Transferanalyse 2024: Hvordan gik det for Groupama-FDJ?

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2024 ventes at udgøre WorldTouren. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten, men da Ag2r Citroën Team, der burde være blevet bragt som nr. 3 i serien, ikke officielt har præsenteret én eneste signing ved starten på denne serie, bringes analysen af det franske hold først senere. I dag fortsætter vi serien med Groupama-FDJ, der endte som nr. 7 på ranglisten i 2023 og også som nr. 7 blandt WorldTour-holdene.

Du kan se en oversigt over alle transferanalyserne.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

BEMÆRK: Transfersæsonen er endnu ikke slut og flere hold har fortsat plads til flere ryttere. Det gælder også for Groupama-FDJ, der i skrivende stund har 27 ryttere på kontrakt. Holdet indikerede for længe siden, at de ikke havde planer om at supplere truppen yderligere ryttere, men skulle der alligevel ske noget, vil en opdateret analyse blive bragt senere i forbindelse med holdoptakten.

Ryttere, der bliver på holdet

Lewis Askey, Clement Davy, David Gaudu, Kevin Geniets, Lorenzo Germani, Romain Gregoire, Ignatas Konovalovas, Stefan Küng, Olivier Le Gac, Fabian Lienhard, Valentin Madouas, Lenny Martinez, Rudy Molard, Quentin Pacher, Enzo Paleni, Paul Penhoët, Laurence Pithie, Reuben Thompson, Lars van den Berg, Samuel Watson

Nye ryttere

Marc Sarreau (AG2R Citroën Team), Sven Erik Bystrøm (Intermarché-Circus-Wanty), Remy Rochas (Cofidis), Clement Russo (Team Arkea Samsic), Cyril Barthe (Burgos-BH), Matthew Walls (BORA-hansgrohe), Eddy Le Huitouze (Equipe continentale Groupama-FDJ)

Ryttere, der forlader holdet

Arnaud Demare (Team Arkea Samsic), Thibaut Pinot (stopper karrieren), Matthieu Ladagnous (stopper karrieren), Michael Storer (Tudor Pro Cycling Team), Bram Welten (Team dsm-firmenech PostNL), Jake Stewart (Israel-Premier Tech), Bruno Armirail Decathlon AG2R La Mondiale Team), Miles Scotson (Arkea-B&B Hotels)

Hvordan gik transfersæsonen?

FDJ-manager Marc Madiot er kendt for at være en temperamentsfuld herre. Derfor var det måske meget nærliggende at forvente, at han kunne være den iltre type, der i et raseriudbrud fyrede halvdelen af holdet og gennemførte en paladsrevolution, hvis han oplevede en sæson, der ikke spillede som ønsket. Man ville i hvert fald ikke være blevet overrasket, hvis Madiot gennem årene med jævne mellemrum havde skiftet halvdelen af sin trup ud.

Intet kunne imidlertid være mere forkert. På transfermarkedet hører Madiot til blandt WorldTourens klart mest konservative, og han gennemfører stort set altid kun finjusteringer af sin trup, selv efter sæsoner der var mindre gode. Op til sæsonerne 2019, 2020, 2021 og 2022 supperledes han således hver gang blot sit hold med fire nye navne, og det var kun i meget begrænset omfang større navne. Madiot tror fuldt og fast på de kaptajner, han allerede har, og hans strategi har i alt væsentligt bestået i at finde unge talenter - gerne fra hans eget udviklingshold - og at udse sig strategisk velvalgte nøglehjælpere til kaptajngruppen, der i de senere år har talt Thibaut Pinot, Arnaud Demare, David Gaudu, Stefan Küng og i stigende grad også Valentin Madouas.

Sidste år smed Madiot imidlertid alle sine konservative tilbøjeligheder og gennemførte en transferstrategi, der vist aldrig er set tidligere. Alene det forhold, at han hentede syv nye ryttere, gjorde det på kvantitet til en ganske atypisk sæson for den erfarne franskmand - i virkeligheden var der tale om ott nye ryttere, da den lovende sprinter Paul Penhöet blev rykket op fra udviklingsholdet halvvejs gennem 2022-sæsonen - men det var slet ikke det mest markante. Nej, det var derimod det meget, meget specielle forhold, at alle de syv - otte, hvis man regner Penhöet med - kom fra udviklingsholdet.

Det sker på bekostning af otte af de etablerede ryttere, og det var mildt sagt opsigtsvækkende. Det er ganske uhørt, at et hold på én gang hyrer intet mindre end otte nyprofessionelle, og dermed bestod mere end en fjerdedel af 2023-truppen af ryttere, der kun i meget beskedent omfang havde kørt på højeste niveau. Når man taler om supertalenter som Romain Gregoire og Lenny Martinez, er der ingen tvivl om, at det på lang sigt sikkert er en fornuftig investering, men Madiot må i den grad have frygtet, at 2023-sæsonen ville blive svær.

Det gjorde den heldigvis slet ikke. Selvom holdets mere etablerede navne som Gaudu, Pinot, Küng, Demare - der endda ”stak af” halvvejs gennem sæsonen - og Madouas, ikke havde deres allerbedste år, opnåede holdet faktisk en af deres bedste placeringer på verdensranglisten, hvor de endte som nr. 7. Holdet tog også hele 19 sejre, men alligevel var der en ret dyr pris at betale. Langt de fleste point og sejre blev hentet i mindre løb, primært i Frankrig, og holdet vandt kun to gange på WorldTouren. Det var naturligvis ganske forventeligt, at de unge talenter i første omgang primært kunne hævde sig i lidt mindre løb, men det må have gjort ondt på ledelsen at se dem spille mindre fremtrædende roller på den store scene.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Det må heldigvis også have været en kalkuleret risiko, og Madiot kan trygt gå fremtiden i møde. Særligt Martinez og Gregoire har vist, at der ikke går lang tid, inden de kan hævde sig på den helt store scene, og dermed har han fundet fine, langsigtede erstatninger for holdets etablerede navne. Med tanke på at Madiot har for vane at sikre sig en ekstrem loyalitet fra sine ryttere, der ofte tilbringer det meste af deres karrierer på hans hold, synes det vovede sats fra sidste vinter således at have fremtidssikret hans hold.

Det er klart, at der ikke er blevet gennemført en tilsvarende paladsrevolution af holdet til 2024-sæsonen, og denne gang henter han også kun ét nyt navn fra udviklingsholdet, hvad der er en logisk konsekvens af, at han rippede det så succesrige mandskab så meget for talent, at de slet ikke opnåede de samme resultater i 2023, som de gjorde i 2022. Der var derfor ikke mange nye talenter at vælge imellem, og i stedet har han brugt de fleste af sine kræfter på at indhente nye ryttere, der kan støtte den kaptajngruppe, der nu er udvidet med de bedste af de unge talenter. Samlet set henter han hele syv nye ryttere, og dermed har han for andet år i træk været uhørt aktiv.

Meget af det skyldes dog nok også nødvendighed mere end ønske. Holdet har nemlig lidt nogle tab, som Madiot i den bedste af alle verdener nok havde været foruden, og de huller skal naturligvis fyldes op. Det er de blevet, men det er svært at komme ti anden konklusion, end at holdet står betydeligt svækket tilbage.

Det skyldes naturligvis først og fremmest, at der siges farvel til to af kaptajnerne. Demare smuttede allerede midtvejs, da han efter lang og tro tjeneste ragede uklar med holdet over den manglende Tour-udtagelse, og i den kommende sæson skal holdet også vænne sig til en helt ny og mærkelig virkelighed uden Pinot. Begge har været så faste bestanddele af holdet, at man næsten ikke kan huske tiden før dem, og selvom de begge er et stykke fra deres bedste, skal de unge drenge steppe voldsomt op, hvis de skal udfylde det hul, de efterlader. Demare havde godt nok en temmelig trist 2023-sæson, men han har vist en imponerende evne til at komme tilbage fra svage sæsoner, og Pinot fik en langt flottere afskedssæson, end man kunne have troet efter de skuffende år, han havde oplevet forinden. Ja, faktisk endte han med sin 21. plads på verdensranglisten som holdets mest scorende rytter, og derfor efterlades der et voldsomt tomrum, når de er væk.

Problemet er, at det ikke stopper her. Holdet mister nemlig også Michael Storer og Jake Stewart, der begge ofte har haft kaptajnroller, samt Bruno Armirail. Nok havde man forventet mere af Storer efter hans vilde Vuelta i 2021, og nok indikerede Stewarts 2. plads i Het Nieuwsblad samme år, at han kunne være kommet længere, end han er, men Stewart har stadig en alder, hvor det er for tidligt at afskrive ham, og Storer genrejstes jo delvist med sin flotte sejr i Ain og en solid Vuelta.

Armirail har været kendt som en uhyre værdifuld hjælper, der blandt andet var helt instrumental i at sikre Gaudu de to Vuelta-etapesejre i 2020, og samtidig har han på det seneste hævet sit niveau ganske enormt, både i favoritdisciplinen, enkeltstarten, og i bjergene, hvor han forsvarede sin lyserøde trøje i Giroen ganske imponerende. Nok er svingende, men svær at erstatte er han i hvert fald Man fornemmer da heller ikke, at det var Madiots eget ønske at miste denne trio, og de efterlader også et hul at udfylde.

Madiot har imidlertid intet gjort for at erstatte de fem navne Han tror på de talenter, han allerede har, og blandt de nye ryttere er der således kun én, der synes tiltænkt en kaptajnrolle. Det er Matthew Walls, der ligner holdets anden sprinter ved siden af Penhoët, og det er formentlig et glimrende valg. Briten viste i hvert fald et uhyre lovende potentiale med sine to meget flotte sejre i 2021, og når han har været helt usynlig de seneste to år, skyldes det således de meget voldsomme styrt, han har været involveret i. Det er klart, at to svage år skaber usikkerhed, men Walls har vist så megen fart, at der er al mulig grund til at give ham chancen.

Det betyder også, at der er brug for nogle lead-out men, hvis man vil støtte hele to sprintere, og det behov bliver kun større af, at der siges farvel til to af folkene fra Demares tog. Det gælder Demares tro væbner, Miles Scotson, der følger sin ven til Arkea, og det gælder Bram Welten, der efterhånden begyndte at få noget erfaring i rollen.

Erstatningerne hedder Marc Sarreau, Clement Russo og Cyril Barthe, og af dem er det naturligvis Sarreau, der vækker størst opsigt. Da han tidligere kørte for holdet, lignede han jo den næste franske topsprinter, men det blev han desværre aldrig. Styrt satte ham tilbage, og positioneringsevnen var for ringe, og nu vil han tilsyneladende lægge rollen som sprinter på hylden. At han skulle excellere i rollen som lead-out man, er usikkert, når vi taler om en mand, der notorisk har haft det svært i positionskampen, og det er derfor i første omgang svært at se ham som en fuldgod erstatning for Welten og særligt Scotson. Til gengæld viste han i 2022 og 2023, at han fortsat kan vinde mindre løb, når han får chancen, og dermed kan han måske fortsat bidrage med en sejr eller to, hvis den mulighed skulle opstå.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Russo har langt mere erfaring som lead-out man og er formentlig et glimrende valg til toget. Han vil også være en god hjælper på brostenene, hvor han tidligere lignede en mand med et vist potentiale. Det potentiale viste sig ikke så stort som ønsket, men som hjælper er han solid. I de to samme roller kan man bruge Barthe, der som ung viste et vist potentiale som puncheurtype og afslutter i hårde løb, men som i dag ligner en ren hjælper, der som Russo højst kan få chancen i et Coupe de France-løb eller to.

I brostensklassikerne suppleres holdet også af Sven Erik Bystrøm, og det er straks mere interessant. Nordmanden havde et ærgerligt 2023 med mange styrt, men han har i de seneste år vist, at han altså sagtens kan levere resultater, når han en sjælden gang får chancen. Det viste han i år særligt i Tour Down Under, men det bliver ikke hans primære rolle for sit ny hold, selvom han sikkert kan gøre det fint i et Coupe de France-løb undervejs. Han skal først og fremmest komme langt i klassikerne som hjælper for Küng og Madouas, og her ligner han et fremragende valg. At han samtidig har erfaring i at køre lead-out, gør kun matchet endnu bedre.

Det er således på klassiker- og sprintersiden, at holdet har været aktive, men der sker dog også en anelse i bjergene. Her henter man nemlig Remy Rochas, der vel kan betragtes som en næsten direkte erstatning for Storer. Det er et betydeligt sats, da vi taler om en af feltets lottokuponer, men den seneste tids mange skuffelser skyldes i vidt omfang også helbredet. Han kom stærkt igen i efteråret, ikke mindst med en samlet 2. plads på WorldTouren i Guangxi, og kan han fortsætte den genrejsning og finde den stabilitet, han har savnet, er han slet ikke nogen ringe hjælperytter i bjergene, hvad der bliver hans primære rolle.

Endelig er der som sagt blevet plads til en enkelt rytter fra udviklingsholdet, men denne gang taler vi ikke om et talent i Martinez- eller Gregoire-klassen. Tværtimod er de tale om den langt mere anonyme Eddy Le Huitouze, der nok mest af alt ligner en solid hjælper i fladt terræn. Hans 7. plads i U23-udgaven af Roubaix vidner om, at han måske kan ende med at have egne muligheder i brostensløbene, men formentlig bliver han mere anonym, også på lang sigt. I den forstand kan han ses som erstatning for veteranen Matthieu Ladagnous, der mod slutningen af karrieren også var reduceret til en rolle som ren hjælper i fladt terræn, og som efterlader holdet med betydeligt mindre erfaring, men som til slut var så langt fra fordums styrke, at hans fysiske bidrag nok kan erstattes.

Hans exit er således endnu et skridt i det generationsskifte, holdet har sat i gang, og som bliver endnu tydeligere af, at holdet samtidig siger farvel til Pinot og Demare. De bliver slet ikke erstattet, og det gør heller ikke Stewart, Armirail eller Storer. Man synes heller ikke at finde fuldgode erstatninger til Welten og særligt Scotson i toget, og selvom Walls er en spændende satsning, og Bystrøm og Rochas er ganske solide hjælpere, er Madiot på papiret efterladt med en svagere trup efter denne transfersæson. Det er bare heldigvis et valg, han har taget med åbne øjne, mens han venter på, at hans mange talenter får deres endelige gennembrud og fuldt kan overtage de kaptajnroller, de ”hjemmeavlede” Pinot og Demare i sin tid overtog fra generationen før dem.