10 lovende transfers: En forvandlet søn vender hjem

Kriterierne for at komme på listen er mange, men fælles for dem alle er, at der skal være tale om et holdskifte, der tilfører væsentlig værdi til holdet. Der behøver ikke at være tale om en rytter, der i sig selv vil bidrage med mange sejre, og der kan lige så vel være tale om en værdifuld hjælper, der kan hjælpe andre med at stryge til tops, og som udfylder et væsentligt hul i truppen. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en stor stjerne, og der kan lige så vel være tale om et stort talent, der står foran et gennembrud, som en rytter, der synes at matche sit kommende hold og derfor kan forventes at hæve sit niveau i et omfang, så der for alvor bliver tale om ”value for the money”.

Listen består således af et miks af topnavne og mindre profilerede ryttere, og det er derfor helt bevidst, at nogle af de mest profilerede holdskifter ikke er med. Først og fremmest skal der være tale om transfers, der tilfører væsentlig værdi til i første omgang holdet og i anden omgang rytteren, selvom der også kan blive plads til skifter, hvor man kan diskutere, om det for rytteren nu også er det rette valg. Det er først og fremmest holdet, der er i centrum. Jeg har dog set bort fra ryttere, der går ind til deres første eller anden sæson på højeste niveau, da disse vil blive analyseret i en separat artikel, ligesom jeg har begrænset mig selv til udelukkende at se på WorldTouren.

I en artikelserie bringer vi de 10 transfers i vilkårlig rækkefølge. Inden da kan du tjekke første, anden og tredje artikel med de 10 bedste transfers forud for 2021-sæsonen for at se, om investeringerne fra dengang viste sig at give resultat.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Victor Campenaerts (fra Qhubeka NextHash til Lotto Soudal)

En af præmisserne for denne liste er som bekendt, at de omtalte holdskifter skal tilføre væsentlig værdi til holdet. Det er også den eneste årsag til, at Victor Campenaerts kan få en plads, for det er næppe et skifte, der har fået pulsen meget op hos alt for mange cykelfans. Campenaerts er nemlig hentet til holdet i en kaptajnrolle, og han bliver aldrig en rytter, der høster sejre på stribe - slet ikke i større løb.

Det gør Lotto Soudal imidlertid heller ikke. Faktisk er det svært ikke at blive temmelig bekymret på vegne af manager John Lelangue, når man kaster et blik på truppen til den kommende sæson. Den består nemlig mest af alt af et par stjerner, der ikke havde noget stort 2021 og synes i kraftig tilbagegang, en serie unge talenter, det imidlertid er svært at satse hele butikken på, samt Caleb Ewan, der synes at være den eneste garanti for succes i det kommende år.

Derfor er enhver rytter, der kan tilføre resultater, en kærkommen forstærkning, og der er berettiget håb om, at det kan være tilfældet med Campenaerts. Belgieren er nemlig inde i en ganske interessant udvikling, hvor han har truffet en bevidst beslutning om at transformere sig selv fra ensidig tempospecialist til en rytter, der kan begå sig i både endagsløb og etapeløb uden høje bjerge.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg som udgangspunkt fandt projektet håbløst - måske endda decideret dumt. Faktisk har jeg også i skriverier på denne side ”brokket” mig over, at den VM-bronzevinder, timerekordholder og flerfoldig europamester kunne finde på at skippe sit fokus på en disciplin, hvor han var en af verdens bedste, til fordel for en mildt sagt usikker karriere, hvor fraværet af eksplosivitet og spurtstyrke samt ganske beskedne klatreevner gjorde det svært usandsynligt, at der var mange spændende resultater at hente.

Man skal imidlertid aldrig være for stor til at indrømme, når man tager fejl. Vi er stadig så tidligt i processen, at juryen fortsat er ude i forhold til Campenaerts’ langsigtede potentiale, men det forløbne efterår var så lovende, at det meget vel kan vise sig, at Campenaerts så rigtigt, da han besluttede sig for at ændre sin horisont. I hvert fald gjorde han så enorme fremskridt i løbet af året, at det kan blive ganske interessant, hvis udviklingen fortsætter.

I starten virkede det ellers ret formålsløst. Bevares, Campenaerts fik skam masser af tv-tid i løbet af foråret, hvor han angreb i højre og venstre side af vejen igennem alle klassikerne, men resultatmæssigt var det en pauver oplevelse. På det tidspunkt var det stadig svært at se megen formål med anstrengelserne. Sådan var det faktisk også efter Giroen, selvom det var her, han tog karrierens og sæsonens store sejr, da det lykkedes ham at vinde fra et udbrud på en dag, hvor han ellers af flere var overmatchet på stigningerne, og hvor han bestemt ikke var uheldig med det taktiske spil.

Men så skete der noget. Da han mødte op til det uhyre stærkt besatte Benelux Tour, var han som forvandlet. Måske manglede vi De Tre Tenorer, Julian Alaphilippe, Wout van Aert og Mathieu van der Poel, men derudover var det meste af klassikercremen samlet i det hollandsk-belgiske løb. Ganske pludseligt klatrede Campenaerts med de bedste på den hårde ardenneretape, der blot få uger forinden ville have været regnet som alt, alt for hård til den relativt tunge belgier, og da han samtidig viste i hvert fald et glimt af de tidligere tempoevner, endte han på løbets samlede 3. plads, kun slået af de urimeligt formstærke Sonny Colbrelli og Matej Mohoric.

Det stoppede ikke her. Få dage senere var han guld værd som hjælper for Remco Evenepoel ved et EM-løb, der udviklede sig til en knaldhård og meget selektiv affære, og også ved VM, hvor han pludselig fik en af de meget eftertragtede pladser på det ekstremt stærkt besatte belgiske mandskab, leverede han et meget overbevisende indtryk. Alt sammen bidrog det til at efterlade det indtryk, at Campenaerts igennem året var blevet forvandlet fra en angriber, der formålsløst jagtede tv-tid, til en rytter, der pludselig kan levere resultater i etapeløb, hvor der er en enkeltstart, og hvor klatreudfordringerne er begrænsede.

Alligevel skal man huske at klappe hesten. Campenaerts er stadig spurtsvag, uden eksplosion og alt for tung til rigtige bjerge. Hans enkeltstart er heller ikke i nærheden af at være det, den var engang, og at tro at han pludselig vinder et hav af cykelløb og spurter op ad verdensranglisten, vil utvivlsomt føre til en skuffelse.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Men så er vi tilbage ved udgangspunktet. Campenaerts skal i den kommende sæson ikke iføre sig trøjen for Ineos, Jumbo eller UAE, hvor hans resultater vil blegne totalt i forhold til det, disse holds mange stjerner kan levere. Men på et Lotto-hold, hvor man mest af alt håber på masser af sejre til Ewan, på en genrejsning af Tim Wellens og et stort gennembrud for et af holdets mange talenter, er Campenaerts en gave. Ikke blot betyder hans kørestil, at Lotto bliver en ganske synlig størrelse, han vil nu også være i stand til at levere resultater i de løb, der passer ham. Fortsætter han efterårets uhyre lovende udvikling, vil han i hvert fald bidrage til, at 2022 for Lotto og Lelangue ikke bliver helt så trist, som man ellers kan frygte.

BEMÆRK: Efter udarbejdelsen af denne liste har Tiesj Benoot, Ilan van Wilder og Dylan Groenewegen alle lavet ganske spektakulære holdskifter. Deres transfers har derfor ikke været under overvejelse til en plads blandt de 10.