Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Dideriksen tilbage: Overspurter Norsgaard til DM

Dideriksen tilbage: Overspurter Norsgaard til DM

20. juni 2021 13:50Foto: Feltet.dk

Amalie Dideriksen slog Emma Norsgaard i spurten i kvindernes DM og kan dermed igen iklæde sig Dannebrogstrikoten. Cecilie Uttrup Ludwig tog tredjepladsen, mens Solbjørk Minke Anderson vandt juniorernes løb på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Amalie Dideriksen kan smile mellem regndråberne.

 

Det lykkedes hende at overspurte Emma Norsgaard i spurten i Give, og dermed kan hun endnu en gang iklæde sig Dannebrogstrikoten. Cecilie Uttrup Ludwig blev treer.

 

Norsgaard kørte først ind i svinget til opløbet af trioen, men her tabte hun for meget fart, og Dideriksen kunne indlede spurten. Norsgaard havde ikke kræfterne til at gå forbi, og dermed kunne Dideriksen løfte armene over stregen.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Hos juniorerne var Solbjørk Minke Anderson (Give Cykleklub) den eneste, der kunne hægte sig på favoritgruppen, og dermed kunne hun tage en sikker sejr.

 

VIL DU OGSÅ LIVESTREAME CYKELLØB? KOM FORREST I FELTET MED DISCOVERY+

 

 

Løbsreferat:

Det sommerlige vejr var pist borte, og i stedet var det i en decideret byge at elitekvinderne sammen med juniorerne trillede ud af Give. 132,5 kilometer skulle tilbagelægges med blandt andet flere stigninger ud for Vejle godt halvvejs på ruten, inden fire tekniske omgange ventede i Give.

 

Mille Troelsen (Cykling Odense) trodsede uvejret og tog på solotogt da løbet blev givet frit. Hun fik hurtigt hul, og efter 20 kilometer var der et godt forspring på halvandet minut.

 

Ude ved Blue Hors efter knap 30 kilometer lød afstanden på 2 minutter og 40 sekunder, og det forspring voksede kun over de næste bakker. Efter knap 50 kilometer på Østengaard-stigningen var forspringet oppe på hele 6 minutter og 15 sekunder.

 

Uttrup forsøger sig i bakketerrænet

Nede i feltet var der lagt op til et angreb langt udefra af Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ Nouvelle Aquitaine Futuroscope), og profetien blev opfyldt. På Gammel Kongevej trykkede stjernen på knappen og fløj af sted. På toppen havde hun således 40 sekunder.

 

Nu var kursen sat mod Troelsen, og det var med et højt tempo. Henover Hopballe var afstanden mellem lidt over minuttet, og snart var der en duo i front.

 

SÆT DIT TOUR-MANAGERHOLD - PRÆMIER FOR MINDST 80.000 KRONER!

 

I mellemtiden blev feltet tyndet gevaldigt ud, og snart var der kun 12 ryttere tilbage i forfølgergruppen.

 

Det var Emma Norsgaard (Movistar), Amalie Dideriksen (Trek - Segafredo), Julie Leth (Ceratizit-WNT), Michelle Lauge Quaade (Nørrebro Cykleklub), Trine Holmsgaard (Isorex NoAqua Ladies Cycling Team), Betina Cramer (Greve Cykle Klub), Rebecca Koerner og Marita Jensen (ABC Dame Elite), Trine Andersen (Holstebro Cycleclub), Mette Egtoft (ILLI-Bike Cycling Team) samt juniorrytteren Solbjørk Minke Anderson (Give Cykleklub).

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Uden nogen andre juniorryttere i nærheden var der således allerede her lagt op til, at Anderson ville tage titlen for juniorerne, men der var stadig langt hjem til mål.

 

Nu vendte rytterne om, idet vejen førte tilbage til Give og de fire omgange. Herfra skrumpede forspringet gevaldigt, og snart var det nede på et halvt minut.

 

Rundstrækning vender rundt på løbet

Med lidt over 40 kilometer igen inde på rundstrækningen ramte udbruddet det tekniske stykke. Her udnyttede Uttrup svingene og den smalle sti til at sætte sin kompagnon, der måtte strække gevær. Kort efter blev Troelsen opslugt af forfølgergruppen.

 

Uttrup fortsatte sit tryk ud af byen, hvilket gavnede hendes forspring. 20 sekunder lød forspringet ud af Give, mens regnen holdt inde for en stund.

 

Med lidt over 33 kilometer tog favoritten situationen i egen hånd. Norsgaard rykkede fra forfølgergruppen og fik hul, mens Leth og Dideriksen tog handsken op og startede forfølgelsen.  Dog havde Dideriksen for meget fart ind mod Møllebakken, og omend hun ikke styrtede måtte hun bremse op ind mod barrieren og mistede sit forspring.

 

Netop Møllebakken splittede gruppen fuldstændig op og vendte rundt på dynamikken. Norsgaard trykkede til og nåede op til Uttrup, mens Leth var få sekunder efter. Efter målstregen nåede hun op, således sidste års podie var i front.

 

VIL DU OGSÅ LIVESTREAME CYKELLØB? KOM FORREST I FELTET MED DISCOVERY+

 

Hverken Leth eller Uttrup ville samarbejde med Norsgaard, og dermed kunne først Dideriksen og Koerner komme op, og senere også resten af forfølgerne.

 

Uden nogen hjælperyttere gik gruppen helt i stå. Det udnyttede Koerner til at angribe med 26 kilometer igen, og på kort tid havde hun et minuts forspring.

 

Læs også
Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Stilstand i forfølgergruppen

I gruppen forsøgte Lauge at komme af sted, men det lukkede Norsgaard prompte. Herfra var der status quo ind mod Møllebakken, hvor Lauge igen trykkede af sted. Dideriksen satte dog snor i hende. 

 

Nu ventede der blot to omgange og lidt over 18 kilometer, og Koerner havde stadig over et minuts forspring. Der var stadig ingen, der for alvor ville arbejde i gruppen, hvor Dideriksen, Norsgaard og Leth nølende skiftedes til at have fronten.

 

Regnen var igen begyndt at dryppe på rytterne, som med 14 kilometer igen havde lidt mere fart på. Koerner kunne fortsætte i en mere huggende stil, mens forspringet blev sekundvis større.

 

Med 12 kilometer igen lagde Leth pres på en mindre bakke, og kort efter trykkede Dideriksen den af. Uttrup forsøgte at køre efter, men benene var tappet for kræfter. I stedet rykkede Norsgaard hurtigt op til Dideriksen. 

 

SÆT DIT TOUR-MANAGERHOLD - PRÆMIER FOR MINDST 80.000 KRONER!

 

De to kunne genoptage deres nedstirren af hinanden, og gruppen, som kortvarigt var splittet op, kunne igen samles ind mod den tekniske del en kilometer fra målstregen og sidste omgang.

 

Her lagde Norsgaard igen pres på, men selvom det kun var Leth og Dideriksen, der sad direkte på hjul, var hullet til Uttrup, Jensen, Cramer og Minke Anderson marginalt. Dog var Quaade, Holmsgaard, Andersen, Troelsen og Egtoft sat af.

 

Styrt skaber splittelse og forfølgelse

Finalen blev skæmmet af et styrt, idet Leth røg i et sving. Hun måtte længe stå og komme sig, mens chancerne for Dannebrogstrøjen gled væk i regnen.

 

Leths styrt bremsede resten af gruppen op, bortset fra Norsgaard og Dideriksen, som sad foran Leth. Dermed var de to endelig sluppet væk fra resten af gruppen, og nu kunne et ordentligt samarbejde begynde.

 

Resultatet kunne hurtigt ses på forspringet til Koerner, som skrumpede til lidt over 20 sekunder med 6 kilometer igen. Dog var Uttrup fast besluttet på at komme op til de to forfølgere, og sammen med Jensen lå hun blot få sekunder efter.

 

Læs også
Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 

Med 3,5 kilometer tilbage var der samling blandt de fire forfølgere, som kunne se op til Koerner. En kilometer senere var der samling på bakken, hvor Dideriksen tidligere havde angrebet, og netop den bakke lagde grund til et nyt angreb.

 

Denne gang kom det fra Uttrup, men Norsgaard og Dideriksen hang på, mens Koerner og Jensen gled væk. Jensen hang dog ikke langt efter, da trioen kørte ind på den tekniske rute.

 

Her trykkede Uttrup den igen af med Dideriksen lige efter, men Uttrup måtte kapitulere. Norsgaard kørte først ind i svinget, men tabte fart, og Dideriksen kunne indlede spurten i front. Norsgaard forsøgte at køre forbi, men havde ikke kræfterne.

 

Dermed kunne Dideriksen endnu en gang iklæde sig Dannebrogstrikoten, da hun trådte på podiet i Give, hvor solen endelig brød frem.

 

VIL DU OGSÅ LIVESTREAME CYKELLØB? KOM FORREST I FELTET MED DISCOVERY+

 

Hos Dame Juniorerne var det Solbjørk Minke Anderson (Give Cykelklub), som vandt foran Julie Lillelund og Laura Auerbach-Lind (Give Cykelklub). Juniorerne kørte med i feltet for eliteryttere - se resultatet her

DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?