Optakt: 1. etape af 4 Jours de Dunkerque

 Livestream Giro d’Italia og 4 Jours de Dunkerque uden afbrydelser

Ruten

Den første del af løbet er altid dedikeret til sprinterne, og det vil også være tilfældet i år, hvor der ikke venter nævneværdige udfordringer på de første to etaper. I 2017 havde man krydret åbningsetapen med lidt brosten, men det er ikke tilfældet i år, hvor det kun synes at være vinden, der måske kan true de hurtige folk på tirsdagens etape.

Som vanligt starter løbet i Dunkerque, og på førstedagen skal man tilbagelægge i alt 161,1 km, inden man krydser stregen i Aniche. Startbyen ligger som bekendt helt ude ved kysten i det franske fladland, og derfor er det næsten helt fladt, når man lægger ud med at køre mod syd og sydøst frem til den første spurt, som kommer efter 30,1 km. Her slår man en sløjfe mod nordøst for at køre frem til et højdedrag, hvor man uden en mellemliggende nedkørsel skal over de to kategoriserede stigninger Mont de Boeschepe (900 m, 5,1%) og Mont des Chats (600 m, 6,7%), hvis toppe rundes efter hhv. 44,3 km og 46,0 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

En kort nedkørsel leder nu mod syd, inden man kører mod sydøst igennem fladlandet forbi den anden spurt, som kommer efter 65,9 km. Herfra fortsætter man mod sydøst, idet man passerer syd om storbyen Lille og undervejs skal over den kategoriserede Mons en Pevele (1,1 km, 3,8%) med top efter 109,5 km og forbi den sidste spurt, som kommer efter 113,9 km. Slutteligt kører man mod syd ned til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 138,7 km, inden man 1,9 km senere krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 10,2 km lange runde. Den er stort set helt flad og byder på lange, lige veje og kun fem sving. De første tre kommer umiddelbart efter stregen, mens det fjerde kommer midtvejs. Slutteligt drejer man til venstre i en rundkørsel med 1800 m igen, hvorefter det stiger let op mod mål med 0,4% over den sidste kilometer.

Etapen byder på i alt 713 højdemeter.

Aniche har én gang tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var i dette løb i 2016, hvor Bryan Coquard vandt en massespurt foran Nacer Bouhanni og Roy Jans.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 Livestream Giro d’Italia og 4 Jours de Dunkerque uden afbrydelser

Vejret

Vejret er truslen mod sprinterne, men det bliver en flot tirsdag. Fra start vil der kun være få skyer, men mod slutning vil det være mere overskyet. Temperaturen vil nå 18 grader, og der vil være en jævn vind (16-18 km/t) fra nord. Det giver sidemedvind stort set vejen ned til rundstrækningen, hvor der først vil være sidemedvind, siden direkte modvind og slutteligt sidevind over de sidste 1800 m.

Favoritterne

4 Dage ved Dunkerque er et sprinterparadis, og det er svært at huske, at 1. etape ikke er endt i en massespurt. Det synes også svært at forestille sig, at det vil gå anderledes denne gang. Terrænet er ganske let, og selvom sprinterfeltet i år er sjældent svagt, burde der være interesse i at skabe samling.

Der bliver formentlig alligevel lidt kamp om at ramme udbruddet, men jeg vil tro, at det vil lykkes for Lotto og DSM at få sendt et relativt svagt udbrud afsted. Herefter vil jeg tro, at de to mandskaber vil kontrollere med mulig hjælp fra Intermarché, Ag2r, FDJ og Human Powered Health.

Truslen er som altid vinden. Det bliver ikke helt stille, og styrken kan måske noget mod slutningen. Den bør dog være for svag til at skabe andet end nervøsitet, og det vil undre mig, hvis den splitter. Det bør ende i en klassisk massespurt.

Spurten er ret enkel. Der er bare et sidste sving med 1800 m igen, og derfor er det en finale, hvor farten virkelig kan tale. Disse veje kan være relativt smalle, og derfor er et godt tog ikke uden betydning, men det vil i denne spurt ikke være altafgørende.

Jeg vælger at pege på Arnaud de Lie. Belgieren har med sine to sejre i massespurter allerede bevist, at han er en af feltets hurtigste, og han har tillige været med fremme i flere andre spurter, blandt andet med top 10-placeringer i skrapt selskab i De Panne og senest Frankfurt. Han har vist sig hæderlig i positionskampen, selvom han ikke er helt stabil, men i dette svagere felt står han stærkt. Et tog med Carlos Barbero og Reinardt van Rensburg, der begge har masser af erfaring, ser i hvert fald ikke helt slemt ud, og her er det en enkel finale, hvor farten taler. Som han har spurtet i år, burde De Lie have en god chance for at vinde igen.

Jeg bliver dog ikke spor overrasket, hvis han bliver slået af Sam Welsford. Australieren har vist sig chokerende hurtig, først med sin 4. plads i Koksijde og ikke mindst med sin sejr i Tyrkiet, hvor han slog Jasper Philipsen på ren fart. Det får mig faktisk til at hælde til, at han kan være hurtigere end De Lie, men jeg er bekymret for hans hold. Han har en god lead-out man i Nils Eekhoff og hurtige folk i Max Poole og Niklas Märkl, men de mangler erfaring. DSMs tog har kørt skidt i år, og jeg frygter, at han vil sidde for dårligt. Omvendt har han positioneret sig godt på egen hånd i Koksijde, og sidder han rigtigt, tror jeg faktisk, at han vinder.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Den tredje meget hurtige sprinter i løbet er Dan McLay. Det har han vist flere gange i år med sine flotte 2. pladser i Saudi Tour, sin 4. plads i Kuurne og nogle gode spurter i Tyrkiet, hvor han var helt, helt alene. Han viste god form ved at klare bakkerne i Frankfurt, men desværre fik han krampe i spurten Han har dets vært i positionskampen, men det er gået meget bedre i år, og hans hold er ikke helt ringe. De har også Hugo Hofstetter, der meget vel kan ende med at køre sin egen spurt, men bruger de ham som lead-out sammen med Kevin Ledanois, Alan Riou, Christophe Noppe og Clemetn Russo er det en imponerende samling. Det kan sagtens ende med sejr, hvis McLay en sjælden gang sidder rigtigt. Spurter Hofstetter også, ender han formentlig langt fremme i kraft af sin positionering, men han mangler altid farten til at vinde.

Sæsonen har ikke været god for Gerben Thijssen, men jeg fornemmer, at han stadig er ganske hurtig. Han har bare tabt stort i positionskampen, men her står han stærkt Toget med Baptiste Planckaert, Hugo Page og ikke mindst de erfarne Sven Erik Bystrøm og Boy van Poppel ligner et af de allerstærkeste, og det burde ikke være umuligt, at det er Thijssen, der sættes bedst op. De få gange, hvor han i de seneste år har spurtet rigtigt, synes at indikere en fart, der måske kan føre til sejr i dette felt.

Det har ikke været et godt år for Arvid de Kleijn, der har været ude med sygdom, men med sin 3. plads i Tyrkiet fik han bevist, at han stadig har farten. Desværre fungerede toget dårligt i Tyrkiet, men her ser det bedre ud med Colin Joyce, Pier-André Coté og Wessel Krul. Konkurrencen er også knap så skarp her, og han plejer at positionere sig godt. Sidder han rigtigt, kommer han langt på sin fart.

FDJ har både Bram Welten og Jake Stewart, og det er uklart, hvem de kører for. Stewart er dog ikkke en mand til flade boulevardspurter og vinder ikke i dette felt, men Welten er stadig relativt hurtig. Både han og Stewart har det svært i positionskampen, men toget, der også tæller de unge Samuel Watson og Laurence Pithie samt den mere erfarne Fabian Lienhard, ser hæderligt ud, hvis ikke de betaler en pris for den manglende erfaring.

Bingoal stiller med Stanislaw Aniolkowski. Polakken er aldrig blevet til det, jeg troede sidste år, men han har rejst sig i år, hvor han kørte gode spurter i Spanien og siden i De Panne. Han har tillige vist overraskende god holdbarhed i Camembert og Roubaix og synes i god form. Han er næppe hurtig nok til at vinde og har et svagt hold, men han har genfundet sin gamle positioneringsevne, der gjorde ham så stabil.

Marc Sarreau er stadig en skygge af sig, særligt fordi hans holdbarhed er helt væk, som vi senest så i Frankfurt. Denne spurt burde han dog nok kunne køre, og vi så med sejren i Cholet, at han stadig kan vinde på dette niveau. Feltet er dog betydeligt stærkere, og jeg tvivler på, at farten fortsat rækker her. Dertil skal lægges, at han har det svært i positionskampen, og selvom toget med Oliver Naesen og Damien Touzé ikke er helt ringe, får de det vanskeligt mod de bedste hold.

Det har været et helt elendigt år for Arne Marit, der ikke har kørt én eneste spurt i år. Holdbarhed har han heller ikke haft, og han har slet ikke fundet formen. Her burde der dog være en chance for, at han i det mindste kan spurte, og med sejren i Morbihan foran Viviani og Coquard har han bevist, at han kan være uhyggeligt hurtig. Som det er gået i år, er det bare svært at være optimistisk, også fordi han altid synes at komme til kort med sin positionering i år.
 

Total har den genfødte Lorrenzo Manzin , der allerede har flere top 10-placeringer i år. Særligt hans 3. plads på 2. etape i Sarthe var opløftende, og generelt synes han også at have forbedret sin engang så svage positionering, senest med 10. pladsen i Frankfurt. Jeg tvivler dog på, at han har farten til faktisk at vinde, selvom et tog med Julien Simon, Chris Lawless og Geoffrey Soupe ser fint ud.

Burgos har Mihkel Raim, der ikke har spurtet meget for sit nye hold. Han viste dog både lovende fart og positionering med en 6. plads i Tyrkiet. Hans holdbarhed er helt væk, men på denne lette etape bør han tage sin chance. Han synes at have hele pakken til en sandsynlig top 10, men næppe et absolut topresultat.

B&B har Pierre Barbier, men han har været en af årets skuffelser. Franskmanden synes slet ikke at have den fart, han tidligere havde, og særligt så det kritisk ud i Denain, hvor han ellers blev sat perfekt op. Til gengæld er han stadig god i positionskampen, hvorfor han ofte går i top 10, men en sejr ser svær ud lige nu.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Auber har Jason Tesson, der stadig lever højt på choksejren i Poitou-Charentes sidste år. Han har dog ikke helt kunnet leve op til det år, selvom han kørte et par hæderlige spurter i Sarthe og Cholet. Hans positionering har heller ikke været ideel, men han har en god lead-out man i Romain Cardis. Denne etape bør også blive helt let, og det bør være en fordel for en ren sprinter som ham, hvis farten stadig rækker.

Engang var Szymon Sajnok faktisk en meget lovende sprinter, men efter skiftet til Cofidis er han blevet ren lead-out man. Her burde der dog være en chance for, at han kan forsøge sig. Vi aner ikke, hvor meget af sin fart, han stadig har, en det skal blive interessant at følge. Det er også muligt, at holdet kører for Alexis Renard og måske endda Axel Zingle, men de vinder næppe en boulevardspurt.

Alpecin er her uden deres sprintere, men det kan betyde, at de giver chancen til Lionel Taminiaux. I sin tid hos Bingoal kørte han nogle fine massespurter md en del top 10-placeringer, og det burde han kunne gøre igen med et stærkt tog, der tæller Gianni Vermeersch og Robert Stannard. Det er også muligt, at de kører for australieren, men han vinder næppe en spurt som denne.

Jeg regner også med, at Thomas Boudat og Emmanuel Morin samt måske den i år så formsvage Emiel Vermeulen vil blande sig, men selvom de to førstnævnte har gjort det godt i år, skal de nok i dette selskab være glade for en top 10. Hos Nice vil Jonathan Couanon eller Tristan Delacroix måske prøve, men det ser svært ud.

Feltet.dks vinderbud: Arnaud de Lie

Øvrige vinderkandidater: Sam Welsford, Dan McLay

Outsidere: Gerben Thijssen, Arvid de Kleijn, Hugo Hofstetter, Bram Welten, Stanislaw Aniolkowski

Jokers: Marc Sarreau, Arne Marit, Lorrenzo Manzin, Mihkel Raim, Pierre Barbier, Jason Tesson, Jake Stewart, Szymon Sajnok, Lionel Taminiaux

 Livestream Giro d’Italia og 4 Jours de Dunkerque uden afbrydelser