Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Lynoptakt: 2. etape af Tour of Norway

Lynoptakt: 2. etape af Tour of Norway

28. maj 2023 14:43Foto: UEC - Union Européenne de Cyclisme

Fra fredag til mandag køres det i år kun fire dage lange ProSeries-løb Tour of Norway, der i år byder på en spændende og alsidig rute. I disse Giro-tider tillader tiden ikke store optakter til hver etape, men vi vil hver dag komme med en kortere lynoptakt til den efterfølgende dags etape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TOUR OF NORWAY OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Tour of Norway har altid været et paradis for puncheurs og stærke sprintere, der har kunnet overvinde de mange højdemeter og relativt bløde stigninger, løbet har været domineret af. I årets forkortede udgave må de imidlertid nøjes med ganske få chancer, men de kommer samlet over de sidste to dage. Sprinterne bliver imidlertid skuffede, hvis de havde regnet med en klassisk massespurt søndag, hvor der efter en dag med 2400 højdemeter skal sluttes på en 2,2 km lang bakke, hvis sidste kilometer stiger med 5,5%. Dermed bliver det snarere de eksplosive puncheurs, for med flere stykker på mere end 10% er det nok de lettere folk, der skal i spil i en finale, der således også kan give bonussekunder i kampen om den samlede sejr.

 

Med en distance på 165,7 km er der tale om en betydeligt kortere etape end den foregående, og denne gang skal der køres fra Valle til Stavanger. Startbyen ligger midt i de norske fjelde, mens målbyen ligger ude ved kysten, og derfor er det indledningen, der er hård. Et kort, fladt stykke leder først mod syd, men derfra går det mod sydvest op ad den lange kategori 1-stigninge Knuttjorn (21,9 km, 3,6%), der skal deles i to. De første 3,4 km stiger således jævnt med 9,0% i snit, men derefter er det en ganske blød stigning, der kun har enkelte kilometer med stigningsprocenter over 4.

 

Læs også
Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

 

Toppen i 1048 m højde rundes efter 32,9 km, hvorefter man snor sig mod sydvest ad et småkuperet stykke, inden en nedkørsel leder videre mod sydvest. Nu går det ad en helt lige og flad vej langs en sø mod syd frem til byen Sinnes, hvor man efter 66,0 km drejer mod sydvest for at følge en lige vej, der først er let stigende og siden let faldende. Det fortsætter med at falde i mere end 30 km, også når an drejer mod nordvest for at køre det sidste stykke ud til kysten, hvor dagens spurt køres efter 115,8 km.

 

Man forlader imidlertid kysten med det samme for at køre mod vest op ad en stigning (2,3 km, 6,9%), der har top efter 119 km, hvorefter en kort nedkørsel leder mod vest ned til bunden af kategori 2-stigningen Seldal (5,2 km, 5,6%), der stiger med 4-6%, men har en fjerde kilometer på 9,3%.

 

Toppen rundes efter 129,7 km, hvorefter de sidste 36,0 km er ganske lette. Således går det ad en i starten let faldende og siden flad vej mod sydvest, vest og nordvest ud til kysten, der nås i byen Sandnes efter 151,5 km. Her drejer man mod nord for at køre ad en flad vej frem mod Stavanger, hvor målet er placeret på en lille bakke i byens sydvestlige udkant. Således er de sidste 2,2 km stigende. Det stejleste stykke er de første 400 m, der stiger med 10%, hvorefter de næste 800 er stort set flade. Efter den røde flamme stiger de næste 700 m jævnt med 4,8%, hvorefter det falder let frem mod de sidste 100 m, der stiger med 10%. Finalen er kringlet, da man drejer to gange i rap ved den røde flamme, hvorefter der er blødesving med 800 m og 400 m igen samt slutteligt et sving bare 200 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 2399 højdemeter.

 

Stavanger har været fast besøgt af første Tour des Fjords og siden fusionen af Tour of Norway bortset fra årene 2018 og 2019, hvor der kørte Hammer Series i byen. Finalen her er ny, men de tidligere vindere er Alexander Kristoff (2022, 2016 og 2014), Matthew Walls (2021), Edvald Boasson Hagen (2017 og 2015), Angelo Tulik (2013), Katusha (holdløb i 2013) og Sergey Chernetskiy (2013), idet tre af fire etaper i Tour des Fjords i 2013 havde mål i byen. Byen var som sagt vært for Hammer Series i 2019, hvor Quick-Step vandt Hammer Sprint og CCC Hammer Chase, og 2018, hvor Mitchelton-Scott vandt både Hammer Sprint og Hammer Chase, men har derudover ikke været vært for noget stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

Læs også
Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

 

 

 

STREAM TOUR OF NORWAY OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Efter dagens kedelige ruteændring kan rytterne se fem til tørvejr, men også meget blæsende betingelser. Der venter en solrig start med kun få skyer og en temperatur på 10 grader, men generelt vil det være overskyet med kun lidt sol og en temperatur i målbyen også på 10 grader. Det vil være meget blæsende med en kraftig vind (26-30 km/t) fra først vestnordvest og siden nordvest. Det giver sidemodvind i starten, men efterhånden som vinden går i nordvest, får man sidevind. Kort inden spurten drejer man imidlertid ind i modvind, og derefter vil der være mod- og sidemodvind hele vejen ind til Stavanger. Man får sidemodvind frem til de sidste 1200 m, hvorefter der vil være sidevind, indtil man får sidemedvind over de sidste 400 m

 

Favoritterne

Den forkortede rute og modvinden gjorde reelt bare kongeetapen til en ret kedelig sprinteretape, og dermed er det slut for klatrernes chance for at gøre forskelle. Skal de nærme sig Ben Tulett, skal det ske via bonussekunder, og her er det søndagens puncheuretape, der er chancen.

 

Den er imidlertid ikke let at læse. I sig selv lyder data ikke skræmmende, men det er nogle stejle passager, der er undervejs. Kan man stole på løbsbogens data, har vi i alt 500 m på 10% på den sidste bakke, og derfor bør det vel blive for stejlt for sprintertyperne, særligt når de sidste 100 m stiger med 10% - hvis man altså kan stole på løbsbogen. Det vil dog også afhænge af, hvordan der køres på det flade stykke efter de første 400 m med 10%. Går den i stå her, er den sidste del så overkommelig, at de holdbare sprintere måske godt kan komme i spil, selvom de sidste 100 m er stejle for de fleste.

 

Jeg vil tro, at vi får en spurt. Jokeren er den ekstremt kraftige vind, for efterhånden som den drejer og går i nordvest, får vi efter den indledende modvind, en ganske kraftig sidevind. Det er dog inde i fjeldene, hvor der formentlig er en del læ, og først og fremmest er der 50 km med hård modvind til sidst. Det er svært at holde den gående så langt, og derfor vil jeg tro, at splittelserne går i sig selv. I det hele taget betyder den megen og hårde modvind, at det igen godt kan blive en halvkedelig og langsom etape, hvor alle vil være et friske til sidst.

 

Forventningen er altså en spurt, og her bliver det spændende at se, om der er nogen, der vil angribe på de 400 stejle meter. Det må være oplagt, men de bedste kan ikke sætte hinanden. Også her vil vinden stå direkte i ansigtet, og derfor vil det formentlig være helt umuligt. Det vil også hjælpe sprinterne, men når de rammer de 700 m med 4,8% på den sidste kilometer, vil modvinden være væk. Det bliver stadig svært at angribe, når Ineos er så stærke, men her kan man lægge et pænt tryk, der vil slide på de tungere folk.

 

Det bør altså ende i en spurt, der trods modvinden nok er mest for puncheurs, men med muligheder for stærke sprintere. Med den tekniske finale med fem sving over de sidste 1000 m, herunder et bare 200 m fra stregen, bliver positionering altafgørende, selvom bakken betyder, at god position også handler om fysik.

 

Læs også
Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

 

Jeg går med Thibau Nys igen. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men denne finale burde passe ham helt perfekt. Problemet kan være positionskampen, hvor han tabte i dag, men når han har Jasper Stuyven som løbets måske bedste lead-out man - også i denne hårde finale - burde han drage fordel af den tekniske afslutning. Med den superform, han har vist, tror jeg, at han får sin sejr.

 

Jeg tror også meget på Ide Schelling. Med den puncheurspurt, han kørte på 1. etape i Catalonien, bør han være en af de allerbedste i denne finale, særligt med 10% til sidst. Hans hårde føring i dag vidner om, at formen er god, men jeg er bekymret for positioneringen. Den så imidlertid god ud i Baskerlandet og Catalonien, og Jonas Koch, der var så god i dag, bør også i denne hårde finale være en god lead-out man. Jeg tør ikke helt udelukke Jordi Meeus¸ men den bør være for hård.

 

Det bør også være endnu en god finale for Alexander Kamp¸ der er i uventet god form efter sin pause. Jeg kan være bekymret for ham i den tekniske finale, hvor hans hold er svagt, men heldigvis er det nemmere i en mere fysisk finale som denne. Selve spurten burde passe ham fremragende.

 

Det bør den også gøre for Tobias Johannessen. Han var langt fremme på dagens etape, og morgendagens er meget stejlere. Han har også fremragende støtte fra Rasmus Tiller og Anders Johannessen i den tekniske finale, hvor de også kan lægge et pres, der giver ham en fordel mod de tungere folk.

 

Jeg er i tvivl om, hvorvidt Mike Teunissen kan vinde igen. Dagens let stigende spurt passede ham perfekt, men i morgen er det altså noget stejlere. 10% til sidst er meget, men omvendt er det kun over 100 m. Klarer han sig bedre end de lettere folk i den tekniske finale, hvor han er en af de bedste, kan det godt blive to i træk. Bliver den for hård, kan Rune Herregodts lave et godt resultat.

 

Jeg er lidt spændt på Magnus Sheffield. Han klarede dagens let stigende spurt flot, og i morgen står han meget stærkere på de stejle procenter. Han er i hvert fald i superform, og det vil hjælpe ham, men spørgsmålet er, om han har den nødvendige fart. Der bør være folk, der er lidt hurtigere end ham. I denne finale bør Ben Tulett også ende langt fremme.

 

Hvad kan Tobias Lund i denne finale? Han viste i dag, at han i en let stigende spurt er en af de allerhurtigste, men her kan procenterne blive for voldsomme. Det vil jeg umiddelbart tro, at de gør, men det burde ikke være en uoverkommelig finale. Han er stadig ved at vise os, hvad han kan, og med den fart, han havde i dag, og hans evner på bakker, ligner det ikke en umulighed, at han kan vinde. Alternativt er det ikke en helt dum finale for Kevin Vermaerke.

 

Efter i dag er det svært at tro meget på Axel Laurance, men lad os give ham en chance mere. Vi ved ikke, om noget gik galt, og en formstærk Laurance, som vi så i Kroatien, burde være god i denne finale, selvom det måske er en anelse for stejlt til sidst. Alternativt kan Robbe Ghys måske prøve igen.

 

Det burde også være en ret perfekt finale for Eduard Prades¸ men jeg tror, at han kommer til kort i den tekniske finale. Jeg tror, at den bliver en anelse for hård for Marijn van den Berg og til gengæld lidt for let for Odd Christian Eiking. På samme møde har jeg det på Jumbo for hhv. Mick van Dijke og Attila Valter. Det burde også være en god afslutning for Alessandro Fedeli og Walter Calzoni, men de skuffede i dag. Andre, der kan blande sig, er Kristian Aasvold, Nick van der Lijke, André Drege, Vito Braet og Ådne Holter

 

Feltet.dks vinderbud: Thibau Nys

Øvrige vinderkandidater: Ide Schelling, Alexander Kamp

Outsidere: Tobias Johannessen, Mike Teunissen, Magnus Sheffield, Tobias Lund, Axel Laurance

Jokers: Eduard Prades, Rune Herregodts, Odd Christian Eiking, Marijn van den Berg, Mick van Dijke, Attila Valter, Ben Tulett, Alessandro Fedeli, Jordi Meeus, Robbe Ghys, Nick van der Lijke

 

STREAM TOUR OF NORWAY OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Thibau Nys
Ide Schelling, Alexander Kamp
Tobias Johannessen, Mike Teunissen, Magnus Sheffield, Tobias Lund, Axel Laurance
Eduard Prades, Rune Herregodts, Odd Christian Eiking, Marijn van den Berg, Mick van Dijke, Attila Valter, Ben Tulett, Alessandro Fedeli, Jordi Meeus, Robbe Ghys, Nick van der Lijke
Walter Calzoni, Kevin Vermaerke, Rasmus Tiller, Jonas Koch, Jasper Stuyven, Vito Braet, Fernando Barcelo, Edward Planckaert, Madis Mihkels, Ådne Holter, Marco Brenner, Lorenzo Milesi, Ben Zwiehoff, Connor Swift, Lucas Eriksson, Georg Steinhauser, Johannes Staune-Mittet, Jonas Rutsch, Kristian Aasvold, August Jensen, Bart Lemmen, André Drege
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Norway
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?