Optakt: 18. etape af Giro d’Italia

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Giroens sidste uge er altid brutal, men der er alligevel tradition for, at arrangørerne viser lidt nåde over for sprinterne ved at inkludere en flad etape på Po-sletten. En sådan er der også i år, og denne gang har arrangørerne været særdeles nådige. Ganske vist starter man i bjergene, men det giver kun anledning til en lille stigning tidligt på etapen, og i stedet betyder det, at terrænet generelt er faldende, inden det slutteligt går ad den flade Po-slette. Nok snyder udbryderne ofte sprinterne i den tredje uge, som det skete på den tilsvarende etape i både 2020, 2021 og 2022, men denne gang vil det være en stor overraskelse, hvis ikke sprinterne skal dyste om sejren i Padova.

Med en distance på bare 178,0 km er der tale om en mellemlang etape, der her fører fra Fiera di Primiero til Padova. Startbyen ligger midt i bjergene, mens målbyen ligger midt på Po-sletten et stykke syd for de høje tinder, og derfor består etapen af en faldende første del og en flad anden del. Straks fra start sætter man kursen mod sletten, når man kører mod sydøst og syd ad lige og let faldende dalveje langs floden Torrente Cismon, indtil man efter 14,2 km når frem til byen Gorna. Her forlader man kortvarigt dalen for at køre mod sydvest op ad kategori 4-stigningen Lamon (3,5 km, 5,6%), der undervejs byder på en kilometer med 7,1%, men derudover stiger med 4-5% frem mod toppen, som rundes efter 17,6 km.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

Nu er det næsten slut med dagens klatring. En kringlet nedkørsel leder mod syd tilbage til dalen, hvor man kører videre langs floden mod sydøst ad faldende veje. Man forlader floden for at køre ad faldende veje mod sydøst ind gennem Fonzaso, der passeres efter 26,0 km, hvorefter man rammer floden Torrent Stizzon, der nu følges mod nordøst frem til byen Feltre, der passeres efter 37,5 km. Her drejer man mod syd for at køre videre ned langs floden Piove ad veje, der nu kun falder ganske let, indtil man efter 62,6 km når frem til byen Fener.

Her forlader man for anden gang dalen, når man drejer mod nordøst for at køre ad stigende veje ind gennem byen Valdobbiadene, hvor dagens første spurt køres efter 67,9 km, inden det igen begynder at falde. I byen Guia drejer man efter 73,2 km mod sydøst, og efter 76,9 km rammer man i byen Col San Martino endelig Po-sletten.

Her går det mod sydøst ad lange, lige og kun ganske let faldende veje, og sådan fortsætter det, når man i byen Puente della Friula efter 94,1 km drejer mod syd for at køre forbi dagens Intergiro-spurt, der kommer efter 106,8 km. I udkanten af den store by Treviso, der passeres efter 112,4 km, drejer man mod sydvest for at køre uden om centrum, og nu bliver det helt fladt, når man ad lige veje kører mod syd ned til byen Dolo, idet man undervejs kører dagens sidste spurt efter 131,5 km.

Her drejer man mod vest for nu at zigzagge sig mod vest og sydvest, inden man drejer mod nordvest for at køre ad en lige vej ind til Padova, hele tiden igennem fladt terræn. Den lige vej er helt uden udfordringer, inden man har en teknisk afslutning, hvor man drejer i en rundkørsel med 900 m igen og skal igennem en rundkørsel med 700 m igen, inden et sving leder ind på den 450 m lange og 9 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 873 højdemeter.

Padova var senest målby for Giroen på en hele 257 km lang etape i 2000, hvor Ivan Quaranta vandt en massespurt foran Jan Svorada og Mario Cipollini. Forinden var løbet forbi i 1978, hvor Francesco Moser sejrede, og i 1954, hvor Rik Van Steenbergen var først over stregen. Derudover har byen ofte været mål for det nu genopstandne Giro del Veneto, senest i 2021, hvor Xandro Meurisse sejrede, men også i 2009, hvor Filippo Pozzato vandt, i 1998 og 1999, hvor Davide Rebellin begge gange sejrede, i 1961, hvor Nino Defilippis var stærkeste mand, i 1956, hvor Giorgo Albani var bedst, og i 1954, hvor Luciano Maggini løb med sejren. Endelig blev Franco Bitossi i 1970 italiensk mester i byen.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det ustabile vejr fortsætter. Ved starten vil det være overskyet med en temperatur på 15 grader og en risiko for kraftige tordenbyger på 60-75%. Senere vil det blive mere solrigt med kun få skyer og på Po-sletten med en temperatur på 22 grader, men risikoen for tordenbyger vil være konstant. Den vil aftage til 25% midt på eftermiddagen, men senere vil den igen være 50-70% og 55-60% til sidst. Vinden vil være svag til let (6-9 km/t) og generelt komme fra syd og sydsydøst, inden går i sydvest til allersidst. Det giver en hel dag med nærmest uafbrudt mod- og sidemodvind, indtil man med 9,6 km igen får sidevind. Med 900 m igen får mand modvind og med 450 m igen sidemodvind.

Analyse af 17. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Tadej Pogacars ambivalente løsning på sit luksusproblem gav det tyske metaltalent sit længe ventede gennembrud.

Favoritterne

Giroens tredje uge er kendt for sin brutalitet, men selv i udgaver, hvor arrangørerne ikke er så menneskelige, som de er i år, er der altid en smule humanisme at finde. Arrangørerne inkluderer næsten altid en fladbaneetape på Po-sletten, så sprinterne har lidt at gå efter, særligt i de år, hvor løbet er sluttet med en enkeltstart. Det gør løbet ikke i år, og derfor får de hurtige folk akkurat som sidste år hele to muligheder i den tredje uge.

Årets sprinteretaper har været mange, og der har været kendetegnet ved, at de har samlet de letteste til sidst - måske for at give de tunge folk et ekstra incitament til at blive i løbet. På denne Po-etape i den tredje uge har man ellers oftest lagt enkelte stigninger ind, men det har man bestemt ikke i år. Sammen med Rom-og Cento-etaperne udgør denne lokkemandsetape den i særklasse nemmeste etape i hele løbet, og det er en smule paradoksalt, at den hårdeste del af løbet også byder på to af de allerletteste etaper.

Det betyder imidlertid ikke, at sprinterne får alt foræret. Sprinteretaper i den tredje uge er notorisk svære at kontrollere. Var denne etape blevet afviklet i den første uge, havde ingen rørt en finger for at forsøge at snyde sprinterne, og vi havde med statsgaranti haft verdens kedeligste dag med et ligegyldigt tv-udbrud.

Sådan er det bare ikke i den tredje uge. Sprinterholdene er trætte og decimerede, mange sprintere er rejst hjem, og for mange ryttere er der normalt ikke den store grund til at spare på kræfterne. Behovet for at spare sig er jo ellers en væsentlig forklaring på den passive kørsel i uge 1, for rytterne ved, at der er langt bedre chancer senere i løbet. Det gælder bare sjældent i uge 3.

Historien viser også, at denne etape er svær at kontrollere. I 2020 endte den flade og forkortede regnvejrsetape med sejr til Josef Cerny. Det var dog også en speciel dag, hvor Bora var ene om at jagte udbruddet, fordi Arnaud Demare ikke tog chancer med pointtrøjen. I 2021 vandt Alberto Bettiol den tilsvarende etape, men den var helt anderledes svær og for hård til langt, langt de fleste sprintere. I 2022 blev sprinterne imidlertid også snydt af vinderen Dries De Bondt, Davide Gabburo, Edoardo Affini og Magnus Cort på en rute, der var meget flad, men dog havde et par mindre stigninger, ikke mindst en stejl og sen mur, som udbruddet udnyttede til at vinde en del tid - i øvrigt samme mur, som ligger tidligt på 20. etape.

I år har sprinterne imidlertid fået en lille gave. I denne særligt lette udgave af Giroen er der nemlig en bjergetape færre end normalt i den tredje uge. Fredagens etape kan i hvert fald ikke kaldes en klassisk bjergetape, og særligt fordi den starter fladt, vil mange anse den som et glimrende mål. Mange vil nok alligevel få det svært i finalen, og vinderkandidaterne er nok ikke helt så mange, som mange ryttere regner med, men der er en vis sandsynlighed for, at mange af morgendagens oplagte udbrudskandidater vælger at spare lidt på krudtet til fredag. Det er nemlig pokkers ærgerligt at bruge en masse kræfter torsdag, hvis det alligevel skulle ende i en massespurt.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

I det lys kan man heller ikke udelukke, at det vil lykkes sprinterholdene at komme nemmere igennem den første fase, end man normalt ville forvente. Det kan sagtens være, at det vil lykkes dem relativt hurtigt at få sendt et lille og relativt svagt udbrud afsted, men det vil undre mig meget, hvis udbruddet bare kører fra km 0. En eller anden kamp bør der komme, og på denne etape kan man aldrig udelukke, at det går galt for sprinterne.

Der er imidlertid flere ting, der taler til fordel for sprinterne. Den ene er etapens meget lette profil. Den anden er lysten til at spare sig til fredagens etape. Den tredje er, at der venter en hel dag med generel modvind, hvilket aldrig er godt nyt for et udbrud. Og den fjerde er, at der er hele tre sprinterhold, der både er intakte og vil gøre alt for at få en spurt, nemlig Lidl, Alpecin og Soudal.

Etapen kan gå på tre måder. Det kan lykkes de tre sprinterhold at få sendt et ufarligt udbrud afsted uden alt for mange sværdslag, så vi får en ret kedsommelig sprinteretape. Det kan være, at vi får en vild og lang kamp, der alligevel ender med et svagt udbrud, som bliver let at hente ind. Og det kan være, at vi får så stærkt et udbrud, at sprinterholdene virkelig skal grave dybt - og sker det, ved vi, at sprinterholdene kan ende med at blive snydt.

Jeg bliver dog overrasket, hvis ikke vi får en spurt. Sprinterholdene har været ret intimiderende indtil nu, og de har været ufatteligt godt til at stoppe angrebsfesten hurtigt. Jeg har allerede givet alle de gode argumenter for, at de også får samling denne gang, og derudover føler jeg mig helt overbevist om, at de kører med meget lille risikomargin. Udbruddet ender garanteret ikke med at få meget mere end 2 minutter, og så skal de altså være stærke for at slå tre sprinterhold, der måske endda kan få hjælp fra Jayco, Movistar, Intermarché, Cofidis, FDJ og Tudor, hvis de har misset udbruddet - særligt når de ikke hjælpes af medvind, før vi rammer de sidste 10 km.

Mit gæt er, at vi får vores spurt, og jeg tror også, at det går uden den helt store dramatik. Denne gang er der heller ikke skyggen af chance for sidevind, og vi har også set, at der efterhånden ikke er den helt store interesse for de indlagte spurter, end ikke for Jonathan Milan og Kaden Groves. Der bliver næppe heller bonussekunder at spurte om i de to sidste spurter, og jeg tror derfor, at vi i sidste ende får en relativt klassisk sprinteretape.

Til gengæld er selve spurten ikke enkel. De første sprinteretaper havde teknisk helt enkle finaler, men denne gang har vi som på 13. etape en uhyre teknisk en af slagsen. Hele to sving over de sidste 900 m - endda med en rundkørsel mellem dem - og et bare 450 m langt opløb betyder, at det er en finale, der handler om positionering mere end fart, også selvom vejen er bred. Endnu mere tricky bliver det af, at vi potentielt har våde veje, og derfor kan man godt frygte, at et styrt vil eliminere flere sprintere allerede inden selve spurten. Den tekniske finale er dog godt nyt for de fleste. Det er ret svært at slå de hurtigste i en boulevardspurt, hvor farten er afgørende, men som vi så i fredags, betyder en teknisk finale, at man kan få nogle overraskende navne helt fremme i toppen. En anden faktor, vi skal tage ekstra højde for nu, er friskheden, for vi er kommet en uge dybere ind i løbet, og de seneste tre etaper har været voldsomme.

Det er også friskheden, der er eneste grund til, at man ikke skulle pege på Jonathan Milan. Vi så nemlig sidste år, at han var helt uden sin vanlige fart i Rom, og vi har også i andre etapeløb set, at han kan tabe fart, som etaperne går. I dette løb har han imidlertid ikke vist de store svaghedstegn indtil nu, men selv hvis han skulle kæmpe lidt med farten, vil han være den store favorit.

Denne finale handler nemlig ikke så meget om Milan selv. Den handler om hans tog med Daan Hoole, Jasper Stuyven, Edward Theuns og Simone Consonni, og de vil formentlig kunne vinde etapen for ham. De har ikke ramt den rent hver eneste gang, og derfor er der ingen garantier, men i den første tekniske finale var de altdominerende. Det vil de formentlig være igen, og hvis Consonni og Milan går først igennem sidste sving, er det ret svært at se, hvem der skal slå italieneren, som i anden uge viste sig meget hurtigere end alle andre. Det er ikke sikkert, at han stadig er det - men det tror jeg - men skulle han have tabt lidt, vil et sublimt lead-out være nok til at vinde. Vi så på 11. etape, at de ikke nødvendigvis dominerer, hvorfor det kan gå galt, men det er svært at tro på andre end det stærkeste tog i en teknisk finale, når sprinteren også er den hurtigste - og så betyder endnu en dominans, at Consonni i denne slags finale måske endda kan lave en top 10.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at have Tim Merlier som nr. 2. Ganske vist så vi på 11. etape, at han var bekymrende langt fra at kunne matche Milan på fart, men de to var til gengæld med afstand hurtigere end alle andre. Det er derfor Merlier, der har chancen for at true Milan, for vi har set, at han trods sine problemer med restitutionen stadig havde fin fart i sidste uge. Udfordringen er bare den tekniske finale. Den slags har altid voldt Merlier problemer, og derfor kom det som verdens mindste chok, at han endte som nr. 15 i den første tekniske finale. Heldigvis så vi på 11. etape, at hans tog med Julian Alaphilippe, Luke Lamperti og Bert Van Lerberghe, der med et godt lead-out selv kan lave en top 10, faktisk overgik Lidl. Det er ikke sandsynligt, at det sker igen, men præsterer de lige så godt i denne finale, kan Merlier måske endda blive sat op fra spids - og sker det, er det altså kun Milan, der kan gå forbi ham.

Læs også

Remco ærgrer sig over ”lorteveje”: Det kan blive et problem

Jeg holder også fast i, at Alberto Dainese må være nr. 3, men min entusiasme er blevet mindre. Jeg vidste godt, at tabet af Alexander Krieger og Marius Mayrhofer var stort, men jeg havde stadig ret store forventninger til toget med Robin Froidevaux og Matteo Trentin. De har imidlertid fejlet slemt ind til nu, og toget ser måske ud til at være for kort til at dominere. Der er dog heller ingen tvivl om, at Dainese stadig er af de ryttere, der med Trentin ved sin side har en reel chance for at blive sat op fra spids, og sker det, ved vi, at han særligt sent i en grand tour er blandt de hurtigste. Han er som altid et usikkert kort i en teknisk finale og mere usikker, end jeg havde troet, men Trentin stiller ham altså stadig ret stærkt - og skulle Dainese tabe Trentins hjul, kan positioneringsstærke Trentin selv lave en top 10 i denne tekniske finale.

Den tekniske finale er normalt skidt for Kaden Groves, der har det svært i positionskampen. Det fik vi bekræftet i fredags, hvor han helkiksede og endte helt nede som nr. 16. Til gengæld giver en teknisk finale ham også chancen for at slå de to hurtigste, hvis han faktisk skulle sidde rigtigt, og hans tog med Tobias Bayer, Timo Kielich og Edward Planckaert har jo slet ikke været så ringe. Han ligner i hvert fald stadig en af de ryttere, der har den bedste støtte og måske en chance for at blive sat op fra spids med Planckaert og ham som de første gennem svinget. Det er ikke det mest sandsynlige, for det kan som i Cento sagtens gå helt galt, men potentialet er der - og sidder han rigtigt, har han altid mere skud i stængerne sent i en grand tour, hvor han som vi så i dag kan være skræmmende stærk.

En teknisk finale er som udgangspunkt skidt nyt for Caleb Ewan . Han har nemlig positioneret sig ganske forfærdeligt i dette løb, og derfor ender han garanteret lige så skidt som i fredags. Vi så dog også på netop den etape, at hans tog med Michael Hepburn, Max Walscheid og Luka Mezgec altså er ganske fremragende. Havde Ewan blot holdt hjulet på Mezgec, var han blevet afleveret helt fremme, og dermed er han en af de ryttere, der har det største vinderpotentiale. Vi så nemlig på 5. etape, at hans fart stadig er ganske fin, og han virker også mere frisk, end han før har været sent i grand tours. Der er flere ting, der skal gå rigtigt, men når man har et tog med så stort et potentiale, kan det også blive ganske godt, hvis det endelig lykkes at få det hele til at spille. Taber han igen hjulet, kan Mezgec formentlig lave et hæderligt resultat, som han gjorde det i Cento.

Den tekniske finale er heller ikke god for Sebastian Molano, for han har som bekendt meget svag støtte med kun Rui Oliveira. Han har dog klaret positionskampen ret godt og med en vis stabilitet, og hvis han blot han havde holdt Oliveiras hjul i fredags, havde han siddet helt perfekt. Det vidner om, at han ikke er uden chancer for at sidde rigtigt, og sker det, tror jeg meget på hans fart. Han har nemlig i dette løb bekræftet, at han bare bliver bedre og bedre i grand tours - hvad han også viste i dag, hvor han imponerede - og han har lignet en af de klart hurtigste, ikke mindst på 11. etape. Derfor kan det trods alle usikkerhederne blive rigtigt godt, hvis det lykkes.

Paradoksalt nok er den tekniske finale også godt nyt for Fernando Gaviria. Hans tog med Albert Torres og ikke mindst Davide Cimolai har nemlig gjort det fremragende, og selvom han ikke bliver sat op fra spids, har han siddet ganske fornuftigt hver eneste gang. Meget taler for, at han derfor slet ikke er det usikre kort, han plejer at være i finaler med sene sving, men til gengæld har vi også set, at hans fart halter ganske betydeligt. Derfor er det svært at se ham vinde, særligt fordi han sikkert som altid kører for lang en spurt.

Det har bestemt ikke været en god grand tour-debut for Laurence Pithie, men det går heldigvis den rette vej. Han har klaret sig pænt i de seneste to spurter, og selvom de har bekræftet, at han mangler farten til at vinde, har de bekræftet det, vi vidste, nemlig at han er en ørn i positionskampen. Hans tog med Cyril Barthe, Fabian Lienhard og Lewis Askey er da også på papiret et af de stærkeste, men de har desværre ikke vist sig helt så stærke som ventet. Pithie er i en afslutning som denne utvivlsomt et af de mere sikre kort, men når farten mangler, vinder han nok ikke - heller ikke selvom han efter alt at dømme har fordel af en større holdbarhed en flertallet.

Jeg ville gerne rangere Stanislaw Aniolkowski noget højere. I fredags bekræftede han nemlig, hvad vi allerede så i Tirreno og UAE Tour, at han virkelig har forbedret sin positionering ganske enormt. Problemet er bare, at han siden dengang har mistet sin eneste reelle lead-out man, nemlig Benjamin Thomas. På den anden side nåede han i mål længe efter feltet i fredags, og derfor var polakken i hvert fald ret alene i den fulde finale, hvor han altså sikrede sig en 2. plads. Det viser, at han godt kan klare den sidste del selv, men Thomas vil være savnet i en stor del af finalen. Det gør ham til et mere usikkert kort, end hans fine positioneringsevne og fredagens resultat egentlig tilsiger.

En anden rytter, der plejer at elske tekniske finaler, er Giovanni Lonardi. Han har nemlig positioneret sig fremragende det sidste års tid, og efter en lidt haltende start har han bekræftet det med sine to nylige top 10-resultater. Vi må dog også sande, at han ikke har haft den stabilitet, man kunne forvente, og han er heller ikke hjulpet af, at toget med Davide Bais og Mirco Maestri er et af de svagere. Han er også overmatchet på fart af mange, og derfor er han ikke det sikre kort, han kunne have været, men en teknisk finale er stadig som udgangspunkt godt for ham.

Jeg var lidt skuffet over Madis Mihkels i fredags. Jeg synes nemlig, at han havde klaret positionskampen så fint både her og i tidligere løb, men nu var det anden gang, han sad for langt tilbage, da han på 11. etape også var ude af kampen, inden han væltede. Derfor er jeg kommet mere i tvivl, men han har stadig et ganske hæderligt tog med Roel van Sintmaartensdijk, Dries De Pooter og Dion Smith, ligesom han jo altså klarede de første positionskampe ganske pænt. Desværre er toget også milevidt fra at være det bedste, og derfor er der ingen garantier. Heldigvis virker han frisk i sin grand tour-debut, og det hjælper også, at han har fået sine styrt lidt mere på afstand.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Jeg nævner også Filippo Ganna, men det gør jeg kun for ikke at se dum ud, hvis han pludselig spurter. Han har nemlig ikke deltaget i én eneste spurt indtil nu, og jeg ser ingen grund til, at han ikke skulle spare sig til fredag. Hvis vejene er våde, føler jeg mig helt sikker, men får vi en tør spurt, tør jeg alligevel ikke helt udelukke det. Han har ikke flere enkeltstarter at tænke på, og derfor kan han måske godt give den et skud. Selv hvis han deltager, er han bare heller ikke den favorit, han ville være i en boulevardspurt. Her får han maksimal glæde af sin fart, men det gør han slet ikke her. Tværtimod har vi set, at han har det meget svært i positionskampen, og han vil formentlig skulle klare sig alene med Jhonatan Narvaez som støtte. Hvis til gengæld han alligevel sidder rigtigt, tror jeg fortsat ret meget på den fart, vi så i Vueltaen. Det er også muligt, at Narvaez vil holde sig lidt til, som han gjorde det på 11. etape, men mit gæt er, at han sparer sig til fredag.

Det var ret opløftende at se Hugo Hofstetter i fredags. I gamle dage var han jo som en fisk i vandt i tekniske finaler, hvor han positionerede sig som få, og derfor burde det jo ikke undre, at han var med helt fremme. Den evne har han bare totalt mistet de seneste år, og nu om dage er det næsten sjældent, han ender i top 10. Han hjælpes bestemt heller ikke af, at han kun har Simon Clarke som en form for lead-out man, og han har derfor ringere støtte end de fleste. I fredags viste han imidlertid nogle af de evner, vi kendte ham for, og kan han gentage det, er det i denne slags finaler, hvor han kan kompensere for sin manglende fart.

Den store overraskelse i fredags var Tim van Dijke. Han har ikke spurtet meget, og når han har gjort det, har han stort set altid tabt positionskampen. Nu er det imidlertid anden spurt i træk - efter sidste etape i Romandiet - hvor han har siddet godt, og derfor kan det godt være, at han har fået fod på det. Edoardo Affini er jo heller ingen ringe lead-out man, når han også har Jan Tratnik ved sin side, og selvom han helt klart mangler fart, så vi fredags, at han kan komme langt på god position. Hans historik skræmmer mig dog stadig så meget, at jeg ikke vil kalde ham et sikkert kort - også fordi han og Affini sagtens kan have udbrud som plan A.

De seneste spurter har ikke været gode for Davide Ballerini. Han har desværre betalt prisen for, at han praktisk talt er uden støtte, og det har jo ikke ændret sig siden i fredags. Det har til gengæld hans friskhed, for vi så i dag, at han er fremragende kørende lige nu, men det hjælper ikke meget i en finale, der mest af alt handler om positionering. Heldigvis plejer han altså at gøre det bedre, end han har gjort hidtil, og skulle det lykkes, betaler han i denne finale heller ikke en stor pris for, at der er mange, der på flad vej er hurtigere end ham.

Den tekniske finale er dårligt nyt for Enrico Zanoncello. Vi har ellers flere gange i år set, at han er ganske hurtig, men det belønnes han ikke rigtigt for i denne finale. Her handler det om at sidde rigtigt, og her har det knebet både i dette og andre løb. Han har heldigvis en ret effen lead-out man i Filippo Fiorelli, så han er bestemt ikke alene, men det skal flaske sig, hvis han skal lave et topresultat i en finale med to sene sving.

Mange danske øjne vil være rettet mod Tobias Lund, men det ligner desværre en svær mission. Der findes nemlig ingen på denne liste, der har så svag støtte som ham. Da han senest forsøgte sig, havde han da i det mindste Julius van den Berg, men nu er han efterladt med fire klatrere. I forvejen har vi set, at han kan have det svært i positionskampen, og derfor er denne finale en lille katastrofe for ham. Vi har set, at hans fart faktisk er ganske lovende, også i en flad spurt, men med så svag støtte skal han virkelig have heldet med sig, hvis det skal blive til et topresultat.

Bahrain er uden Phil Bauhaus, og så er spørgsmålet, om Andrea Pasqualon spurter. Det tvivler jeg på, når de har Antonio Tiberi som det vigtigste, men jeg tør ikke udelukke det. Italieneren har ikke kørt en spurt i meget, meget lang tid, og han har aldrig haft farten til at vinde. Til gengæld var han tidligere ret god i positionskampen, og hvis han får hjælp af Jasha Sütterlin, kan han godt lave et resultat, hvis han mod forventning giver den et skud.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Bora er uden Danny van Poppel. Jeg tror ikke, at Jonas Koch blander sig, og hvis han gør, får han også meget svært ved at gå i top 10. Hos Arkea er man nu uden sprinter, og hvis de blander sig, skal vi næppe vente at se Donavan Grondin eller Alan Riou i top 10. Hos Ag2t har Andrea Vendrame ikke spurtet de seneste gange, og jeg vil tro, at han sparer sig til fredag, mens Andrea Piccolo hos EF er stoppet med at holde sig til, som han gjorde tidligere.

Som sagt kan et udbrud ikke afskrives. Skal det lykkes, skal det formentlig være en kraftfuld og hurtig herre. Hvis de holder, bliver det nemlig nok med det yderste af neglene, og derfor skal man formentlig kunne vinde en spurt, når der ikke bliver tid til taktik. Endelig skal vi se i retning af ryttere, der ikke sparer sig til fredag eller kører for et af de store sprinterhold. Mine bedste bud er Edoardo Affini og Tim van Dijke samt Filippo Ganna, hvis han finder fredagens etape for hård. Han kan dog få et problem med at få frihed, fordi han hedder Ganna. Andre bud kunne være Davide Ballerini, Filippo Fiorelli, Simon Clarke, Mirco Maestri, Lewis Askey, Dion Smith, Damien Touzé, Mikkel Honoré, Davide Bais, Michael Valgren, Bastien Tronchon, Andrea Vendrame, Simone Velasco, Andrea Piccolo, Dries De Pooter og Martin Marcellusi.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (kvinder)

BEMÆRK: Husk, at jeg rangerer efter vinderpotentiale. Top 10-potentiale kan udledes af analyserne ovenfor.

OPDATERING: Ved en pinlige fejl havde jeg glemt, at Luka Mezgec er udgået. Det svækker Ewans chaner ganske markant.

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Alberto Dainese

Outsidere: Kaden Groves, Caleb Ewan, Sebastian Molano, Fernando Gaviria, Laurence Pithie

Jokers: Stanislaw Aniolkowski, Giovanni Lonardi, Madis Mihkels, Filippo Ganna, Hugo Hofstetter, Tim van Dijke, Davide Ballerini, Enrico Zanoncello, Tobias Lund, Andrea Pasqualon, Filippo Ganna, Simone Consonni, Matteo Trentin

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Edoardo Affini, Tim van Dijke, Filippo Ganna, Davide Ballerini, Filippo Fiorelli, Simon Clarke, Mirco Maestri, Andrea Piccolo, Lewis Askey, Dion Smith, Damien Touzé, Mikkel Honoré, Davide Bais, Michael Valgren, Bastien Tronchon, Andrea Vendrame, Simone Velasco, Dries De Pooter, Martin Marcellusi

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT