Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Boucles de la Mayenne

Optakt: Boucles de la Mayenne

23. maj 2024 16:59Foto: Sirotti

I denne uge har de fleste franske cykelfans blikket stift rettet mod Giro d’Italia, men der er et alternativ for lidt tungere folk, der er på jagt efter UCI-point. Boucles de la Mayenne er måske ikke det største løb på den franske kalender, men det har gradvist opbygget en vis prestige, har nu nået ProSeries-niveau og kan igen i år præsentere et mere internationalt felt end tidligere på en rute, der altid belønner sprintere og puncheurs og tillige byder på en tilbagevenden til den altid vigtige aftenprolog.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

Mens mange lande har været vidner til en massiv reduktion i antallet af løb på højeste niveau, forholder det sig en anelse anderledes i Frankrig. Nogle løb er ganske vist forsvundet - mest markant Criterium International, Middelhavet Rundt, Tour de Picardie og Circuit de Lorraine - men derudover er kalenderen i store træk uforandret. Nogle løb har været i en overlevelseskamp, men de fleste har været i stand til at finde den nødvendige finansielle støtte.

 

I 2016 blev der endda etableret nye løb. I februar blev de første udgaver af La Mediterraneenne og Tour de la Provence afviklet med nogen succes, og sidstnævnte ser ud til at have etableret sig solidt som en tilbagevendende begivenhed, selvom det var aflyyt i 2023. Andre begivenheder har imidlertid haft en mere gradvis udvikling op gennem rækkerne på den blomstrende franske cykelscene. Et af dem er Boucles de la Mayenne.

 

 

Mange af de franske departementer har deres egne etapeløb. Løbene i Picardie, Lorraine, Limousin, Haut-Var og Poitou-Charentes har alle været store begivenheder med WorldTour-deltagelse. Andre som de lokale rundture i Bretagne, Normandiet og Alsace er 2.2-løb, hvor nogle af de mindre hold og unge ryttere har kunnet vise deres potentiale.

 

I mange år var løbet i Mayenne-området et af disse 2.2-løb. Det blev skabt i 1975 som et amatørløb, men i 2004 blev man en del af UCI-systemet. Dets status ændredes i 2014, da det blev rykket op i 2.1-kategorien og således fik mulighed for at tiltrække WorldTour-hold.

 

Som et relativt nyt 2.1-løb var det ikke i stand til at tiltrække udenlandske hold fra det fineste selskab, og derfor var det ikke på samme niveau som mange af de andre regionale etapeløb. Ikke desto mindre var de første syv udgaver på det højere niveau ganske underholdende og en stor chance for unge WorldTour-talenter til at vise sig selv frem. Mens de franske topnavne næsten alle var til start i Criterium du Dauphiné, kunne de yngre ryttere teste sig selv på en blandet rute, der bød på en prolog og tre relativt flade etaper, som ofte blev kørt meget aggressivt

 

I 2014 var det Stephane Rossetto, der fortsatte med at vise sit store potentiale som etapeløbsrytter ved at tage en stor sejr for det lille Auber-hold. I 2015 understregede Anthony Turgis sin status som et af de største franske talenter ved at tage den samlede sejr bare få måneder efter at have taget bronze ved U23-VM. I 2016 stillede Bryan Coquard til start som løbets store stjerne, og han gjorde næsten rent bord ved at vinde to ud af tre linjeløbsetaper samt prologen og således også tage den samlede sejr foran Anthony Delaplace og holdkammeraten Thomas Boudat. I de efterfølgende to år var det Mathieu van der Poel, der i begyndelsen af sin landevejskarriere brugte løbet til at udvikle sig, og han vandt løbet to gange i træk, inden endnu et ungt talent, Thibault Ferasse vandt løbet i 2019.

 

Siden dengang er der sket noget. Det ambitiøse løb har taget næste skridt i sin udvikling og blev i 2020 en del af den nye ProSeries. Coronakrisen kom i vejen, men i 2021 var løbet tilbage i et nyt og stærkere format, endda med en ny kalenderplacering. Nu afvikles løbet i den sidste uge af Giroen, hvor det tilbyder de lidt tungere folk en chance for at komme i gang igen efter en pause. Det lykkedes dog ikke at gøre feltet mærkbart mere internationalt af den grund, men man fik deltagelse af to udenlandske WorldTour-hold i form af Intermarché og DSM. Det havde man også i 2022, hvor Movistar og UAE sørgede for et mere internationalt tilsnit, end vi har været vant til, og det var præcis de samme to hold, der i 2023 gjorde de franske WorldTour-hold selskab i et felt, der igen var betydeligt stærkere end tidligere.

 

I år får løbet imidlertid et massivt boost med det klart stærkeste felt indtil nu. Ikke blot vender UAE og Movistar tilbage som supplement til de franske hold. Nej, denne gang møder også Jayco og EF op, og dermed vil der være ikke færre end otte af de bedste mandskaber i feltet. Feltet består også af store navne som Marc Hirschi, Benoit Cosnefroy, Axel Zingle, Marijn van den Berg, Alberto Bettiol, Stefan Bissegger, Remi Cavagna og Victor Campenaerts, hvormed den flotte udvikling fortsætter.

 

Sidste år var feltet også flot, og det blev et af de udenlandske WorldTour-hold, der løb med sejren. Rivalerne havde åbenbart ikke lært Oier Lazkano tilstrækkeligt at kende, for de undervurderede ham total, da han angreb på 1. etape, der ellers lignede en dag for sprinterne. Det lykkedes dem aldrig at fange ham igen, og da de to sidste etaper endte i massespurter, kunne han sikre sig den samlede sejr med 29 sekunder ned til Arnaud Demare og 33 sekunder ned til Axel Zingle. Lazkano forsvarer dog ikke titlen, og da Demare også skipper det denne gang, bliver Zingle eneste genganger fra det seneste podium.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Bemærk: Grundet travlhed under Giroen har jeg ikke nået at skrive den klassiske detaljere rutebeskrivelse. Det bliver derfor en skitseagtig gennemgang af etaperne.

 

 

Efter sin oprykning til 2.1-niveau har Boucles de la Mayenne haft et fast format, som de benyttede i mange år. Hver gang lagde man ud med den samme meget tekniske 4,5 km lange prolog i løbets hovedby Laval, hvor sprinterne og specialisterne kunne slås om helt afgørende sekunder. Dernæst kunne de hurtige folk som regel slås om sejren på 1. etape samt den klassiske afslutningsetape i Laval, mens 2. etape typisk var kongeetapen, dog af stærkt varierende sværhedsgrad og ofte også god for sprinterne.

 

I de seneste år har man ændret på tingene. I 2019 var der ingen rigtig kongeetape i et løb med en prolog og tre sprinteretaper, og i 2021 kom den helt store nyskabelse, da man droppede prologen i et løb, der nu bestod af fire sprinteretaper, hvor udbryderne dog snød de hurtige folk på 1. etape. Heller ikke i 2022 vendte prologen tilbage, og der var igen tale om en ganske sprintervenlig affære, men for første gang siden 2018 havde man en lidt hårdere kongeetape.

 

Sidste år vendte man imidlertid tilbage til det klassiske format. Først og fremmest vendte prologen tilbage, og selvom det var på en ny, nu 4,1 km lang rute, var den akkurat lige så uhyre teknisk, kringlet og eksplosiv, som den plejede. Derudover havde man to sprinteretaper og en kongeetape, der denne gang dog var i den meget lette kategori og endte i en massespurt.

 

Denne tilbagevenden til traditionerne fortsætter i år. Prologen er tilbage for andet år i træk, men i år bliver den vigtigere end nogensinde. Denne gang er den nemlig hele 5,5 km lang, og selvom den stadig er teknisk, vil klassiske tempospecialister denne gang stå betydeligt stærkere på en lidt mere enkel rute. Derudover har vi igen to simple sprinteretaper på 1. og 3. etape, mens kongeetapen er tilbage på sin gamle plads som 2. etape, og denne gang har et betydeligt hårdere format end sidste år, hvorfor det er helt åbent, om vi får en reduceret massespurt, eller om puncheurtyperne kan gøre forskelle.

 

Løbet indledes altså igen i år med en prolog i Laval, men altså nu over en langt længere distance end vanligt. Hele 5,5 km skal der tilbagelægges torsdag aften, og som altid er det en teknisk affære. Således tæller jeg hele 13 sving og to rundkørsler, men der er også flere lige strækninger, end vi tidligere har set det. Ruten er placeret i samme område som vanligt og er ikke helt flad, da den har 56 højdemeter, herunder en bakke (500 m, 4,3%), der har top med 2 km igen.

 

 

 

 

Fredag gælder det så den første af de to sprinteretaper. Her skal der køres 167,5 km mellem Renault Saint Berthevin og Ernée, og med 1678 højdemeter er det ikke helt fladt. Store stigninger er der dog ikke, og det hele slutter med to omgange på en relativt flad 9,8 km lang rundstrækning. Den er teknisk ukompliceret, og til slut går det ad en lige og faldende vej ned til en kurve og dernæst en rundkørsel med 1100 m igen. Det falder over de sidste kilometer, indtil de sidste 500 m er let stigende.

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdagen har oftest været dagen for kongeetapen, og det gælder også i år. Denne gang skal der tilbagelægges hele 208,8 km mellem Le Ham og Villaines La Juhel, og de byder på hele 3284 højdemeter. Det går op og ned det meste af dagen, og det hele slutter med fire omgange på en 20,9 km lang rundstrækning, der primært er flad, men byder på stigningen Cote des Egoulettes (2,3 km, 5,7%), der midtvejs har 1500 m med 6-8%. Fra toppen resterer 8,5 km, der er faldende ned til de sidste 4 km, der er let kuperede. På sidste kilometer stiger det ganske let over de sidste par hundrede meter. Finalen er teknisk, da man drejer i to rundkørsler med 2500 m og 1200 m igen, inden der venter to sving med 900 m og 500 m igen. Bemærk, at der er en potentielt vigtig bonusspurt på toppen af stigningen for sidste gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag slutter løbet, som det plejer, nemlig med en sprinteretape til Laval, hvor man som altid skal slutte på en teknisk rundstrækning. Denne gang skal der køres 169,2 km med start i Quelaines og altså mål i Laval, og de byder på beskedne 1406 højdemeter. Der er ingen væsentlige stigninger undervejs, og det hele slutter med fire omgange på den bare 5,2 km lange runde, der også blev benyttet i 2022 og 2023. Den indledes med, at man kører mod nordøst op ad en lille bakke, inden det falder mod sydvest, hvorefter de sidste 2 km er flade. Det går ad en lige vej frem til et venstresving med 2,0 km, inden der venter en kringlet afslutning med sving med 1000 m, 700 m og bare 500 m igen

 

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Favoritterne

I de foregående år er  Boucles de la Mayenne blevet afgjort af tre forhold. Først og fremmest har prologen naturligvis spillet en nøglerolle i et løb, der afgøres på sekunder. Derudover har bonussekunder været helt afgørende, og endelig har lørdagens kongeetape kunnet skabe visse forskelle.

 

I de seneste år har prologen været væk, og dermed har været nede på, at det har været et opgør på bonussekunder samt tidsforskelle på kongeetapen, der i både 2022 og 2023 var rykket til fredagen. Kongeetaperne har dog været af varierende sværhedsgrad, og i 2019, 2021 og 2023 endte det som rene sprinterløb. Til gengæld var kongeetapen i 2022 så svær, at seks mand kørte væk, og deres spurt afgjorde hele løbet.

 

Sidste år vendte vi tilbage til det klassiske med prologens comeback, en kongeetape - der viste sig at være let - og to sprinteretaper, og det gør vi også i år. Det betyder også, at prologen er med igen, og den er som altid i et løb, der afgøres på sekunder helt, helt afgørende. Ruten er ny, og i år bliver den endnu vigtigere end tidligere. Distancen på 5,5 km er betydeligt mere end vanligt - sidste år var det bare 4,1 km - og den er som altid i dette løb meget teknisk. Her plejer det at handle om tekniske evner, eksplosivitet, punch og accelerationsstyrke igennem det enorme mylder af sving, men i år er der betydeligt flere lige stræk. Det er ikke den typiske prolog, vi typisk har set, og tempoevner vil spille en større rolle end vanligt.

 

Det ændrer ikke på, at teknik og punch stadig er uhyre vigtigt, og sprintere, der typisk er gode prologryttere, vil stadig gøre det godt, men bolden kan sparkes mere over i retning af lidt mere klassiske temporyttere. De har ellers typisk haft det sværere mod andre typer. Mathieu van der Poel har gjort det godt flere gange, Dorian Godon, der er alt andet end tempospecialist, har vundet to gange i træk, blandt andre Clement Venturini, der som crossrytter er eksplosiv og teknisk dygtig, er gået på podiet, og sprinteren Bryan Coquard har vundet og været på podiet flere gange. Sidste år var det prologspecialisten Ivo Oliveira, der vandt.

 

 

De to andre elementer er kongeetapen og bonussekunderne. Er kongeetapen i år så svær nok? Det kunne den godt være. Den sidste stigning er ikke helt så svær som den, der i 2022 gjorde det muligt for seks mand at køre afgørende væk, for dengang talte vi om 2,2 km med 6,8%, men med 5,7% over 2,3 km, herunder 1500 med 6-8%, begynder vi at nærme os. Den ligger en anelse længere væk fra mål end for to år siden, og det vil være en finale, der kan give begge udfald. Enten får vi en reduceret massespurt, eller også vil de bedste puncheurs køre væk og vinde sekunder - både rigtig tid og bonus. De skal så afgøre det i en taktisk finale eller i en spurt, og da der næppe er tid til taktik, vil det formentlig blive i en spurt. Det er i hvert fald en mere lovende kongeetape end sidste år, hvor udfordringen var en bakke, der over 700 m steg med 6,7%.

 

Derudover er der massespurterne og de indlagte spurter, hvor der kan vindes bonus. Man må formode, at 1. og 3. etaper ender i spurter, men de er forskellige. Den første er en relativt enkel boulevardspurt, hvor farten bliver vigtig, mens finaleetapen som altid er enormt teknisk, hvorfor det i høj grad er et spørgsmål om positionering.

 

To øvrige forhold kan spille ind. Det ene er vejret. Her er der en kedelig start, idet der er en heldigvis ikke alt stor risiko for byger til prologen. Våde veje vil gøre det umuligt at vinde på den tekniske rute, men da risikoen er aftagende, kan favoritterne forhåbentlig redde den hjem ved at starte sent. Det er dog også klart, at dette element af lotteri kan afgøre løbet, når vi taler om den vigtigste etape. Fredagens etape vil til gengæld finde sted i perfekte betingelser med svag vind, og det samme gælder for lørdagens kongeetape, hvor der desværre for puncheurtyperne vil være modvind fra bunden af stigningen og hele vejen hjem. Det hele slutter herefter med en pæn og stille søndag, så vejret vil alle som udgangspunkt kun kunne skabe drama på prologen.

 

Det andet forhold er kontrollen. Holdene er små, og vi så i 2021, at et udbrud holdt hjem på 1. etape, og at feltet sidste år totalt undervurdere Oier Lazkano, der via et udbrud på en sprinteretape vandt løbet. Årets sprinterfelt er ikke specielt stærkt, og man kan derfor ikke udelukke en gentagelse. Den slags vil dog altid være en overraskelse, når der også er klassementshold til at jagte, og særligt et år efter et udbrudschok vil opmærksomheden nok være ekstra stor.

 

Dermed er vi efterladt med det klassiske scenarium. Løbet afgøres af bonussekunder, den tekniske prolog, der denne gang er vigtigere end tidligere, og som belønner klassiske tempoevner mere, samt de forskelle kongeetapen måtte gøre. Her er chancen for forskelle større end sidste år, men særligt i lyset af modvinden er chancen for en reduceret massespurt heller ikke ringe.

 

Løbets uhyre positive udvikling fortsætter, og vi har aldrig haft så stærkt et felt som i år. Det gør det også til en uhyre åben sag, hvor jeg kan se ret mange reelle vinderbud. Jeg prøver at gå med Alberto Bettiol. Italieneren har været genfødt i år, men det er klart, at vi ikke aner, hvor han står efter en pause. Han er helt sikkert ikke på 100%, men mindre kan også gøre det på en rute, der ikke er hård. Han burde stå uhyre stærkt på prologen, for han er eksplosiv og teknisk dygtig, men har også klassiske tempoevner, og han vandt jo - ganske vist via regnvejr - en meget tilsvarende prolog Down Under sidste år. Han burde også køre med de bedste på kongeetapen, hvis formen er nogenlunde, og her vil han også have en god chance i en spurt i en lille gruppe, ligesom han vil kunne gå efter bonus i de indlagte spurter. Problemet er, at en god prolog ikke nødvendigvis er nok, hvis bonussekunderne blandt de øvrige fordeler sig forkert, men i lyset af den hårde kongeetape og hans prologevner er han trods alle usikkerhederne for mig den mest sandsynlige vinder.

 

EF har imidlertid et hav af gode bud. De har nemlig også Stefan Bissegger, der formentlig er den store favorit til denne mellemtekniske prolog, hvor han vil være som en fisk i vandet, selvom hans tempoevner jo trods genrejsningen ved EM har været uhyre skuffende i lang tid, også i år. Han kan også jagte bonussekunder i de indlagte spurter, men jeg er bekymret for kongeetapen. Her kommer han med feltet hjem, hvis ikke formen er elendig, men han kører næppe med de bedste. Hvis vi får en reduceret massespurt den dag, og hvis bonussekunderne fordeler sig rigtigt, står han til gengæld med fremragende chancer.

 

Den tredje topkandidat er Marijn van den Berg. Han kan i teorien vinde alle tre linjeløbsetaper, og så har han så megen bonus, at han formentlig vinder løbet. Sprintere klarer sig typisk godt på prologer, og det vil jeg også forvente, at han gør, men på denne rute vil han formentlig tabe noget tid. Det afgørende er udover præstationen i massespurterne kongeetape. Den bedste Van den Berg kan nemlig køre med de bedste, men efter en pause skal han nok satse på en spurt. Derfor vil kongeetapen afgøre hans chancer. Både Owain Doull og Jonas Rutsch kan køre en god prolog, men da de ikke vinder den, vil de være hjælpere.

 

Jeg vil rangere Dorian Godon som nr. 2. Han har gang i en regulær drømmesæson, men hans form er ukendt efter en pause. Den bedste Godon står meget stærkt i forhold til at vinde denne kongeetape, men det kræver, at formen er god. I massespurterne vil han nok få svært ved at få bonus, for sprinterfeltet er meget stærkere end i Romandiet, hvor han vandt to etaper. Til gengæld er han et af de bedste vinderbud på prologen, som han allerede har vundet to gange, og han bekræftede prologevnerne i Romandiet. Problemet er bare, at denne prolog er lidt anderledes, og her kan jeg godt frygte, at han får det svært mod specialister som Bettiol og Bissegger.

 

 

Ag2r har også andre kort. Benoit Cosnefroy er genrejst, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke han er bedste mand på kongeetapen. Hvis han skal vinde løbet, skal han dog nok også vinde denne etape og sikre sig den tilhørende bonus. Den tekniske prolog passer ham fint, som vi så sidste år, hvor han blev nr. 3, og i 2018, hvor han blev nr. 5, men denne gang frygter jeg, at han betaler for stor en pris for de manglende tempoevner. Holdets tredje bud er Pierre Gautherat, der også passer til løbet, men han blev kun nr. 12 på sidste års prolog, der passede ham bedre, og han skuffede i Dunkerque. Både Valentin Retailleu og Jordan Labrosse kan køre en god prolog, men de må være hjælpere.

 

Cofidis har et fremragende bud i Axel Zingle, der er kommet tilbage til noget, der i hvert fald er hæderlig form. Han passer ganske storartet til dette løb, som han beviste med sidste års podieplads, og han kan i teorien få bonussekunder på alle etaper. Med den fornuftige form, han har, kan også være med de bedste på kongeetapen, og derfor bliver prologen afgørende. Her blev han sidste år en imponerende nr. 2, men denne gang frygter jeg, at den meget temposvage Zingle får det vanskeligt på en mere tempotung rute. Tidstabet kan han til gengæld indhente via bonussekunder. Cofidis har også Anthony Perez og Alexis Renard, der kan køre gode prologer, men de får svært ved at vinde løbet. Det samme kan siges om Gorka Izagirre, der på denne rute nok kan genfinde lidt af tidligere tiders tempotakter, mens løbet ikke passer formstærke Nolann Mahoudo eller Jonathan Lastra.

 

FDJ har Paul Penhoët, der viste overraskende god form på kongeetapen i Dunkerque. Han skuffede mig lidt i spurterne, men i dette felt har han bestemt en chance for at vinde alle linjeløbsetaperne. Her er klatrefeltet betydeligt stærkere end i Dunkerque, og derfor er han afhængig af en massespurt på lørdag, men det er også sandsynligt. Udfordringen er prologen, hvor han trods sin status som sprinter vil tabe tid, men det kan han rette op på, hvis han virkelig gør det godt på linjeløbsetaperne. Han ledsages af Sam Watson, der med det, han viste i Provence på en tonserrute, og med sine tekniske evner vil være en af favoritterne til prologen. Jeg tror dog ikke, at han vinder den, og da han ikke skal køre massespurter, vinder han næppe løbet. Marc Sarreau har før kørt gode prologer i dette løb, men denne passer ham dårligere, og han er hjælper, og vi så i Romandiet, at Thibaud Gruel ikke kommer hele vejen på prologen.

 

Lotto kommer med Victor Campenaerts, der også må være an af favoritterne til prologen. Han har nemlig genfundet sin enkeltstart, som vi så i Luxembourg sidste år, og han er også teknisk dygtig. Han har dog ikke samme punch som Bettiol og Bissegger, der kan stå lidt bedre på denne rute. Derudover får han trods sin nye fart svært ved at få bonus undervejs. En samlet sejr kræver derfor nok en sejr på prologen og den rette fordeling af bonussekunder. Holdets andet bud er Milan Menten , der - hvis vi får en massespurt på kongeetapen - kan få bonus på alle tre etaper. Han blev dog kun nr. 15 på prologen sidste år, og denne passer ham dårligere.

 

UAE kommer med Marc Hirschi, der senest i Ungarn bekræftede, at han ikke er på sit bedste. Alligevel kan han på denne lettere rute vinde kongeetapen, hvis vi ikke får en massespurt, og han kan også få bonussekunder i de indlagte spurter. Udfordringen er bare prologen. Trods sine tekniske evner har han altid skuffet mig på prologer, og sidste år blev han endda bare nr. 21, selvom han var i storform. Det gør det svært, når denne rute passer ham dårligere. UAE har til gengæld også sidste års prologvinder Ivo Oliveira, der bekræftede prologevnerne i Romandiet. På denne rute tror jeg dog, at han får svært ved at gentage bedriften, og da han også er afhængig af en massespurt på kongeetapen, skal det flaske sig, hvis han skal vinde. UAE har også to gode bud i Sjoerd Bax og Filippo Baroncini, der kan køre gode prologer på denne rute, men som ikke vinder prologen og derfor heller ikke løbet.

 

Arkea kommer med den genfødte Clement Venturini, der stadig synes i storform. Han er tidligere blevet nr. 2 på prologen, men han skuffede mig med sidste års 13. plads og senest 19. pladsen i Romandiet. Denne rute passer ham dårligere, og derfor tror jeg, at han mister for meget. Han er holdets sprinter, men han får det svært i massespurterne. Derfor skal han håbe at vinde kongeetapen fra en lille gruppe, men det rækker formen måske også til, selvom feltet er stærkt. Holdets andet bud er Vincenzo Albanese, der endelig er kommet i form. Han synes derfor nu at have en chance for at vinde kongeetapen, hvis vi ikke får en massespurt, men selvom han er eksplosiv, vil han næppe køre en tilstrækkeligt god prolog. Holdet har også Thibault Guernalec, der genfandt tempoevnerne i Romandiet, men denne form for prolog kan ikke være ham.

 

Tudor har tempospecialisten Joel Suter. Han skal vinde prologen for at sejre samlet og håbe, at han overlever kongeetapen, men det bliver svært. Hans temponiveau er blevet tårnhøjt, som han viste med sidste års 5. plads på den flade tonserprolog i Romandiet, men selvom han er blevet nr. 5 på den tekniske prolog i Sibiu Tour, ser jeg ham ikke vinde på denne tekniske rute. Holdet har også den tidligere prologspecialist Tom Bohli, men han er faldet for meget af på den og får svært ved at klare kongeetapen. Petr Kelemen kan køre en hæderlig prolog, men ikke mere end det.

 

Movistar skal forsvare titlen, men det bliver uden Lazkano. Nu er deres bedste bud nok, at Remi Cavagna vinder prologen, og at bonussekunderne fordeler sig rigtigt. Det ligner bare en svær mission. Denne prolog passer ham bedre end den gamle, og han har før overrasket på korte, tekniske ruter, men særligt i år, hvor han har skuffet på alle enkeltstarter, er det svært at se ham vinde. Holdet har også Ivan Romeo, der er tempospecialist, men han blev kun nr. 38 sidste år, og selvom denne passer ham bedre, kan jeg ikke se ham vinde i dette felt. Det samme gælder om Mathias Norsgaard, der til gengæld blev en flot nr. 4 på prologen sidste år, men som får det vanskeligere i dette stærkere felt og kan få det svært på kongeetapen. Holdets fjerde bud er Carlos Canal, der er både tempostærk og eksplosiv og bør køre en god prolog, men selvom han skal køre spurter, har jeg svært ved at se ham få bonus, hvis ikke han har sine allerbedste klatreben og kører med i en lille gruppe på kongeetapen. Manlio Moro er banespecialist, men han vinder næppe prologen, hvor Sergio Samitier vil miste for meget tid.

 

Q36.5 er et af de hold, der skal vinde via spurterne. Det skal de gøre med Matteo Moschetti. Desværre passer denne prolog ham nok for dårligt, men han kørte en hæderlig prolog i Tyskland sidste år. Kongeetapen bliver formentlig for svær, men klarer han den, og får han masser af bonus, er han i spil. Holdets bedste bud burde være Giacomo Nizzolo, der som ung kørte fremragende prologer og er langt mere holdbar end Moschetti. Han er dog stadig på vej tilbage efter sin grimme skade, og selvom der var et lille resultat i Limburg, regner jeg med, at de kører spurterne for Moschetti. Det udelukker også Nicolo Parisini , der ellers også kunne begå sig i spurterne. Endelig har holdet Tobias Ludvigsson, der genfandt tempoevnerne i Tirreno, men denne ruet bør være for teknisk til, at han kan vinde prologen, mens banerytteren Szymon Sajnok trods sin gode prologhistorik får det svært, når han er på de øvrige etaper er hjælper.

 

 

Jayco har vel kun én chance, nemlig at Campbell Stewart vinder en masse spurter. Det er bestemt også muligt med den fart, han viste sidste efterår, men han vil tabe en masse tid på prologen, selvom han har sin banebaggrund, og han kan finde kongeetapen for hård. Holdet tempostærke mand er Kelland O’Brien, men han skal vinde prologen for at sejre samlet, go det gør han ikke. Endelig har holdet den anden sprinter Blake Quick, men jeg vil tro, at de kører for Stewart, for Quick har ikke mange muligheder i spurterne i dette felt.

 

Et andet hold, der skal vinde løbet via massespurterne, er Jon Aberasturi. Han har i Ungarn og Loire vist, at han sagtens kan vinde en spurt i dette felt, og han bør også kunne klare kongeetapen. Han har kørt fremragende prologer i Japan, men på ruter under 3 km. Her vil han tabe en del tid, og der skal spurterne virkelig flaske sig. Xabier Isasa kan måske køre en hæderlig prolog, men ikke mere end det.

 

Polti er et andet hold, der skal vinde via spurterne, nemlig med Manuel Peñalver. Som han har spurtet i år, senest i Tyrkiet og Ungarn, kan han måske godt vinde i dette felt, og han kan også overleve kongeetapen. Han vil bare miste megen tid på prologen, og det er svært at se ham dominere massespurterne i dette felt. Erik Fetter er ikke den temporytter, han engang var, og selvom de er eksplosive, er David Martin og Javier Serrano ikke helt fremme på denne prolog.

 

Total får det svært, for de får tæsk på prologen. Som Jayco er de afhængige af nogle meget gode spurter fra Emilien Jeanniere. Han er blevet så god, at han kan gøre det pænt her, men det er svært at se ham få tilstrækkeligt med bonus, ligesom han også kan få det svært på kongeetapen. Holdet har også den endelig formstærke Valentin Ferron, der er eksplosiv og tempostærk, men skal vinde prologen for at tage den samlede sejr, hvad han ikke gør.  Lorrenzo Manzin har aldrig gjort det godt på prologen, selv ikke når ruten passede ham bedre, og prologen passer ikke Paul Ourselin. Baptiste Vadic har før kørt gode prologer på lavere niveau, men denne rute passer ham dårligere.

 

Burgos har Aaron Gate, der har en fremragende prologhistorik. Det er dog i løb på lavere niveau, og han vinder ikke i dette felt. Til gengæld har han spurtet godt i år, og han har tillige rejst sig efter en svær tid. Hans chance er, at han kan køre en god prolog og køre væk i en lille gruppe på kongeetapen, men jeg kan ikke rigtigt se ham køre væk med de bedste i dette felt. Han ledsages af Sebastian Mora, Clement Alleno, Jesus Ezquerra og Oscar Pelegri, der har punch, men de vil stadig ikke være med langt fremme på prologen.

 

Caja Rural får det svært. De skal vel håbe på, at formstærke Eduard Prades og den stadig bedre klatrende David Gonzalez kan køre med de bedste og vinde kongeetapen i en spurt, men det er en meget svær mission, og de vil også tabe for meget på prologen, selvom Prades faktisk blev nr. 11 på netop prologen helt tilbage i 2009. Abel Balderstone kan godt køre en enkeltstart, men passer ikke til løbet.

 

Det er svært at tro på Bingoal. Deres sprinter er Alexander Salby, men han vil få det svært på kongeetapen og vil tabe masser af tid på prologen. De mere holdbare sprinteralternativer er Kenneth Van Rooy og Nathan Vandepitte, men de har ingen chancer på hverken prologen eller i spurten på kongeetapen.

 

På kontinentalholdene skal vi holde øje med den genrejste Alexandre Delettre, der senest i Dunkerque viste storform. Han er dog helt uden tempohistorik, og selvom han er hurtig, får han svært ved at vinde kongeetapen i en lille gruppe. Derudover skal de satse på deres sprintere Jeremy Lecroq, Romain Cardis, Thomas Boudat, Emmanuel Morin, Paul Hennequin, Alexander Konijn og Enzo Boulet, men da de næppe får megen bonus, kommer de ikke langt. Endelig skal det blive spændende om den ikke helt temposvage Clement Braz Afonso kan køre med de bedste på kongeetapen, men det bliver nok for eksplosivt.

 

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at løbets vigtigste etape, prologen, kan ende som et lotteri eller i høj grad et spørgsmål om risikovillighed.

 

BEMÆRK OGSÅ: Den endelige startliste er onsdag aften ikke kommet. Jeg håber at opdatere optakten inden starten torsdag aften kl. 18.15, men vi mangler kun endelig udtagelse af Tudor, Auber og Nice.

 

OPDATERING: Der er afbud fra Stewart, Braz Afonso, Vandepitte og Gonzalez.

 

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet, og der var kun én ligefyldig ændring.

 

***** Alberto Bettiol

**** Dorian Godon, Benoit Cosnefroy

*** Stefan Bissegger, Marijn van den Berg, Axel Zingle, Paul Penhoët, Victor Campenaerts

** Marc Hirschi, Milan Menten, Ivo Oliveira, Clement Venturini, Vincenzo Albanese, Sam Watson, Remi Cavagna, Pierre Gautherat, Filippo Baroncini, Carlos Canal, Sjoerd Bax, Joel Suter, Giacomo Nizzolo, Matteo Moschetti, Jon Aberasturi, Manuel Peñalver, Emilien Jeanniere, Aaron Gate, Eduard Prades, Alexandre Delettre, Owain Doull

* Anthony Perez, Ivan Romeo, Mathias Norsgaard, Alexis Renard, Jonas Rutsch, Tobias Ludvigsson, Thibault Guernalec, Valentin Ferron, Kelland O’Brien, Tom Boohli, Valentin Retailleu, Thibaud Gruel, Jordan Labrosse, Gorka Izagirre, Nicolo Parisini, Emmanuel Morin, Paul Hennequin, Petr Kelemen, Sergio Samitier, Manlio Moro, Xabier Isasa, Erik Fetter, Abel Balderstone, Javier Serrano, Sebastian Mora, Jesus Ezquerra

 

Danskerne

Hos Movistar skal Mathias Norsgaard forsøge at gentage sidste års flotte prolog og derigennem måske lave et resultat, hvorfor han er omtalt ovenfor. Hos Jayco skal Anders Foldager måske teste sig selv på kongeetapen og derudover hjælpe Campbell Stewart eller Blake Quick i spurterne. Hos Bingoal skal Alexander Salby jagte resultater i spurterne på 1. og 3. etape, og endelig skal Jonas Gregaard på Lotto støtte Victor Campenaerts og Milan Menten.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Alberto Bettiol
Dorian Godon, Benoit Cosnefroy
Stefan Bissegger, Marijn van den Berg, Axel Zingle, Paul Penhoët, Victor Campenaerts
Marc Hirschi, Milan Menten, Ivo Oliveira, Clement Venturini, Vincenzo Albanese, Sam Watson, Remi Cavagna, Pierre Gautherat, Filippo Baroncini, Carlos Canal, Sjoerd Bax, Joel Suter, Giacomo Nizzolo, Matteo Moschetti, Jon Aberasturi, Manuel Peñalver, Emilien Jeanniere, Aaron Gate, Eduard Prades, Alexandre Delettre, Owain Doull
Anthony Perez, Ivan Romeo, Mathias Norsgaard, Alexis Renard, Jonas Rutsch, Tobias Ludvigsson, Thibault Guernalec, Valentin Ferron, Kelland O’Brien, Tom Boohli, Valentin Retailleu, Thibaud Gruel, Jordan Labrosse, Gorka Izagirre, Nicolo Parisini, Emmanuel Morin, Paul Hennequin, Petr Kelemen, Sergio Samitier, Manlio Moro, Xabier Isasa, Erik Fetter, Abel Balderstone, Javier Serrano, Sebastian Mora, Jesus Ezquerra
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Boucles de la Mayenne
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger