Watt-tal for nørderne: Vingegaard og Pogacar kører stærkere end nogensinde

Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar anno 2021 ville formentlig være chanceløse overfor nutidens udgaver af Tourens to giganter. Og sidste års kamphaner ville ligeledes få det svært.

Det indikerer de watt per kilo-værdier, som analytikeren Kärlis Ozols har regnet sig frem til fra de seneste tre udgaver af Tour de France.

Hverken Pogacar eller Vingegaard har nogensinde offentliggjort deres data, men ifølge humanfysiolog på Københavns Universitet Nikolai Nordsborg er det nemt med stor præcision at regne sig frem til en rytters watt per kilo på en given stigning.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Inkluderet i beregningerne er blandt andet variable som hastighed, rytterens og cyklens vægt, rullemodstand, aerodynamik, vind og stigningsprocent. På lanternerouge.com redegør Ozols for den anvendte matematiske model.

De estimerede værdier

Ozols har i de seneste år beskæftiget sig med tallene bag de største bjergpræstationer, og i denne forbindelse har han på Feltet.dk´s anmodning illustreret, hvordan Vingegaard og Pogacars præstationer sammenlignes over Touren 2021, 2022 og 2023.

Graferne afslører, at Vingegaard og Pogacar i år har kørt stærkere i Touren end nogensinde før.

Ingen af deres præstationer har endnu ramt den lilla tendenslinje, der ifølge Ozols vil rangere dem blandt de 25 bedste nogensinde alene målt i watt per kilo.

Ikke desto mindre har samtlige passager af længere stigninger, med undtagelsen af Cauterets, som Wout Van Aert førte hovedparten af, og som kom efter en hårdt kørt Tourmalet, været omkring eller over den gule tendenslinje for ”Grand Tour-vindere”. Flere stigninger eller segmenter af disse er blevet kørt endnu stærkere.

Både på Puy de Dome og Col de Marie Blanque var Vingegaard over den røde tendenslinje for ”Generationsrytter”, mens han ramte den gule på Col du Tourmalet. Til gengæld viser grafen tydeligt, at han på Cauterets, hvor Pogacar kørte fra ham, sluttede dårligere end normalt, da han ”kun” nåede den grønne tendenslinje for ”Grand Top top 10”.

Vingegaard var mindst lige så god som Pogacar på samtlige bjergetaper i 2022, men da nåede ingen af hans præstationer den røde tendenslinje. Det samme gælder for den ellers dominerende 2021-Pogacar.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Vingegaard 2022 var dog ikke langtfra på Hautacam og Col de Croix de Nueve. På sidstnævnte lå Vingegaard i Pogacars slipstrøm hele vejen op, og sloveneren nåede faktisk her den røde linje. Derudover var La Planche des Belles Filles den eneste 2022-præstation til at nå den gule tendenslinje. Her var de to uadskillelige.

I 2021 brød Pogacar den gule linje på Col de Romme på 8. etape samt på Col de Portet på 17. etape. På sidstnævnte havde UAE-rytteren selskab af Vingegaard, mens Richard Carapaz var meget tæt på.

Ikke helt så simpelt

Og hvad så med Col du Granon? Ja, den ligger faktisk under Alpe d´Huez, på trods af at det mytiske bjerg blev kørt temmelig taktisk og uden tidsforskel mellem de to giganter og flere af de øvrige favoritter.

Alligevel rangerede Ozols Vingegaards opstigning af Col du Granon som den næstbedste klatrepræstation i 2022, kun overgået af Hautacam-showet. Hvorfor? Fordi flere faktorer har indflydelse på watt-tallene, og at præstationerne derfor ikke alene kan rangeres ud fra watt per kilo.

En af dem, og vigtig for Granon, er højden af bjerget og heraf den tynde luft, som basalt set gør det hårdere at træde de samme watt. Granon slutter i hele 2.404 meters højde, hvilket ifølge Ozols trækker omkring 0,5 watt per kilo fra præstationsevnen sammenlignet med ved havniveau. Således er Granon-præstationen reelt over den gule linje, måske endda over den røde.

Det samme gælder årets præstation på hele Tourmalet, der isoleret set er placeret på den gule tendenslinje. De sidste 13.27, hvor Vingegaard selv tog fronten og angreb Pogacar, rangerer endda over den gule linje, tilmed altså de 13,5 minut, hvor luften var allertyndest.

Justeret for højden skriver Ozols, at Vingegaard præsterede 7,46 watt per kilo i denne periode. 7,46 watt per kilo i 13.27 vil rangere klart over den lilla tendenslinje og som både Vingegaards og Pogacars bedste præstation i karrieren (Pogacar lå dog omkring 0,08 W/kg lavere, da han fik læ af Vingegaard).

Også Col du Portet (2021) sluttede i over 2000 meter med sine 2.209, hvilket understreger det som værende 2021-Tourens hårdest kørte bjerg. Pogacar vandt med tre sekunder til Vingegaard ved den lejlighed.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Andre vigtige faktorer er omfanget af taktik, hvor tidligt Pogacar og Vingegaard selv åbner for gassen, hvor langt inde i løbet etapen er, og hvor hårdt etapen er blevet kørt forinden.

Flere watt-rekorder på vej?

Omtalte faktorer blandt flere andre gør det svært at fælde en endelig dom over Vingegaards og Pogacars styrke historisk set, særligt efter blot ni etaper af årets løb.

Ikke desto mindre tyder ovenstående på, at de to er stærkere end nogensinde. Ozols kaldte Vingegaard og Pogacars parløb op ad de sidste 4,8 kilometer af Tourmalet for deres karrieres ”bedste præstation højden taget i betragtning”.

Det parløb faldt efter, at Vingegaard allerede havde sat nye personlige højder på Marie Blanque dagen forinden. Og på Puy de Dome et par dage senere brød Pogacar så for første gang i sin karriere den røde tendenslinje.

Det er endnu uvist, om løbets længde i de kommende dage vil sætte sig i giganternes ben, sænke deres watt per kilo og afsløre, at de måske ikke har forbedret sig i det omfang, som de første ni dage har indikeret.

Vingegaards præstation i Baskerlandet Rundt er årets hidtil eneste blandt top 25 all time, men flere andre har været ganske tæt på.

Et hurtigt blik på tallene fra de to seneste Tours giver dog et indtryk af, at det ikke vil være tilfældet. Tværtimod er der grund til at tro på flere præstationer i generationskategorien.

For som bekendt kom 2022´s bedste klatrepræstation først på 18. etape, da Vingegaard lukkede Touren på Hautacam. Og i 2021 faldt både Pogacars og Vingegaards bedste tal på 17. etape.

Derudover er det værd at bemærke, at Vingegaard tidligere på året blev den første rytter siden Alberto Contadors rekordsættende opstigning af Verbier i Touren 2009 til at bryde den lilla tendenslinje, da han under Baskerlandet Rundt kørte Alto de Arrate med estimerede 7,46 watt per kilo i 11.17.

Wattene er endnu ikke på 90´er-niveau, men de nærmer sig, præcis som flere hæsblæsende dueller om Tour de France-sejren 2023.

Norsborg vil ikke afvise, at ryttere på et tidspunkt vil kunne komme op at præstere de samme watt-tal som i dopingdagene.