Intermarché fortsætter succesen fra 2022. I dag vandt de for anden gang på tre dage ved Mallorca Challenge.
Kobe Goosens tog i dag sin første professionelle sejr - og hvilken en.
Ved Mallorca Challenges tredje løb, Trofeo Andratx - Mirador D'es Colomer, kørte den 26-årige belgier på Puig Major solo op til Cian Uijtdebroeks, som han derefter distancerede på nedkørslen.
Og selvom Quick-Step og UAE Team Emirates, med en velkørende Mikkel Bjerg, begge jagtede belgieren hårdt hele vejen mod mål, kom de end ikke i nærheden af at hente ham.
Tværtimod øgede Intermarché-rytteren indtil blot få kilometer fra målstregen, som han kunne krydse med rigeligt tid til at fejre sejren.
Pelayo Sanchez Mayo tog overraskende andenpladsen, godt 40 sekunder efter sejrherren. Lottos gigatalent Lennert Van Eetvelt blev treer foran Alesio Martinelli og Roger Adria. De store hold blev sat til vægs på den sidste kilometer af målbakken.
Frederik Wandahl blev bedste dansker som nummer 11.
Opdateres med komplet resultatliste.
Løbsreferat
161 særdeles kuperede kilometer og en målbakke på 3,1 km á 6,2 % ventede på en grå dag på Mallorca.
Løbet fik en vanvittig start. Angrebene fløj i højre og venstre i en grad, at det ville kræve en mindre afhandling at få inkluderet dem alle her.
På toppen af den første kategoriserede stigning ved 40 kilometer-mærket var 15 mand fri. Julian Alaphilippe, Brandon McNulty, stortalentet Lennert Van Eetvelt, Rui Costa, Tim Wellens, Mauri Vansevenant, Lennard Kämna og Mikkel Bjerg var blandt dem.
På nedkørslen kom Ilan Van Wilder og Hugh Carthy kom op, men efter 60 kilometer var det store udbrud atter hentet. Feltet var knækket, inden UAE og Movistar trak også de distancerede ryttere frem til spidsen.
En ny gruppe blev etableret 10 kilometer senere. Cian Uijtdebroeks og Michel Ries slap væk efterfulgt af en gruppe på fem mand.
Flere styrt skete i både feltet og forfølgergruppen, inden rytterne nåede frem til løbets primære stigning, Puig Major (14 km á 6 %), hvor Goossens angreb fra feltet, mens Uijtdebroeks kørte solo i front.
Goossens kører solo
Undervejs på stigningen fik Goossens kontakt med sin unge landsmand. Resten af udbryderne var hentet, da Quick-Step og UAE lagde pres på. Afstanden var 1.20 på toppen med 48 kilometer til mål.
Bjerg og Fausto Masnada førte det reducerede felt ned ad bjerget, men de kunne ikke holde samme fart som særligt Goossens. Uijtdebroeks havde rigeligt at gøre med at holde sin landsmand indenfor rækkevidde på den våde nedkørsel.
Mens Goossens slap endegyldigt af med Uijtdebroeks, fik Vansevenant, Van Wilder, Louis Vervaeke og Bjerg pludselig hul i bunden af nedkørslen. Desværre for danskeren kostede en krampe i baglåret ham deltagelsen i den lille gruppe.
Også Vansevenant faldt tilbage. Omvendt gled Kämna frem til Quick-Step-duoen. I forhold til sejren virkede det dog ganske lige meget. For foran havde Goossens øget til 1.50.
Målbakken
Grundet Uijtdebroeks, som stadig lå på mellemhånd, ville Kämna ikke hjælpe Quick-Step-rytterne, og derfor fik trioen følgeskab af Carthy med syv kilometer til mål.
Bagved havde UAE imidlertid genoptaget jagten. De fik kvartetten hentet før målbakken, hvilket tvang Quick-Step tilbage i arbejdstøjet. Det kostede for Uijtdebroeks, som så sin andenplads forsvinde med under en kilometer igen.
Oppe foran havde Goossens nået toppen. I tågen løftede han armen til en flot, flot sejr. Intermarchés anden sejr i sæsonen efter Rui Costas triumf i onsdags.
I kampen om andenpladsen åbnede Pelayo Sanchez Mayo efter flere angreb en lang spurt, som ingen kunne svare igen på. Et par sekunder senere trillede 21-årige Van Eetvelt over som treer, i sit bare andet løb som professionel.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 23/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 20/03-26/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 22/03
E3 Saxo Bank Classic(1.UWT) 24/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 21/03-25/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 23/03
E3 Saxo Bank Classic(1.UWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 26/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 26/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 26/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 29/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 31/03
Volta Limburg Classic(1.1) 01/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: Trofeo Andratx-Mirador d’Es Colomer
Endelig: I dette løb gør Asgreen comeback
Sprintertalent kritiserer afslutning: Det er farligt
Asgreen gør status inden comeback og kommenterer Lefevere-udtalelser