Optakt: 1. etape af Tour of Norway

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Både Tour of Norway og Tour des Fjords, der er fusioneret med løbet, har haft tradition for at starte med en relativt flad etape, men sådan har det ikke været i de seneste to udgaver. Sådan bliver det bestemt heller ikke i år, hvor man åbner løbet på samme måde som i 2022, nemlig med afslutningen på puncheurbakken i Voss, som man ”opfandt” for to år siden. Dermed skal klassementsrytterne være klar fra start, for som vi så dengang, kan de eksplosive typer med det samme få vigtige bonussekunder, som Remco Evenepoel gjorde, da han åbnede sit succestogt i 2022 ved at spurte sig til sejr på toppen af den lille bakke, som man denne gang kører fra en lidt anden retning, så den bliver længere og kun de sidste 1500 m er de samme som dengang.

Modsat 2022-udgaven er der denne gang tale om en meget kort etape på 141,9 km med både start og mål i Voss, idet målstregen dog er placeret ved Voss Resort på toppen af en bakke i udkanten af byen. Starten er ganske enkel, da man kører hele vejen rundt om søen Vansvatnet, der ligger ved Voss, og det giver en helt flad indledning. Herefter kører man ind gennem byen og derefter mod sydøst op og ned ad et højdrag, der senere skal passeres fra den modsatte side, og hvis nedkørsel leder ned til byen Nesheim, der nås efter 38,5 km.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Her rammer man en rundstrækning, hvor der skal køres en omgang. Man lægger ud med at køre mod syd ad flade veje ned langs søen Granvinsvatnet, hvorefter det går mod sydøst igennem fladlandet. Nu møder man en ad områdets fjorde, og den følges igennem helt fladt terræn mod øst og nord og nordøst. Nu forlader man imidlertid vandet, når man vender rundt og kører tilbage mod sydvest igennem let kuperet terræn, inden det går mod nordvest op ad dagens vanskeligste udfordring, kategori 1-stigningen Espedalen (8,3 km, 3,6%, max. 24,2%), der er en uhyre ujævn sag. Således stiger de første 4,1 km med 5,2% og har to kilometer med 7-8%, inden der venter 3 km, som er næsten flade frem mod de sidste 1,1 km, som stiger med 7,6%.

Toppen rundes efter 81,2 km, hvorefter man kører mod vest ad et fladt plateau, inden en let nedkørsel leder mod sydvest ned til rundstrækningens udgangspunkt. Her drejer man mod nordvest for at køre tilbage ad samme vej som tidligere op og ned ad højdedraget. Det sker denne gang via kategori 2-stigningen Skjervsfossen (4,2 km, 4,8%), der også er en ujævn sag med stigningsprocenter på under 5, men som har 600 m med 10,8% midtvejs og slutter med 600 m med 6,6% frem mod toppen, som rundes efter 100,2 km.

Efter den lette nedkørsel er man tilbage i Voss, som man igen forlader for at køre mod sydøst op ad en ikke-kategoriseret stigning (7,3 km, 3,5%), der har top efter 119 km. En lidt kringlet nedkørsel leder nu mod nordvest, inden det går ad flade veje frem til det nordligste punkt. Her vender man rundt for at køre ad en lige og flad vej mod sydvest tilbage til Voss.

I stedet for at fortsætte ind til centrum drejer man imidlertid mod nordvest for at køre op til ad den afsluttende kategori 2-stigning Voss Resort (3,9 km, 5,7%, max. 16,7%). Også her er der tale om en ujævn sag, hvor de første 2 km stiger med 5-7%, inden der venter 500 m, der er let faldende. Herefter følger to 500 m-segmenter, der stiger med hhv. 7,0% og 12,0%, inden den flader ud med 3,6% over de sidste 400 m frem mod toppen. Man drejer skarpt i en rundkørsel i bunden, hvorefter der fem er hårnålesving, inden en lige vej leder frem til et sving med ca. 1500 m igen. Herefter går det ad en lige vej frem til et sidste hårnålesving, der kommer med 550 m igen, hvorefter der er en blød kurve med 200 m igen, inden man rammer den 100 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2338 højdemeter mod 2190 højdemeter, hvor etapen var små 40 km længere.

Det er en ganske tricky åbningsetape, der med det samme vil afsløre, hvem der er kommet for at vinde. Vinden er altid en lille trussel i Norge, men den splitter sjældent feltet, og meget taler for, at slaget skal slås på sidste bakke. Sidste gang så vi, at klassementsrytterne havde en lille overhånd i forhold til tungere puncheurs som Eduard Prades og Ethan Hayter, men begge typer kan blande sig. I år betyder den længere opkørsel til målet og de ekstra 2 km i bunden, der stiger med 5-7%, at de lettere folk nok vil have en lidt større fordel, end de havde for to år siden.

Voss har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, nemlig i dette løb i 2022, hvor de sidste ca. 1500 m var de samme som på denne etape, og hvor Remco Evenepoel spurtede sig til sejr i samme tid som Tobias Johannessen og med 2 sekunder ned til Eduard Prades på en dag, hvor top 14 var inden for 5 sekunder af vindertiden.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Tour of Norway er kendt som en kold og ofte våd affære, men det er en helt abnorm start, der venter. Torsdagen bliver nemlig en regulær sommerdag med kun få skyer og en temperatur ved starten på 24 grader, men undervejs helt på til 26 grader, inden den falder til 25 grader i finalen. Der vil være en let vind (12-13 km/t) fra først og siden østsydøst. Efter turen rundt om søen giver det generelt sidemodvind, indtil man får sidevind frem til første stigning. Herefter følger et langt stykke med med- og sidemodvind, indtil man får sidemodvind på den ikke-kategoriserede stigning mod slutningen. Nu vil der være sidevind, indtil man får skiftevis med og sidevind på målstigningen. Over de sidste 1500 m får man først sidemedvind og slutteligt let sidemodvind over de sidste 500 m.

Favoritterne

Tour of Norway er på alle måder et atypisk løb. Der er i hvert fald ikke mange andre etapeløb, der så entydigt starter med sine vigtigste etaper, som vores norske venner har fået det for vane. Ganske vist er torsdagens åbningsetape ikke kongeetapen, men den vil med det samme give en ide om formen hos hovedaktørerne.

Vi kender jo lidt til finalen fra 2022. Dengang så vi, at klassementsrytterne havde en lille overhånd i forhold til tungere puncheurs som Eduard Prades og Ethan Hayter, men begge typer kan blande sig. I år betyder den længere opkørsel til målet og de ekstra 2 km i bunden, der stiger med 5-7%, at de lettere folk nok vil have en lidt større fordel, end de havde for to år siden, men det burde være et skønt mix af puncheurs og klassementsryttere, der vil ende fremme.

Vi vil også se, at der kan være rigtige sekunder at vinde foruden bonussen. Da Remco Evenepoel vandt i 2022 var det i samme tid som Tobias Johannessen, men med 2 sekunder ned til Prades, og resten af top 14 tabte enten 3 eller 5 sekunder. Med den hårde kongeetape bliver det næppe afgørende sekunder, men der kan altså være lidt tid at vinde.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Det er svært at tro, at det ikke skal afgøres på stigningen. Der vil formentlig være lidt kamp om at ramme udbruddet, men når det er kørt, regner jeg med, at Lidl vil tage kontrol. Jeg kan til gengæld godt være lidt i tvivl om, hvorvidt de får hjælp eller ej. Hvis Ethan Hayter er kørende, kan Ineos måske give en hånd, men jeg tvivler på, at Visma vil lægge pres på Wout van Aert. Vi taler om små seksmandshold, og derfor kan Lidl godt komme lidt under pres, men det vil alligevel undre, hvis ikke de får skabt samling - også fordi andre hold vil hjælpe til for ikke at smide klassementet, hvis det skulle blive farligt.

Da der på denne helt surrealistiske sommerdag ikke vil være risiko for sidevind, regner jeg med, at det skal afgøres på stigningen. Her vil jeg forvente, at Lidl tager kontrol, men de har ikke den store interesse i at gøre det hårdt. Faktisk har jeg lidt svært ved at se, hvem der har en interesse i at lægge et væsentligt pres. Det er godt nyt for de tungere folk, for jeg tror ikke, at der bliver kørt rasende hårdt. De tunge folk hæmmes af medvinden, men jeg tror faktisk, at de trods den længere opkørsel kan have en lidt bedre chance end sidst.

Der er ingen tvivl om, at Thibau Nys er storfavorit. Tidligere kunne man have diskuteret, om denne finale var for hård, men det kan man ikke efter hans vilde klatring i Ungarn. Han har allerede i år vundet tre spurter på toppen af stigninger, og sidste år vandt han to. Det er hans sande speciale, og når han nu heller ikke kan slides ned på en stigning af denne længe og i så hård en finale ikke skal slås med sin positionering, er det svært at se, at han ikke skulle tage endnu en sejr - og dermed sin anden etapesejr i løbet. Vi så også i Ungarn, at Mathias Vacek formentlig vil ende langt fremme, men han er hjælper, som det også gælder for formstærke Fabio Felline og formsvage Natnael Tesfatsion.

Jeg har svært ved at se, hvem der skal slå ham, men vi skal have fat i en eksplosiv herre, hvis det skal lykkes. Derfor peger jeg på Ethan Hayter, men det er svært at tro på ham i denne sæson. Vi ved dog, at han blev nr. 5 sidste gang, og denne gang er modstanden svagere. Jeg kan frygte, at stigningen denne gang er for lang, men skulle han have de ben, han har haft på sine gode dage, senest på kongeetapen i Romandiet, er han vel manden, der kan true Nys. Mest sandsynligt er det dog, at han skuffer fælt. Hos Ineos kan Oscar Rodriguez også gå i top 10, men han mangler punch.

Lige så stor er usikkerheden om Koen Bouwman. Han har skuffet gennem 2023 og starten af 2024, og nu har han endda misset Giroen med sygdom. Han er derfor næppe på toppen, men han er blandt klatrerne klart den mest eksplosive. Er han mere formstærke end ventet, burde det være en perfekt finale for ham, og er han ikke helt på toppen, hjælpes han af, at det næppe går alt for stærkt.

Vismas andet bud er naturligvis Wout van Aert. Havde han været på toppen, havde vi set frem til en vild duel mellem ham og Nys - og med Van Aert som favorit - for det er en finale, der burde passe ham. Med de meldinger, der kommer fra Visma-lejren, skal vi dog nok dæmpe forventningerne, hvad der er endnu mere relevant i lyset af det overraskende lave niveau, han havde, da han startede sin sæson. Han er bare nødt til at stå højt, hvis han skulle vise sig stærkere end ventet, og han hjælpes i hvert fald, hvis farten som ventet ikke bliver for opskruet. En joker er kometen Per Strand Hagenes, der jo har punch, som vi så, da han vandt i Dunkerque, men denne finale bør være for hård. Også Bart Lemmen og Tijmen Graat kan holde sig til, hvis de vil køre klassement.

Intermarché har Lorenzo Rota. Det er svært at være entusiastisk med det, han har vist i år, men i dette felt er han klart en af de bedste puncheurs. Det bør derfor blive til i hvert fald et hæderligt resultat, selvom hans form er helt ukendt. Intermarché har dog også etapens vel nok helt store joker, nemlig Francesco Busatto. På sigt burde han passe perfekt til denne finale, og hvis han har de ben, han havde i Strade Bianche, kan han vel være med helt fremme. Han har bare slet ikke vist det samme siden dengang. For Rein Taaramae handler det om at begrænse tabet, mens Gerben Kuypers ikke har vist nok.

Alpecin har Axel Laurance. Al logik tilsiger, at denne er for svær for ham, for vi så hans klare begrænsninger i Frankfurt. Omvendt blev han altså nr. 18 på Mur de Huy, og i dette meget svagere felt kan han derfor måske overraske. Hans form er dog helt ukendt efter en pause. For holdets klassementsryttere Luca Vergallito og Jason Osborne handler det om at holde sig til og måske gå i top 10, men de kommer ikke hele vejen.

Hos Bora handler det vel primært om, at Ben Zwiehoff og Alexander Hajek skal holde sig til, og de kan begge gå i top 10. De har dog en joker i Emil Herzog, der har noget punch. Han er formentlig for tung, men hans kørsel i Oman og Torino gør, at jeg ikke kan udelukke ham. Hans form er efter en pause dog helt ukendt.

Læs også

Norsk vidunderbarn vinder på kendt Tour de France-bjerg

Hos Uno-X skal man vel satse på Ådne Holter. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men han synes at være en mand, der kan køre en eksplosiv finale som denne. Han har også nået et højt niveau i år og så senest godt ud i Frankfurt. En anden kandidat er Fredrik Dversnes, der i hvert fald er eksplosiv, men jeg vil tro, at stigningen bliver for lang. En god Magnus Cort kunne komme langt, men han må mangle for meget efter sin skade.

En joker kunne være Tyler Stites. Han klatrer godt og er ret hurtig, som vi så i begyndelsen af året, og han kommer til løbet med storform efter totaldominans i USA. Han har dog til gode at bevise, at han kan være med helt fremme, men måske han kan overraske.

Jeg har svært ved for alvor at tro på de andre hold. Hos Bingoal passer Marco Tizza, Lennert Teugels, Floris De Tier og Loic Vliegen alle til finalen, men de synes uden form. Hos Q36.5 havde jeg sidste år troet på Walter Calzoni, men han har skuffet i år, og for Carl Fredrik Hagen handler det om at holde sig til, mens den er for hård for Kamil Malecki. Hos TDT troede jeg meget på den Adam Toupalik, vi så i Coppi e Bartali, men han skuffede fælt i senest Ungarn, og for Adrien Maire og Baptiste Huyet handler det om at holde sig til. Det gør det også for Kamiel Bonneu hos Flanders, hvor den nok er lidt for svær for Lars Craps og Elias Maris. Hos Tudor har jeg forventninger til Marco Brenner på fredag, men her handler det for ham om at holde sig til, mens hverken Lucas Eriksson, Sebastien Reichenbach, Luc Wirtgen eller Hannes Wilksch kommer hele vejen. Endelig er Jakub Otruba top 10-kandidat for ATT-holdet.

Feltet.dks vinderbud: Thibau Nys

Øvrige vinderkandidater: Ethan Hayter, Koen Bouwman

Outsidere: Wout van Aert, Lorenzo Rota, Francesco Busatto, Axel Laurance, Per Strand Hagenes

Jokers: Emil Herzog, Luca Vergallito, Mathias Vacek, Oscar Rodriguez, Bart Lemmen, Ådne Holter, Tyler Stites, Marco Brenner, Ben Zwiehoff, Fredrik Dversnes, Adam Toupalik, Jason Osborne, Kamil Bonneu, Lucas Eriksson, Jakub Otruba, Alexander Hajek

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Remco Evenepoels sejr fra 2022, hvor det kun var de sidste 1500 m, der var de samme.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT