Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Lynoptakt: 2. etape af Deutschland Tour

Lynoptakt: 2. etape af Deutschland Tour

25. august 2023 15:14Foto: A.S.O. / Charly Lopez

Fra onsdag til søndag køres årets Deutschland Tour, der i år byder på lidt for enhver smag og appellerer til eksplosive ryttere med punch. I en uge med Vuelta a Espana og Renewi Tour tillader tiden desværre ikke store forkromede etapeoptakter, men vi vil hver dag give en hurtig oversigt over favoritterne i en lynoptakt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE DEUTSCHLAND TOUR OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

 

Ruten

Det gamle Deutschland Tour var et klassisk etapeløb med enkeltstarter og bjerge, men siden genetableringen i 2018 har løbet været for eksplosive klassikertyper og i 2021 endda også for stærke sprintere. Det forandrede man sidste år, da man for første gang siden genskabelsen havde en rigtig bjergafslutning, og den er tilsyneladende kommet for at blive. I hvert fald byder årets kongeetape også på noget, der vel kan kaldes en form for bjergafslutning. Modsat sidste år, hvor bjerget var 11,6 km langt, er der denne gang dog snarere tale om en sag for puncheurtyper, når der skal sluttes med den bare 2,7 km lange Winterberg - endda med mål 2,1 km efter toppen. Dermed er det mere end sidste år punch og spurtstyrke, der bliver afgørende i det, der stadig må betegnes som det vigtigste slag i kampen om den samlede sejr.

 

Med en distance på 201,3 km er der tale om en lang etape, der fører feltet fra Kassel til målet i byen Winterberg. Starten går midt i Kassels bakker, og derfor er det ganske kuperet, når man lægger ud med at køre mod vest. Senere drejer man mod nordvest, og her skal man undervejs op over to mindre bakker med toppe efter hhv. 43,0 km (1,1 km, 8,5%) og 52,5 km (1,7 km, 5,2%), inden man når frem til dagens første spurt, der kommer efter 61,2 km.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Herfra sætter man kursen mod sydvest, idet det nu begynder at stige let frem til Brilon, der passeres efter 86,8 km, hvorefter det generelt er let faldende, indtil man når frem til stigningen Berlar (1,8 km, 7,3%), der har top efter 110,8 km. Herfra snor man sig mod sydvest igennem let kuperet terræn frem til det vestligste punkt, idet man undervejs når toppen af en længere bakke (1,5 km, 7,65) efter 133,5 km, hvorefter man drejer mod sydøst for at køre ad let stigende veje frem til den anden spurt, der er placeret efter 164,5 km. Nu fortsætter man ad let stigende veje mod syd og nordøst.

 

Herfra indledes finalen, når man kører mod øst op Altastenberg (5,0 km, 4,4%), der indledes med 3,1 km med 6,4%, inden den flader ud på den sidste del. På toppen køres en bonusspurt efter 182,6 km, hvorefter de sidste 18,7 km indledes med et let faldende og fladt stykke, der leder mod sydøst og nordøst ned til byen Winterberg, hvor man passerer tæt forbi mål.

 

Man kører dog ikke over stregen. I stedet fortsætter man mod nordøst, inden man kører mod øst og sydvest ad en let nedkørsel, hvorefter man kører mod vest op ad Winterberg (1,7 km, 7,0%), der dog reelt stiger med 6,2% over 2,7 km, idet stigningsprocenten efter de første 500 m ligger stabilt på 6-8%. Toppen rundes efter 199,2 km, hvorfra der resterer bare 2,1 km, som først er flade og siden let stigende med 2,1% over den sidste kilometer. Med 1900 m igen drejer man skarpt, og derefter er der yderligere tre skarpe sving med hhv. 1000 m, 800 m og 700 m, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 3293 højdemeter.

 

Winterberg har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var senest i 2022, hvor Nils Politt viste uventede klatreevner ved at tage en solosejr foran en ligeledes overraskende Nikias Arndt samt Simon Geschke. Forinden var det i dette løb i 2008, hvor man i en anden finale fik en spurt mellem 24 mand, og hvor Gerald Ciolek sejrede foran Rubens Bertogliati og Leonardo Bertagnolli.

 

 

 

 

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

 

 

SE DEUTSCHLAND TOUR OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

 

Vejret

Det ustabile vejr fortsætter på en fredag, hvor der gennem hele etapen vil være 70-80% risiko for kraftige tordenbyger. Temperaturen vil være 25 grader ved starten og 22 grader ved mål, og der vil være en let til jævn vind (11-15 km/t) fra i starten sydsydvest og senere sydvest. Det giver generelt mod- og sidemodvind på etapens første del, inden man kort inden sidste spurt får før sidevind og dernæst sidemedvind op over Altastenberg og frem til kort inden sidste stigning. Her får man først direkte modvind og dernæst sidemodvind på stigningen. Det varer ved, indtil man får direkte modvind over den sidste kilometer.

 

Favoritterne

Med dagens udvikling synes det nu givet, at det bliver klatrerne, der skal slås om sejren, og med et solidt forspring ligner Ilan Van Wilder en mand, der kan blive svær at slå. Skal han detroniseres skal det ske på fredagens kongeetape, der imidlertid ikke er den af den vanskeligste type.

 

Det er en etape, der kan være lidt svær at læse. Ingen af de to stigninger er rasende svære, og de appellerer entydigt mere til puncheurtyper end klatrere. Det virker usandsynligt, at bedste mand kører alene, og meget taler for, at en spurt i en mindre gruppe skal afgøre det til sidst. Spørgsmålet er, om vi vil se et par mand køre væk, som vi så det i dag, eller om vi vil få en spurt i en lidt større gruppe.

 

Der bør ikke være tvivl om, at udbruddet bliver hentet. Ganske vist er der nu store forskelle, og Soudal vil elske at lade bonussekunderne forsvinde, men det vil de øvrige hold ikke. Jeg vil forvente, at Bahrain, UAE, Ineos og Israel-PT vil sørge for, at vi får samling. Herefter vil jeg forvente, at vi ser samme scenarium som i dag, nemlig at israelerne vil lægge presset for at gøre det hårdt. Bedst chance har de på Altastenberg, hvor der utvivlsomt også vil komme en kamp om bonussekunderne på toppen, og hvor den nedre del er den bedste mulighed for at gøre det hårdt - også fordi der medvind. Med det lette terræn og de lige veje efterfølgende vil det dog næppe være muligt at angribe tidligt, og jeg forventer et reduceret felt i bunden af sidste stigning.

 

Her vil vi se de samme hold lægge presset, og baseret på det, vi så i dag, vil Pavel Sivakov formentlig være stærkest. Jeg kan bare ikke se ham køre alene. Dertil er stigningen for let, og modvinden vil være en enorm modspiller. Jeg kan i hvert fald ikke se ham sætte Van Wilder. Hvis de to kører væk sammen, vil Van Wilder formentlig gerne samarbejde, fordi han kan vinde en spurt, men betyder modvinden, at vi har flere samlet, vil belgieren formentlig sætte sig på hjul for ikke at blive sårbar over for angreb i en taktisk finale. Det kan ødelægge samarbejdet og tale for, at vi får en regruppering i en større gruppe. Jokeren er, hvis andre begynder at køre efter sekundære placeringer, eller hvis Van Wilder kører ulogisk og således begynder at køre med rundt. I det tilfælde kan en mindre gruppe på et par mand holde hjem.

 

Det giver et par scenarier. Jeg kan se en spurt mellem Sivakov og Van Wilder, og jeg kan se, at modvinden giver en spurt i en større gruppe. Jeg kan også - men det er mindre sandsynligt - se, at det lykkes en mindre gruppe at køre væk. I de to sidstnævnte tilfælde taler meget for en spurt, men man kan aldrig udelukke en taktisk finale. Problemet er, at etapen er for let til at skabe store forskelle, og derfor bliver der ikke megen tid til den slags julelege.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

Sætter Van Wilder sig på hjul, burde modvinden betyde en lidt større gruppe, og derfor peger jeg på Alex Aranburu. Han var meget aggressiv i dag, men kom ikke med, da bussen kørte. Benene er altså ikke helt i top, men han lignede en mand, der vil være med i den større gruppe, jeg forventer. Her vil jeg forvente, at han vil være hurtigste mand i denne let stigende spurt.

 

Et andet godt bud er Pello Bilbao. Han var bedre, end han havde ventet, og med modvind er der en god chance for, at han går med i angrebene. Holder en lille gruppe hjem, vil han med nogen sandsynlighed være den hurtigste, men i en større spurt har han også en stor chance. Han er ikke specielt god til at spurte opad, men på disse bløde procenter vil han være en af de hurtigste. Stigningen bør trods modvind være for svær for Nikias Arndt, men skulle den gå helt i stå efter toppen, skal man aldrig udelukke noget. Spørgsmålet er så, om han vil have friskheden til en spurt.

 

Det kan også blive Ilan Van Wilder igen. Som sagt kan jeg sagtens se en tomandsspurt mellem ham og Sivakov, og den vil han altid vinde, men kører en lille gruppe hjem, vil det formentlig ske, fordi andre tager slæbet for at gå på podiet i klassementet. Sker det, vil han med sin friskhed stå meget stærkt i en let stigende spurt, der passer ham. Også i en større gruppe vil han have en chance, men jeg tror, at de to ovennævnte bliver svære at slå. Efter i dag må Mauro Schmid være ren hjælper, og jeg vil antage, at finalen trods modvind er for hård for Ethan Vernon.

 

I dag fik vi bekræftet, at Quinten Hermans ikke er på toppen. Derfor kører han næppe med i angrebene, men modvinden hjælper ham. Får vi en større spurt, burde han være en af de absolutte favoritter. Holdets andet bud er formstærke Nicola Conci, men selvom han er hurtig, er det svært at se ham vinde.

 

UAE har flere optioner. Skal de vinde etapen, tror jeg mest på Diego Ulissi, for han burde have farten til at vinde en spurt i en lidt større gruppe i et opløb, der passer ham. Det kan dog sagtens være, at de af hensyn til bonus kører for Felix Grossschartner. Han blev slået klart i dag, men i et stigende opløb er han langt stærkere, som vi har set i Vueltaen og Burgos. Han har en chance i både en større og en mindre gruppe, men procenterne er nok lidt for bløde. Efter i dag er det svært at se Brandon McNulty få sin chance.

 

Uno-X har næppe en mand, der kan køre med i angrebene, men får vi samling i en større gruppe, vil jeg mene, at den uhyre formstærke Rasmus Tiller i denne 2%-spurt har en chance, hvis ikke han er helt stegt. Et alternativ er Anders Johannessen, der i dagens bjergspurt bekræftede, at han er en storartet puncheur.

 

I dag så vi, at Mads Pedersen trods alt er blevet træt, men Trek har stadig to hurtige folk, der kan deltage i en større spurt. Bedst chance har Natnael Tesfatsion, der lavede et stort resultat i en tilsvarende spurt i Dauphiné, men også Mathias Vacek har en vis fart. Bedst er det, hvis modvinden giver Alex Kirsch en chance, og det kan ikke udelukkes.

 

Bora fik bank i dag, og de ligner ikke et hold, der kan være med i angrebene. Til gengæld kan modvinden hjælpe til at få en større spurt. Her burde Maximilian Schachmann trods den manglende form sidde, og hvis han har lidt af sin gamle fart, er han ikke uden chance. Bedst chance har de dog nok, hvis den går helt i stå, for så kan man ikke helt afskrive Danny van Poppel og - med større holdbarhed - Marco Haller, men det bør blive for hårdt. Nils Politt kan køre en god spurt, men ikke vinde.

 

I dag viste Kevin Vermaerke, at han har en god chance for at sidde med i en lille gruppe. De fleste af de ovennævnte er hurtigere end ham, men han bekræftede i dag, at han har en fart, der bør stille ham endnu stærkere i en stigende finale. Bedst chance har han dog nok i en taktisk finale.

 

Læs også
Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

 

Lidt af det samme kan siges om Dylan Teuns. Han mente i dag, at det var positioneringen, der kostede, og derfor kan han håbe, at han kan sidde med i en lille gruppe. Han kan bestemt godt spurte op ad bakke, men de fleste er hurtigere end ham, og derfor skal han vinde via taktik. Efter i dag tør jeg heller ikke afskrive Nick Schultz, der arbejdede hele dagen og alligevel sad med hjem. Får vi en større spurt, hvor han er med, har han en chance.

 

I dag var Pavel Sivakov stærkeste mand, men det er svært at se ham vinde. Han er den langsomste af de klatrestærke, og han eneste reelle chance er formentlig en solosejr. Alternativet er en taktisk finale, men her har han ingen frihed.

 

Hos Total så Mathieu Burgaudeau meget stærk ud i dag, men selvom han ikke er langsom, ser jeg ham ikke vinde, heller ikke i en lille gruppe. I en større gruppe kan Julien Simon og Anthony Turgis måske være med, men den er nok for hård. Hos Intermarché kan Georg Zimmermann og Lilian Calmejane køre en større spurt, men den vinder de næppe, mens løbet bør være for hårdt for Madis Mihkels. Lotto vil nok spurte med Harry Sweeny¸ mens Tudor vil gøre det med Rick Pluimers og Q36.5 md Gianluca Brambilla.

 

Feltet.dks vinderbud: Alex Aranburu

Øvrige vinderkandidater: Pello Bilbao, Ilan Van Wilder

Outsidere: Quinten Hermans, Diego Ulissi, Rasmus Tiller, Felix Grossschartner, Natnael Tesfatsion

Jokers: Maximilian Schachmann, Kevin Vermaerke, Dylan Teuns, Pavel Sivakov, Mathieu Burgaudeau, Georg Zimmermann, Brandon McNulty, Alex Kirsch, Danny van Poppel, Nick Schultz, Anders Johannessen, Marco Haller, Nikias Arndt

 

SE DEUTSCHLAND TOUR OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

Alex Aranburu
Pello Bilbao, Ilan Van Wilder
Quinten Hermans, Diego Ulissi, Rasmus Tiller, Felix Grossschartner, Natnael Tesfatsion
Maximilian Schachmann, Kevin Vermaerke, Dylan Teuns, Pavel Sivakov, Mathieu Burgaudeau, Georg Zimmermann, Brandon McNulty, Alex Kirsch, Danny van Poppel, Nick Schultz, Anders Johannessen, Marco Haller, Nikias Arndt
Nils Politt, Gianluca Brambilla, Mathias Vacek, Lilian Calmejane, Julien Simon, Anthony Turgis, Nicola Conci, Rick Pluimers, Jakob Fuglsang, Harry Sweeny, Harm Vanhoucke, Madis Mihkels, Ethan Vernon, Mauro Schmid, Mads Pedersen
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Deutschland Tour
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?