Vuelta a Espana-analyse: Da Vuelta-sejren blev pletfri

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

En grand tour-sejr er altid stor. Sådan må det være, når man har været den bedste igennem tre uger i en af sportens allerstørste begivenheder. Alligevel kan de gradueres, for nogle føles større end andre. Konkurrencen skal gerne have været stærk, hvis en sejr skal regnes som en af de store, og undervejs må man gerne have leveret en eller anden stor bedrift, gerne med et vildt ridt i bjergene. Den kan også være stor, fordi den er suveræn, som da Vincenzo Nibali i 2014 vandt ikke færre end fire etaper på vej mod den samlede sejr og sejrede med en uhørt stor margin ned til nr. 2.

Der er dog særligt én ting, der kan devaluere en grand tour-sejr en anelse. Den samlede vinder skal helst vinde en etape undervejs. Nok er det stort at nå målet iført førertrøjen, men hvis ikke man har vundet undervejs, føles sejren på en eller anden måde lidt ”billig”. Det skæmmer således Egan Bernals Tour-sejr fra 2019 en anelse, at han kom til Paris uden en etapesejr, selvom man med nogen ret kan hævde, at det nok kun var et jordskred, der forhindrede ham i at krone sin triumf med et mindeværdigt soloridt. Chris Froomes sidste Tour-sejr i 2017 var utvivlsomt også den mindst overbevisende af de fire, først og fremmest fordi han ikke fik sin etapesejr.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Når Remco Evenepoel forventeligt står øverst på podiet i Madrid, vil han ikke havde den slags bekymringer. Hans sejr vil formentlig både være overlegen og krydret med den nødvendige etapesejr. Den sikrede han sig nemlig allerede for halvanden uge siden med sin knusende magtdemonstration på enkeltstarten i Alicante, men alligevel var der nok nogle romantikere, der ville brokke sig lidt alligevel. En etapesejr er måske på papiret lige meget værd, uanset om den er opnået i det ene eller andet terræn, men mange vil nok hævde, at en stor grand tour-mester også skal vinde i bjergene.

Det har nu ikke generet Evenepoel spor, at der måtte være en romantiker eller to, der synes, at han også skulle være den bedste på stigningerne. Det var han jo så åbenlyst i den første uge, hvor han lod alle de tre bjergetaper sejle, og den strategi har han fortsat siden dengang. Faktisk har han og Quick-Step nærmest gjort en dyd ud af at understrege, at de går med livrem og seler, og at bonussekunder og dermed også etapesejren helst skal sendes længere væk end til månen. Resultatet har været en sand udbrudsfest, hvor løbets favoritter indtil i dag ikke havde kørt om én eneste etapesejr, og dermed havde Evenepoels forventede sejr kurs mod at blive ringeagtet af en romantiker eller to.

Den indvending kan ingen imidlertid komme med længere. I dag satte Evenepoel nemlig en fed streg under, at han - i hvert fald efter Primoz Roglics ærgerlige exit - er løbets ubestridte hersker, uanset hvilket terræn han mødes med. Da han i dag kronede endnu et sublimt og effektivt trøjeforsvar med at overspurte Enric Mas på toppen af Alto del Piornal, gjorde han det helt tydeligt, at der ikke er nogen, der er hverken over eller ved siden af ham, og med nu to etapesejre i to forskellige discipliner og meget store afstande i toppen af klassementet vil han - hvis alt går godt de sidste tre dage - stå tilbage med en sejr, som må betegnes som en af de mere overbevisende.

Det var nu ikke, fordi han havde skiftet holdning. Tværtimod signalerede Quick-Step tydeligt gennem hele dagen, at det var endnu en etape, der skulle serveres for udbryderne, og da en stor gruppe på 41 mand sejlede væk med 8 minutter, stod det ikke skrevet i noget som helst manuskript, at Evenepoel skulle ende som etapevinder. De øvrige topryttere havde også indset, at den bløde Piornal-stigning, der vel mere end noget andet er billedet på, hvorfor årets tredje uge er så let, ikke var det rette terræn at gå efter en sejr. I stedet havde alle de store hold sendt stærke folk med i et udbrud, der havde kurs mod at skulle køre om sejren.

Derfor skyldes Evenepoel også Joao Almeida og Miguel Angel Lopez et julekort hver. Uden deres initiativ havde han nemlig lige nu stadig kun været noteret for én grand tour-etapesejr. Heldigvis for alverdens cykelfans sørgede portugiseren imidlertid for, at en etape, der godt kunne være endt som en lidt halvkedelig affære, hvor det hele var kulmineret med en udbrudssejr og et afsluttende Movistar-pres, der trods stor ihærdighed ikke ville gøre de store forskelle på de bløde procenter, alligevel udviklede sig til en af årets bedste.

Man kan vel egentlig diskutere visdommen i Almeidas offensiv. Om han ender som nr. 3, 4, 5 og 6 i klassementet, bør for en rytter som ham ikke gøre den helt store forskel, og den rytter, hvis podieplads han iværksatte et attentat mod, var hans holdkammerat. Det var i hvert fald svært at se, at han på en etape som denne skulle kunne vinde så megen tid, at han kunne true løbets to stærkeste ryttere. Samtidig risikerede han med sin offensiv at gøre etapen så hård, at Ayuso, der jo styrtede i går, måske kunne få problemer i en podiekamp, der er meget tæt.

Hvis til gengæld Ayuso har kikkerten rettet mod mere end 3. pladsen, var det den helt rette tilgang. Skulle denne bløde etape gøre nogen væsentlig forskel, skulle etapen køres knaldhårdt, og det sørgede Almeida for, at den blev. I det lys kan man kun applaudere araberne for deres flotte initiativ, for det logiske havde vel været en defensiv taktik i et forsøg på at forsvare en podieplads, som en unge 19-årig i sin grand tour-debut nok kunne være lidt usikker på, om han kunne forsvare. Om Ayuso synes, at Almeidas plan var skidegod, skal jeg lade være usagt, for den kunne have kostet ham dyrt, men også have lagt grundstenen til et avancement for enten ham selv eller hans portugisiske holdkammerat.

Sådan gik det imidlertid. Miguel Angel Lopez forsvarer sin top 5-placinger med meget større iver, end vi har set ryttere forsvare deres top 10-placeringer mod udbrud på løbets andre etaper, og det er nu anden dag i træk, at den lille colombianer har gjort alt for at holde snor i sin rival. Det har kostet blod, sved og tårer, for de seneste to dage har vist, at hierarkiet er skiftet voldsomt i den tredje uge. Akkurat som i Giroen i 2021 har Almeida fundet drømmeben mod slutningen af løbet - desværre bare i et løb, hvor ruten gør det svært at bruge dem til noget.

Til gengæld står det også igen klart, at Lopez stadig ikke er i stand til at holde niveau over tre uger, og hans formkurve følger præcist samme mønster, hvor en svag første uge blev fulgt op af en fremragende anden uge og slutteligt en trist tredje uge. Sådan er det tydeligvis gået igen denne gang, hvor Lopez er en skygge af den herlige bjergged, han var i weekenden, og hvor hans attentat mod podiet nu er blevet afløst af en desperat kamp for at forsvare en 5. plads.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Heldigvis for ham kan det være, at han slet ikke behøver at bekymre sig så meget om Almeida på lørdag alligevel. Det kan nemlig meget vel være, at der er en top 5-placering gratis til salg. Stakkels Carlos Rodriguez blev nemlig den anden top 5-rytter på tre dage til at få lagt sit løb i ruiner af et styrt. Naturligvis er det uklart, hvordan han har det om to dage, men det er sjældent på tredjedagen, at man har det bedst - tværtimod. Man kan i den grad frygte, at Rodriguez i dag betalte den mindst af de to regninger, styrtet vil koste, og det er pokkers synd. Nok var han tydeligvis ved at tabe lidt niveau, men han var stadig i gang med en mindeværdig grand tour-debut, der har fortjent at blive kronet med den top 5-placering, han længe har haft kurs mod.

I den forstand fik Almeida og Lopez noget ud af anstrengelserne, som de leverede, enten selv eller via deres hold. Etapen blev nemlig så hård, at Rodriguez endte med at betale en pris, han næppe havde betalt, hvis Almeida havde holdt sig i ro. Den helt store vinder i kampen om top 5-placeringerne var imidlertid en mand, der er stensikker på at ende blandt de fem bedste, nemlig Evenepoel. Almeidas angreb, Lopez’ jagt og slutteligt Enric Mas’ endeløse serie af angreb var nemlig den eneste årsag til, at han fik den bjergetapesejr, der vil give hans forventede samlede sejr endnu mere værdi.

Det kunne ellers sagtens være gået galt alligevel. Stigningen var nemlig så let, at den gav anledning til den stop-go-kørsel, der lå i kortene, og som sjældent er særlig nyttig, hvis man skal hente et udbrud. Han var også ganske heldig med, at det ikke som i går med Almeida lykkedes for en eller anden top 10-rytter at snige sig væk i en stilstand, selvom det flere gange blev forsøgt. Kampen om de sekundære placeringer er nemlig nu blevet så intens, at de blev ved at markere hinanden.

Og så var døren pludselig åben for, at løbets stærkeste rytter kunne tage en sejr, han slet ikke havde jagtet. Stærkest var nemlig, hvad han var, da han for anden dag i træk gav endnu mere næring til forklaringen om, at hans nedtur i weekenden mere skyldtes styrtet end manglende holdbarhed. I denne tredje uge har han ikke leveret de samme magtdemonstrationer som i uge 1, men det har terrænet heller ikke været til. Til gengæld har han lignet en mand med det totale overskud - endda så stort et overskud, at han i dag undervejs droppede sin defensive taktik og gik i angreb.

Det er uhyre lovende på længere sigt. Hvis han havde sikret sig sin Vuelta-sejr ved langsomt at tære på den buffer, han sikrede sig i uge 1, havde vi alle sagt, at han kun vandt løbet, fordi den sidste uge var så let. Nu må man i stedet sidde tilbage med den konklusion, at denne Vuelta har vist, at Evenepoel vitterligt er holdbar i en grand tour. Om han så kan være lige så suveræn, som han var i løbets start, er til gengæld svært at sige, for det er etaperne simpelthen for lette til, at han kan bevise. På den anden side… Hvis han kører fra alt og alle på lørdagens bløde stigninger, vil det vel være en cementering af netop det.

Det vil imidlertid kræve, at han kører fra Mas, og det bliver ikke let. Spanieren sætter i disse dage en fed streg under, at det er Touren, der var en mærkelig undtagelse i en sæson, hvor han har nået helt nye højder. Det står i hvert fald helt klart, at Mas vitterligt er en af verdens bedste grand tour-ryttere, måske særligt når han forinden har brugt en første grand tour til at varme den enorme motor op. Man må også begejstres over, at han stadig har troen på, at Evenepoel kan besejres, for det havde været nærliggende for ham og det pointhungrende Movistar at køre defensivt for at forsvare en andenplads. Desværre lønnes indsatsen næppe med en etapesejr, for de etaper, hvor han havde en stor chance for at slå sin rival, lå tidligere i weekenden, særligt i weekenden.

Det står også klart, at de to er mindst ét niveau over alle andre. Almeida og Astana fik gjort etapen så hård, at de to bedste kunne skille sig ud, men ellers endte det med den status quo, som de bløde procenter lagde op til, og som ellers kun blev brudt af Rodriguez’ styrt. Etapen gav samme indtryk som i går, nemlig at det igen er pil op for Jai Hindley i den tredje uge, at Ben O’Connor har forbedret sig markant efter den triste start, at Almeida som sagt er flyvende, og at Lopez har kurs den forkerte vej, men stigningen var for let til, at de forskelle kunne omsættes i sekunder.

Det er Ayuso måske glad for. Nu lignede han den stærkeste af de tre, der slås om den sidste podieplads, men i dag lignede han ikke den bedste udgave af sig selv. Det handlede alene om forsvar, og så er spørgsmålet, om det skyldes træthed eller gårsdagens styrt. Han ligner manden, der skal have den sidste podieplads, men han synes slet ikke så overbevisende, at man kan vide sig helt sikker på, at han ikke får en svær dag på lørdag.

Det gør Thymen Arensman næppe. Han havde sin svære dag i går, men på dagens længere stigninger var hans dieselmotor meget mere komfortabel end i gårsdagens eksplosive finale. I dag fik han igen bevist, at han er skabt til at køre stærkt i den tredje uge, for når han ender som nr. 2 i en spurt, må den spurtsvage hollænder sidde med overskud. Til gengæld er det anderledes med en anden ”tredjeugesspecialist”, nemlig Louis Meintjes, der ganske vist ikke var hjulpet af denne bløde powerstigning, men grundlæggende har haft et løb, hvor han aldrig har fundet niveauet fra Touren. Nu er det i hvert fald svært at se, at han ikke ender som taberen i top 10-spillet, medmindre Rodriguez kollapser totalt. Rigoberto Uran, der i dag viste noget af det bedste, vi har set fra ham i lang tid, ligner i hvert fald ikke en mand, der har tænkt sig at give afkald på sin top 10.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Måske skal han takke Primoz Roglic for det. Uden slovenerens styrt er det ret sandsynligt, at Jumbo i går var gået efter en etapesejr, og dermed havde han næppe fået etapesejr og i hvert fald ikke så stor en tidsgevinst. Jumbo-mandskabet synes imidlertid at være ramt af en byge af uheld, for bedst som de så ud til rejse sig på flotteste vis med en etapesejr til veteranen Robert Gesink, der ellers har dedikeret hele den sidste del af karrieren til en ren hjælperrolle, blev festen alligevel spoleret.

Det var pokkers synd. Nu er Gesink jo ikke en rytter, der mangler sejre, og han har skam også vundet i Vueltaen tidligere, men der er altid noget stort over det, når en dedikeret hjælper oplever sin stjernestund. Det havde også været fortjent, for det var ganske uventet, at han var i stand til at tage livet af Richard Carapaz og den i går så flyvende Thibaut Pinot. Der er nok en vis sandsynlighed for, at det skyldtes stop-go-kørsel i den gruppe, hvor etapens favoritter sad, og hvor tv-kameraet var fraværende, men det kan ikke ændre på, at Gesink viste, at der stadig er uventet meget liv i hans gamle ben.

Desværre var der en mand, der ville det anderledes, og det var den helt forkerte af slagsen. Gesink havde været stærk nok til at holde de fleste bag sig med det forspring, han havde ved indgangen til den sidste kilometer, men ikke løbets stærkeste mand. I stedet for hjælpersejr endte det med endnu mere stjernestøv over løbets store hersker, der lidt tilfældigt endte med at score en triumf, han aldrig rigtigt jagtede. Mon ikke han vil sende Almeida og Lopez en venlig tanke, når historiebøgerne engang skal skrives? De var nemlig stærkt medvirkende til at sikre, at det nu er svært for sportens romantikere at sætte én eneste plet på den Vuelta-sejr, han har så stensikker kurs mod.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE