Ekspert forklarer: Kan nutidens ryttere dope sig under Tour de France?

I første kapitel af ”Kan vi stole på dem?” fortalte humanfysiolog og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Nikolai Baastrup Nordsborg, om forskellige former for doping og risikoen for at blive snuppet i tilfælde af et givent misbrug.

I dette vil professoren uddybe sidstnævnte. For hvad var sandsynligheden for, at rytterne i 2022, eksempelvis i Tour de France, kørte rent?

”Man kan aldrig udstede en 100 % garanti, men sandsynligheden for, at toprytterne har lavet noget ulovligt under Touren, som ikke er blevet opdaget, den er meget, meget lille. Det vil jeg sige,” fortæller Nordsborg.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Her tænker den anerkendte forsker først og fremmest på de to klassiske måder at dope sig på indenfor cykelsporten: EPO og bloddoping.

Når man tager EPO, gøres det ved at tage et kunstigt EPO-hormon, og ifølge Nordsborg har man siden år 2000 kunnet både måle og skelne mellem kunstige og naturlige EPO-hormoner.

”De test, der er til at detektere de kunstige hormoner, er ret gode. Og de har også et detektionsvindue, altså hvor mange dage efter man kan måle det, som er relativt langt. Så selvom man tager en lille dosis og gør det direkte i blodåren, så vil man forventeligt kunne måle det, i hvert fald i dagene efter.”

I denne forbindelse fremhæver Nordsborg, at klassementsrytterne i Grand Tours bliver testet ofte igennem de tre uger. Det faktum gør ham ”ret overbevist om”, at eventuelt ulovlige hormoner vil blive fundet - også selvom selve dopingprøverne ikke er ufejlbarlige.

”Hvis man tager en enkelt prøve på en tilfældig rytter, så kunne man måske slippe udenom. For der er noget, der hedder sensitivitet. Og for EPO er den afhængig af analysemetoden omkring 80 %, så der kunne man i teorien godt slippe udenom. Men når man bliver testet så mange gange, som toppen af klassementet gør, så virker det usandsynligt, at man kan tage et hormon gentagne gange, uden at det opdages,” siger Nordsborg.

Foto: A.S.O. / Charly Lopez.

Bloddoping

Foruden EPO er der naturligvis blodtransfusionerne, hvilke ifølge Nordsborg er ”lidt sværere” at detektere. Ikke desto mindre mener han, at kontrollørerne i dag har ret gode indikationer for, om en rytter har taget blod, primært grundet opfindelsen af atletens biologiske pas.

Derudover forklarer professoren, at danske og udenlandske forskere har udviklet metoder, der er i stand til at måle forskellige indikatorer på transfusioner, eksempelvis mængden af plastikstoffer i urinen.

”Det er ikke en del af den officielle screening i WADA-laboratorierne, at man tester det. Men det betyder ikke, at man ikke gør det. Så man kigger nok efter forskellige markører for, om der skulle være et eller andet, som indikerer, at der kunne være noget på spil. I et af vores egne studier kunne vi med nye metoder opnår en sensitivitet på 83% efter bloddoping.”

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Nordsborgs konklusion er således klar.

”Jeg vil sige, at summa summarum om EPO og blodtransfusioner, som historisk set er de store i cykelsporten, så virker det meget usandsynligt, at toppen af klassementet i væsentlig grad har været påvirket af præstationsfremmende faktorer i sidste års Grand Tours,” fortæller Nordsborg og fastslår, at dopingprøverne også ville have registreret andre kunstige iltbærende molekyler.

De tungere drenge

Men hvad så med de ryttere, der ikke kører klassement? De ryttere, som ikke testes lige så ofte? Kan de lettere undslippe dopingfælden?

”Uden at have data til at understøtte det, så vil jeg da tænke, at der, hvor problemet potentielt kan være størst, er de dele af feltet, der ikke bliver testet så hyppigt. Tidligere lå incitamentet hos toprytterne. De kunne opnå en Grand Tour-sejr, og risikoen for at blive opdaget var relativt beskeden. Dengang pegede pilene så at sige den forkerte vej - og så er der nok nogen, der doper sig”.

”Nu er der dele af feltet, som vil vide, at de ret sjældent bliver testet, men måske betyder det meget for dem, at de præsterer godt som hjælperyttere. Det kan afgøre, om de overhovedet kan komme på et hold eller køre løbet.”

”Så måske er det i virkeligheden der, hvor man har problemet, og måske er det endnu længere nede i rækkerne. Så mit gæt vil være, at hvis der er et problem med de kendte dopingmetodikker i dag, så er det nok flyttet sig over i de andre grupper end toprytterne.”

Foto: A.S.O. / Pauline Ballet.

At dope sig før løbene?

Ovenstående handler kun om, hvad rytterne foretager sig under en Grand Tour. Men hvad med alt det, der foregår før løbet? Ifølge Nordsborg viser studier, at stoffer som anabolske steroider og testosteron ikke behøves at blive taget under konkurrence for at give en fordel.

”Man kan se, at steroiderne giver en muskelvækst, og når man så ophører med dopingen, og den ikke længere er detekterbar, at så tyder alt på at man stadig har gavn af den øgede muskelmasse,” fortæller Nordsborg og bekræfter således, at man her kan have en fordel af tidligere doping, selvom udøveren ikke længere doper sig.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Modsat disse muskelopbyggende stoffer, som generelt ikke har den samme gavnlige effekt for en cykelrytter, giver EPO, blodtransfusion og glukokortikoider (som er lovligt med en medicinsk dispensation, TUE) ikke en varende effekt.

”Det betyder, at selvom et hold eller nogle enkelte ryttere skulle have fundet på at dope sig udenfor sæsonen, så er effekten under efterfølgende konkurrence forventeligt forsvindende lille,” forklarer Nordsborg.

Kan man ikke få en fordel af at dope sig udenfor sæsonen igennem at kunne træne hårdere?

”Det rigtige svar på det er, at vi ikke kan udelukke, at doping i en træningsperiode udenfor sæsonen kan give en effekt i sæsonen. Men det er også noget andet end at sige, at vi er sikre på, at man godt kan.”

”Det kommer lidt af, at træning er en superkompleks størrelse. Selvfølgelig skal der træning til, for at man bliver god. Men typen af træning er jo mangeartet, og derfor er det enormt svært, eksempelvis hvis man øger sin hæmoglobin-masse med EPO i en given periode i et grundtræningsforløb, så ved vi simpelthen ikke, om det har en effekt ind i sæsonen.”

”Grunden til det er, at den akutte præstationsfremmende effekt forsvinder. Men vi ved ikke, om man kunne forestille sig, at den her træningseffekt bæres ind i sæsonen.”

”Jeg vil gå så langt at sige, at det virker usandsynligt. Men vi kan ikke udelukke det. Så hvis der er noget, der skulle give mening og være effektfuldt i Grand Tours, så vil det formentlig være noget, der sker under Grand Tours.”

Foto: Sirotti.

Nordsborg tror ikke, at forskerne nogensinde vil finde ud af, hvorvidt at dope sig med eksempelvis EPO udenfor sæsonen vil give en konkurrencemæssig fordel under den.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

”Så skal vi lave en form for randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor nogen dopes udenfor sæsonen, og andre ikke gør det. Alle skal træne optimalt, og så skal vi monitorere effekterne i sæsonen. Det er simpelthen meget, meget svært at lave det forsøg i et velkontrolleret setup,” mener han.

Næste kapitel af ”Kan vi stole på dem?” vil handle om de stoffer, der ikke står på WADA´s dopingliste, ikke mindst dem hvor en medicinsk dispensation potentielt kan misbruges til at opnå en fordel.

Fik du ikke læst første kapitel? Find det her.