sin tid hos Flanders har vist ganske lidt. Han har enkelte fine resultater i den slags mindre grusløb, hvor De Bondt også gør det godt, men at tro på et stort gennembrud for den efterhånden 25-årige belgier virker mildt sagt optimistisk. Til gengæld kan han som hjælper erstatte Antoine Raugel, der ikke får forlænget sin kontrakt og aldrig voksede ud af hjælperrollen.

Sker der slet ikke noget i det kuperede terræn, som jo er holdets speciale? Jo, heldigvis. Holdets store kup er erhvervelsen af Victor Lafay, der jo længe har lignet et stort talent, og som endelig fik sit helt store gennembrud under årets Tour. På sine bedste dage er han så sublim, at han jo altså kan følge Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard til dørs, men til gengæld lider han under en problematisk mangel på stabilitet. Derfor er investeringen præget af en stor usikkerhed, men lykkes det at få ham til at ramme sit topniveau, er han en meget markant forstærkning i de kuperede klassikere, hvor han særligt i Fleche Wallonne bør have et stort potentiale. Kan holdet få Benoit Cosnefroy tilbage på sporet, har de samlet en ganske fin duo til både større og mindre endagsløb i kuperet terræn, og Lafay vil også kunne jagte etaper og hjælpe i grand tours, hvor han dog desværre synes at lide af en bekymrende mangel på holdbarhed.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

En mere udpræget hjælper er Bruno Armirail, der bestemt også er en klar forstærkning. Også han kan være svingende, men på sine gode dage er han brølstærk, og da han i år forsvarede førertrøjen i Giroen, klatrede han også på et hidtil uset niveau. Han er den ideelle hjælperytter, fordi han kan bruges i alle slags terræner, og med sin råstyrke er han også en god etapejæger. Tiden må så vise, om det nye Ag2r-materiel er så godt, at han kan fortsætte 2023-sæsonens uhyre lovende takter på enkeltstarterne, for det vil være en gigantisk skam, hvis den fremgang går fløjten.

Han erstatter to andre udprægede hjælpere, nemlig Michael Schär, der også kunne hjælper i alle terræner, og erfarne Mikael Cherel, der i sin storhedstid var uhyre stærk i bjergene. Begge var faldet af på den i deres karrieres efterår, og derfor er det primært deres erfaring, der vil blive savnet. Så er det straks mere ærgerligt, at man må sige farvel til den unge og ganske lovende Alex Baudin, men det skyldes jo desværre den kedelige Tramadol-sag. Nok er stoffet først fra 1. januar på den forbudte liste, men Ag2r er som MPCC-medlem bundet af skrappere regler, og derfor sendes han på gaden til en usikker fremtid. Heldigvis er der dog heller ikke noget, der tyder på, at de siger farvel til en fremtidig stjerne.

Samlet set er det svært at se, at holdet med det nye sponsorat skulle være blandt WordlTourens fem rigeste, for selvom holdet i 2024 nok vil være stærkere end i 2023, er der i hvert fald ikke tale om nogen stor oprustning. Det skyldes dog nok, at Decathlon kom på banen for sent, og derfor kan 2024 blive et overgangsår. Her står man med erhvervelsen af særligt Lafay, men også De Bondt og Armirail stærkere tilbage, men det ligner til gengæld en meget vovet satsning at bruge så mange penge på en mulig genrejsning af Bennett. Det gør det særligt, når man intet har gjort for at opbygge et tog og endda med Sarreau, Venturini og Naesen siger farvel til de fleste af de ryttere, der faktisk kunne have spillet en rolle i det projekt. Denne lidt spøjse prioritering gør i hvert fald, at der ingen garanti er for, at Lavenu kommer ud af nedrykningsfaren i 2024 - men så er det godt, at han kan nå at redde det i 2025, hvor han forhåbentlig kan få mere ud af sine angiveligt større økonomiske muskler.